/ Forside / Karriere / Uddannelse / Undervisning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Nyuddannede sygeplejersker kan ikke skifte~
Fra : Trans


Dato : 22-08-06 03:47

Fra Politiken i dag:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=472104
OVERLÆGE: NYE SYGEPLEJERSKER KAN FOR LIDT

»Foucault og Habermas fylder så meget i sygeplejeuddannelsen, at
nyuddannede ikke kan finde ud af at udføre basal sygepleje - såsom
at skifte bandager.
Af Lars DahlagerSend artikelPrint artikel
Er videnskabsteori, sociologi og filosofi nødvendigt for at blive en
god sygeplejerske?

Giver det mening at studere store tænkere som Habermas og Foucault for
at lægge et drop?

Det synes man ikke på Bispebjerg Hospitals Afdeling M, en af landets
største ortopædkirurgiske afdelinger med langt over 100
sygeplejersker ansat.

Kan ikke skifte en bandage
Her forlænger ledelsen år efter år introduktionskurset for
nyuddannede sygeplejersker, fordi de ankommer uden at kunne ganske
grundlæggende ting inden for sygeplejen. At skifte en bandage, for
eksempel. At håndtere medicin. At vide, hvordan man behandler et
brækket ben. Basale opgaver.

»De nyuddannede sygeplejersker er ikke i stand til at løse de
opgaver, man med rimelighed må kunne forvente. De er usikre, og de har
ikke overblikket. Vi er nu nødt til at give dem et otte ugers
introduktionskursus, og selv efter det mærker vi en betydelig
usikkerhed«, siger ledende overlæge Benn Duus. Det kan godt tage et
halvt til et helt år, før en nyuddannet sygeplejerske er kommet på
omdrejningshøjde med sine mere garvede kolleger.

Få kan ikke tage blodtryk
»Det betyder, at den service, vi kan tilbyde, er mere begrænset. Det
betyder også, at der er en reel risiko for, at de begår fejl, og det
sker oftere nu end tidligere. Jeg er helt overbevist om, at et
manglende overblik kan få alvorlige konsekvenser i forhold til
patienterne. Det er derfor, jeg kalder det katastrofalt«, siger han.

Hans kollega i ledelsen af afdelingen, ledende oversygeplejerske Kim Bo
Christensen, er helt enig.

»Det er et fåtal af de nye sygeplejersker, der kan lægge en
forbinding. Det må vi oplære dem i. Nogle mangler også visse
tekniske færdigheder så som at kunne tage et blodtryk - det er få,
men vi oplever det«, siger han.

Fokus er skiftet
Problemet, som de to chefer ser det, er, at fokusset i
sygeplejeuddannelsen er skiftet fra det praktisk orienterede til det
teoretisk funderede.

Ikke blot teorier om sygepleje, farmakologi og anatomi, men også
sociologi, etik og moral, videnskabsteori og så videre. Som Politiken
skrev søndag, undervises sygeplejestuderende blandt andet i meget
krævende filosoffer og tænkere som Habermas og Giddens.

»Jeg kender til et tilfælde, hvor en studerende troppede op med en
kopi af et værk af Michel Foucault - tror jeg, det var - på
originalsproget fransk!

Og så foregår undervisningen ikke ved, at de får en
universitetslærer, men en selvlært sygeplejelærer, der ikke
nødvendigvis har den akademiske baggrund til at udlægge de store
filosoffer. Det hænger ikke sammen«, siger Benn Duus.

For boglig en uddannelse
Sygeplejeuddannelsen er plaget af et meget stort frafald. Politiken
kender til eksempler, hvor kun ti studerende ud af et hold på for
eksempel 35 fuldførte.

Rikke Kærgaard Sørensen er en af de nyuddannede fra et hold, hvor
halvdelen faldt fra i løbet af det første halve år, »fordi det var
så bogligt, at mange bliver forskrækkede«, siger hun.

»Jeg kan knap nok huske alle de fag, vi havde, men der har været
mange fag, hvor man tænkte 'hvad skal jeg nogensinde bruge det her
til?'. Det er jo et fåtal af sygeplejersker, der læser videre og
tager en universitetsuddannelse bagefter«.

Ordentligt rustet
Hun har nu arbejdet et halvt år på Roskilde Amtssygehus'
tarmkirurgiske afdeling.

»Jeg er begyndt på den afdeling, hvor jeg var i min praktik, så jeg
kender arbejdsgangene og sygdommen. Hvis jeg var kommet ud et sted,
hvor jeg ikke kendte sygdommen, havde jeg ikke følt mig ordentligt
rustet«, siger hun.

Hvor forholdet praktik-teori tidligere var 60-40, er det nu omtrent
omvendt. Og praktikken er mindre praktisk i dag end i mesterlærens
tid. Hvis en tredjesemesterstuderende er i praktik i tyve uger, har han
eller hun regulært kun patientkontakt måske 11-13 uger, har
Bispebjerg Hospital talt op.

Sygeplejerådet har presset på for det boglige
Meget af praktiktiden går med teori og undervisning på hospitalet, og
læsepensum er ganske betragteligt.
Oversygeplejerske Kim Bo Christensen mener, at det godt kan bunde i
sygeplejerskernes mindreværdsfølelse:

»Det er jo klart, at vi kan sidde og se på, hvordan lægerne fører
sig frem med stor styrke grundet deres akademisering. Som gruppe ser vi
sygeplejersker på lægernes muligheder med en vis misundelse og
tænker 'det vil vi da også gerne have'«.

Det er især Dansk Sygeplejeråd, der har presset på for at
akademisere faget og gøre det til en forskningsuddannelse. Det
lykkedes ikke i går at få en kommentar fra organisationen.«

Min kommentar:

Sygeplejerskeuddannelsens udvikling er endnu et eksempel på
gyldigheden af en lettere modificeret udgave af den lov, der blev
formuleret af C. Northcote Parkinson (1909-93 ): uddannelser
ekspanderer ubegrænset og uden hensyn til samfundets faktiske behov,
så længe skatter kan opkræves.

Industriens udflytning fra Danmark skyldes efter min opfattelse også,
at for megen irrelevant uddannelse har fremmedgjort arbejderne i
forhold til arbejdet.

Bent


 
 
Egon Stich (22-08-2006)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 22-08-06 09:40


Min kommentar:

Sygeplejerskeuddannelsens udvikling er endnu et eksempel på
gyldigheden af en lettere modificeret udgave af den lov, der blev
formuleret af C. Northcote Parkinson (1909-93 ): uddannelser
ekspanderer ubegrænset og uden hensyn til samfundets faktiske behov,
så længe skatter kan opkræves.

Industriens udflytning fra Danmark skyldes efter min opfattelse også,
at for megen irrelevant uddannelse har fremmedgjort arbejderne i
forhold til arbejdet.

Bent


Som jeg så ofte har sagt:

Akademikere er roden til alt ondt.
De tror, de kan læse sig til det, andre ved.
Og har en grundlæggende og afgrundsdyb foragt for praktisk håndelag.
De tror, da de ikke selv har prøvet, at "den slags kan enhver gøre"---

Egon



Torben Ægidius Mogen~ (22-08-2006)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 22-08-06 12:48

"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> writes:


> Industriens udflytning fra Danmark skyldes efter min opfattelse også,
> at for megen irrelevant uddannelse har fremmedgjort arbejderne i
> forhold til arbejdet.

Jeg tror nærmere, at det skyldes at folk herhjemme ikke gider tage en
uddannelse (f.eks. naturvidenskabelig eller teknisk), der kræver noget
af den studerende, så industrien flytter ud til lande, hvor man ikke
er nær så pivede, og det derfor er nemmere at finde kvalificeret
personale.

Torben

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407847
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste