Dorthe Kromann wrote:
> Vores  knap 15 uger gamle killing, som vi netop har fået "hjem" igår -
> skulle være renlig: gik i kasse hos den oprindelige familie med mor og
> søskende. Vi satte den
> i kassen hver gang den havde spist  + sovet, trods det havde den lavet
> "stort" i hjørtet af stuen i morges.... (den har adgang til bakken hele
> tiden).
Vi har to killinger på ca. samme alder. Lige da vi fik dem (da var de 
godt nok kun 8 uger) var de allerede renlige, men den er da smuttet et 
par gange. I de uger, vi har haft dem, er det i alt smuttet to gange for 
lille Kingo med "det store", og en del flere gange med tis.
Jeg tror, det er ret normalt, og det er blevet væsentligt mindre hyppigt 
efter vi er begyndt at træne/hjælpe ham lidt.
Karla klarer alting dødgodt. Hun er super renlig og begraver alting så 
fint. Kingo er lige modsat. Han træder/sætter sig gerne lige i en gang 
tynd mave, inden han forlader kattebakken. Også det er han dog blevet 
bedre til. Nu er han snart stor og er begyndt at vaske sig selv meget. I 
den forbindelse er han også blevet mere renlig på bakken.
Men som sagt, min fornemmelse baseret på vores små basser er, at det er 
normalt, at en killing kan have en smutter nu og da. Vi havde da også 
indstillet os på den slags, inden vi fik killinger. Det er lidt ligesom 
med menneskebørn: Man må kunne tåle lidt bæ 
 
Mvh
Kevin Edelvang