/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Tidslinje?
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 30-06-06 23:48

Jeg skal undervise 6. klasse i religion efter sommerferien. For at få
lidt overblik, fik jeg den ide at lave en tidslinje-frise, som dels
kunne sidde rundt i klasseværelset i stil med Bayeaux-tapetet og dels
kunne formindskes til nogle sider i A4 format til elevmappebrug.
Skalks tidstavle er sådan set udmærket - hvis altså ikke lige jeg ville
bruge frisen til at sætte figurer på, efterhånden som vi hører om dem.
Tidslinjen skulle dække ca 3000 før Kristus til nu... men jeg kan ikke
lige se, hvordan jeg laver den frise.
Nogen, der har goe input?

Venlig hilsen Dikte

 
 
Per Rønne (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-07-06 14:39

Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:

> Jeg skal undervise 6. klasse i religion efter sommerferien. For at få
> lidt overblik, fik jeg den ide at lave en tidslinje-frise, som dels
> kunne sidde rundt i klasseværelset i stil med Bayeaux-tapetet og dels
> kunne formindskes til nogle sider i A4 format til elevmappebrug.
> Skalks tidstavle er sådan set udmærket - hvis altså ikke lige jeg ville
> bruge frisen til at sætte figurer på, efterhånden som vi hører om dem.
> Tidslinjen skulle dække ca 3000 før Kristus til nu... men jeg kan ikke
> lige se, hvordan jeg laver den frise.
> Nogen, der har goe input?

Når du laver tidslinien før det babyloniske fangenskab kunne det måske
godt være en idé først at have læst:

Israel Finkelstein & Neil Asher Silberman.
The Bible Unearthed.
Archaelolgy's New Vision af Ancient Israel and the Origin of its Sacred
Texts.
isbn 0-684-86913-6

<http://www.amazon.co.uk/gp/product/0684869136/026-4536321-1423652?v=gla
nce&n=266239>

Israel Finkelstein er professor i arkæologi ved Tel Avivs Universitet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Benedikte Brisson (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 01-07-06 15:19

Per Rønne skrev:
> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
>
>> Jeg skal undervise 6. klasse i religion efter sommerferien. For at få
>> lidt overblik, fik jeg den ide at lave en tidslinje-frise, som dels
>> kunne sidde rundt i klasseværelset i stil med Bayeaux-tapetet og dels
>> kunne formindskes til nogle sider i A4 format til elevmappebrug.
>> Skalks tidstavle er sådan set udmærket - hvis altså ikke lige jeg ville
>> bruge frisen til at sætte figurer på, efterhånden som vi hører om dem.
>> Tidslinjen skulle dække ca 3000 før Kristus til nu... men jeg kan ikke
>> lige se, hvordan jeg laver den frise.
>> Nogen, der har goe input?
>
> Når du laver tidslinien før det babyloniske fangenskab kunne det måske
> godt være en idé først at have læst:
>
> Israel Finkelstein & Neil Asher Silberman.
> The Bible Unearthed.
> Archaelolgy's New Vision af Ancient Israel and the Origin of its Sacred
> Texts.
> isbn 0-684-86913-6

Tak for forslaget Men nu er det altså selve tidstavle-layoutet, jeg
er gået død i. Indholdet kommer vi til.

Venlig hilsen Dikte

BA (01-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 01-07-06 16:06

Hej

Du får fat på en rulle papir ( eller alm. sat sammen) i en længde, der kan
dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt. Dette sætter
du så op allerøverst oppe ved loftet, så det ikke generer andre kollegers
opslag. I nogle klasser sidder tidslinierne i flere år. Alene eller sammen
med eleverne indtegner du så de vigtigste begivenheder fx Jesu fødsel osv og
sætter ca årstal på. I løbet af året skriver I så "Vikingetid" Tidlig
stenalder" osv på tidslinien. Efterhånden som I beskæftiger jer med noget,
tegner eleverne og tidsypiske ting fx Solvognen og sætter op. det er
vigtigt, at der er eleverne selv der tegner. Ikke fotokopier eller lign.

Se fx Haarders kanon til det nye historieudspil. Nu bliver det hele jo lavet
om, så det du lærte på sem. er en Ommer.


--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Benedikte Brisson (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 01-07-06 16:19

BA skrev:
> Hej
>
> Du får fat på en rulle papir ( eller alm. sat sammen) i en længde, der kan
> dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.

Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og
skrive årstallene...

Dette sætter
> du så op allerøverst oppe ved loftet, så det ikke generer andre kollegers
> opslag. I nogle klasser sidder tidslinierne i flere år.

Det var også min pointe. Jeg håber da på, jeg skal ha dem mere end det
her ene år, jeg foreløbig er ansat som årsvikar.

Alene eller sammen
> med eleverne indtegner du så de vigtigste begivenheder fx Jesu fødsel osv og
> sætter ca årstal på.

Jeps

> tegner eleverne og tidstypiske ting fx Solvognen og sætter op. det er
> vigtigt, at der er eleverne selv der tegner. Ikke fotokopier eller lign.

Det havde jeg også tænkt
>
> Se fx Haarders kanon til det nye historieudspil.

*stønne*

Tusind tak for input, det er jo enkelt nok, når man bare ikke tænker sig
fast, som jeg havde gjort.

Venlig hilsen Dikte

---
www.dikte.dk


BA (01-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 01-07-06 17:25


dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.
>
> Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
> simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og skrive
> årstallene...

Jeg ved ikke om bølgepap er så "lækkert", det er vigtigt, det ser indbydende
ud, der går også let huller i. Så er det nok bedre at sætte alm. A3-papirer
sammen - eller køb det rigtige (husk nu du ikke selv skal gå ud og finde,
købe og betale - du skal bare bestille det).

Det med rillerne som tidsmarkør tror jeg ikke er godt. For det første tæller
du dig ihjel, og for det andet er der tider, der kommer til at fylde lidt
mere end andre, og det kommer sig ikke helt så nøje (selvfølgelig nogenlunde
realistisk).
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Wilstrup (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 01-07-06 17:30


"BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:44a6a1f5$0$20335$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.
>>
>> Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
>> simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og
>> skrive årstallene...
>
> Jeg ved ikke om bølgepap er så "lækkert", det er vigtigt, det ser
> indbydende ud, der går også let huller i. Så er det nok bedre at sætte
> alm. A3-papirer sammen - eller køb det rigtige (husk nu du ikke selv skal
> gå ud og finde, købe og betale - du skal bare bestille det).

Nej, det skal han endelig IKKE gøre. Skolerne har ofte et stramt budget og
man kan ikke blot gå ud og bestille det uden at have været inde over
relevante personer, måske ledelsen? pædagogisk
center/biblioteket/fagudvalg/billedkunstansvarlig m.v. - han kan få
problemer hvis han blot bestiller los.
>

--
Wilstrup



Benedikte Brisson (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 01-07-06 18:20

Wilstrup skrev:
> "BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
> news:44a6a1f5$0$20335$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.
>>> Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
>>> simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og
>>> skrive årstallene...
>> Jeg ved ikke om bølgepap er så "lækkert", det er vigtigt, det ser
>> indbydende ud, der går også let huller i. Så er det nok bedre at sætte
>> alm. A3-papirer sammen - eller køb det rigtige (husk nu du ikke selv skal
>> gå ud og finde, købe og betale - du skal bare bestille det).
>
> Nej, det skal han endelig IKKE gøre.

Jeg er altså ikke en HAN!

Skolerne har ofte et stramt budget og
> man kan ikke blot gå ud og bestille det uden at have været inde over
> relevante personer, måske ledelsen? pædagogisk
> center/biblioteket/fagudvalg/billedkunstansvarlig m.v. - han kan få
> problemer hvis han blot bestiller los.

Og nej, jeg bestiller ikke bare los. Jeg er trods alt ikke idiot.

Venlig hilsen Dikte
---
www.dikte.dk
>

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 07:50


"Benedikte Brisson" <kuduli@vide.invalid> skrev i en meddelelse
news:44a6aeb8$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Wilstrup skrev:
>> "BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44a6a1f5$0$20335$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>> dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.
>>>> Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
>>>> simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og
>>>> skrive årstallene...
>>> Jeg ved ikke om bølgepap er så "lækkert", det er vigtigt, det ser
>>> indbydende ud, der går også let huller i. Så er det nok bedre at sætte
>>> alm. A3-papirer sammen - eller køb det rigtige (husk nu du ikke selv
>>> skal gå ud og finde, købe og betale - du skal bare bestille det).
>>
>> Nej, det skal han endelig IKKE gøre.
>
> Jeg er altså ikke en HAN!

Næ, men politisk korrekt? Jeg lagde ikke mærke til, hvem der skrev det
og det interesserer mig heller ikke. Det er indholdet der tæller for mig,
ikke kønnet.
>
> Skolerne har ofte et stramt budget og
>> man kan ikke blot gå ud og bestille det uden at have været inde over
>> relevante personer, måske ledelsen? pædagogisk
>> center/biblioteket/fagudvalg/billedkunstansvarlig m.v. - han kan få
>> problemer hvis han blot bestiller los.
>
> Og nej, jeg bestiller ikke bare los. Jeg er trods alt ikke idiot.

virkelig? Det havde jeg aldrig gættet.

Men når jeg ser et forslag om at man "bare kan bestille" så viser det
manglende viden om folkeskolens organisation - og enhver ubefæstet vikar kan
måske få den tanke at han/hun blot skal gå ned i nærmeste
boghandel/papirvareforretning og bestille hvad vedkommende skal bruge. Og
jeg har faktisk set det i praksis.

Om du så er idiot eller blot noget der ligner har jeg ikke kunnet gætte,
bortset fra at jeg kan konstatere at du skriver i en gruppe, hvor andre end
folkeskolelærere huserer og hvor en del af dem er fuldkommen uvidende om
hvordan tingene foregår der.

Jeg er uddannet lærer og kender til "rumlen" og ligesom jeg aldrig kunne
drømme om at gøre mig klog på liturgier og andet hokus-pokus i danske
folkekirker, er jeg så naiv at tro, at folk, der ikke frekventerer en
folkeskole som lærere, har en hel del at lære om netop denne, og når en
person, der tydeligvis ikke er lærer skriver at man "bare kan bestille", så
gør vedkommende sig skyldig i mangel på pædagogisk fornemmelse for, hvordan
man gebærder sig i dette regi.

Jeg har forstået at du er cand.theol. Det gør dig sikkert udmærket til at
udtale dig om kristendommens væsen, og at du måske har fungeret som vikar i
folkeskolen, gør dig måske en smule erfaren med hensyn til folkeskolens måde
at fungere på, men det er ikke alle, der har den erfaring og viden, og det
er derfor jeg altid selv er meget omhyggelig med at forklare tingene for
dem, der - på grund af nogle tåbelige regler - skal fungere i folkeskolen,
skønt de ikke er læreruddannede.

Som du kan forstå er jeg ikke tilhænger af at vi har folk i folkeskolen, der
*alene* er universitetsuddannede, men jeg er tilhænger af at
læreruddannelsen får et kvalitetsløft ved at uddannelsen kommer til at
ækvivalere med en sådan universitetsuddannelse.

Det har at gøre med fagets status og fagforeningsmæssige forhold (herunder
lønniveauet) - og har intet at gøre med de mennesker, der på grund af
ovennævnte regler, faktisk fungerer i folkeskolen som lærere.

Per Erik Rønne skriver et sted at jeg mener at cand.theol.'er i sig selv er
en diskvalifikation som folkeskolelærer.

Dét har han ikke ret i. Jeg har alene udtalt mig om at man ikke blot kan
sætte cand.theol.'er eller for den sags skyld andre universistetsfolk til at
undervise i folkeskolen uden at de har en læreruddannelse - og det
synspunkter fastholder jeg af de førnævnte grunde.

Selv er jeg uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogik og snart B.A. i engelsk,
så jeg har intet imod universitetsfolk, blot mener jeg at de skal have en
læreruddannelse hvis de skal kvalificere sig til at undervise i folkeskolen.

Efter nu at have understreget dette synspunkt der er mit, håber jeg at jeg
et stykke tid fremover kan undgå at blive skudt i skoene noget andet end
det, jeg faktisk mener.
--
Wilstrup




Kim2000 (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 02-07-06 08:25


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44a76cb8$0$84027$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Benedikte Brisson" <kuduli@vide.invalid> skrev i en meddelelse
> news:44a6aeb8$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Wilstrup skrev:
>>> "BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:44a6a1f5$0$20335$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>> dække i hvert fald to vægge. Det skal være ca 30-40 cm bredt.
>>>>> Jeps. Jeg går og grumler over, om man ku bruge bølgepap så. Og så
>>>>> simpelthen sætte streger for hvert 50-100 år med en monstertusch og
>>>>> skrive årstallene...
>>>> Jeg ved ikke om bølgepap er så "lækkert", det er vigtigt, det ser
>>>> indbydende ud, der går også let huller i. Så er det nok bedre at sætte
>>>> alm. A3-papirer sammen - eller køb det rigtige (husk nu du ikke selv
>>>> skal gå ud og finde, købe og betale - du skal bare bestille det).
>>>
>>> Nej, det skal han endelig IKKE gøre.
>>
>> Jeg er altså ikke en HAN!
>
> Næ, men politisk korrekt? Jeg lagde ikke mærke til, hvem der skrev det
> og det interesserer mig heller ikke. Det er indholdet der tæller for mig,
> ikke kønnet.
>>
>> Skolerne har ofte et stramt budget og
>>> man kan ikke blot gå ud og bestille det uden at have været inde over
>>> relevante personer, måske ledelsen? pædagogisk
>>> center/biblioteket/fagudvalg/billedkunstansvarlig m.v. - han kan få
>>> problemer hvis han blot bestiller los.
>>
>> Og nej, jeg bestiller ikke bare los. Jeg er trods alt ikke idiot.
>
> virkelig? Det havde jeg aldrig gættet.
>
> Men når jeg ser et forslag om at man "bare kan bestille" så viser det
> manglende viden om folkeskolens organisation - og enhver ubefæstet vikar
> kan måske få den tanke at han/hun blot skal gå ned i nærmeste
> boghandel/papirvareforretning og bestille hvad vedkommende skal bruge. Og
> jeg har faktisk set det i praksis.
>

Men derudover skal man jo heller ikke være tossenaiv og betale materialerne
selv. Vi har et beløb afsat til hver enkelt lærer og til hvert enkelt fag
som vi kan bruge uden at skulle igennem alle mulige råd og udvalg. Hvilket
passer mig rigtig godt, da alt den slags pjank er grusomt irriterende. Jeg
er lærer fordi jeg elsker at undervise, ikke for at sidde og drikke kaffe
med strikkeklubben. HELDIGVIS er jeg en af dem, der fik tillusket mig så
mange undervisningstimer næste år at jeg ikke skal spilde alt for meget tid
på alle de udvalgsmøder.

mvh
Kim



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 10:13

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> Men derudover skal man jo heller ikke være tossenaiv og betale materialerne
> selv. Vi har et beløb afsat til hver enkelt lærer og til hvert enkelt fag
> som vi kan bruge uden at skulle igennem alle mulige råd og udvalg.

Papir og hæfter - på de skoler jeg har undervist på var det da bare
noget man efter behov hentede i et skab eller bogmagasin. Uanset om det
har været en folke-, erhvernvs- eller gymnasieskole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Kim2000 (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 02-07-06 10:34


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhugvk.1e8703a1qs0tlwN%per@RQNNE.invalid...
> Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
>
>> Men derudover skal man jo heller ikke være tossenaiv og betale
>> materialerne
>> selv. Vi har et beløb afsat til hver enkelt lærer og til hvert enkelt fag
>> som vi kan bruge uden at skulle igennem alle mulige råd og udvalg.
>
> Papir og hæfter - på de skoler jeg har undervist på var det da bare
> noget man efter behov hentede i et skab eller bogmagasin. Uanset om det
> har været en folke-, erhvernvs- eller gymnasieskole.

Jojo, vi har da også et fælles lager, hvor man bare tager det man skal
bruge. De penge vi så har til rådighed er til de lidt mere specielle ting,
da jeg fx i januar faldt over mikroskoper til computere til 69 kroner
stykket (ophørsudsalg), kunne jeg købe dem på stedet og få refunderet mine
udgifter uden diskussion. Mikroskoperne har vi nu 8 af og ungerne er meget
glade for dem. (Vi har bærbare computere på skolen).

mvh
Kim



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 10:37

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhugvk.1e8703a1qs0tlwN%per@RQNNE.invalid...
> > Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
> >
> >> Men derudover skal man jo heller ikke være tossenaiv og betale
> >> materialerne
> >> selv. Vi har et beløb afsat til hver enkelt lærer og til hvert enkelt fag
> >> som vi kan bruge uden at skulle igennem alle mulige råd og udvalg.
> >
> > Papir og hæfter - på de skoler jeg har undervist på var det da bare
> > noget man efter behov hentede i et skab eller bogmagasin. Uanset om det
> > har været en folke-, erhvernvs- eller gymnasieskole.
>
> Jojo, vi har da også et fælles lager, hvor man bare tager det man skal
> bruge. De penge vi så har til rådighed er til de lidt mere specielle ting,
> da jeg fx i januar faldt over mikroskoper til computere til 69 kroner
> stykket (ophørsudsalg), kunne jeg købe dem på stedet og få refunderet mine
> udgifter uden diskussion. Mikroskoperne har vi nu 8 af og ungerne er meget
> glade for dem. (Vi har bærbare computere på skolen).

Jeg forstår skam ungerne ...

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 10:59


"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:44a792f6$0$90456$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jojo, vi har da også et fælles lager, hvor man bare tager det man skal
> bruge. De penge vi så har til rådighed er til de lidt mere specielle ting,
> da jeg fx i januar faldt over mikroskoper til computere til 69 kroner
> stykket (ophørsudsalg), kunne jeg købe dem på stedet og få refunderet mine
> udgifter uden diskussion. Mikroskoperne har vi nu 8 af og ungerne er meget
> glade for dem. (Vi har bærbare computere på skolen).


Den går ikke længere -i hvert fald ikke i Københavns kommune.Der SKAL
man købe via en central ordning og kun hos godkendte virksomheder. Den tid,
hvor man kunne købe og så få refunderet tingene er forbi.

Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter bibliotekaren
over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker kridt om måneden, hvis
vi er flinke.
--
Wilstrup



Kim2000 (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 02-07-06 11:27


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44a79907$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:44a792f6$0$90456$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
>> Jojo, vi har da også et fælles lager, hvor man bare tager det man skal
>> bruge. De penge vi så har til rådighed er til de lidt mere specielle
>> ting, da jeg fx i januar faldt over mikroskoper til computere til 69
>> kroner stykket (ophørsudsalg), kunne jeg købe dem på stedet og få
>> refunderet mine udgifter uden diskussion. Mikroskoperne har vi nu 8 af og
>> ungerne er meget glade for dem. (Vi har bærbare computere på skolen).
>
>
> Den går ikke længere -i hvert fald ikke i Københavns kommune.Der SKAL
> man købe via en central ordning og kun hos godkendte virksomheder. Den
> tid, hvor man kunne købe og så få refunderet tingene er forbi.
>

Det er jo ren galematias, gad vide hvor mange millioner de ikke bruger på at
administre det system?!

> Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter
> bibliotekaren over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker kridt
> om måneden, hvis vi er flinke.

Gudfader bevares, det er da ikke underligt københavnske skoler har svært ved
at tiltrække lærere. Det kan da dræbe erhvert initiativ, hvad gør du så hvis
du ikke har kridt efter den første uge? (Slæber I selv kridt med rundt, det
er da et komplet tåbeligt system). Skal I så også sidde og godkende om et
elevhæfte nu også er brugt godt nok, og om man kan bruge den der halve side
midt inde i hæftet?

mvh
Kim



Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 12:00


"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:44a79f5b$0$90513$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er jo ren galematias, gad vide hvor mange millioner de ikke bruger på
at
> administre det system?!


Det har jeg også spurgt om og fik at vide af min inspektør at det kunne jeg
godt blande mig uden om, for det var en politisk beslutning. Som
privatperson kunne jeg mene hvad pokker jeg ville, men i skoleregi havde jeg
blot at lystre. (det var ikke helt de samme ord, men meningen var klar nok!)
>
>> Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter
>> bibliotekaren over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker kridt
>> om måneden, hvis vi er flinke.
>
> Gudfader bevares, det er da ikke underligt københavnske skoler har svært
> ved at tiltrække lærere. Det kan da dræbe erhvert initiativ, hvad gør du
> så hvis du ikke har kridt efter den første uge? (Slæber I selv kridt med
> rundt, det er da et komplet tåbeligt system). Skal I så også sidde og
> godkende om et elevhæfte nu også er brugt godt nok, og om man kan bruge
> den der halve side midt inde i hæftet?
¨
til det første : vi må låne hos hinanden
til det andet, ja!

Lad mig dog sige at det ikke er alle lærere der er ude for noget sådant-
lærere, der har været på den pågældende skole en menneskealder tillader sig
at gøre hvad der passer dem, medens nyere lærere -har værs'go' at makke ret!
(selvom jeg har været lærer i over 20 år, er på "dødsløn" så er jeg på
den pågældende skole stadig kun "ny")

I øvrigt: du har ret: selvstændigt initiativ er ikke velset alle steder.
--
Wilstrup



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 14:14

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter bibliotekaren
> over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker kridt om måneden, hvis
> vi er flinke.

Det må vist siges at være en overdrivelse; jeg havde da aldrig nogen
problemer med at få fyldt mit kridt-apparat med en ny kridtstift, når
den gamle blev lidt lille.

Ja, som lærer går jeg altid rundt med en sådan i venstre lomme.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 14:32


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhurwr.1woi4ds1yzju7xN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter
>> bibliotekaren
>> over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker kridt om måneden,
>> hvis
>> vi er flinke.
>
> Det må vist siges at være en overdrivelse; jeg havde da aldrig nogen
> problemer med at få fyldt mit kridt-apparat med en ny kridtstift, når
> den gamle blev lidt lille.

Det er ikke en overdrivelse! Gid det var!

--
Wilstrup



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 15:45

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhurwr.1woi4ds1yzju7xN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> Og hos os kan vi også hente noget fra lageret, men det vogter
> >> bibliotekaren over som en høg, så vi kan da få udleveret to stykker
> >> kridt om måneden, hvis vi er flinke.
> >
> > Det må vist siges at være en overdrivelse; jeg havde da aldrig nogen
> > problemer med at få fyldt mit kridt-apparat med en ny kridtstift, når
> > den gamle blev lidt lille.
>
> Det er ikke en overdrivelse! Gid det var!

Der ligger da altid kridt i 'renden' under tavlen, man kan tage af. Som
regel også en æske i klasselokalets skab ... men ok, jeg underviste også
på den fagligt og socialt velfungerende folkeskole, hvor den daværende
overborgmester havde sine børn gående [bl.a. med mig som fast lærer ...;
hans søn fik dog edb, især MS Access, i stedet for sløjd].
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Thomas Smedebøl (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Smedebøl


Dato : 02-07-06 20:22

> men ok, jeg underviste også
> på den fagligt og socialt velfungerende folkeskole, hvor den daværende
> overborgmester havde sine børn gående [bl.a. med mig som fast lærer ...;
> hans søn fik dog edb, især MS Access, i stedet for sløjd].

Vil du ikke nok lige forklare det? Fik en elev erstattet
Sløjdundervisningen med Access-undervisning, og hvad var i så fald
begrundelsen og klassetrinnet? Det virker dybt ulogisk på mig, og kan
efter min mening kun skyldes 2 ting; Manglende forståelse hos forældrene
for hvad sløjd er, eller tilsvarende hos sløjdlæreren...

Mvh Thomas

Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 21:15

Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:

> > men ok, jeg underviste også på den fagligt og socialt velfungerende
> > folkeskole, hvor den daværende overborgmester havde sine børn gående
> > [bl.a. med mig som fast lærer ...; hans søn fik dog edb, især MS Access,
> > i stedet for sløjd].
>
> Vil du ikke nok lige forklare det? Fik en elev erstattet
> Sløjdundervisningen med Access-undervisning, og hvad var i så fald
> begrundelsen og klassetrinnet? Det virker dybt ulogisk på mig, og kan
> efter min mening kun skyldes 2 ting; Manglende forståelse hos forældrene
> for hvad sløjd er, eller tilsvarende hos sløjdlæreren...

Hele klassen fik edb [fortrinsvist Access] i stedet for sløjd. Læreren
blev nemlig langtidssyg, og jeg overtog skemaet. Jeg er nemlig datalog
og underviser for det meste i gymnasieskolen, og er naturligvis ikke
kvalificeret til at undervise i sløjd. Tænk blot på alle savene ...

Jeg havde halvdelen af klassen ad gangen i en dobbelttime, mens den
anden halvdel havde madlavning. En 6.-klasse, og stort set hele
skoleåret, fra før efterårsferien til sommerferien. Så der blev en 7.
klasse der var usædvanligt god til Office-pakken ud af den omgang ... De
fik naturligvis også de opgaver jeg lavede til alle 5. klasserne, som
jeg så havde til edb i et halvt år hver.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-07-06 08:00


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhuwi7.bgejma1h7l9vtN%per@RQNNE.invalid...
>
> Der ligger da altid kridt i 'renden' under tavlen, man kan tage af.


tal for dig selv. Hos os bruger eleverne blot kridtet hvis det ligger der -
det er aldrig forekommet (eller sjældent forekommet) at der har ligget kridt
til læreren under tavlen når man har frekventeret en klasse.

Som
> regel også en æske i klasselokalets skab

heller ikke - jo, en lærer havde et sådant skab - han havde sin egen nøgle
til det, så ingen andre kunne kommer derind - han var klasselærer.

... men ok, jeg underviste også
> på den fagligt og socialt velfungerende folkeskole,


Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt belastet
klientel.
--
Wilstrup






Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 08:43

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhuwi7.bgejma1h7l9vtN%per@RQNNE.invalid...
> >
> > Der ligger da altid kridt i 'renden' under tavlen, man kan tage af.

> tal for dig selv. Hos os bruger eleverne blot kridtet hvis det ligger der -
> det er aldrig forekommet (eller sjældent forekommet) at der har ligget kridt
> til læreren under tavlen når man har frekventeret en klasse.

> > Som regel også en æske i klasselokalets skab

> heller ikke - jo, en lærer havde et sådant skab - han havde sin egen nøgle
> til det, så ingen andre kunne kommer derind - han var klasselærer.

Selv eleverne kunne da komme ind i det skab, både i 1. klasse og i 10.

> > ... men ok, jeg underviste også på den fagligt og socialt velfungerende
> > folkeskole,

> Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt belastet
> klientel.

Havde den daværende overborgmester, der selv er uddannet skolelærer,
boet i et skoledistrikt af en sådan art, havde han nok heller ikke sendt
sine børn i den lokale skole. Han havde nok gjort som Enhedslistens
skoleborgmester: sendt dem i privatskole ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-07-06 12:37


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhw732.5j32zyee2drkN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hhuwi7.bgejma1h7l9vtN%per@RQNNE.invalid...
>> >
>> > Der ligger da altid kridt i 'renden' under tavlen, man kan tage af.
>
>> tal for dig selv. Hos os bruger eleverne blot kridtet hvis det ligger
>> der -
>> det er aldrig forekommet (eller sjældent forekommet) at der har ligget
>> kridt
>> til læreren under tavlen når man har frekventeret en klasse.
>
>> > Som regel også en æske i klasselokalets skab
>
>> heller ikke - jo, en lærer havde et sådant skab - han havde sin egen
>> nøgle
>> til det, så ingen andre kunne kommer derind - han var klasselærer.
>
> Selv eleverne kunne da komme ind i det skab, både i 1. klasse og i 10.

pengeskab?
>
>> > ... men ok, jeg underviste også på den fagligt og socialt velfungerende
>> > folkeskole,
>
>> Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt belastet
>> klientel.
>
> Havde den daværende overborgmester, der selv er uddannet skolelærer,
> boet i et skoledistrikt af en sådan art, havde han nok heller ikke sendt
> sine børn i den lokale skole. Han havde nok gjort som Enhedslistens
> skoleborgmester: sendt dem i privatskole ...

Moralsk forkasteligt - hykleri, spørger du mig.
--
Wilstrup



Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 13:55

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhw732.5j32zyee2drkN%per@RQNNE.invalid...

> > Havde den daværende overborgmester, der selv er uddannet skolelærer,
> > boet i et skoledistrikt af en sådan art, havde han nok heller ikke sendt
> > sine børn i den lokale skole. Han havde nok gjort som Enhedslistens
> > skoleborgmester: sendt dem i privatskole ...

> Moralsk forkasteligt - hykleri, spørger du mig.

I det mindste kan man ikke beskylde ham for at have elsket Sagen højere
end sine egne børn ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-07-06 08:03


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhwmjw.1pajmev1fzvsg2N%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hhw732.5j32zyee2drkN%per@RQNNE.invalid...
>
>> > Havde den daværende overborgmester, der selv er uddannet skolelærer,
>> > boet i et skoledistrikt af en sådan art, havde han nok heller ikke
>> > sendt
>> > sine børn i den lokale skole. Han havde nok gjort som Enhedslistens
>> > skoleborgmester: sendt dem i privatskole ...
>
>> Moralsk forkasteligt - hykleri, spørger du mig.
>
> I det mindste kan man ikke beskylde ham for at have elsket Sagen højere
> end sine egne børn ...

næ!
--
Wilstrup



Kim2000 (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 03-07-06 09:56


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44a8c071$0$84026$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhuwi7.bgejma1h7l9vtN%per@RQNNE.invalid...
> >
>> Der ligger da altid kridt i 'renden' under tavlen, man kan tage af.
>
>
> tal for dig selv. Hos os bruger eleverne blot kridtet hvis det ligger
> der - det er aldrig forekommet (eller sjældent forekommet) at der har
> ligget kridt til læreren under tavlen når man har frekventeret en klasse.
>
> Som
>> regel også en æske i klasselokalets skab
>
> heller ikke - jo, en lærer havde et sådant skab - han havde sin egen nøgle
> til det, så ingen andre kunne kommer derind - han var klasselærer.
>
> ... men ok, jeg underviste også
>> på den fagligt og socialt velfungerende folkeskole,
>
>
> Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt belastet
> klientel.
>

Det står i så skærende kontrast til det jeg oplever. For det første skal
eleverne være udenfor, i kælderen eller i aulan, de må ikke være i klasserne
før det ringer ind.

Eleverne i syvende klasse er de eneste der må være i klassen (det gider de
nu ikke).

Men vi har frit både hæfter, kridt og på et tidspunkt havde vi endda et
lysbilledeapperat stående frit fremme i klassen, jeg har før haft både
nøgler og pung liggende i klassen uden jeg på noget tidspunkt har været
nervøs for der skulle ske noget. Jeg er så også en af de lærere der
_spørger_ om jeg må låne blyanten, hvis jeg skal vise eleven noget, hvis
eleven siger nej, går jeg op og henter min egen. De fik et helt chok da jeg
respekterede deres nej (deres tidligere lærer flåede bare blyanten ud af
hånden). Så grundlæggende handler det vel om respekt for hinandens ting, men
det er godt nok meget meget nemmere når det er børn der kommer fra
almindelig hjem.

mvh
Kim



Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 10:58

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:44a8c071$0$84026$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> > Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt belastet
> > klientel.

> Det står i så skærende kontrast til det jeg oplever. For det første skal
> eleverne være udenfor, i kælderen eller i aulan, de må ikke være i klasserne
> før det ringer ind.

På den folkeskole jeg arbejdede på skulle eleverne før 7. klasse være
ude i frikvartererne, og lokalerne være aflåst. 7.-10. klasse måtte ikke
være i skolegården i frikvartererne, men måtte enten stå foran skolen,
eller blive i klasserne.

På en gymnasieskole [11.-13. klasse] jeg har arbejdet på som
datalogi- og engelsklærer, måtte eleverne ikke være i klasselokalerne i
frikvartererne, disse blev låst af, og eleverne måtte så tage hele turen
fra 5. sal til skolegården, også i regnvejr. Der opholdt sig ingen
elever på gangene, og situationen i skolegården virkede som film fra
20erne, men drengene [dengang alle i matrostøj og korte bukser] i fuld
løb og leg, og pigerne pænt siddende på bænkene op ad skolemuren.

Og det var standard at en bestemt engelsklærer spurgte til de elever,
der ikke havde fået lavet lektier til dagen. De måtte så stå ude på
gangen i timen, og få fravær. Alle elever blev skam hørt i hver time, så
de kunne ikke snyde ... hun var nu også amerikaner.

Skolen var i øvrigt meget populær, bygget i slutningen af 1800-tallet
som folkeskole, og omkring 1920 omdannet til drengegymnasium for de
12-19 årige [1. mellem-3g]. Langt mere populær end de moderne
betonbunkere der er bygget rundt om på Amager. Alle elever i øvrigt
etniske danskere.

Men disciplinen var altså langt strengere end den var da jeg var elev,
måske fordi man fandt at det var nødvendigt efter en for 'blødsøde'
folkeskole?

Rektor ville endda have givet en 18-årig dreng i 2g af spanskrøret, hvis
han ellers havde villet sætte sin stilling ind på det {han fortalte mig
det faktisk til en lærerfest}. I stedet fik drengen straffen en tand
hårdere: bortvisning fra datalogiholdet for skoleåret, og forbud mod at
vise sig i eller nær edb-lokalet for resten af skoleåret. Forseelse? Han
havde hacket sig ind på systemet, så han kunne se lærernes e-mails ...

Jeg har ikke konstateret lignende forhold på andre skoler, hvor der også
var en kantine på selve skolen. En sådan fandtes der også her, men på et
nedlagt slagteri noget væk, over en stærkt befærdet vej. Her kunne de
sidde i fritimer, men det var for langt væk til et regnfuldt frikvarter.

> Eleverne i syvende klasse er de eneste der må være i klassen (det gider de
> nu ikke).
>
> Men vi har frit både hæfter, kridt og på et tidspunkt havde vi endda et
> lysbilledeapperat stående frit fremme i klassen, jeg har før haft både
> nøgler og pung liggende i klassen uden jeg på noget tidspunkt har været
> nervøs for der skulle ske noget. Jeg er så også en af de lærere der
> _spørger_ om jeg må låne blyanten, hvis jeg skal vise eleven noget, hvis
> eleven siger nej, går jeg op og henter min egen. De fik et helt chok da jeg
> respekterede deres nej (deres tidligere lærer flåede bare blyanten ud af
> hånden). Så grundlæggende handler det vel om respekt for hinandens ting, men
> det er godt nok meget meget nemmere når det er børn der kommer fra
> almindelig hjem.

Jeg tror nok at der er væsentlige forskelle fra skole til skole, og at
disse forskelle godt kan skyldes forskelle mellem de forskellige
'elevpopulationer'.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-07-06 12:46


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhwdkz.1y51spz1msmdz1N%per@RQNNE.invalid...
> Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
> Rektor ville endda have givet en 18-årig dreng i 2g af spanskrøret, hvis
> han ellers havde villet sætte sin stilling ind på det {han fortalte mig
> det faktisk til en lærerfest}.

Primitiv karl! Godt han ikke havde magt som hans manglende agt.


I stedet fik drengen straffen en tand
> hårdere: bortvisning fra datalogiholdet for skoleåret, og forbud mod at
> vise sig i eller nær edb-lokalet for resten af skoleåret. Forseelse? Han
> havde hacket sig ind på systemet, så han kunne se lærernes e-mails ...

Det er også en grov forseelse.

[...]

> Jeg tror nok at der er væsentlige forskelle fra skole til skole, og at
> disse forskelle godt kan skyldes forskelle mellem de forskellige
> 'elevpopulationer'.

Det er der sikkert noget om -men det handler ikke kun om ikke-etniske
danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.
--
Wilstrup




Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 14:06

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhwdkz.1y51spz1msmdz1N%per@RQNNE.invalid...
> > Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
> > Rektor ville endda have givet en 18-årig dreng i 2g af spanskrøret, hvis
> > han ellers havde villet sætte sin stilling ind på det {han fortalte mig
> > det faktisk til en lærerfest}.

> Primitiv karl! Godt han ikke havde magt som hans manglende agt.

Han har måske gået på en gymnasieskole på Frederiksberg, hvor 3g'erne
efter sigende indtil 1967 stadig måtte trække bukserne ned og stå buk
for at få af lærers eller rektors spanskrør? I så fald er holdningen vel
såre naturlig.

Man havde han givet drengen valget er jeg ikke i tvivl om hvad han havde
valgt. Når klassen i øvrigt skulle være i edb-lokalet, måtte han i
stedet sidde nede i skolegården og vente på at klassen blev færdig. Det
må have været yderst pinligt.

Men som sagt: rektor ville ikke risikere sin stilling på det.
Spanskrøret blev åbenbart kun brugt på hans egne børn, indtil de
flyttede hjemmefra.

> > I stedet fik drengen straffen en tand hårdere: bortvisning fra
> > datalogiholdet for skoleåret, og forbud mod at vise sig i eller nær
> > edb-lokalet for resten af skoleåret. Forseelse? Han havde hacket sig ind
> > på systemet, så han kunne se lærernes e-mails ...

> Det er også en grov forseelse.
>
> [...]
>
> > Jeg tror nok at der er væsentlige forskelle fra skole til skole, og at
> > disse forskelle godt kan skyldes forskelle mellem de forskellige
> > 'elevpopulationer'.
>
> Det er der sikkert noget om -men det handler ikke kun om ikke-etniske
> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.

Men i realiteten bor elite og underklasse ikke i de samme
skoledistrikter [næppe engang i de samme kommuner], så reelt er der
ingen enhedsskole alligevel. Og selv hvis de bor i samme kommuner, så
har der hele tiden været privatskolen som option.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

BA (03-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 03-07-06 18:32


danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.

Det er ikke skolepligt i Danmark.
--
Venlig hilsen
BA



OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Wilstrup (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-07-06 08:02


"BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:44a95473$0$20260$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
>> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.
>
> Det er ikke skolepligt i Danmark.


<ironi on> virkelig? Der kan man bare se </ironi off>
Men uanset hvad, så skal vi stadig lave folkeskole for alle børn i den
skolepligtige alder. Må jeg anbefale dig at læse min sætning igen og forklar
mig så hvor jeg blot antyder at der er skolepligt i Danmark!
--
Wilstrup



BA (04-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 04-07-06 15:18


>> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
>>> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige
>>> alder.
>>
>> Det er ikke skolepligt i Danmark.
>
>
> <ironi on> virkelig? Der kan man bare se </ironi off>
> Men uanset hvad, så skal vi stadig lave folkeskole for alle børn i den
> skolepligtige alder. Må jeg anbefale dig at læse min sætning igen og
> forklar mig så hvor jeg blot antyder at der er skolepligt i Danmark!
> --
> Wilstrup


Det gjorde jeg også.

Jeg lod sætningen stå om "men vi kan ikke lave folkeskole kun for
eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder."

skolepligtige alder

VH BA



Per Rønne (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 04-07-06 15:30

BA <paogbaKANIN@oncable.dk> wrote:

> >> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> >>> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige
> >>> alder.
> >>
> >> Det er ikke skolepligt i Danmark.
> >
> >
> > <ironi on> virkelig? Der kan man bare se </ironi off>
> > Men uanset hvad, så skal vi stadig lave folkeskole for alle børn i den
> > skolepligtige alder. Må jeg anbefale dig at læse min sætning igen og
> > forklar mig så hvor jeg blot antyder at der er skolepligt i Danmark!

> Det gjorde jeg også.
>
> Jeg lod sætningen stå om "men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder."
>
> skolepligtige alder

Jep, i 1814 afskaffedes skolepligten her i landet, og erstattedes af
undervisningspligt. Forældrene må såmænd gerne selv stå for
undervisningen, eller ansætte en huslærer ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 05-07-06 07:38


"BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:44aa787e$0$20324$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> <ironi on> virkelig? Der kan man bare se </ironi off>
>> Men uanset hvad, så skal vi stadig lave folkeskole for alle børn i den
>> skolepligtige alder. Må jeg anbefale dig at læse min sætning igen og
>> forklar mig så hvor jeg blot antyder at der er skolepligt i Danmark!
>> --
>> Wilstrup
>
>
> Det gjorde jeg også.
>
> Jeg lod sætningen stå om "men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder."
>
> skolepligtige alder

åh, ja - der slap den ud - ja, det var en klar fejl - naturligvis burde der
have stået den undervisningspligtige alder. Det skyldes måske at jeg er i
gang med at læse skolehistorie (igen) og på et givent tidspunkt i Danmark
var der faktisk skolepligt. Men jeg ironiserede også over at du
tilsyneladende måtte mene at jeg som lærer gennem mere end 20 år ikke skulle
være klar over dette forhold.
--
Wilstrup



N/A (04-07-2006)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 04-07-06 07:59



Wilstrup (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-07-06 07:59


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhwmmj.uasm4cj9jlzvN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hhwdkz.1y51spz1msmdz1N%per@RQNNE.invalid...
>> > Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
>> > Rektor ville endda have givet en 18-årig dreng i 2g af spanskrøret,
>> > hvis
>> > han ellers havde villet sætte sin stilling ind på det {han fortalte mig
>> > det faktisk til en lærerfest}.
>
>> Primitiv karl! Godt han ikke havde magt som hans manglende agt.
>
> Han har måske gået på en gymnasieskole på Frederiksberg, hvor 3g'erne
> efter sigende indtil 1967 stadig måtte trække bukserne ned og stå buk
> for at få af lærers eller rektors spanskrør? I så fald er holdningen vel
> såre naturlig.

Det tvivler jeg på, men Frederiksberg var ganske rigtigt en af de sidste
skoler, der afskaffede pryglestraffen i folkeskolerne. Om man stadig slog
eleverne i gymnasiet aner jeg ikke.
>
> Man havde han givet drengen valget er jeg ikke i tvivl om hvad han havde
> valgt. Når klassen i øvrigt skulle være i edb-lokalet, måtte han i
> stedet sidde nede i skolegården og vente på at klassen blev færdig. Det
> må have været yderst pinligt.

Muligvis, og mon det overhovedet er lovligt?
>
> Men som sagt: rektor ville ikke risikere sin stilling på det.
> Spanskrøret blev åbenbart kun brugt på hans egne børn, indtil de
> flyttede hjemmefra.

Som sagt: en primitiv karl!
>
>>
>> Det er der sikkert noget om -men det handler ikke kun om ikke-etniske
>> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
>> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.
>
> Men i realiteten bor elite og underklasse ikke i de samme
> skoledistrikter [næppe engang i de samme kommuner], så reelt er der
> ingen enhedsskole alligevel. Og selv hvis de bor i samme kommuner, så
> har der hele tiden været privatskolen som option.

Københavns kommune har naturligvis båder børn fra socialgruppe 5 og
socialgruppe 1 - og nogle af dem frekventerer almindelige kommuneskoler. Det
er langt fra alle børn fra "eliten", der har deres børn i privatskoler.
--
Wilstrup




Per Rønne (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 04-07-06 08:27

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhwmmj.uasm4cj9jlzvN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1hhwdkz.1y51spz1msmdz1N%per@RQNNE.invalid...
> >> > Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
> >> > Rektor ville endda have givet en 18-årig dreng i 2g af spanskrøret,
> >> > hvis
> >> > han ellers havde villet sætte sin stilling ind på det {han fortalte mig
> >> > det faktisk til en lærerfest}.
> >
> >> Primitiv karl! Godt han ikke havde magt som hans manglende agt.
> >
> > Han har måske gået på en gymnasieskole på Frederiksberg, hvor 3g'erne
> > efter sigende indtil 1967 stadig måtte trække bukserne ned og stå buk
> > for at få af lærers eller rektors spanskrør? I så fald er holdningen vel
> > såre naturlig.
>
> Det tvivler jeg på, men Frederiksberg var ganske rigtigt en af de sidste
> skoler, der afskaffede pryglestraffen i folkeskolerne. Om man stadig slog
> eleverne i gymnasiet aner jeg ikke.

Jeg tror at kilden er - dig. Og ja, jeg ved fra forskellige ældre
gymnasielærere at man også havde pryglestraf i gymnasieskolen, men dog
med forskellige regler fra skole til skole.

På én skole måtte gymnasieelever således ikke få klø, mens
mellemskoleeleverne godt måtte - endda af gymnasieeleverne.

På en anden skole fik alle elever klø, men gymnasieeleverne måtte også
giver mellemskoleeleverne klå, og 3g'er måtte også godt give 1. og 2.
g'erne klø.

Og en christianit der havde gået på Stenhus Kostskole fortalte mig
engang, at han havde været præfekt dér, da han gik i 3g. Det var blevet
forbudt lærerne at slå eleverne; det var jo en statsskole. Så derfor
indførte man et præfektsystem, hvor lærerne så fortalte en præfekt hvem
der skulle have hvor mange rap af spanskrøret.

> > Man havde han givet drengen valget er jeg ikke i tvivl om hvad han havde
> > valgt. Når klassen i øvrigt skulle være i edb-lokalet, måtte han i
> > stedet sidde nede i skolegården og vente på at klassen blev færdig. Det
> > må have været yderst pinligt.
>
> Muligvis, og mon det overhovedet er lovligt?

At give ham valget? Naturligvis ikke - og det var da også derfor han
ikke fik det.

> > Men som sagt: rektor ville ikke risikere sin stilling på det.
> > Spanskrøret blev åbenbart kun brugt på hans egne børn, indtil de
> > flyttede hjemmefra.
>
> Som sagt: en primitiv karl!

Jeg har faktisk fætre der bruger spanskrør i hvert fald på sønnerne,
også efter at de er fyldt 18 [men stadig bor hjemme]. Mine brødre holder
sig vist til hvad de lærte af vores far: flad hånd i bar ende, også til
15-17 årige. Personligt var jeg vist den der fik absolut mindst, og i
hvert fald ikke efter jeg var en 10-12 år gammel. Men mindst en af mine
to brødre måtte altså lægge sig ind over skødet som 17-årig - det var i
øvrigt altid vores mor der dømte, og vores far der eksekverede straffen,
noget han hadede.

> >> Det er der sikkert noget om -men det handler ikke kun om ikke-etniske
> >> danskere (som du udtrykker det), men vi kan ikke lave folkeskole kun for
> >> eliten - vi skal lave folkeskole for alle børn i den skolepligtige alder.
> >
> > Men i realiteten bor elite og underklasse ikke i de samme
> > skoledistrikter [næppe engang i de samme kommuner], så reelt er der
> > ingen enhedsskole alligevel. Og selv hvis de bor i samme kommuner, så
> > har der hele tiden været privatskolen som option.
>
> Københavns kommune har naturligvis båder børn fra socialgruppe 5 og
> socialgruppe 1 - og nogle af dem frekventerer almindelige kommuneskoler. Det
> er langt fra alle børn fra "eliten", der har deres børn i privatskoler.

Næh, men forholdsvist flere fra socialgruppe 1 [akademikere og store
selvstændige] end socialgruppe 5 [ufaglærte arbejdere] går nok i
privatskole, lige som de jo heller ikke går i samme skoledistrikter. Mon
ikke det er derfor der er forskel mellem elevtyperne på din
Nørrebro-skole, og så en skole i et villakvarter i Husum?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 04-07-06 10:00


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhy1ok.156bylfwt4bg6N%per@RQNNE.invalid...
>> Det tvivler jeg på, men Frederiksberg var ganske rigtigt en af de sidste
>> skoler, der afskaffede pryglestraffen i folkeskolerne. Om man stadig slog
>> eleverne i gymnasiet aner jeg ikke.
>
> Jeg tror at kilden er - dig.

Nix- Per - jeg har talt om pryglestraffens afskaffelse i FOLKESKOLEN -
aldrig i gymnasiet. Det har jeg ikke forstand på. Jeg har talt om
gymnasieskolerne historisk set, men det med spanskrør i disse klasser har
jeg intet udtalt mig om. I så fald må jeg være mere senil end jeg plejer at
være ;.-)


Og ja, jeg ved fra forskellige ældre
> gymnasielærere at man også havde pryglestraf i gymnasieskolen, men dog
> med forskellige regler fra skole til skole.¨

uhyggeligt!
>
> På én skole måtte gymnasieelever således ikke få klø, mens
> mellemskoleeleverne godt måtte - endda af gymnasieeleverne.

à la engelsk kostskole-præfekt-system?
>
> På en anden skole fik alle elever klø, men gymnasieeleverne måtte også
> giver mellemskoleeleverne klå, og 3g'er måtte også godt give 1. og 2.
> g'erne klø.

har du en kilde til disse forbløffende oplysninger?
>
> Og en christianit der havde gået på Stenhus Kostskole fortalte mig
> engang, at han havde været præfekt dér, da han gik i 3g. Det var blevet
> forbudt lærerne at slå eleverne; det var jo en statsskole. Så derfor
> indførte man et præfektsystem, hvor lærerne så fortalte en præfekt hvem
> der skulle have hvor mange rap af spanskrøret.

Det kan umuligt have været lovligt. Jeg havde en gang en kæreste som var
knyttet til Stenhus Kostskoles inderkreds, og dette sagde hun ingenting om.
Men jeg spurgte jo heller ikke netop til dette
>
>> > Man havde han givet drengen valget er jeg ikke i tvivl om hvad han
>> > havde
>> > valgt. Når klassen i øvrigt skulle være i edb-lokalet, måtte han i
>> > stedet sidde nede i skolegården og vente på at klassen blev færdig. Det
>> > må have været yderst pinligt.
>>
>> Muligvis, og mon det overhovedet er lovligt?
>
> At give ham valget? Naturligvis ikke - og det var da også derfor han
> ikke fik det.

næ, at udelukke ham for en undervisning, han i givet fald ville få fravær
for?

>
>> > Men som sagt: rektor ville ikke risikere sin stilling på det.
>> > Spanskrøret blev åbenbart kun brugt på hans egne børn, indtil de
>> > flyttede hjemmefra.
>>
>> Som sagt: en primitiv karl!
>
> Jeg har faktisk fætre der bruger spanskrør i hvert fald på sønnerne,
> også efter at de er fyldt 18 [men stadig bor hjemme]. Mine brødre holder
> sig vist til hvad de lærte af vores far: flad hånd i bar ende, også til
> 15-17 årige. Personligt var jeg vist den der fik absolut mindst, og i
> hvert fald ikke efter jeg var en 10-12 år gammel. Men mindst en af mine
> to brødre måtte altså lægge sig ind over skødet som 17-årig - det var i
> øvrigt altid vores mor der dømte, og vores far der eksekverede straffen,
> noget han hadede.

Så kunne han jo have ladet være - jeg kender udmærket systemet fra min
kostskoletid -og fra hjemmet. Det at slå var ganske almindeligt, men ikke
desto mindre meget forargeligt. Med den viden vi har i dag, så er det godt
at man nu i hele skolevæsenet ikke må slå eleverne - og kan man beherske sig
er man mere sikker på sig selv.

Den med at mor siger det til far når han kommer hjem, blev også benyttet i
min familie, men ingen af mine børn har "nydt" godt af den form for
"opdragelse", eller skulle jeg sige VOLD?

Det er og bliver vold uanset hvor honningsødt man kan belægge sine ord. Hvis
man ikke formår at opdrage uden klø, så er man i mine øjne et meget lille
menneske, og hvis jeg opdager at en af mine elever får tæsk hjemme, så blive
vedkommende anmeldt ufortøvet.
>>
>> Københavns kommune har naturligvis båder børn fra socialgruppe 5 og
>> socialgruppe 1 - og nogle af dem frekventerer almindelige kommuneskoler.
>> Det
>> er langt fra alle børn fra "eliten", der har deres børn i privatskoler.
>
> Næh, men forholdsvist flere fra socialgruppe 1 [akademikere og store
> selvstændige] end socialgruppe 5 [ufaglærte arbejdere] går nok i
> privatskole, lige som de jo heller ikke går i samme skoledistrikter. Mon
> ikke det er derfor der er forskel mellem elevtyperne på din
> Nørrebro-skole, og så en skole i et villakvarter i Husum?

jo, bortset fra at jeg ikke arbejder på en nørrebroskole, men et andet sted.
Jeg har arbejdet på en Vesterbro skole, en Valby skole og en skole i Vanløse
med vidt forskelligt klientel.

--
Wilstrup



Per Rønne (04-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 04-07-06 11:37

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhy1ok.156bylfwt4bg6N%per@RQNNE.invalid...
> >> Det tvivler jeg på, men Frederiksberg var ganske rigtigt en af de sidste
> >> skoler, der afskaffede pryglestraffen i folkeskolerne. Om man stadig slog
> >> eleverne i gymnasiet aner jeg ikke.
> >
> > Jeg tror at kilden er - dig.
>
> Nix- Per - jeg har talt om pryglestraffens afskaffelse i FOLKESKOLEN -
> aldrig i gymnasiet. Det har jeg ikke forstand på. Jeg har talt om
> gymnasieskolerne historisk set, men det med spanskrør i disse klasser har
> jeg intet udtalt mig om. I så fald må jeg være mere senil end jeg plejer at
> være ;.-)

Reglerne i gymnasieskolen var fra ministeriel side nøjagtig de samme som
i folkeskolen - begge skoleformer betragtedes jo som børneskoler, for
gymnasieskolernes vedkommende for de 12-19 årige.

Og Frederiksbergs gymnasieskoler er altså også kommuneskoler, og har
derfor været bundet af samme skolebestemmelser som vedtaget af
kommunalbestyrelsen. Jeg ser ingen grund til at man han diskrimineret
mellem en 1. mellem på en gymnasieskole og en 1. mellem på en
folkeskole.

> > Og ja, jeg ved fra forskellige ældre gymnasielærere at man også havde
> > pryglestraf i gymnasieskolen, men dog med forskellige regler fra skole
> > til skole.

> uhyggeligt!

At der var lokale forskelle? Jeg gik selv i skole i Københavns og
Gladsaxe kommuner, hvor det var forbudt, men i et halvt år gik vi i
skole i Gelsted på Fyn, hvor vi til vores forbløffelse 10-15 år senere
af vores mor fik at vide at de brugte spanskrøret. Det havde de fået at
vide da vi skulle indskrives [de vidste jo at vi kom fra København], og
i øvrigt accepterede de det med et skuldertræk.

Men at vi to brødre [den tredie bror var stadig for ung til skolen] ikke
var klare over at det blev brugt må vel vise lidt om hvor /sjældent/ det
skete. Jeg kan dog huske at der altid var nogle drenge der til gymnastik
var 'syge', og at læreren så havde et klart forstående blik i øjnene.
Jeg har senere hørt at det var fordi drengene har fundet det for pinligt
at vise de røde striber frem.

> > På én skole måtte gymnasieelever således ikke få klø, mens
> > mellemskoleeleverne godt måtte - endda af gymnasieeleverne.

> à la engelsk kostskole-præfekt-system?

Jep, findes stadig på i hvert fald Herlufsholm. 3g-drenge der er
præfekter [et eftertragtet lønnet job], og som bl.a. afstraffer 6.
klasses drenge, når de larmer på sovesalene om natten. Straffen består
så i at de kommer ned i gården, hvor de sættes til at løbe i rundkreds
eller lave armbøjninger, til de er trætte - så skal de nok sove
bagefter.

Fremgik af en nylig serie i DRTV om netop Herlufsholm.

> > På en anden skole fik alle elever klø, men gymnasieeleverne måtte også
> > giver mellemskoleeleverne klå, og 3g'er måtte også godt give 1. og 2.
> > g'erne klø.

> har du en kilde til disse forbløffende oplysninger?

Kolleger i 60-årsalderen og over, der selv har gået på forskellige
sådanne skoler, alle med forskellige regler.

> > Og en christianit der havde gået på Stenhus Kostskole fortalte mig
> > engang, at han havde været præfekt dér, da han gik i 3g. Det var blevet
> > forbudt lærerne at slå eleverne; det var jo en statsskole. Så derfor
> > indførte man et præfektsystem, hvor lærerne så fortalte en præfekt hvem
> > der skulle have hvor mange rap af spanskrøret.

> Det kan umuligt have været lovligt. Jeg havde en gang en kæreste som var
> knyttet til Stenhus Kostskoles inderkreds, og dette sagde hun ingenting om.
> Men jeg spurgte jo heller ikke netop til dette

Måske fordi det fandtes naturligt?

> >> > Man havde han givet drengen valget er jeg ikke i tvivl om hvad han
> >> > havde valgt. Når klassen i øvrigt skulle være i edb-lokalet, måtte
> >> > han i stedet sidde nede i skolegården og vente på at klassen blev
> >> > færdig. Det må have været yderst pinligt.
> >>
> >> Muligvis, og mon det overhovedet er lovligt?
> >
> > At give ham valget? Naturligvis ikke - og det var da også derfor han
> > ikke fik det.
>
> næ, at udelukke ham for en undervisning, han i givet fald ville få fravær
> for?

For datalogis vedkommende måtte han vælge et andet fag: det blev så
filosofi {hans lærer, der var årsvikar, undrede sig på lærerværelset
over at han var så lidt interesseret i faget, men hun fik så
forklaringen af mig]. Så der var intet fravær. For de andre fags
vedkommende startede man jo i klasseværelset, hvor han mødte op. Så der
har han vel næppe fået fravær.

> >> > Men som sagt: rektor ville ikke risikere sin stilling på det.
> >> > Spanskrøret blev åbenbart kun brugt på hans egne børn, indtil de
> >> > flyttede hjemmefra.
> >>
> >> Som sagt: en primitiv karl!

Min gamle professor fra universitetet var nu også tilhænger af
spanskrør, og har fortalt at hans søn på 15 [da jeg var med holdet +
bl.a. denne søn i Warszawa] skam da fik at det, vistnok til han efter
studentereksamen flyttede hjemmefra ...

> > Jeg har faktisk fætre der bruger spanskrør i hvert fald på sønnerne,
> > også efter at de er fyldt 18 [men stadig bor hjemme]. Mine brødre holder
> > sig vist til hvad de lærte af vores far: flad hånd i bar ende, også til
> > 15-17 årige. Personligt var jeg vist den der fik absolut mindst, og i
> > hvert fald ikke efter jeg var en 10-12 år gammel. Men mindst en af mine
> > to brødre måtte altså lægge sig ind over skødet som 17-årig - det var i
> > øvrigt altid vores mor der dømte, og vores far der eksekverede straffen,
> > noget han hadede.
>
> Så kunne han jo have ladet være - jeg kender udmærket systemet fra min
> kostskoletid -og fra hjemmet. Det at slå var ganske almindeligt, men ikke
> desto mindre meget forargeligt. Med den viden vi har i dag, så er det godt
> at man nu i hele skolevæsenet ikke må slå eleverne - og kan man beherske sig
> er man mere sikker på sig selv.
>
> Den med at mor siger det til far når han kommer hjem, blev også benyttet i
> min familie, men ingen af mine børn har "nydt" godt af den form for
> "opdragelse", eller skulle jeg sige VOLD?
>
> Det er og bliver vold uanset hvor honningsødt man kan belægge sine ord. Hvis
> man ikke formår at opdrage uden klø, så er man i mine øjne et meget lille
> menneske, og hvis jeg opdager at en af mine elever får tæsk hjemme, så blive
> vedkommende anmeldt ufortøvet.

På den skole jeg arbejdede var det vist ret almindeligt at drengene fik
derhjemme, og lærerne var temmelig ligeglade. Nogle mandlige lærere
sagde direkte at de da selv gav deres egne børn en sådan, hvis de ikke
opførte sig ordentligt. Du kan godt regne med at det er et almindeligt
led i moderne børneopdragelse.

Jeg er dog ikke sikker på om det ikke kan være kontraproduktivt, og i
hvert fald må man forlange at en lærer kan styre en klasse uden at ty
til sådanne yderligheder. Det kan jeg heldigvis. Havde en ansat lærer
i øvrigt slået en elev, andet end at nibe dem hvis de gik for vidt {og
sådanne nibninger fandt altså sted}, så er jeg ikke i tvivl om at der
havde vanket en fyreseddel.

Inspektøren fortalte i øvrigt at når man havde afskaffet spanskrøret var
det fordi det til syvende og sidst ikke virkede. Der var da også drenge
der udviklede masochistiske tendenser, og i dag går på bordel for at få
rumpen stribet .

> >> Københavns kommune har naturligvis båder børn fra socialgruppe 5 og
> >> socialgruppe 1 - og nogle af dem frekventerer almindelige
> >> kommuneskoler. Det er langt fra alle børn fra "eliten", der har deres
> >> børn i privatskoler.
> >
> > Næh, men forholdsvist flere fra socialgruppe 1 [akademikere og store
> > selvstændige] end socialgruppe 5 [ufaglærte arbejdere] går nok i
> > privatskole, lige som de jo heller ikke går i samme skoledistrikter. Mon
> > ikke det er derfor der er forskel mellem elevtyperne på din
> > Nørrebro-skole, og så en skole i et villakvarter i Husum?
>
> jo, bortset fra at jeg ikke arbejder på en nørrebroskole, men et andet sted.
> Jeg har arbejdet på en Vesterbro skole, en Valby skole og en skole i Vanløse
> med vidt forskelligt klientel.

OK, jeg synes bare at jeg på et tidspunkt fik googlet dig frem på en
Nørrebro-skole, med billede ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 05-07-06 07:35


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhy8cm.1xsbs1vcd8m02N%per@RQNNE.invalid...
>
>> > Og ja, jeg ved fra forskellige ældre gymnasielærere at man også havde
>> > pryglestraf i gymnasieskolen, men dog med forskellige regler fra skole
>> > til skole.
>
>> uhyggeligt!
>
> At der var lokale forskelle?

tror du at det var DET jeg mente? Du skuffer mig -du plejer at udvise større
begavelse end som så!


Jeg gik selv i skole i Københavns og
> Gladsaxe kommuner, hvor det var forbudt, men i et halvt år gik vi i
> skole i Gelsted på Fyn, hvor vi til vores forbløffelse 10-15 år senere
> af vores mor fik at vide at de brugte spanskrøret. Det havde de fået at
> vide da vi skulle indskrives [de vidste jo at vi kom fra København], og
> i øvrigt accepterede de det med et skuldertræk.

10-15 år senere end 1967? Det ville i så fald være glasklart ulovligt. Selv
den mest elendige institution måtte erkende at det løb var kørt, og selv
mine forældre, som ikke selv var bange for at bruge, skal vi sige,
"utraditionelle" midler i opdragelsen, ville have gjort det helvedes hedt,
havde jeg været barn på den skole og fået med spanskrøret.
>
> Men at vi to brødre [den tredie bror var stadig for ung til skolen] ikke
> var klare over at det blev brugt må vel vise lidt om hvor /sjældent/ det
> skete. Jeg kan dog huske at der altid var nogle drenge der til gymnastik
> var 'syge', og at læreren så havde et klart forstående blik i øjnene.
> Jeg har senere hørt at det var fordi drengene har fundet det for pinligt
> at vise de røde striber frem.
>
>> > På én skole måtte gymnasieelever således ikke få klø, mens
>> > mellemskoleeleverne godt måtte - endda af gymnasieeleverne.
>
>> à la engelsk kostskole-præfekt-system?
>
> Jep, findes stadig på i hvert fald Herlufsholm. 3g-drenge der er
> præfekter [et eftertragtet lønnet job], og som bl.a. afstraffer 6.
> klasses drenge, når de larmer på sovesalene om natten. Straffen består
> så i at de kommer ned i gården, hvor de sættes til at løbe i rundkreds
> eller lave armbøjninger, til de er trætte - så skal de nok sove
> bagefter.

Men altså ingen korporlig afstraffelse -det vil nemlig også være forbudt på
Herlufsholm.
>
> Fremgik af en nylig serie i DRTV om netop Herlufsholm.'¨

Jeg så på den med stigende væmmelse. Og det forhindrede jo ikke i at der
blev foretaget et voldtægtsforsøg -i hvert fald blev der rejst anklage mod
dette, men dommeren mente åbenbart ikke at der var grundlag for det - tja,
knægtens far donerede jo også massevis af midler til en idrætshal, så mon
ikke det spillede ind for at få dæmpet anklagen? Jeg tror det personligt
(ikke nødvendigvis at dommeren var blevet bestukket, men at pigens
forklaring måske var blevet afdæmpet noget af - måske -pekuniære grunde? -
jeg ved det ikke, men jeg gør mig mine tanker. Det ville i så fald ikke være
enestående i historien, når man skal nedtone en skandale, at der er penge
med i spillet)
>
>> > På en anden skole fik alle elever klø, men gymnasieeleverne måtte også
>> > giver mellemskoleeleverne klå, og 3g'er måtte også godt give 1. og 2.
>> > g'erne klø.
>
>> har du en kilde til disse forbløffende oplysninger?
>
> Kolleger i 60-årsalderen og over, der selv har gået på forskellige
> sådanne skoler, alle med forskellige regler.

Altså en slags "von-hören-sagen"?
>
>> > Og en christianit der havde gået på Stenhus Kostskole fortalte mig
>> > engang, at han havde været præfekt dér, da han gik i 3g. Det var blevet
>> > forbudt lærerne at slå eleverne; det var jo en statsskole. Så derfor
>> > indførte man et præfektsystem, hvor lærerne så fortalte en præfekt hvem
>> > der skulle have hvor mange rap af spanskrøret.
>
>> Det kan umuligt have været lovligt. Jeg havde en gang en kæreste som var
>> knyttet til Stenhus Kostskoles inderkreds, og dette sagde hun ingenting
>> om.
>> Men jeg spurgte jo heller ikke netop til dette
>
> Måske fordi det fandtes naturligt?

næppe! Alene det faktum at jeg selv har frekventeret en kostskole med
pryglestraf gjorde at jeg ville have spurgt, hvis det havde været aktuelt -
men det var jo også først en gang i midten af 70'erne og jeg spurgte næppe
til fortidens "synder" men til nutidens.
>
[...]

>
> Min gamle professor fra universitetet var nu også tilhænger af
> spanskrør, og har fortalt at hans søn på 15 [da jeg var med holdet +
> bl.a. denne søn i Warszawa] skam da fik at det, vistnok til han efter
> studentereksamen flyttede hjemmefra ...

jeg gentager "primitiv karl" - professorer er ikke bedre mennesker end
andre.
>>
>>
>> Det er og bliver vold uanset hvor honningsødt man kan belægge sine ord.
>> Hvis
>> man ikke formår at opdrage uden klø, så er man i mine øjne et meget lille
>> menneske, og hvis jeg opdager at en af mine elever får tæsk hjemme, så
>> blive
>> vedkommende anmeldt ufortøvet.
>
> På den skole jeg arbejdede var det vist ret almindeligt at drengene fik
> derhjemme, og lærerne var temmelig ligeglade. Nogle mandlige lærere
> sagde direkte at de da selv gav deres egne børn en sådan, hvis de ikke
> opførte sig ordentligt. Du kan godt regne med at det er et almindeligt
> led i moderne børneopdragelse.

Nej, det er det faktisk ikke -jeg er klar over at nogle stadig benytter det,
men jeg har ikke noget indtryk af at lærerne er ligeglade. En af mine
kolleger, der ellers er en barsk gut med hang til overlevelsesture, barske
drengelege etc. har fortalt en forældre at hvis han opdager at faderen slår
en af drengene i klassen, vil han anmelde ham.
>
> Jeg er dog ikke sikker på om det ikke kan være kontraproduktivt, og i
> hvert fald må man forlange at en lærer kan styre en klasse uden at ty
> til sådanne yderligheder. Det kan jeg heldigvis. Havde en ansat lærer
> i øvrigt slået en elev, andet end at nibe dem hvis de gik for vidt {og
> sådanne nibninger fandt altså sted}, så er jeg ikke i tvivl om at der
> havde vanket en fyreseddel.


"nibe" ? skrevet med stort er det Nibe, men det har ingen tilknyting til
konteksten her. Mener du at nive? Så staves det ikke med b.
>

> Inspektøren fortalte i øvrigt at når man havde afskaffet spanskrøret var
> det fordi det til syvende og sidst ikke virkede. Der var da også drenge
> der udviklede masochistiske tendenser, og i dag går på bordel for at få
> rumpen stribet .

sikkert! - gør du også det? ;-.)
>
>>
>> jo, bortset fra at jeg ikke arbejder på en nørrebroskole, men et andet
>> sted.
>> Jeg har arbejdet på en Vesterbro skole, en Valby skole og en skole i
>> Vanløse
>> med vidt forskelligt klientel.
>
> OK, jeg synes bare at jeg på et tidspunkt fik googlet dig frem på en
> Nørrebro-skole, med billede ...

Det er aldrig sket -jeg er aldrig blevet fotograferet i forbindelse med en
Nørrebro skole. Til gengæld, nu vi er ved billeder,så må jeg tilstå at
billedet af dig på din hjemmeside ryster mig lidt. Jeg havde forestillet dig
anderledes: en tynd, lettere bleg person med briller og mørkt hår. Sådan er
det vist ikke, med mindre du har valgt et billede af en eller anden
offentlig person, eller en af dine brødre?
--
Wilstrup



Per Rønne (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-07-06 09:04

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhy8cm.1xsbs1vcd8m02N%per@RQNNE.invalid...
> >
> >> > Og ja, jeg ved fra forskellige ældre gymnasielærere at man også havde
> >> > pryglestraf i gymnasieskolen, men dog med forskellige regler fra skole
> >> > til skole.
> >
> >> uhyggeligt!
> >
> > At der var lokale forskelle?
>
> tror du at det var DET jeg mente? Du skuffer mig -du plejer at udvise større
> begavelse end som så!

Humor, Arne, humor .

> > Jeg gik selv i skole i Københavns og Gladsaxe kommuner, hvor det var
> > forbudt, men i et halvt år gik vi i skole i Gelsted på Fyn, hvor vi til
> > vores forbløffelse 10-15 år senere af vores mor fik at vide at de brugte
> > spanskrøret. Det havde de fået at vide da vi skulle indskrives [de
> > vidste jo at vi kom fra København], og i øvrigt accepterede de det med
> > et skuldertræk.
>
> 10-15 år senere end 1967?

Næh, da vi gik der, vel i 1962 eller 63.

> Det ville i så fald være glasklart ulovligt. Selv den mest elendige
> institution måtte erkende at det løb var kørt, og selv mine forældre, som
> ikke selv var bange for at bruge, skal vi sige, "utraditionelle" midler i
> opdragelsen, ville have gjort det helvedes hedt, havde jeg været barn på
> den skole og fået med spanskrøret.
> >
> > Men at vi to brødre [den tredie bror var stadig for ung til skolen] ikke
> > var klare over at det blev brugt må vel vise lidt om hvor /sjældent/ det
> > skete. Jeg kan dog huske at der altid var nogle drenge der til gymnastik
> > var 'syge', og at læreren så havde et klart forstående blik i øjnene.
> > Jeg har senere hørt at det var fordi drengene har fundet det for pinligt
> > at vise de røde striber frem.
> >
> >> > På én skole måtte gymnasieelever således ikke få klø, mens
> >> > mellemskoleeleverne godt måtte - endda af gymnasieeleverne.
> >
> >> à la engelsk kostskole-præfekt-system?
> >
> > Jep, findes stadig på i hvert fald Herlufsholm. 3g-drenge der er
> > præfekter [et eftertragtet lønnet job], og som bl.a. afstraffer 6.
> > klasses drenge, når de larmer på sovesalene om natten. Straffen består
> > så i at de kommer ned i gården, hvor de sættes til at løbe i rundkreds
> > eller lave armbøjninger, til de er trætte - så skal de nok sove
> > bagefter.
>
> Men altså ingen korporlig afstraffelse -det vil nemlig også være forbudt på
> Herlufsholm.

Det er da vist i dag forbudt på /samtlige/ danske skoler, ja, jeg tror
faktisk at det i dag er forbudt på samtlige skoler i EU og EØS; selv UK
har under Tony Blair har fået det forbudt på privatskolerne.

> > Fremgik af en nylig serie i DRTV om netop Herlufsholm.'¨
>
> Jeg så på den med stigende væmmelse. Og det forhindrede jo ikke i at der
> blev foretaget et voldtægtsforsøg -i hvert fald blev der rejst anklage mod
> dette, men dommeren mente åbenbart ikke at der var grundlag for det - tja,
> knægtens far donerede jo også massevis af midler til en idrætshal, så mon
> ikke det spillede ind for at få dæmpet anklagen? Jeg tror det personligt
> (ikke nødvendigvis at dommeren var blevet bestukket, men at pigens
> forklaring måske var blevet afdæmpet noget af - måske -pekuniære grunde? -
> jeg ved det ikke, men jeg gør mig mine tanker. Det ville i så fald ikke være
> enestående i historien, når man skal nedtone en skandale, at der er penge
> med i spillet)

Nu synes jeg at du synker for lavt - drengen blev trods alt frikendt, og
i øvrigt kender vi kun til sagen fra medierne, en sag jeg i hvert fald
ikke har fulgt nøje [der var jo heller ingen lærere iblandet].

> >> > På en anden skole fik alle elever klø, men gymnasieeleverne måtte også
> >> > giver mellemskoleeleverne klå, og 3g'er måtte også godt give 1. og 2.
> >> > g'erne klø.
> >
> >> har du en kilde til disse forbløffende oplysninger?
> >
> > Kolleger i 60-årsalderen og over, der selv har gået på forskellige
> > sådanne skoler, alle med forskellige regler.
>
> Altså en slags "von-hören-sagen"?

Fra kolleger der som elever havde gået på de pågældende skoler. Det
karakteristiske er at de forskellige skoler havde forskellige regler,
når det kom frem til 'de store' i gymnasiet.

> >> > Og en christianit der havde gået på Stenhus Kostskole fortalte mig
> >> > engang, at han havde været præfekt dér, da han gik i 3g. Det var blevet
> >> > forbudt lærerne at slå eleverne; det var jo en statsskole. Så derfor
> >> > indførte man et præfektsystem, hvor lærerne så fortalte en præfekt hvem
> >> > der skulle have hvor mange rap af spanskrøret.
> >
> >> Det kan umuligt have været lovligt. Jeg havde en gang en kæreste som var
> >> knyttet til Stenhus Kostskoles inderkreds, og dette sagde hun ingenting
> >> om.
> >> Men jeg spurgte jo heller ikke netop til dette
> >
> > Måske fordi det fandtes naturligt?
>
> næppe! Alene det faktum at jeg selv har frekventeret en kostskole med
> pryglestraf gjorde at jeg ville have spurgt, hvis det havde været aktuelt -
> men det var jo også først en gang i midten af 70'erne og jeg spurgte næppe
> til fortidens "synder" men til nutidens.

Den pågældende christianit, som gik på gymnasialt suppleringskursus til
mat-fys niveau på samme hold som mig, var en del ældre end os andre.
Mat-fys student fra Stenhus, derefter narkoman på invalidepension. Han
må være blevet student senest 1967, og husk lige på at Stenhus var en
statsskole, som selv i dag har elever fra 6. klasse til 3. g; i dag dog
med en vis 'formel adskillelse'.

<http://www.stenhus-kostskole.dk/generelt.htm>

> > Min gamle professor fra universitetet var nu også tilhænger af
> > spanskrør, og har fortalt at hans søn på 15 [da jeg var med holdet +
> > bl.a. denne søn i Warszawa] skam da fik at det, vistnok til han efter
> > studentereksamen flyttede hjemmefra ...
>
> jeg gentager "primitiv karl" - professorer er ikke bedre mennesker end
> andre.

Så skal jeg måske lige tilføje at han var overbevist om at 'The Bell
Curve' var rigtig?

Personligt har jeg omhyggeligt afholdt mig fra at sætte mig fuldt ud ind
i sagen.

> >> Det er og bliver vold uanset hvor honningsødt man kan belægge sine ord.
> >> Hvis man ikke formår at opdrage uden klø, så er man i mine øjne et
> >> meget lille menneske, og hvis jeg opdager at en af mine elever får tæsk
> >> hjemme, så blive vedkommende anmeldt ufortøvet.
> >
> > På den skole jeg arbejdede var det vist ret almindeligt at drengene fik
> > derhjemme, og lærerne var temmelig ligeglade. Nogle mandlige lærere
> > sagde direkte at de da selv gav deres egne børn en sådan, hvis de ikke
> > opførte sig ordentligt. Du kan godt regne med at det er et almindeligt
> > led i moderne børneopdragelse.
>
> Nej, det er det faktisk ikke -jeg er klar over at nogle stadig benytter det,
> men jeg har ikke noget indtryk af at lærerne er ligeglade. En af mine
> kolleger, der ellers er en barsk gut med hang til overlevelsesture, barske
> drengelege etc. har fortalt en forældre at hvis han opdager at faderen slår
> en af drengene i klassen, vil han anmelde ham.

Det er så hans holdning. Det er dog tydeligt at politiet slet ikke har
ressourcer til at tage sig af sådanne sager. Derudover er børn uhyre
loyale mod deres forældre, og accepterer generelt kløene.

> > Jeg er dog ikke sikker på om det ikke kan være kontraproduktivt, og i
> > hvert fald må man forlange at en lærer kan styre en klasse uden at ty
> > til sådanne yderligheder. Det kan jeg heldigvis. Havde en ansat lærer
> > i øvrigt slået en elev, andet end at nibe dem hvis de gik for vidt {og
> > sådanne nibninger fandt altså sted}, så er jeg ikke i tvivl om at der
> > havde vanket en fyreseddel.

> "nibe" ? skrevet med stort er det Nibe, men det har ingen tilknyting til
> konteksten her. Mener du at nive? Så staves det ikke med b.

OK, det er vist ikke et ord jeg er vant til at /skrive/.

> > Inspektøren fortalte i øvrigt at når man havde afskaffet spanskrøret var
> > det fordi det til syvende og sidst ikke virkede. Der var da også drenge
> > der udviklede masochistiske tendenser, og i dag går på bordel for at få
> > rumpen stribet .

> sikkert! - gør du også det? ;-.)

Selvfølgelig ikke, og i øvrigt har jeg aldrig besøgt et bordel, lige som
jeg aldrig har betalt for sex. Et forslag om at gøre noget sådant ville
jeg betragte som en fornærmelse.

Derimod fik jeg indtil for en 10-15 år siden en del 'tilbud', hvor folk
ville betale mig for at gå i seng med dem [du har set fotoet], noget jeg
naturligvis afslog. Reelt er det det eneste personlige kendskab til
prostitutions 'branchen' jeg har.

I øvrigt har jeg da haft lærere der er begyndt at tale om spanskrør,
hvorefter hele klassen naturligvis brød sammen i grin ...

> >> jo, bortset fra at jeg ikke arbejder på en nørrebroskole, men et andet
> >> sted. Jeg har arbejdet på en Vesterbro skole, en Valby skole og en
> >> skole i Vanløse med vidt forskelligt klientel.

> > OK, jeg synes bare at jeg på et tidspunkt fik googlet dig frem på en
> > Nørrebro-skole, med billede ...

> Det er aldrig sket -jeg er aldrig blevet fotograferet i forbindelse med en
> Nørrebro skole. Til gengæld, nu vi er ved billeder,så må jeg tilstå at
> billedet af dig på din hjemmeside ryster mig lidt. Jeg havde forestillet dig
> anderledes: en tynd, lettere bleg person med briller og mørkt hår. Sådan er
> det vist ikke, med mindre du har valgt et billede af en eller anden
> offentlig person, eller en af dine brødre?

Det er skam af mig selv, og endda det nyeste jeg har. Selv om du nu kan
se at det er i spejdernes /gamle/ uniform, så jeg ser nok lidt ældre ud
i dag [jeg må se at få taget et nyt billede, men det er jo ikke til at
gøre på sig selv, selv om man har et digitalt kamera].

Tynd? Gid det stadig var så; i dag skal jeg gå i 81 cm i livvidde, hvor
jeg tidligere bruge 70 [170 cm høj]. Og briller? Det gik jeg med for
længe siden, indtil jeg gik over til kontaktlinser. Og i dag er
nærsynetheden opereret borg ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 05-07-06 12:53


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhzx40.gszgwuxy0cqgN%per@RQNNE.invalid...
> >
> Nu synes jeg at du synker for lavt - drengen blev trods alt frikendt, og
> i øvrigt kender vi kun til sagen fra medierne, en sag jeg i hvert fald
> ikke har fulgt nøje [der var jo heller ingen lærere iblandet].

jeg tror at jeg er meget realistisk her - det er ikke noget nyt at "fars
drenge" eller "gårdejerens søn" har klaret frisag i den slags sager, for
hvem vil dog tro på en "billig tøs?" - jeg siger helt klart at det kun er en
formodning - jeg har intet at underbygge det med i den aktuelle sag, så det
kan være forkret, men jeg undrer mig blot over at en pige som går i klasse
med vedkommende vil anmelde en dreng for så grov en forseelse som voldtægt,
hvis der ikke er noget om det.

Jeg ved godt at der findes massevis af unge piger og damer, der har løjet
om sådanne forhold, men disse har entet været psykisk syge eller haft et
desperat behov for opmærksomhed eller også været bange for at kæresten
skulle opdage utroskab. Så dette kan naturligvis også være tilfældet her.
Men det er jo en alvorlig sag, og normalt er dem, der frekventerer
Herlufsholm vel ikke just elever med store psykiske brister, med mindre man
kan mene at nogle af dem er nogle forkælede møgunger, der gør alt for at
komme i mediernes søgelys?
>> jeg gentager "primitiv karl" - professorer er ikke bedre mennesker end
>> andre.
>
> Så skal jeg måske lige tilføje at han var overbevist om at 'The Bell
> Curve' var rigtig?

Det fremmer jo ikke hans sag - han burde have frataget titlen,hvis han
virkelig mener at det makværk som The Bell Curve er rigtig. Men vi har jo
set det før at racistiske akademikere, her en professor, er villig til at
købe hvad-som-helst af Hitlerapologetiske synspunkter, blot de er vendt mod
de venstreorienterede.
>
> Personligt har jeg omhyggeligt afholdt mig fra at sætte mig fuldt ud ind
> i sagen.

Det er nok også klogt.
>
>>
>> Nej, det er det faktisk ikke -jeg er klar over at nogle stadig benytter
>> det,
>> men jeg har ikke noget indtryk af at lærerne er ligeglade. En af mine
>> kolleger, der ellers er en barsk gut med hang til overlevelsesture,
>> barske
>> drengelege etc. har fortalt en forældre at hvis han opdager at faderen
>> slår
>> en af drengene i klassen, vil han anmelde ham.
>
> Det er så hans holdning. Det er dog tydeligt at politiet slet ikke har
> ressourcer til at tage sig af sådanne sager. Derudover er børn uhyre
> loyale mod deres forældre, og accepterer generelt kløene.

Jeg har eksempler på at en elev har anmeldt sin mor for vold, og det kom der
da noget ud af. Desuden er den med "politiet har ikke ressourcer" noget
snak. Politiet skal tage sig af sådanne sager, og er der nogen der er blevet
forkælet m.h.t. ressourcer, så er det knagme politiet. Så hvis de vil afvise
en sag fordi de ikke mener at de har ressourcer, så bør man klage omgående
højere op i systemet. Men vi har jo set at der er politifolk der hellere vil
se fodbold end at passe deres arbejde
>
>> "nibe" ? skrevet med stort er det Nibe, men det har ingen tilknyting til
>> konteksten her. Mener du at nive? Så staves det ikke med b.
>
> OK, det er vist ikke et ord jeg er vant til at /skrive/.

sikkert ikke!
>
>> sikkert! - gør du også det? ;-.)
>
> Selvfølgelig ikke, og i øvrigt har jeg aldrig besøgt et bordel, lige som
> jeg aldrig har betalt for sex. Et forslag om at gøre noget sådant ville
> jeg betragte som en fornærmelse.

H.C. Andersen blev i sin tid (for-)ført til en bordel i udlandet. Da han
opdagede hvad det var for et hus, flygtede han rædselsslagen ned ad gaden
med tøjet flagrende omkring sig.
>
> Derimod fik jeg indtil for en 10-15 år siden en del 'tilbud', hvor folk
> ville betale mig for at gå i seng med dem [du har set fotoet], noget jeg
> naturligvis afslog. Reelt er det det eneste personlige kendskab til
> prostitutions 'branchen' jeg har.

Tja - sådan er der så meget. Men du kunne jo tage en tur til Amsterdam og få
syn for sagen?
>
> I øvrigt har jeg da haft lærere der er begyndt at tale om spanskrør,
> hvorefter hele klassen naturligvis brød sammen i grin ...

Det må være sjovt at få klø af somme!?
>
>> Det er aldrig sket -jeg er aldrig blevet fotograferet i forbindelse med
>> en
>> Nørrebro skole. Til gengæld, nu vi er ved billeder,så må jeg tilstå at
>> billedet af dig på din hjemmeside ryster mig lidt. Jeg havde forestillet
>> dig
>> anderledes: en tynd, lettere bleg person med briller og mørkt hår. Sådan
>> er
>> det vist ikke, med mindre du har valgt et billede af en eller anden
>> offentlig person, eller en af dine brødre?
>
> Det er skam af mig selv, og endda det nyeste jeg har. Selv om du nu kan
> se at det er i spejdernes /gamle/ uniform, så jeg ser nok lidt ældre ud
> i dag [jeg må se at få taget et nyt billede, men det er jo ikke til at
> gøre på sig selv, selv om man har et digitalt kamera].

tidsindstilling og kameraet på stativ - intet problem

>
> Tynd? Gid det stadig var så; i dag skal jeg gå i 81 cm i livvidde, hvor
> jeg tidligere bruge 70 [170 cm høj]. Og briller? Det gik jeg med for
> længe siden, indtil jeg gik over til kontaktlinser. Og i dag er
> nærsynetheden opereret borg ...

Så havde jeg da lidt ret!
--
Wilstrup




Per Rønne (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-07-06 13:36

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhzx40.gszgwuxy0cqgN%per@RQNNE.invalid...
> > >
> > Nu synes jeg at du synker for lavt - drengen blev trods alt frikendt, og
> > i øvrigt kender vi kun til sagen fra medierne, en sag jeg i hvert fald
> > ikke har fulgt nøje [der var jo heller ingen lærere iblandet].
>
> jeg tror at jeg er meget realistisk her - det er ikke noget nyt at "fars
> drenge" eller "gårdejerens søn" har klaret frisag i den slags sager, for
> hvem vil dog tro på en "billig tøs?" - jeg siger helt klart at det kun er en
> formodning - jeg har intet at underbygge det med i den aktuelle sag, så det
> kan være forkret, men jeg undrer mig blot over at en pige som går i klasse
> med vedkommende vil anmelde en dreng for så grov en forseelse som voldtægt,
> hvis der ikke er noget om det.
>
> Jeg ved godt at der findes massevis af unge piger og damer, der har løjet
> om sådanne forhold, men disse har entet været psykisk syge eller haft et
> desperat behov for opmærksomhed eller også været bange for at kæresten
> skulle opdage utroskab. Så dette kan naturligvis også være tilfældet her.
> Men det er jo en alvorlig sag, og normalt er dem, der frekventerer
> Herlufsholm vel ikke just elever med store psykiske brister, med mindre man
> kan mene at nogle af dem er nogle forkælede møgunger, der gør alt for at
> komme i mediernes søgelys?

Skolen bruges nu mig bekendt også af de sociale myndigheder til
anbringelser. Naturligvis i begrænset antal, så skolen ikke ødelægges,
men man mener selvklart at den kan medvirke til at trække dem op.

Derudover er det ikke ukendt at piger har 'fortrudt', og så bagefter
kalder det 'voldtægt'; jeg kan dog ikke huske nok af sagen her til at
jeg kan sige om det kan være sket her.

> >> jeg gentager "primitiv karl" - professorer er ikke bedre mennesker end
> >> andre.
> >
> > Så skal jeg måske lige tilføje at han var overbevist om at 'The Bell
> > Curve' var rigtig?
>
> Det fremmer jo ikke hans sag - han burde have frataget titlen,hvis han
> virkelig mener at det makværk som The Bell Curve er rigtig. Men vi har jo
> set det før at racistiske akademikere, her en professor, er villig til at
> købe hvad-som-helst af Hitlerapologetiske synspunkter, blot de er vendt mod
> de venstreorienterede.

Han er professor og doktor i anvendt matematik, ikke i hverken biologi,
medicin eller psykologi. Vi skal ikke fyre folk af politiske grunde, og
da slet ikke når de har opfattelser af noget biologisk, der ligger uden
for deres eget feldt.

Professor Helmuth Nyborg bliver da heller ikke fyret. At han alligevel
er på vej ud af stillingen skyldes noget ganske andet. Om nøjagtig seks
måneder fylder han 70 [endda på dato!]:

<http://mit.psy.au.dk/ompi/omvip3.php?na=helmuth>

Han har endda fået sin egen indgang på wikipedia:

<http://da.wikipedia.org/wiki/Helmuth_Nyborg>
> > Personligt har jeg omhyggeligt afholdt mig fra at sætte mig fuldt ud ind
> > i sagen.
>
> Det er nok også klogt.

Jeg ved tilstrækkeligt meget om biologi til vide, at udsættes
forskellige [herunder humane] populationer for forskellige selektive
pres, så vil de også diversificere - herunder vil de gener, der danner
basis for det vi fænotypisk kalder intelligens, opnå forskellig
udbredelse i de forskellige populationer. Jeg ved også godt at det kan
være tvivlsomt i hvilket omfang man kan udskille gentiske og
miljømæssige faktorer i IQ-målinger, hvor folk kommer fra forskellige
kulturer. Så en tilbagevisning af /the Bell Curve/ der er politisk
motiveret, kan altså ikke stå for en naturvidenskabelig test.

> >> Nej, det er det faktisk ikke -jeg er klar over at nogle stadig benytter
> >> det, men jeg har ikke noget indtryk af at lærerne er ligeglade. En af
> >> mine kolleger, der ellers er en barsk gut med hang til
> >> overlevelsesture, barske drengelege etc. har fortalt en forældre at
> >> hvis han opdager at faderen slår en af drengene i klassen, vil han
> >> anmelde ham.

> > Det er så hans holdning. Det er dog tydeligt at politiet slet ikke har
> > ressourcer til at tage sig af sådanne sager. Derudover er børn uhyre
> > loyale mod deres forældre, og accepterer generelt kløene.

> Jeg har eksempler på at en elev har anmeldt sin mor for vold, og det kom der
> da noget ud af. Desuden er den med "politiet har ikke ressourcer" noget
> snak. Politiet skal tage sig af sådanne sager, og er der nogen der er blevet
> forkælet m.h.t. ressourcer, så er det knagme politiet. Så hvis de vil afvise
> en sag fordi de ikke mener at de har ressourcer, så bør man klage omgående
> højere op i systemet. Men vi har jo set at der er politifolk der hellere vil
> se fodbold end at passe deres arbejde

Alle sager jeg har set omtalt i pressen her fra landet, har været sager
så grove, at den ekstremt voldelige forælder var røget i fængsel også
/før/ revselsesrettens officielle ophævelse.


> >> sikkert! - gør du også det? ;-.)
> >
> > Selvfølgelig ikke, og i øvrigt har jeg aldrig besøgt et bordel, lige som
> > jeg aldrig har betalt for sex. Et forslag om at gøre noget sådant ville
> > jeg betragte som en fornærmelse.
>
> H.C. Andersen blev i sin tid (for-)ført til en bordel i udlandet. Da han
> opdagede hvad det var for et hus, flygtede han rædselsslagen ned ad gaden
> med tøjet flagrende omkring sig.

Han døde jo da også som jomfru.

> > Derimod fik jeg indtil for en 10-15 år siden en del 'tilbud', hvor folk
> > ville betale mig for at gå i seng med dem [du har set fotoet], noget jeg
> > naturligvis afslog. Reelt er det det eneste personlige kendskab til
> > prostitutions 'branchen' jeg har.
>
> Tja - sådan er der så meget. Men du kunne jo tage en tur til Amsterdam og få
> syn for sagen?

Der er vist massevis af bordeller også i København, men dog ikke så
veldrevne som de er i Tyskland og Holland, med polititilladelser og
-kontrol. Det er ikke her trafficking eller kvindemishandling finder
sted.

> > I øvrigt har jeg da haft lærere der er begyndt at tale om spanskrør,
> > hvorefter hele klassen naturligvis brød sammen i grin ...
>
> Det må være sjovt at få klø af somme!?

Når skoledrenge på 16+ bryder sammen i grin over noget sådant, er der
tydeligvis ikke angst for det, der tælle, nok noget andet.

> >> Det er aldrig sket -jeg er aldrig blevet fotograferet i forbindelse med
> >> en Nørrebro skole. Til gengæld, nu vi er ved billeder,så må jeg tilstå
> >> at billedet af dig på din hjemmeside ryster mig lidt. Jeg havde
> >> forestillet dig anderledes: en tynd, lettere bleg person med briller og
> >> mørkt hår. Sådan er det vist ikke, med mindre du har valgt et billede
> >> af en eller anden offentlig person, eller en af dine brødre?
> >
> > Det er skam af mig selv, og endda det nyeste jeg har. Selv om du nu kan
> > se at det er i spejdernes /gamle/ uniform, så jeg ser nok lidt ældre ud
> > i dag [jeg må se at få taget et nyt billede, men det er jo ikke til at
> > gøre på sig selv, selv om man har et digitalt kamera].
>
> tidsindstilling og kameraet på stativ - intet problem

Går ikke, og i øvrigt har jeg intet stativ.

> > Tynd? Gid det stadig var så; i dag skal jeg gå i 81 cm i livvidde, hvor
> > jeg tidligere bruge 70 [170 cm høj]. Og briller? Det gik jeg med for
> > længe siden, indtil jeg gik over til kontaktlinser. Og i dag er
> > nærsynetheden opereret bort ...
>
> Så havde jeg da lidt ret!

Tynd, med briller?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 05-07-06 15:06


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hi0a3a.1j1lo6p16q0wk9N%per@RQNNE.invalid...
> >> >
>> > Så skal jeg måske lige tilføje at han var overbevist om at 'The Bell
>> > Curve' var rigtig?
>>
>> Det fremmer jo ikke hans sag - han burde have frataget titlen,hvis han
>> virkelig mener at det makværk som The Bell Curve er rigtig. Men vi har jo
>> set det før at racistiske akademikere, her en professor, er villig til at
>> købe hvad-som-helst af Hitlerapologetiske synspunkter, blot de er vendt
>> mod
>> de venstreorienterede.
>
> Han er professor og doktor i anvendt matematik, ikke i hverken biologi,
> medicin eller psykologi. Vi skal ikke fyre folk af politiske grunde, og
> da slet ikke når de har opfattelser af noget biologisk, der ligger uden
> for deres eget feldt.

Vi kan ikke fyre folk af politiske grunde, men når deres forskning og
udtalelelser er af så ringe kaliber som du antyder her, så burde han
fratages sin titel. Oven i købet en matematiker, der ikke kan sin statistik.
Det er blevet påvist flere gange af både matematikere og statistikere at The
Bell´Curve ikke holder vand.
>
> Professor Helmuth Nyborg bliver da heller ikke fyret. At han alligevel
> er på vej ud af stillingen skyldes noget ganske andet. Om nøjagtig seks
> måneder fylder han 70 [endda på dato!]:

ja, det er herligt at slippe for en tåbe som ham.
.
>
> Jeg ved tilstrækkeligt meget om biologi til vide, at udsættes
> forskellige [herunder humane] populationer for forskellige selektive
> pres, så vil de også diversificere - herunder vil de gener, der danner
> basis for det vi fænotypisk kalder intelligens, opnå forskellig
> udbredelse i de forskellige populationer. Jeg ved også godt at det kan
> være tvivlsomt i hvilket omfang man kan udskille gentiske og
> miljømæssige faktorer i IQ-målinger, hvor folk kommer fra forskellige
> kulturer. Så en tilbagevisning af /the Bell Curve/ der er politisk
> motiveret, kan altså ikke stå for en naturvidenskabelig test.


Det er simpelthen noget ærkevrøvl, PER - seriøse forskere har punkt for
punkt tilbagevist hver eneste del af The Bell Curve. Den er simpelthen
bestillingsarbejde fra en højrefascistisk gruppe - og Chr. R. Larsen har
også tilbagevist den punkt for punkt her i gruppen (eller i hvert fald det
meste af den) - så hvis Google stadig kan sit kram, så kan du jo forsøge at
søge på ham og The Bell Curve. Og du er da også meget velkommen til at læse
den gedigne kritik, der er kommet frem om publikationen, hvor de to forskere
er blevet undsagt både biologisk og matematisk. The Bell Curve ER et makværk
og har intet med videnskabelig redelighed at gøre. Den bygger på falske
præmisser, forkerte antagelser og fejlagtige beregninger.

>
> Alle sager jeg har set omtalt i pressen her fra landet, har været sager
> så grove, at den ekstremt voldelige forælder var røget i fængsel også
> /før/ revselsesrettens officielle ophævelse.

Det er i dag 100 procent forbudt at slå sine børn - også egne - og der er
ved at komme en retspraksis omkring det. At nogle begår en forbrydelse og
slipper godt fra det, ændrer ikke ved det legale faktum her.
>>
>> H.C. Andersen blev i sin tid (for-)ført til en bordel i udlandet. Da han
>> opdagede hvad det var for et hus, flygtede han rædselsslagen ned ad gaden
>> med tøjet flagrende omkring sig.
>
> Han døde jo da også som jomfru.

Tilsyneladende, ja!


>> Tja - sådan er der så meget. Men du kunne jo tage en tur til Amsterdam og
>> få
>> syn for sagen?
>
> Der er vist massevis af bordeller også i København, men dog ikke så
> veldrevne som de er i Tyskland og Holland, med polititilladelser og
> -kontrol. Det er ikke her trafficking eller kvindemishandling finder
> sted.

Jeg ved ikke noget om bordeller i København, men du synes at vide en hel del
om det?
>> >
>> > Det er skam af mig selv, og endda det nyeste jeg har. Selv om du nu kan
>> > se at det er i spejdernes /gamle/ uniform, så jeg ser nok lidt ældre ud
>> > i dag [jeg må se at få taget et nyt billede, men det er jo ikke til at
>> > gøre på sig selv, selv om man har et digitalt kamera].
>>
>> tidsindstilling og kameraet på stativ - intet problem
>
> Går ikke, og i øvrigt har jeg intet stativ.

Du finder sikkert på noget! Eller også køber du da et stativ -rart at have.
>> Så havde jeg da lidt ret!
>
> Tynd, med briller?

lang, tynd og kedelig - med briller
--
Wilstrup



Per Rønne (05-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-07-06 15:13

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> > Der er vist massevis af bordeller også i København, men dog ikke så
> > veldrevne som de er i Tyskland og Holland, med polititilladelser og
> > -kontrol. Det er ikke her trafficking eller kvindemishandling finder
> > sted.
>
> Jeg ved ikke noget om bordeller i København, men du synes at vide en hel del
> om det?

Kun fra pressen.

> >> > Det er skam af mig selv, og endda det nyeste jeg har. Selv om du nu kan
> >> > se at det er i spejdernes /gamle/ uniform, så jeg ser nok lidt ældre ud
> >> > i dag [jeg må se at få taget et nyt billede, men det er jo ikke til at
> >> > gøre på sig selv, selv om man har et digitalt kamera].
> >>
> >> tidsindstilling og kameraet på stativ - intet problem
> >
> > Går ikke, og i øvrigt har jeg intet stativ.
>
> Du finder sikkert på noget! Eller også køber du da et stativ -rart at have.

Vi er en gruppe som alligel snart skal have taget billeder, til
www-brug, så kan jeg vel komme med der.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

N/A (04-07-2006)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 04-07-06 08:27



Wilstrup (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-07-06 12:39


"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:44a8dbbd$0$90517$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >> Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt
> >> belastet
>> klientel.
>>
>
> Det står i så skærende kontrast til det jeg oplever. For det første skal
> eleverne være udenfor, i kælderen eller i aulan, de må ikke være i
> klasserne før det ringer ind.

Det skal de da så sandelig også hos os, men det forhindrer dem jo ikke i at
bryde reglerne. Hvornår har en lovgivning mod tyveri forhindret børn og
voksne i at stjæle?
>
> Eleverne i syvende klasse er de eneste der må være i klassen (det gider de
> nu ikke).
>
> Men vi har frit både hæfter, kridt og på et tidspunkt havde vi endda et
> lysbilledeapperat stående frit fremme i klassen, jeg har før haft både
> nøgler og pung liggende i klassen uden jeg på noget tidspunkt har været
> nervøs for der skulle ske noget. Jeg er så også en af de lærere der
> _spørger_ om jeg må låne blyanten, hvis jeg skal vise eleven noget, hvis
> eleven siger nej, går jeg op og henter min egen. De fik et helt chok da
> jeg respekterede deres nej (deres tidligere lærer flåede bare blyanten ud
> af hånden). Så grundlæggende handler det vel om respekt for hinandens
> ting, men det er godt nok meget meget nemmere når det er børn der kommer
> fra almindelig hjem.

som sagt: du kan ikke sammenligne de skoler du har været på med dem, jeg
arbejder på. Du var vist i Hellerup tidligere, ikke? Du skulle forsøge at
være på vores skole et par måneder, så ville du formentlig løbe skrigende
bort.
--
Wilstrup



Kim2000 (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 03-07-06 13:32


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44a901eb$0$84027$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:44a8dbbd$0$90517$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> >> Det er sikkert forklaringen. Jeg arbejder på en skole med hårdt
>> >> belastet
>>> klientel.
>>>
>>
>> Det står i så skærende kontrast til det jeg oplever. For det første skal
>> eleverne være udenfor, i kælderen eller i aulan, de må ikke være i
>> klasserne før det ringer ind.
>
> Det skal de da så sandelig også hos os, men det forhindrer dem jo ikke i
> at bryde reglerne. Hvornår har en lovgivning mod tyveri forhindret børn og
> voksne i at stjæle?
>>
>> Eleverne i syvende klasse er de eneste der må være i klassen (det gider
>> de nu ikke).
>>
>> Men vi har frit både hæfter, kridt og på et tidspunkt havde vi endda et
>> lysbilledeapperat stående frit fremme i klassen, jeg har før haft både
>> nøgler og pung liggende i klassen uden jeg på noget tidspunkt har været
>> nervøs for der skulle ske noget. Jeg er så også en af de lærere der
>> _spørger_ om jeg må låne blyanten, hvis jeg skal vise eleven noget, hvis
>> eleven siger nej, går jeg op og henter min egen. De fik et helt chok da
>> jeg respekterede deres nej (deres tidligere lærer flåede bare blyanten ud
>> af hånden). Så grundlæggende handler det vel om respekt for hinandens
>> ting, men det er godt nok meget meget nemmere når det er børn der kommer
>> fra almindelig hjem.
>
> som sagt: du kan ikke sammenligne de skoler du har været på med dem, jeg
> arbejder på. Du var vist i Hellerup tidligere, ikke? Du skulle forsøge at
> være på vores skole et par måneder, så ville du formentlig løbe skrigende
> bort.

Jeg ved ikke hvem du forveksler mig med, men jeg har aldrig været i
Hellerup, men det har været rimelig velfungerende skoler. Den ene praktik
skole undtagen, men da var skolens problem at jeg kunne med inspektøren.

Han havde en mærkværdig ide om at læring skete gennem bøger, læsning,
skrivning og at fag som idræt, musik var slå på trommefag, der bare skulle
overstået. Og så sad tossen ovenikøbet og læse alle mails! Men jeg var
studerende og gjorde som der blev sagt, så selvom jeg hadede at være der, så
tror jeg ikke de opfattede det sådan. Han fortalte (da praktikken sluttede)
at der muligvis ville være en ledig stilling, mit prompte svar at jeg ikke
ønskede at arbejde på skolen. Mit engangement faldt også hurtigt på den
skole til at blive noget der bare skulle overståes. Jeg opdagede der, at det
ikke bare handlede om at få et job, men om at få _jobbet_. Derfor har jeg
også skiftet arbejdsplads tre gange siden jeg blev færdig i 2004. Livet er
for kort til at spilde tiden på en lortearbejdsplads.

På en skole var indeklimaet så dårligt at jeg fik åndenød af at arbejde der,
så der stoppede jeg efter 3 måneder, en var bare for stor til mig (900
elever) og den sidste var der en mærkværdig dårlig stemning blandt
kollegaerne, jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men da det var som årsvikar,
undlod jeg blot at søge faststilling, da den blev slået op.

På den skole jeg er på nu startede jeg som årsvikar, fik jobbet og er helt
overbevist om at der er jeg de næste mange år. Der har vi også et godt
sammenhold (mange sociale engangmenter blandt kollegaerne), dejlige børn
(125 stks) og betragtes af kommunen som udviklingsskolen, dvs. at vi har
meget meget stor frihed i vores undervisning og man får den tillid fra
ledelsen, som jeg mener er så vigtig for at mit engangement skal være i top.

mvh
Kim



Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 14:06

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> Jeg ved ikke hvem du forveksler mig med, men jeg har aldrig været i
> Hellerup, men det har været rimelig velfungerende skoler. Den ene praktik
> skole undtagen, men da var skolens problem at jeg kunne med inspektøren.
>
> Han havde en mærkværdig ide om at læring skete gennem bøger, læsning,
> skrivning og at fag som idræt, musik var slå på trommefag, der bare skulle
> overstået. Og så sad tossen ovenikøbet og læse alle mails! Men jeg var
> studerende og gjorde som der blev sagt, så selvom jeg hadede at være der, så
> tror jeg ikke de opfattede det sådan. Han fortalte (da praktikken sluttede)
> at der muligvis ville være en ledig stilling, mit prompte svar at jeg ikke
> ønskede at arbejde på skolen. Mit engangement faldt også hurtigt på den
> skole til at blive noget der bare skulle overståes. Jeg opdagede der, at det
> ikke bare handlede om at få et job, men om at få _jobbet_. Derfor har jeg
> også skiftet arbejdsplads tre gange siden jeg blev færdig i 2004. Livet er
> for kort til at spilde tiden på en lortearbejdsplads.

Jeg kender mange eksempler fra gymnasieskolen på det samme.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

BA (02-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 02-07-06 17:00


> Men når jeg ser et forslag om at man "bare kan bestille" så viser det
> manglende viden om folkeskolens organisation -

LOL "så viser det" - nej du tror!
Det kan godt være du er uddannet lærer. Jeg er også uddannet lærer - ikke
pæd dit og dat m.m., men jeg har tilmed undervist i folkeskolen siden 1976.

Jeg gik ud fra at Dikte ikke var helt tomhjernet - så var hun vel trods alt
ikke blevet ansat!, men netop historien senere om, hvor mange stykker kridt
man kunne få ad gangen viser, at mange lærer bruger deres kostbare tid - og
ofte gene penge - (ved jeg) på at finde og købe noget billigt for at komme
uden om alt det besvær med at bestille gennem systemet - og det er jo helt
urimeligt - men især unge lærere med meget energi og entusiasme gør det.(Jeg
ved det!).
Jeg kunne da nok også komme til at købe min egen æske skolekridt - det er jo
ikke så dyrt - og så kører det.


> Om du så er idiot eller blot noget der ligner har jeg ikke kunnet gætte,
> bortset fra at jeg kan konstatere at du skriver i en gruppe, hvor andre
> end folkeskolelærere huserer og hvor en del af dem er fuldkommen uvidende
> om hvordan tingene foregår der.

Den fremragende instruktion med overvejelser ang. en tidslinie, tror du vel
ikke en amatør kunne være kommet med, vel?
--
Venlig hilsen

Fru Overlærer
BA

OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Benedikte Brisson (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 02-07-06 18:29

BA skrev:

>
> Den fremragende instruktion med overvejelser ang. en tidslinie, tror du vel
> ikke en amatør kunne være kommet med, vel?

*fniiiiz*

Venlig hilsen Dikte

Wilstrup (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 03-07-06 08:09


"BA" <paogbaKANIN@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:44a7ed92$0$20295$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Men når jeg ser et forslag om at man "bare kan bestille" så viser det
>> manglende viden om folkeskolens organisation -
>
> LOL "så viser det" - nej du tror!

Jeg har nok været på flere skoler end dig -jeg var i sin tid cykelvikar,hvor
man blev sendt ud til en halv snes skoler eller flere inden for et år, og
det var kun de bedst fungerende skoler (som der ikke var mange af), der
havde bedre forhold for lærerne end jeg har beskrevet. Og desuden er det
gældende overalt i Københavns kommune at midlerne er knappe og ingen steder
kan man bare "bestille". Beklager. Hvis du har været lærer siden 1976, så
burde du vide dette også.


> Det kan godt være du er uddannet lærer. Jeg er også uddannet lærer - ikke
> pæd dit og dat m.m., men jeg har tilmed undervist i folkeskolen siden
> 1976.

Jeg er ikke pæd.dit og dat m.m., men har gidet gøre mig den ulejlighed at
videreuddanne mig. Og jeg nævnte det såmænd blot for at jeg ikke skulle få
stukket et eller andet ud med akademikermisundelse etc.


> Jeg gik ud fra at Dikte ikke var helt tomhjernet

det gjorde jeg heller ikke, men da hun understregede at hun ikke var idiot,
så beklager jeg at måtte sige at det faktisk så kom bag på mig, for jeg har
netop oplevet en vikar der blot troede at han kunne bestille de manglende
ting ude i byen, for det havde en kollega sagt (med slet skjult ironi) - det
gik ikke op for manden før han havde handlet.


- så var hun vel trods alt
> ikke blevet ansat!,

Du blev da ansat?


men netop historien senere om, hvor mange stykker kridt
> man kunne få ad gangen viser, at mange lærer bruger deres kostbare tid -
> og ofte gene penge - (ved jeg) på at finde og købe noget billigt for at
> komme uden om alt det besvær med at bestille gennem systemet - og det er
> jo helt urimeligt - men især unge lærere med meget energi og entusiasme
> gør det.(Jeg ved det!).

Jeg havde en kollega, der var utilfreds med at hun ikke kunne få et bestemt
dansk-bog-system til sin 1.klasse. Hun købte så selv bøgerne for egne
midler. Og det var en ældre kollega, desværre (men hun var også en
tåbe).

> Jeg kunne da nok også komme til at købe min egen æske skolekridt - det er
> jo ikke så dyrt - og så kører det.

netop.
>
>
>> Om du så er idiot eller blot noget der ligner har jeg ikke kunnet gætte,
>> bortset fra at jeg kan konstatere at du skriver i en gruppe, hvor andre
>> end folkeskolelærere huserer og hvor en del af dem er fuldkommen uvidende
>> om hvordan tingene foregår der.
>
> Den fremragende instruktion med overvejelser ang. en tidslinie, tror du
> vel ikke en amatør kunne være kommet med, vel?

Der er ingen kunst i at komme med en god idé til en tidslinje - det kunne
min yngste datter på 16 også komme på. Det er næppe der, hvor man ser
forskellen på professionalisme og på amatøren.
> --
> Venlig hilsen
>
> Fru Overlærer
> BA



>
> OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min
> emailadresse.....


Jeg vil ikke henvende mig direkte til dig, så det bliver ikke aktuelt.


Overlærer
Hr. Arne H. Wilstrup



Per Rønne (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-07-06 08:43

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Overlærer
> Hr. Arne H. Wilstrup

.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92
http://www.RQNNE.dk

BA (03-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 03-07-06 09:47

Konklusion må heraf være, at der er himmelvid forskel på folkeskolerne i
Danmark. De skoler jeg kender til, ligger bare 30-40 fra Kbh.

Og langt de fleste, der lovgiver omkring folkeskoen har endnu mindre
kendskab til skoleverdenen end jeg.
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Peter Knutsen (usene~ (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen (usene~


Dato : 10-07-06 19:51

Wilstrup wrote:
[...]
> Som du kan forstå er jeg ikke tilhænger af at vi har folk i folkeskolen, der
> *alene* er universitetsuddannede, men jeg er tilhænger af at

Bare for lige at give dig ret, så er jeg heller ikke tilhænger af at den
slags folk optræder på de gymnasiale uddannelser. Jeg har haft
adskilligere lærere i gymnasiet som havde alt for lidt pædagogik.
Fagligt var der dog intet at udsætte på dem.

> læreruddannelsen får et kvalitetsløft ved at uddannelsen kommer til at
> ækvivalere med en sådan universitetsuddannelse.

En universitetsuddannelse, dvs. en kandidatgrad, er per definition fem
fulde års faglighed, og det skal der ikke laves om på.

Så hvad er det helt konkret du vil have? At folkeskolelærere skal
opgraderes til bachelorer? Det kræver så 3 fulde års faglighed. Dertil
kommer pædagogik og praktik. Eller vil du have at de akademiske titler
skal udvandes?

> Det har at gøre med fagets status og fagforeningsmæssige forhold (herunder
> lønniveauet) - og har intet at gøre med de mennesker, der på grund af
> ovennævnte regler, faktisk fungerer i folkeskolen som lærere.
>
> Per Erik Rønne skriver et sted at jeg mener at cand.theol.'er i sig selv er
> en diskvalifikation som folkeskolelærer.
>
> Dét har han ikke ret i. Jeg har alene udtalt mig om at man ikke blot kan
> sætte cand.theol.'er eller for den sags skyld andre universistetsfolk til at
> undervise i folkeskolen uden at de har en læreruddannelse - og det
> synspunkter fastholder jeg af de førnævnte grunde.
>
> Selv er jeg uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogik og snart B.A. i engelsk,
> så jeg har intet imod universitetsfolk, blot mener jeg at de skal have en
> læreruddannelse hvis de skal kvalificere sig til at undervise i folkeskolen.

De har ikke brug for en 4-årig læreruddannelse, idet de allerede har det
faglige fra deres tidligere uddannelse. De har kun brug for at lære
pædagogik, og naturligvis for en praktikperiode.

> Efter nu at have understreget dette synspunkt der er mit, håber jeg at jeg
> et stykke tid fremover kan undgå at blive skudt i skoene noget andet end
> det, jeg faktisk mener.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Wilstrup (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 10-07-06 23:42


"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:44b2a185$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Wilstrup wrote:
> [...]
>
>> læreruddannelsen får et kvalitetsløft ved at uddannelsen kommer til at
>> ækvivalere med en sådan universitetsuddannelse.
>
> En universitetsuddannelse, dvs. en kandidatgrad, er per definition fem
> fulde års faglighed, og det skal der ikke laves om på.

en lærer er professionsbachelor og at tage en bachelorgrad på tre år er ikke
nemt, men særlig svært er det heller ikke. Og hvis man i stedet udvidede
læreruddannelsen til de 5 år som det tager at blive kandidat, så kunne man
gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse akkurat som man fx har
det i Finland.
>
> Så hvad er det helt konkret du vil have? At folkeskolelærere skal
> opgraderes til bachelorer? Det kræver så 3 fulde års faglighed. Dertil
> kommer pædagogik og praktik. Eller vil du have at de akademiske titler
> skal udvandes?

At de skulle blive udvandet fordi man giver en læreruddannelse en
unversitetsstatus er der ikke noget belæg for at mene.
>>
>>
>> Selv er jeg uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogik og snart B.A. i
>> engelsk, så jeg har intet imod universitetsfolk, blot mener jeg at de
>> skal have en læreruddannelse hvis de skal kvalificere sig til at
>> undervise i folkeskolen.
>
> De har ikke brug for en 4-årig læreruddannelse, idet de allerede har det
> faglige fra deres tidligere uddannelse. De har kun brug for at lære
> pædagogik, og naturligvis for en praktikperiode.

Der er andet end pædagogik på meritlæreruddannelsen, men lad mig forsøge at
forklare lidt om uddannelsen her samt mine kommentarer hertil.
Meritlæreruddannelsen er en erhvervsrettet, videregående uddannelse, der
udbydes under Lov om Åben Uddannelse. Meritlæreruddannelsen udbydes i
henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer, bekendtgørelse nr.
340 af 12. maj 2003.
I henhold til Lov om Åben Uddannelse må meritlæreruddannelsen tilrettelægges
med højst ét år på fuld tid. Den evt. resterende del af uddannelsen skal
tilrettelægges som deltidsuddannelse.

Meritlæreruddannelsen retter sig mod personer, der har en forudgående faglig
og/eller pædagogisk uddannelse og som på denne baggrund får en supplerende
uddannelse, således at de slutter med at have uddannelse i to af skolens fag
(to linjefag) og i de pædagogiske fag.

2 linjefag á 0,55 årsværk (33 ECTS).
Dansk og matematik dog 0,7 årsværk (42 ECTS)
Almen didaktik - 0,2 årsværk (12 ECTS)
Psykologi - 0,2 årsværk (12 ECTS)
Pædagogik - 0,2 årsværk (12 ECTS)
Skolen i samfundet - 0,1 årsværk (6 ECTS)

a.. Praktik i folkeskolen - 0,3 årsværk (18 ECTS)
Professionspraktik
Bedømmelsespraktik.
Undervisningen i linjefag strækker sig over 2 år.
¨
Uddannelsen i linjefag bygger på gymnasialt B-niveau eller tilsvarende
kvalifikationer.


På den ordinære 4-årige læreruddannelse, som har 4 linjefag, skal man enten
vælge matematik eller dansk som det ene liniefag. Her stilles der endvidere
krav om, at man skal vælge linjefag inden for mindst to af de tre fagområder
(humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk-musiske).

En lærerstuderende på ordinært studium er altså tvunget til at vælge et fag
fra enten humanistisk og naturvidenskabelig eller humanistisk og
praktisk-musisk, eller naturvidenskabelig og praktisk musisk fag.

En meritlærer der har en universitetsbaggrund i historie og engelsk fx. har
her to fag inden for det humanistiske område, og er ikke tvunget til at
vælge et linjefag inden for et af de andre områder. Vi kan altså have en
meritlærer, der har fået lov til at vælge frit inden for et fagområde,
medens en rigtig lærer skal vælge inden for to af de tre nævnte områder. Det
giver en skævhed i systemet og gør det vanskeligere på skolerne at ansætte
lærere, der både skal undervise i fx geografi og historie, hvis de som
meritlærere kun har kendskab til fag inden for de humanistiske eller de
praktisk musiske områder. Her vil så "rigtige" lærere blive taget, lærere
som ikke har disse bindinger, hvis det på nogen måde er muligt at sætte dem
til faget.

Hvordan tror du at det vil være at have en cand.scientuddannelse og så
skulle undervise i billedkunst og idræt hvis man ikke brænder for nogle af
disse fag. Eller hvad med en cand.scient i fysik, der skal undervise i
håndarbejde, hjemkundskab eller musik?

Merit kan gives for anden uddannelse/dele af anden uddannelse, som af niveau
og relevans vurderes at kunne svare til elementer i læreruddannelsen.
Universitetsuddannelser i humanistiske og naturvidenskabelige fag
(kandidateksamen, embedseksamen, magisterkonferens, hovedfag, sidefag/bifag/
1. del/ B.A.) samt teologisk grunduddannelse giver fritagelse for det
tilsvarende fag i læreruddannelsen som linjefag.

En teolog kan altså som meritlærer få fritagelse for faget kristendom,
selvom det jo også omfatter andre religioner. Men skal så kunne undervise i
skolens øvrige fag.
Psykologisk embedseksamen giver ud over psykologi tillige fritagelse for
pædagogik.

fair nok for pædagogikkens vedkommende, men hvad med de øvrige fag i skolens
fagrække?`Idræt, billedkunst, musik for blot at nævne nogle fag? Det skal de
naturligvis undervises i - og det har de to år til i stedet for de rigtige
læreres fire år. Det giver dårligere uddannede personer, for der er forskel
på at haste igennem et studium på den halve tid og så i ro og mag at gøre
det på de fire år der er tale om. Der er forskel på at have dansk over fire
år end at have dansk over to år.

Magisterkonferens eller bifag i pædagogik giver ud over pædagogik tillige
fritagelse for psykologi og almen didaktik og skolen i samfundet.

Fair nok, men jf. ovenfor.

De samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser: BA og cand. mag. i
samfundsfag, cand.scient.pol., cand.scient.anth., cand.scient.soc. og
cand.scient.adm., cand.tech.soc., cand.comm., cand.polit og cand.oecon.
uddannelserne fra alle danske universiteter samt samfundsvidenskabelig
basisuddannelse fra Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet giver
fritagelse for liniefaget samfundsfag.

Men i disse fag indgår fagdidaktik også i den ordinære læreruddannelse -det
gør den ikke hvis de bliver fritaget for den.

Civilingeniør/cand.polyt samt akademi-, diplom- og
teknikumingeniøruddannelser giver fritagelse for linjefagene matematik og
fysik/kemi.'

Og hermed også fritagelse for fagdidaktik.

Erhversproglig bacheloruddannelse (BA i erhvervssprog), erhversproglig
diplomuddannelse (ED), erhversproglig kandidatuddannelser, cand.ling.merc og
cand.interpret. giver fritagelse for det tilsvarende sprog som liniefag i
læreruddannelsen.

Og dermed ingen didaktik i disse fag.
Korrespondenteksamen (bacheloruddannelsen) i sprog giver merit for de
pågældende fag som linjefag.

Min kone kunne så komme til at undervise i tysk og engelsk uden
fagdidaktik - det vil jeg ikke anbefale!

Handelshøjskolens HA/HD og cand.merc.uddannelser giver fritagelse for
linjefaget samfundsfag.

Igen helt hul i hovedet. En HA/HD'ers viden om samfundsfag indskrænker sig
til nationaløkonomi og økonomisk-politiske forhold, men hvad med den
historiske dimension? hvad med didaktik?

Musikpædagogisk eksamen giver fritagelse for liniefaget musik.

Fair nok for musikkens vedkommende - de er dygtige, men da faget i
folkeskolen er et et eller to timers-fag om ugen, så er det sådan at en
musiklærer ofte skal undervise i massevis af andre fag. Og igen: to år til
at lære tilstrækkelig engelsk og tysk fx for at kunne undervise i dem på
10.klassesniveau (1.g.) er lige lovligt lidt.

Kandidatuddannelserne (agro, hort, silv, vet) giver fritagelse for
linjefaget biologi.

igen den med didaktikken.

Pædagoguddannelsen giver fritagelse for alle pædagogiske fag

De kan ikke ´længere nøjes med at være gode til at lege med børnene eller
"finde på" - de skal nu pludselig lære to fag, som de skal være specialister
i på kun to år. Hvilken ansvarlig forældre vil bryde sig om at vide at den
lærer, der underviser deres 9.klasses -barn i engelsk, har en
10.klassesuddannelse som faglig baggrund og så to år mere i engelsk som
linjefag, men ellers er god til at lege? For sådan kan det faktisk komme til
at se ud, selvom der kræves at en rigtig lærer har en studentereksamen eller
en HF som baggrund.

Uddannelse som husholdningslærer samt ernærings- og husholdnings økonom
/professionsbachelor i ernæring og sundhed giver fritagelse for alle
pædagogiske fag og liniefaget hjemkundskab

En uddannelse, der dog lægger op til at undervise i hjemkundskab med
pædagogikken i orden, og kun et linjefag tilbage plus praktikken. Det må
være let at blive lærer her og komme til at undervise i engelsk,
håndarbejde, idræt og geografi.

Håndarbejdslæreruddannelse giver fritagelse for pædagogik, psykologi samt
liniefaget håndarbejde, hvis det er den traditionelle uddannelse eller man
har haft håndarbejde (tekstilfag) som hovedfag. Andre hovedfag inden for
Læreruddannelsen i håndværksfag vurderes konkret i forhold til fritagelse
for liniefag.

Her er det altså sådan at er man tømrer eller snedker, giver det ikke merit
til at være sløjdlærer -hvorfor mon ikke? Er disse professionelle træmænd da
ikke lige så kvalificerede i deres metier som en husholdningslærer eller en
håndarbejdslærer?

Voksenunderviseruddannelsen giver merit for pædagogik, psykologi og almen
didaktik.

fair nok - lær geografi og engelsk/tysk eller fransk på kun to år. Bemærk at
man ikke nødvendigvis har undervise i disse fag som voksenuddannet. Det er
et kort kursus som tager tre måneder eller mindre (det har ændret sig gennem
tiderne), men det giver så sandelig merit for pædagogiske fag, der strækker
sig over mindst to år.

Pædagogisk diplomuddannelse i almen pædagogik giver merit for pædagogik,
psykologi og almen didaktik.

Studerende, der på optagelsestidspunktet på meritlærer-uddannelsen har
undervist i folkeskolen/grundskolen i ½ år eller mere i fuldt skema kan
fritages fra professionspraktikken (1. praktikperiode), hvis der foreligger
dokumentation og en positiv udtalelse fra skoleleder.

jo, det lyder også rimeligt. Men her er det også linjefagene og
pædagogikken, der nu skal læres på rekordtid.

Studerende, der på optagelsestidspunktet på meritlærer-uddannelsen, har
undervist i folkeskolen/grundskolen i mere end 2 år i fuldt skema, kan
fritages for bedømmelsespraktikken (2. praktikperiode), hvis der foreligger
dokumentation og en positiv udtalelse fra skoleleder.

Også her.jf. ovenover.

Undervisningen skal i begge tilfælde være af nyere dato og skal have
omfattet den studerendes linjefag.

En vikar skal være heldig for at få lov til at undervise i ganske få fag som
han/hun senere vil have som linjefag.

Ansøgning om fritagelse for praktik kan vedlægges ansøgningen om optagelse
på meritlæreruddannelsen eller skal senest være afleveret 1. september i det
år studiet begyndes.



Lad mig angive problemerne: læreruddannelsen rummer i dag alt for lidt
pædagogik - den er blevet skåret ned til benet. En meritlærer skal altså
lære det samme i pædogogik, psykologi og didaktik på to år, hvad de rigtige
lærerstuderende skal bruge 4 år til - oven i købet er det ikke
tilstrækkeligt. Man har altså sænket kravene til disse fag på den ordinære
læreruddannelse og så skal man som meritlærer altså yderligere lære disse
fag i deres ikke-tilstrækkelige niveau på kun to år.

En anden problematik er fagligheden

Der er stor forskel på de enkelte fags timetal i folkeskolen.

Dansk har fx et stor timetal på alle klassetrin. Noget tilsvarende gør sig
gældende for matematik.

I andre fag undervises der kun i få timer på ganske få klassetrin og med et
lavt timetal.
Samtidig skal man selvfølgelig også følge sine interesser. Men er det et fag
med lavt timetal, så vil være klogt at kombinere med et fag med et højere
timetal.

Nogle fag findes kun i indskolingen og nogle fag begynder først på
mellemtrinnet eller senere. Mange skoler arbejder i dag afdelingsopdelt,
dvs. det kan være svært at finde relevant ansættelse, hvis man har et fag
der kun undervises i i indskoling og et fag der kun findes på de ældste
klassetrin.

For øjeblikket kan skolerne ikke altid få lærere med linjefag i fysik/kemi,
natur/teknik, musik og tysk. Derudover er engelsk blevet obligatorisk fra
2004 allerede fra 3. klasse

Lad mig til slut tage det værste scenarie, som jeg kan tænke mig for en
meritlærer.

Manden er cand.theol. Han vælger linjefaget "kristendom" og "musik" - det
vil sige at vedkommende skal have linjefaget i musik og kristendom fritages
han for.
Han har tidligere en uddannelse som pædagog, og har arbejdet i en vuggestue
tre måneder og kan altså fravælge pædagogikken, didaktikken og psykologien,
og tro mig, den er endnu ringere end læreruddannelsens.

Så har han arbejdet to år som lærervikar, ergo fritagelse for praktik og
bedømmelsespraktik.
Han får nu en linjefagsuddannelse i musik, der hos ham tager to år (hos
ordinære lærere 4 år ) - i den periode skal han igennem et temmelig hårdt
program med brugsklaver og hovedinstrument samt 11 andre discipliner som de
lærerstuderende selv på fire år med god musikalsk baggrund har svært ved at
klare.

Han bliver så færdig som meritlær med ET reelt linjefag og med en
praksiserfaring i folkeskolen. Nu er det imidlertid sådan at musik er et
et-to-timers fag, og selvom han kunne blive ansat på en skole med flere
musikklasser, skal vi sige 1-6 klasse, så vil man i praksis gå død på at
have kun det ene fag -desuden skal han op på minimum 24 lektioner - og selv
med 2 timer i hver klasse fra 1.-6.klasse = 12 lektioner og 1 times
kristendom i de samme klasser= 6 lektioner, vil han have 18 lektioner og
stadig mangle 6. De skal så fyldes ud med idræt, hjemkundskab, engelsk,
tysk, fransk, biologi, geografi o.lign. som han hverken er ekspert i eller
har viden om.
AT lade en cand.theol. føre elever op i engelsk vil jeg ikke bryde mig om at
sætte min værste fjende til. Og jeg er sikker på at Per Erik Rønne vil give
mig ret i at han næppe heller kunne tænke sig at sætte en cand.theol.til at
undervise i 9.klasse i matematik.

Vi har nu hr. cand.theol. med musik og kristendom, der skal undervise i
minimum 12 timer ugentlig i musik og 6 timer i kristendom plus en lang række
andre fag, som han skal sætte sig ind i, samtidig med at han aldrig har
modtaget et eneste fagdidaktisk kursus- heller ikke i almen didaktik, for
det er jo fravalgt som følge af hans praksiserfaring.

Man skal være temmelig bidt af lærergerningen, hvis man vil byde sig selv
disse ting. Det kan være vanskeligt nok for os, der har de pågældende fag
der ligger ud over vores linjefag, at sætte os ind i dem og undervise i dem,
men vi har dog trods alt en grunduddannelse og vores linjefag med pædagogik
og didaktik og psykologi som vor ven teologen er fri for, men som han jo har
i forhold til børn i fritidshjem eller vuggestue.

Her kan man virkelig tale om niveausænkning.

Og nu er jeg altså flink og siger at vor teolog har en anden uddannelse som
pædagog og via sit vikarabejde kan han fravælge at komme i praktik og blive
bedømt.

Hvis teologen ikke har den baggrund, så er det endnu mere grelt, for så skal
han have et linjefag, der normalt tager fire år på kun to år.

Og endelig hvis en person skal gennemføre en ordinær læreruddannelse, skal
vedkommende have linjefag svarende til 75 ECTS, medens en meritlærer kan
nøjes med at have 66 ECTS points.

Dette følger af at en ordinær lærer SKAL have et fag som enten dansk eller
matematik = 42 ECTS plus tre andet linjefag med 33 ECTS = 99 ECTS eller i
alt: fire linjefag med minimum 141 ECTs sammenlignet med meritlærerens godt
66 ECTS i 2 linjefag.

En meritlærer der fx er pædagog behøver ikke at vælge fag hvoraf det ene
indgår i den naturfaglige del og den anden i hhv. praktsik-musisk eller
humanistisk del.

Vi har altså to scenarier: den ordinære læreruddannelse 4 linjefag med
pædagogik, psykologi, didaktik, skolen i samfundet, praktikperioder i alt
240 ECTS. Her er der krav om at den ordinære lærerstuderende skal have
minium 141 ECTS i fire linjefag.

Meritlæreren kan nøjes med 66 ECTS i to linjefag - og har altså ikke frit
spil m.h.t. valg af linjefag.

En pædagog er underkastet de samme muligheder: som meritlærerstuderende skal
man som pædagog have 36 ECTS fravalg i pædagogiske fag, og have max 66 ECTS
i to linjefag.

En tilsvarende lærerstuderende (ordinær) er ikke så heldig. Han skal nemlig
minium have 141 ECTS i fire fag, og her skal to af fagene være på 75 ECTS

En lærerstuderende skal som minimum have en HF eller en studentereksamen som
baggrund, en meritlærer kan nøjes med at have en 10.klasse som baggrund.

Den eneste ulempe en meritlærer har er at betalingen er høj.

Summa summarum gælder det at man som meritlærer kan komme ud som underviser
med et ringere fagligt beredskab end en ordinær lærer - mindre ECTS som
linjefag, frit valg på alle hylder kan komme til at undervise i småfag, som
kun har en eller to lektioner om ugen og kan alligevel komme til at
undervise i fag, som vedkommende slet ikke har kendskab til.

En ordinær lærer har minimum to linjefag, hvor det ene er stort og findes
inden for det humanistiske, naturvidenskabelige eller praktisk-musiske
område og de tre andre kan være mindre. I skolesammenhæng er det nemmere at
placere disse lærere med 4 linjefag fremfor to, hvoraf disse oven i købet
kan være blandt småfagene kristendom og
musik/billedkunst/sløjd/hjemkundskab/håndarbejde - det giver en meget snæver
faglig bredde. Dertil kommer at de meritstuderende kan fravælge fag, de selv
har en uddannelse indenfor, men samtidig fravælger de også didaktikken i
fagene.

Dertil kommer en bacheloropgave som meritlærerne ikke skal lave.

Det giver altså et meget broget billede af en lærers kvalifikationer når man
ser på de formelle vilkår, og det kan vi som lærere ikke være interesseret
i, men da den er en kendsgerning, må vi altså leve med den, men så vende os
mod de forringelser der i øvrigt sker inden for vort fag, herunder at man
ansætter folk, hvis eneste kvalifikationer er at de har en studentereksamen
eller HF-eksamen, som jo også er tilfældet.

--
Wilstrup



Per Rønne (24-08-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 24-08-06 17:59

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> "Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
> news:44b2a185$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Wilstrup wrote:
> > [...]
> >
> >> læreruddannelsen får et kvalitetsløft ved at uddannelsen kommer til at
> >> ækvivalere med en sådan universitetsuddannelse.
> >
> > En universitetsuddannelse, dvs. en kandidatgrad, er per definition fem
> > fulde års faglighed, og det skal der ikke laves om på.

For mig var den nu på seks år. Det var Bertel Haarder der nedsatte
studietiden til fem år.

> en lærer er professionsbachelor og at tage en bachelorgrad på tre år er ikke
> nemt, men særlig svært er det heller ikke. Og hvis man i stedet udvidede
> læreruddannelsen til de 5 år som det tager at blive kandidat, så kunne man
> gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse akkurat som man fx har
> det i Finland.

Det bliver altså ikke til en universitetsuddannelse af blot at lade den
tage 5 år. Bl.a. skal seminarielærerne have forskningsforpligtelse, og
altså vurderes som værende på universitetslektor/professor-niveau.

> > Så hvad er det helt konkret du vil have? At folkeskolelærere skal
> > opgraderes til bachelorer? Det kræver så 3 fulde års faglighed. Dertil
> > kommer pædagogik og praktik. Eller vil du have at de akademiske titler
> > skal udvandes?
>
> At de skulle blive udvandet fordi man giver en læreruddannelse en
> unversitetsstatus er der ikke noget belæg for at mene.

At give en ikke-akademisk uddannelse akademisk status er selvklart en
udvandelse af de akademiske grader.

> >> Selv er jeg uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogik og snart B.A. i
> >> engelsk, så jeg har intet imod universitetsfolk, blot mener jeg at de
> >> skal have en læreruddannelse hvis de skal kvalificere sig til at
> >> undervise i folkeskolen.
> >
> > De har ikke brug for en 4-årig læreruddannelse, idet de allerede har det
> > faglige fra deres tidligere uddannelse. De har kun brug for at lære
> > pædagogik, og naturligvis for en praktikperiode.
>
> Der er andet end pædagogik på meritlæreruddannelsen, men lad mig forsøge at
> forklare lidt om uddannelsen her samt mine kommentarer hertil.
> Meritlæreruddannelsen er en erhvervsrettet, videregående uddannelse, der
> udbydes under Lov om Åben Uddannelse. Meritlæreruddannelsen udbydes i
> henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer, bekendtgørelse nr.
> 340 af 12. maj 2003.
> I henhold til Lov om Åben Uddannelse må meritlæreruddannelsen tilrettelægges
> med højst ét år på fuld tid. Den evt. resterende del af uddannelsen skal
> tilrettelægges som deltidsuddannelse.
>
> Meritlæreruddannelsen retter sig mod personer, der har en forudgående faglig
> og/eller pædagogisk uddannelse og som på denne baggrund får en supplerende
> uddannelse, således at de slutter med at have uddannelse i to af skolens fag
> (to linjefag) og i de pædagogiske fag.
>
> 2 linjefag á 0,55 årsværk (33 ECTS).
> Dansk og matematik dog 0,7 årsværk (42 ECTS)
> Almen didaktik - 0,2 årsværk (12 ECTS)
> Psykologi - 0,2 årsværk (12 ECTS)
> Pædagogik - 0,2 årsværk (12 ECTS)
> Skolen i samfundet - 0,1 årsværk (6 ECTS)
>
> a.. Praktik i folkeskolen - 0,3 årsværk (18 ECTS)
> Professionspraktik
> Bedømmelsespraktik.
> Undervisningen i linjefag strækker sig over 2 år.
> ¨
> Uddannelsen i linjefag bygger på gymnasialt B-niveau eller tilsvarende
> kvalifikationer.
>
>
> På den ordinære 4-årige læreruddannelse, som har 4 linjefag, skal man enten
> vælge matematik eller dansk som det ene liniefag. Her stilles der endvidere
> krav om, at man skal vælge linjefag inden for mindst to af de tre fagområder
> (humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk-musiske).
>
> En lærerstuderende på ordinært studium er altså tvunget til at vælge et fag
> fra enten humanistisk og naturvidenskabelig eller humanistisk og
> praktisk-musisk, eller naturvidenskabelig og praktisk musisk fag.
>
> En meritlærer der har en universitetsbaggrund i historie og engelsk fx. har
> her to fag inden for det humanistiske område, og er ikke tvunget til at
> vælge et linjefag inden for et af de andre områder. Vi kan altså have en
> meritlærer, der har fået lov til at vælge frit inden for et fagområde,
> medens en rigtig lærer skal vælge inden for to af de tre nævnte områder. Det
> giver en skævhed i systemet og gør det vanskeligere på skolerne at ansætte
> lærere, der både skal undervise i fx geografi og historie, hvis de som
> meritlærere kun har kendskab til fag inden for de humanistiske eller de
> praktisk musiske områder. Her vil så "rigtige" lærere blive taget, lærere
> som ikke har disse bindinger, hvis det på nogen måde er muligt at sætte dem
> til faget.
>
> Hvordan tror du at det vil være at have en cand.scientuddannelse og så
> skulle undervise i billedkunst og idræt hvis man ikke brænder for nogle af
> disse fag. Eller hvad med en cand.scient i fysik, der skal undervise i
> håndarbejde, hjemkundskab eller musik?

Ham bør man naturligvis bruge til at undervise især de ældste i fagene
matematik og fysik/kemi, og intet som helst andet.

I øvrigt var holdningen hos skoleinspektøren på den folkeskole jeg på et
tidspunkt var årsvikar på, at en meritlærer for ham ville være fuldt ud
kompetent til at undervise i de fag han i gymnasieskolen havde haft på
A-niveau. Husk på at historie og dansk /kun/ gives på A-niveau.

> Merit kan gives for anden uddannelse/dele af anden uddannelse, som af niveau
> og relevans vurderes at kunne svare til elementer i læreruddannelsen.
> Universitetsuddannelser i humanistiske og naturvidenskabelige fag
> (kandidateksamen, embedseksamen, magisterkonferens, hovedfag, sidefag/bifag/
> 1. del/ B.A.) samt teologisk grunduddannelse giver fritagelse for det
> tilsvarende fag i læreruddannelsen som linjefag.
>
> En teolog kan altså som meritlærer få fritagelse for faget kristendom,
> selvom det jo også omfatter andre religioner. Men skal så kunne undervise i
> skolens øvrige fag.
> Psykologisk embedseksamen giver ud over psykologi tillige fritagelse for
> pædagogik.
>
> fair nok for pædagogikkens vedkommende, men hvad med de øvrige fag i skolens
> fagrække?`Idræt, billedkunst, musik for blot at nævne nogle fag? Det skal de
> naturligvis undervises i - og det har de to år til i stedet for de rigtige
> læreres fire år. Det giver dårligere uddannede personer, for der er forskel
> på at haste igennem et studium på den halve tid og så i ro og mag at gøre
> det på de fire år der er tale om. Der er forskel på at have dansk over fire
> år end at have dansk over to år.

De skal slet ikke undervise i de fag. Grundlæggende er der nemlig tale
om faglærere ...

> Handelshøjskolens HA/HD og cand.merc.uddannelser giver fritagelse for
> linjefaget samfundsfag.
>
> Igen helt hul i hovedet. En HA/HD'ers viden om samfundsfag indskrænker sig
> til nationaløkonomi og økonomisk-politiske forhold, men hvad med den
> historiske dimension?

De har A-niveau i historie fra gymnasiet ...

> Musikpædagogisk eksamen giver fritagelse for liniefaget musik.
>
> Fair nok for musikkens vedkommende - de er dygtige, men da faget i
> folkeskolen er et et eller to timers-fag om ugen, så er det sådan at en
> musiklærer ofte skal undervise i massevis af andre fag. Og igen: to år til
> at lære tilstrækkelig engelsk og tysk fx for at kunne undervise i dem på
> 10.klassesniveau (1.g.) er lige lovligt lidt.

10. klasse er ikke 1g - så langt fra.

> Dertil kommer en bacheloropgave som meritlærerne ikke skal lave.

'Bacheloropgave'? På seminarierne? Det var da en nyhed - men man kan jo
kalde sådanne opgaver ved så mange ord som man ønsker.

> Det giver altså et meget broget billede af en lærers kvalifikationer når man
> ser på de formelle vilkår, og det kan vi som lærere ikke være interesseret
> i, men da den er en kendsgerning, må vi altså leve med den, men så vende os
> mod de forringelser der i øvrigt sker inden for vort fag, herunder at man
> ansætter folk, hvis eneste kvalifikationer er at de har en studentereksamen
> eller HF-eksamen, som jo også er tilfældet.

Kun som vikarer. Som regel rene tilkaldevikarer.

Når det drejer sig om fagligheden, så er jeg helt enig med dig i at der
er et problem med fagdidaktikken for dem der får meritoverført et fag
til liniefag [for mig ville det have drejet sig om datalogi hovedfag ->
matematik, og den gamle 2-årige engelske bifagseksamen -> engelsk].

Og når det drejer sig om folk med i folkeskolesammenhæng meget snævre
fag, så vil de nu næppe blive ansat ... medmindre man vil acceptere at
de har halvdelen af klasserne i faget ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (24-08-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 24-08-06 20:03


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hiq15a.9k4ocy1cyaykgN%per@RQNNE.invalid...


Jeg ser at du er kommet tilbage, Per - så jeg vil herunder svare på nogle af
de ting, jeg finder relevant p.t.

>> Hvordan tror du at det vil være at have en cand.scientuddannelse og så
>> skulle undervise i billedkunst og idræt hvis man ikke brænder for nogle
>> af
>> disse fag. Eller hvad med en cand.scient i fysik, der skal undervise i
>> håndarbejde, hjemkundskab eller musik?
>
> Ham bør man naturligvis bruge til at undervise især de ældste i fagene
> matematik og fysik/kemi, og intet som helst andet.

Det er ikke realistisk -vi har ikke faglærere i folkeskolen, men
enhedslærere -endnu. Derfor er det ikke realistisk at man kan have en lærer,
der kun skal undervise de ældste elever.


>
> I øvrigt var holdningen hos skoleinspektøren på den folkeskole jeg på et
> tidspunkt var årsvikar på, at en meritlærer for ham ville være fuldt ud
> kompetent til at undervise i de fag han i gymnasieskolen havde haft på
> A-niveau. Husk på at historie og dansk /kun/ gives på A-niveau.

Det er ikke korrekt - at man har haft disse fag på gymnasiet betyder ikke at
man er kompetent til at undervise i dem. Jeg har fx haft fysik og kemi på
universitetet, men er ikke kvalificeret til at undervise i disse fag i
folkeskolen.
At man kan få lov til at undervise som student i fx historie som vikar,
betyder ikke at man er kvalificeret til det. Det betyder blot at man har
læst historie en gang. Det svarer principielt til at man skulle være
kvalificeret til at fungere som læge blot fordi man har læst Politikens
lægeleksikon.
>
> De skal slet ikke undervise i de fag. Grundlæggende er der nemlig tale
> om faglærere ...

Og vi har stadigvæk ikke faglærere i skolen. En meritlærer er IKKE faglærer,
men en person som vi fx kunne kalde en B-lærer i modsætning til rigtige
lærere, der er A-lærere.

En A-lærer kan fx søge om optagelse på DPU for at læse pædagogik, men det
kan en meritlærer ikke - meritlæreruddannelsen kvalificerer simpelthen ikke
til at læse videre på universitetet i de pædagogisk-psykologiske fag på DPU.
Det gør en rigtig læreruddannelse.

>
> 10. klasse er ikke 1g - så langt fra.

Dem fra 10.klasse er faktisk et år ældre end dem i 1.g - som regel -og har
desuden været igennem et mere avanceret forløb gennem et år ekstra, hvilket
bevirker at de, der søger gymnasieklasserne faktisk har større viden om de
grundlæggende fag end de fleste der går i 1.g og som kommer fra 9.klasse.
(Ingen regel uden undtagelser).

Der er naturligvis andre formelle krav i gymnasiets 1.g i forhold til
kravene i 10.klasse -men forskellen er IKKE så stor og altså ikke LANGT FRA,
sådan som du hævder. I så fald hører jeg da gerne om det.

>
>> Dertil kommer en bacheloropgave som meritlærerne ikke skal lave.
>
> 'Bacheloropgave'? På seminarierne? Det var da en nyhed - men man kan jo
> kalde sådanne opgaver ved så mange ord som man ønsker.

Det hedder en bacheloropgave - husk på at en læreruddannelse er en
professionsbachelor med 240 ECTS points.
Professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor
undervisningen er professions- og udviklingsbaseret og forskningstilknyttet.

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende
1) pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt
0,55 årsværk,
2) kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 0,28 årsværk,
3) linjefag på i alt 2,4 årsværk sammensat efter den studerendes valg og
uddannelsesinstitutionens udbud, jf. § 3,
4) et professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. § 4, og
5) praktik på 0,6 årsværk.


--
Wilstrup



Per Rønne (24-08-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 24-08-06 20:59

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hiq15a.9k4ocy1cyaykgN%per@RQNNE.invalid...
>
>
> Jeg ser at du er kommet tilbage, Per - så jeg vil herunder svare på nogle af
> de ting, jeg finder relevant p.t.

Ja, jeg har fået en ny internetforbindelse. Jeg har ikke kunnet komme på
i godt en måned.

> >> Hvordan tror du at det vil være at have en cand.scientuddannelse og så
> >> skulle undervise i billedkunst og idræt hvis man ikke brænder for nogle
> >> af
> >> disse fag. Eller hvad med en cand.scient i fysik, der skal undervise i
> >> håndarbejde, hjemkundskab eller musik?
> >
> > Ham bør man naturligvis bruge til at undervise især de ældste i fagene
> > matematik og fysik/kemi, og intet som helst andet.
>
> Det er ikke realistisk -vi har ikke faglærere i folkeskolen, men
> enhedslærere -endnu. Derfor er det ikke realistisk at man kan have en lærer,
> der kun skal undervise de ældste elever.
>
>
> >
> > I øvrigt var holdningen hos skoleinspektøren på den folkeskole jeg på et
> > tidspunkt var årsvikar på, at en meritlærer for ham ville være fuldt ud
> > kompetent til at undervise i de fag han i gymnasieskolen havde haft på
> > A-niveau. Husk på at historie og dansk /kun/ gives på A-niveau.
>
> Det er ikke korrekt - at man har haft disse fag på gymnasiet betyder ikke at
> man er kompetent til at undervise i dem. Jeg har fx haft fysik og kemi på
> universitetet, men er ikke kvalificeret til at undervise i disse fag i
> folkeskolen.
> At man kan få lov til at undervise som student i fx historie som vikar,
> betyder ikke at man er kvalificeret til det. Det betyder blot at man har
> læst historie en gang. Det svarer principielt til at man skulle være
> kvalificeret til at fungere som læge blot fordi man har læst Politikens
> lægeleksikon.
> >
> > De skal slet ikke undervise i de fag. Grundlæggende er der nemlig tale
> > om faglærere ...
>
> Og vi har stadigvæk ikke faglærere i skolen. En meritlærer er IKKE faglærer,
> men en person som vi fx kunne kalde en B-lærer i modsætning til rigtige
> lærere, der er A-lærere.
>
> En A-lærer kan fx søge om optagelse på DPU for at læse pædagogik, men det
> kan en meritlærer ikke - meritlæreruddannelsen kvalificerer simpelthen ikke
> til at læse videre på universitetet i de pædagogisk-psykologiske fag på DPU.
> Det gør en rigtig læreruddannelse.
>
> >
> > 10. klasse er ikke 1g - så langt fra.
>
> Dem fra 10.klasse er faktisk et år ældre end dem i 1.g - som regel -og har
> desuden været igennem et mere avanceret forløb gennem et år ekstra, hvilket
> bevirker at de, der søger gymnasieklasserne faktisk har større viden om de
> grundlæggende fag end de fleste der går i 1.g og som kommer fra 9.klasse.
> (Ingen regel uden undtagelser).
>
> Der er naturligvis andre formelle krav i gymnasiets 1.g i forhold til
> kravene i 10.klasse -men forskellen er IKKE så stor og altså ikke LANGT FRA,
> sådan som du hævder. I så fald hører jeg da gerne om det.
>
> >
> >> Dertil kommer en bacheloropgave som meritlærerne ikke skal lave.
> >
> > 'Bacheloropgave'? På seminarierne? Det var da en nyhed - men man kan jo
> > kalde sådanne opgaver ved så mange ord som man ønsker.
>
> Det hedder en bacheloropgave - husk på at en læreruddannelse er en
> professionsbachelor med 240 ECTS points.
> Professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor
> undervisningen er professions- og udviklingsbaseret og forskningstilknyttet.
>
> Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
> folkeskolen
> § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende
> 1) pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt
> 0,55 årsværk,
> 2) kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 0,28 årsværk,
> 3) linjefag på i alt 2,4 årsværk sammensat efter den studerendes valg og
> uddannelsesinstitutionens udbud, jf. § 3,
> 4) et professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. § 4, og
> 5) praktik på 0,6 årsværk.

Og jeg kan ikke nå at kommentere hvad du i øvrigt skriver.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (24-08-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 24-08-06 21:05


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hklgsn.1cfpfh890gb6kN%per@RQNNE.invalid...
> > Og jeg kan ikke nå at kommentere hvad du i øvrigt skriver.

trist!
--
Wilstrup



Per Rønne (26-08-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 26-08-06 07:22

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hklgsn.1cfpfh890gb6kN%per@RQNNE.invalid...
> > > Og jeg kan ikke nå at kommentere hvad du i øvrigt skriver.
>
> trist!

Tusind ulæste e-mails, plus ekstra problemer med opsætning af den nye
router.

Kunne du i øvrigt hjælpe mig med at se om min hjemmeside er tilgængelig?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Benedikte Brisson (26-08-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 26-08-06 10:09

Per Rønne skrev:
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hklgsn.1cfpfh890gb6kN%per@RQNNE.invalid...
>>>> Og jeg kan ikke nå at kommentere hvad du i øvrigt skriver.
>> trist!
>
> Tusind ulæste e-mails, plus ekstra problemer med opsætning af den nye
> router.
>
> Kunne du i øvrigt hjælpe mig med at se om min hjemmeside er tilgængelig?

Det er den.

Venlig hilsen Dikte

Per Rønne (27-08-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 27-08-06 07:59

Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1hklgsn.1cfpfh890gb6kN%per@RQNNE.invalid...
> >>>> Og jeg kan ikke nå at kommentere hvad du i øvrigt skriver.
> >> trist!
> >
> > Tusind ulæste e-mails, plus ekstra problemer med opsætning af den nye
> > router.
> >
> > Kunne du i øvrigt hjælpe mig med at se om min hjemmeside er tilgængelig?
>
> Det er den.

Tak - jeg fandt i øvrigt også ud af det da jeg lige tog et smut forbi
bliblioteket, efter at have været i Føtex.

Til gengæld er der så andet der ikke fungerer korrekt endnu ;-(.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Per Rønne (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-07-06 17:24

Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
> >
> >> Jeg skal undervise 6. klasse i religion efter sommerferien. For at få
> >> lidt overblik, fik jeg den ide at lave en tidslinje-frise, som dels
> >> kunne sidde rundt i klasseværelset i stil med Bayeaux-tapetet og dels
> >> kunne formindskes til nogle sider i A4 format til elevmappebrug.
> >> Skalks tidstavle er sådan set udmærket - hvis altså ikke lige jeg ville
> >> bruge frisen til at sætte figurer på, efterhånden som vi hører om dem.
> >> Tidslinjen skulle dække ca 3000 før Kristus til nu... men jeg kan ikke
> >> lige se, hvordan jeg laver den frise.
> >> Nogen, der har goe input?
> >
> > Når du laver tidslinien før det babyloniske fangenskab kunne det måske
> > godt være en idé først at have læst:
> >
> > Israel Finkelstein & Neil Asher Silberman.
> > The Bible Unearthed.
> > Archaelolgy's New Vision af Ancient Israel and the Origin of its Sacred
> > Texts.
> > isbn 0-684-86913-6
>
> Tak for forslaget Men nu er det altså selve tidstavle-layoutet, jeg
> er gået død i. Indholdet kommer vi til.

Nu er det i allerhøjeste grad også tidslinien som bogen omhandler.
Faktisk finder den israelske Finkelstein ud af at størstedelen af GT før
det babyloniske fangenskab ikke stemmer overens med det arkæologiske
materiale. Kanaan blev aldrig erobret af jøder der kom tilbage fra
fangenskab i Ægypten; kanaanæerne udviklede sig i stedet stille og
roligt til jøder. Davids og Salomons kongeriger har aldrig eksisteret
som andet en små høvdingedømmer omkring Jerusalem, i stedet lå magten i
Nordriget [Israel], men det blev Sydriget [Juda] der overlevede, og det
var dets historie der blev nedskrevet i Babylon, i forskønnet form ...

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Benedikte Brisson (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 01-07-06 18:18

Per Rønne skrev:

>
> Nu er det i allerhøjeste grad også tidslinien som bogen omhandler.
> Faktisk finder den israelske Finkelstein ud af at størstedelen af GT før
> det babyloniske fangenskab ikke stemmer overens med det arkæologiske
> materiale. Kanaan blev aldrig erobret af jøder der kom tilbage fra
> fangenskab i Ægypten; kanaanæerne udviklede sig i stedet stille og
> roligt til jøder. Davids og Salomons kongeriger har aldrig eksisteret
> som andet en små høvdingedømmer omkring Jerusalem, i stedet lå magten i
> Nordriget [Israel], men det blev Sydriget [Juda] der overlevede, og det
> var dets historie der blev nedskrevet i Babylon, i forskønnet form ...

Ja, det lærte jeg allerede på universitetet for 20 år siden

Venlig hilsen Dikte
>

Per Rønne (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-07-06 18:47

Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:

> Per Rønne skrev:

> > Nu er det i allerhøjeste grad også tidslinien som bogen omhandler.
> > Faktisk finder den israelske Finkelstein ud af at størstedelen af GT før
> > det babyloniske fangenskab ikke stemmer overens med det arkæologiske
> > materiale. Kanaan blev aldrig erobret af jøder der kom tilbage fra
> > fangenskab i Ægypten; kanaanæerne udviklede sig i stedet stille og
> > roligt til jøder. Davids og Salomons kongeriger har aldrig eksisteret
> > som andet en små høvdingedømmer omkring Jerusalem, i stedet lå magten i
> > Nordriget [Israel], men det blev Sydriget [Juda] der overlevede, og det
> > var dets historie der blev nedskrevet i Babylon, i forskønnet form ...
>
> Ja, det lærte jeg allerede på universitetet for 20 år siden

Dengang var det vist bibelkritikerne der sagde sådan. Nu er det
arkæologisk underbygget.

Jeg vidste i øvrigt ikke at du var cand.mag. i religion og - hvad?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Benedikte Brisson (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 01-07-06 19:40

Per Rønne skrev:

>
> Jeg vidste i øvrigt ikke at du var cand.mag. i religion og - hvad?

Jeg har skam kun bifag i religion
Men så er jeg jo altså også cand.theol. Og har i øvrigt lige færdiggjort
voksenunderviseruddannelsen og har tænkt at snuppe et linjefag i
samfundsfag for at ende med at sammenbygge det hele til en
meritlæreruddannelse.

Venlig hilsen Dikte



BA (01-07-2006)
Kommentar
Fra : BA


Dato : 01-07-06 20:23

Gode svar Dikte - folk tror altså både man er idiot og uvidende, hvis man
"kun" er lærer, og falder på r...., så snart der er en finere uddannelse
bag.
--
Venlig hilsen
BA

OBS: Ved direkte henvendelse, skal du fjerne dyret fra min emailadresse.....



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 05:15

Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:

> Per Rønne skrev:

> > Jeg vidste i øvrigt ikke at du var cand.mag. i religion og - hvad?
>
> Jeg har skam kun bifag i religion

Så må den jo være af lidt ældre årgang ... bifag 2 år, sidefag 1,5 år.

> Men så er jeg jo altså også cand.theol.

Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
kristendom.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 07:34


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhu2w5.az41bz18hds7yN%per@RQNNE.invalid...
> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
> kristendom.

Du manipulerer her, Per - og det plejer ikke at ligne dig.

Jeg har aldrig skrevet at det er diskvalificerende at være lærer fordi man
er præst. Jeg mener blot at det er diskvalificerende hvis man skal undervise
i kristendom *fordi* man er præst. Der er en forskel.

For det første er en præst en cand.theol. Vedkommende har "stridt" sig
gennem et universitetsstudium oftest med henblik på at blive præst, men
naturligvis kan der også være andre årsager.'

Så mangler skolevæsenet lærere, og så vupti melder den arbejdsløse
cand.theol.sig for at undervise i kristendom. DEN er gal. Det er den af
flere grunde, hvoraf jeg nævnte to: mangel på pædagogik og anden faglig
indsigt, risikoen for at man tror at man skal forkynde kristendommen i
folkeskolen.

Da kristendom i folkeskolen IKKE er et forkyndende fag, så løber man en
risiko for at forældre opfatter det at man er præst, som om man vil forkynde
kristendommen, for det er jo netop præstens normale opgave, og det kan
medføre at de tager deres børn ud af den undervisning. De muslimske, jødiske
og andre religiøse forældre, som vi gennem mange år har forsøgt at forklare
at det IKKE er et forkyndende fag, vil straks tage deres børn ud af
undervisningen, hvis det bliver almindeligt at man ansætter præster til at
undervise i faget. Derfor er præster som sådan IKKE kvalificerede til at
undervise i faget kristendom, fordi det IKKE KUN indeholder kristendom, men
også andre religioner, som præsten kan have indsigt i, men ikke
nødvendigvis, og som naturligvis kræver at man også har en fagdidaktisk-
pædagogisk vinkel på de ting.


Det svarer til Haarders gamle drøm om at hvis man mangler fransklærere, så
kan man da blot ansætte en cand.mag. i fransk, så er den ged barberet.

Generelt mener jeg at man IKKE er kvalificeret til at underivse i
folkeskolen, hvis man blot er universitetsuddannet. Det vil sige, man
mangler pædagogik, didaktik, praktik etc.

Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at man
dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at blive lærer
og det svækker fagets status og dermed giver anledning til at man stadig kan
give ringere løn til lærere end til andre mellemlange uddannelsesjob.

Men lad være med at misbruge hvad jeg skriver.

Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i praktik
og er blevet bedømt af andre lærere. DET er hovedreglen, akkurat som jeg
mener at man ikke er kvalificeret til at være kirurg blot fordi man som
slagter har været vant til at skære i kød.

Jeg ved også godt at man ifølge reglerne kan ansætte snart sagt
hvem-som-helst til at undervise i folkeskolen, og det er folkeskolens svøbe,
også selvom vi hos os har haft (og har) flere universitetsstuderende der
underviste/underviser i folkeskolen.

Der, hvor jeg altså finder belæg for kritikken er at I IKKE er fagligt
kvalificrede til at undervise folkeskoleelever, hvilket ikke dermed være
sagt at I er ukvalificerede til jeres fag.
Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed både
undervisning og opdragelse i en enhed, og de kvalifikationer har I ikke,
uanset om I så er "naturtalenter" i at omgås børn.
--
Wilstrup



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 08:08

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhu2w5.az41bz18hds7yN%per@RQNNE.invalid...
> > Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
> > kristendom.
>
> Du manipulerer her, Per - og det plejer ikke at ligne dig.

Det mener jeg nu heller ikke at jeg gjorde.

> Jeg har aldrig skrevet at det er diskvalificerende at være lærer fordi man
> er præst. Jeg mener blot at det er diskvalificerende hvis man skal undervise
> i kristendom *fordi* man er præst. Der er en forskel.

Jeg nævnte specifikt en cand.theol., og som et eksempel på en sådan den
stedlige sognepræst.

I øvrigt er din sætning »Jeg mener blot at det er diskvalificerende hvis
man skal undervise i kristendom *fordi* man er præst« dobbelttydig.
Mener du at det er diskvalificerende hvis præsten mener at det er hans
opgave at undervise børnene [så er vi enige], eller mener du at præsten
/per definition/ er ukvalificeret [inhabil?] ?

Og læg så i øvrigt mærke til at hele min idé var gennem økonomiske
incitamenter at 'tvinge' kommunerne til at efteruddanne lærerne, så de
fik de fornødne liniefag.

> Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at man
> dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at blive lærer
> og det svækker fagets status og dermed giver anledning til at man stadig kan
> give ringere løn til lærere end til andre mellemlange uddannelsesjob.

Der er uheldige sider af meritlæreruddannelsen, men jeg vil stadig mene
at har man de /faglige/ kvalifikationer, bør disse som nu kunne
meritoverføres, og man bør kunne nøjes med at få de nødvendige
/pædagogiske/ kvalifikationer.

Og så mener jeg i øvrigt at den burde reserveres til akademikere. En
børnehavepædagog med nogle hf-enkeltfag, som derefter tager to liniefag
på seminariet, hører ikke hjemme der.

I øvrigt har jeg ikke taget meritlæreruddannelsen.

> Men lad være med at misbruge hvad jeg skriver.
>
> Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
> folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i praktik
> og er blevet bedømt af andre lærere. DET er hovedreglen, akkurat som jeg
> mener at man ikke er kvalificeret til at være kirurg blot fordi man som
> slagter har været vant til at skære i kød.

Den pædagogiske uddannelse for akademikere i forbindelse med grundskolen
ligger jo netop i meritlæreruddannelsen.

> Jeg ved også godt at man ifølge reglerne kan ansætte snart sagt
> hvem-som-helst til at undervise i folkeskolen, og det er folkeskolens svøbe,
> også selvom vi hos os har haft (og har) flere universitetsstuderende der
> underviste/underviser i folkeskolen.
>
> Der, hvor jeg altså finder belæg for kritikken er at I IKKE er fagligt
> kvalificrede til at undervise folkeskoleelever, hvilket ikke dermed være
> sagt at I er ukvalificerede til jeres fag.

Akademikere er naturligvis /fagligt/ kvalificerede til at undervise i
deres fag, også i folkeskolen. Det de [vi] mangler er de /pædagogiske/
kvalifikationer.

> Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed både
> undervisning og opdragelse i en enhed, og de kvalifikationer har I ikke,
> uanset om I så er "naturtalenter" i at omgås børn.

Det benægter jeg ikke. Og jeg lægger vægt på at disse pædagogiske
kvalifikationer kommer på meritlæreruddannelsen - og her kan jeg så have
mine tvivl om de kommer tilstrækkeligt med. Herunder det fagdidaktiske
for de fag de får meritoverført.

I øvrigt har jeg kun undervist i et år på en af de lokale folkeskoler;
ellers har det været på ungdomsuddannelserne, især det almene gymnasium,
på hf og på htx at jeg har undervist.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 09:05


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhubdf.upbvrm176a09gN%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> >
> Jeg nævnte specifikt en cand.theol., og som et eksempel på en sådan den
> stedlige sognepræst.
>
> I øvrigt er din sætning »Jeg mener blot at det er diskvalificerende hvis
> man skal undervise i kristendom *fordi* man er præst« dobbelttydig.
> Mener du at det er diskvalificerende hvis præsten mener at det er hans
> opgave at undervise børnene [så er vi enige], eller mener du at præsten
> /per definition/ er ukvalificeret [inhabil?] ?

Jeg kan ikke udtale mig om en fiktiv persons kvalifikation. Som sagt kan man
godt finde folk, der er gode undervisere - også selvom de er præster ;-.)
,men til at undervise børn i folkeskolen så mener jeg at præsten er
ukvalificeret. Det ville en biolog også være hvis han skulle undervise børn
i biologil. Men dermed ikke være sagt at vedkommende ville være
ukvalificeret.

En præst vil naturligvis være kvalificeret i begrebet kristendom, men ikke
pr. definition være kvalificeret til at undervise OM kristendommen i
folkeskolen, hvor der er andet end fag-faglige forhold, der gør sig
gældende.


>
>> Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at
>> man
>> dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at blive
>> lærer
>> og det svækker fagets status og dermed giver anledning til at man stadig
>> kan
>> give ringere løn til lærere end til andre mellemlange uddannelsesjob.
>
> Der er uheldige sider af meritlæreruddannelsen, men jeg vil stadig mene
> at har man de /faglige/ kvalifikationer, bør disse som nu kunne
> meritoverføres, og man bør kunne nøjes med at få de nødvendige
> /pædagogiske/ kvalifikationer.

Så jeg ville altså kunne undervise på gymnasiet hvis jeg nøjedes med et
lille kursus i samfundsfag på størrelse med en gymansielæreres
merietuddannelse i pædagogik?
>
> Og så mener jeg i øvrigt at den burde reserveres til akademikere. En
> børnehavepædagog med nogle hf-enkeltfag, som derefter tager to liniefag
> på seminariet, hører ikke hjemme der.

Men en børnehavepædagog skal dog kunne undervise i op til 3. klasse og har
mere pædagogik (ikke fagdidaktik) end en gymnasiemeritlærer.
>
> I øvrigt har jeg ikke taget meritlæreruddannelsen.

Det ved jeg!
>
>> Men lad være med at misbruge hvad jeg skriver.
>>
>> Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
>> folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i
>> praktik
>> og er blevet bedømt af andre lærere. DET er hovedreglen, akkurat som jeg
>> mener at man ikke er kvalificeret til at være kirurg blot fordi man som
>> slagter har været vant til at skære i kød.
>
> Den pædagogiske uddannelse for akademikere i forbindelse med grundskolen
> ligger jo netop i meritlæreruddannelsen.

javist, men den er ikke stor eller omfattende nok.
>
> Akademikere er naturligvis /fagligt/ kvalificerede til at undervise i
> deres fag, også i folkeskolen. Det de [vi] mangler er de /pædagogiske/
> kvalifikationer.

Nej, det er vi ikke enige om - akademikere har nemlig en faglig viden, som
er større end kravet er til folkeskoleelever. Desuden forstår de færreste
akademikere hvor lidt eleverne i det hele taget kan og hvor store kravene
er. Jeg har mødt adskillige akademikere i folkeskolen, som var rystet over
at eleverne ikke havde lært alt det, de var blevet undervist i, at de ikke
alle lavede lektier og dem, de lavede var noget møj fagligt set. De havde
simpelthen ikke en fornemmelse for at nok skulle der være faglighed, men det
betød ikke samtidig at det var fag-fagligheden, der var det eneste
saliggørende. Kan du forestile dig en cand.mag. i fransk og engelsk at
skulle undervise i dansk på 1.klassetrin? eller i musik på 6. klassetrin?
nej, vel?
>
>> Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed
>> både
>> undervisning og opdragelse i en enhed, og de kvalifikationer har I ikke,
>> uanset om I så er "naturtalenter" i at omgås børn.
>
> Det benægter jeg ikke. Og jeg lægger vægt på at disse pædagogiske
> kvalifikationer kommer på meritlæreruddannelsen - og her kan jeg så have
> mine tvivl om de kommer tilstrækkeligt med. Herunder det fagdidaktiske
> for de fag de får meritoverført.

Netop. Det er en skandale at en cand.mag. i engelsk og tysk kan slippe for
de fag i uddannelsen samtidig med at de så kan fravælge fagdidaktikken i de
pågældende fag. Og det er jo stadig sådan at en cand.mag. i de nævnte fag
kan komme til at undervise i geografi -hvordan mon det så skal gå ?
>
> I øvrigt har jeg kun undervist i et år på en af de lokale folkeskoler;
> ellers har det været på ungdomsuddannelserne, især det almene gymnasium,
> på hf og på htx at jeg har undervist.

Det ved jeg også! Og jeg har såmænd undervist en gymnasielærer i pædagogik.
(hun fik 11 i sin pædagogikumopgave)
--
Wilstrup



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 10:13

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhubdf.upbvrm176a09gN%per@RQNNE.invalid...
> > Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> > >
> > Jeg nævnte specifikt en cand.theol., og som et eksempel på en sådan den
> > stedlige sognepræst.
> >
> > I øvrigt er din sætning »Jeg mener blot at det er diskvalificerende hvis
> > man skal undervise i kristendom *fordi* man er præst« dobbelttydig.
> > Mener du at det er diskvalificerende hvis præsten mener at det er hans
> > opgave at undervise børnene [så er vi enige], eller mener du at præsten
> > /per definition/ er ukvalificeret [inhabil?] ?
>
> Jeg kan ikke udtale mig om en fiktiv persons kvalifikation. Som sagt kan man
> godt finde folk, der er gode undervisere - også selvom de er præster ;-.)
> ,men til at undervise børn i folkeskolen så mener jeg at præsten er
> ukvalificeret. Det ville en biolog også være hvis han skulle undervise børn
> i biologil. Men dermed ikke være sagt at vedkommende ville være
> ukvalificeret.
>
> En præst vil naturligvis være kvalificeret i begrebet kristendom, men ikke
> pr. definition være kvalificeret til at undervise OM kristendommen i
> folkeskolen, hvor der er andet end fag-faglige forhold, der gør sig
> gældende.

Og jeg læser dig således at teologen / præsten er ukvalificeret /fordi/
han er teolog / præst, også uanset om han før han startede på
universitetet havde gennemført en læreruddannelse på et seminarium. Af
én grund: han ville kunne formodes at forkynde eller missionere ...

> >> Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at
> >> man dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at
> >> blive lærer og det svækker fagets status og dermed giver anledning til
> >> at man stadig kan give ringere løn til lærere end til andre mellemlange
> >> uddannelsesjob.

> > Der er uheldige sider af meritlæreruddannelsen, men jeg vil stadig mene
> > at har man de /faglige/ kvalifikationer, bør disse som nu kunne
> > meritoverføres, og man bør kunne nøjes med at få de nødvendige
> > /pædagogiske/ kvalifikationer.

> Så jeg ville altså kunne undervise på gymnasiet hvis jeg nøjedes med et
> lille kursus i samfundsfag på størrelse med en gymansielæreres
> merietuddannelse i pædagogik?

'Lille' kursus? Du ville skulle have de kvalifikationer det giver med et
universitetsbifag + et pædagogisk kursus så du på betryggende vis ville
kunne undervise de store børn i gymnasieskolen. Et sådant kursus ville
du dog givet have betydeligt lettere ved en universitetsbifaget.

> > Og så mener jeg i øvrigt at den burde reserveres til akademikere. En
> > børnehavepædagog med nogle hf-enkeltfag, som derefter tager to liniefag
> > på seminariet, hører ikke hjemme der.
>
> Men en børnehavepædagog skal dog kunne undervise i op til 3. klasse og har
> mere pædagogik (ikke fagdidaktik) end en gymnasiemeritlærer.

Nu findes der ikke sådan noget som en 'gymnasiemeritlærer', så hvorfor
ikke blot tale om en 'AC-meritlærer'?

> > I øvrigt har jeg ikke taget meritlæreruddannelsen.
>
> Det ved jeg!

Men andre læser jo med.

> >> Men lad være med at misbruge hvad jeg skriver.
> >>
> >> Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
> >> folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i
> >> praktik
> >> og er blevet bedømt af andre lærere. DET er hovedreglen, akkurat som jeg
> >> mener at man ikke er kvalificeret til at være kirurg blot fordi man som
> >> slagter har været vant til at skære i kød.
> >
> > Den pædagogiske uddannelse for akademikere i forbindelse med grundskolen
> > ligger jo netop i meritlæreruddannelsen.

> javist, men den er ikke stor eller omfattende nok.

Her er min 'fornemmelse' så at du nok har ert. Bl.a. synes jeg jo som
nævnt ikke at det er nok at meritoverføre et bi- eller hovedfag; der er
også noget fagdidaktisk der skal med.

> > Akademikere er naturligvis /fagligt/ kvalificerede til at undervise i
> > deres fag, også i folkeskolen. Det de [vi] mangler er de /pædagogiske/
> > kvalifikationer.

> Nej, det er vi ikke enige om - akademikere har nemlig en faglig viden, som
> er større end kravet er til folkeskoleelever. Desuden forstår de færreste
> akademikere hvor lidt eleverne i det hele taget kan og hvor store kravene
> er. Jeg har mødt adskillige akademikere i folkeskolen, som var rystet over
> at eleverne ikke havde lært alt det, de var blevet undervist i, at de ikke
> alle lavede lektier og dem, de lavede var noget møj fagligt set. De havde
> simpelthen ikke en fornemmelse for at nok skulle der være faglighed, men det
> betød ikke samtidig at det var fag-fagligheden, der var det eneste
> saliggørende. Kan du forestile dig en cand.mag. i fransk og engelsk at
> skulle undervise i dansk på 1.klassetrin? eller i musik på 6. klassetrin?
> nej, vel?

Min kollega for den 4. klasse jeg havde i dansk og historie, var
cand.mag. i engelsk og det brødløse fag filmkundskab. Lærervikar for et
år, som mig. Han var så god til det, at inspektøren direkte tilbød ham
at skolen betalte en meritlæreruddannelse til det.

Begge hans forældre var dog folkeskolelærere, og han ville ganske
simpelt ikke være lærer. Det var da også grunden til hans absurde bifag.
Havde det været eksempelvis matematik, havde han været gymnasielærer.

> >> Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed
> >> både undervisning og opdragelse i en enhed, og de kvalifikationer har I
> >> ikke, uanset om I så er "naturtalenter" i at omgås børn.
> >
> > Det benægter jeg ikke. Og jeg lægger vægt på at disse pædagogiske
> > kvalifikationer kommer på meritlæreruddannelsen - og her kan jeg så have
> > mine tvivl om de kommer tilstrækkeligt med. Herunder det fagdidaktiske
> > for de fag de får meritoverført.
>
> Netop. Det er en skandale at en cand.mag. i engelsk og tysk kan slippe for
> de fag i uddannelsen samtidig med at de så kan fravælge fagdidaktikken i de
> pågældende fag. Og det er jo stadig sådan at en cand.mag. i de nævnte fag
> kan komme til at undervise i geografi -hvordan mon det så skal gå ?

Vel på samme måde som en seminarieuddannet lærer kan komme til at
undervise i faget, uden at have haft det på seminariet.

Inspektøren på 'min' skole mente i øvrigt at en meritlærer, der havde
haft et fag på A-niveau til studentereksamen, uden problemer kunne
sættes til at undervise i det i folkeskolen. Husk på at fag som historie
og dansk /kun/ gives på A-niveau i gynasieskolen.

> > I øvrigt har jeg kun undervist i et år på en af de lokale folkeskoler;
> > ellers har det været på ungdomsuddannelserne, især det almene gymnasium,
> > på hf og på htx at jeg har undervist.
>
> Det ved jeg også! Og jeg har såmænd undervist en gymnasielærer i pædagogik.
> (hun fik 11 i sin pædagogikumopgave)

Jamen, det var da flot. 'Undervist en gymnasielærer i pædagogik'; den
undervisning er da holdundervisning, for alle lærerkandidater samtidig,
på internatkursus.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 10:57


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhugz2.1eg4z5y11g6zclN%per@RQNNE.invalid...
>
> Og jeg læser dig således at teologen / præsten er ukvalificeret /fordi/
> han er teolog / præst, også uanset om han før han startede på
> universitetet havde gennemført en læreruddannelse på et seminarium. Af
> én grund: han ville kunne formodes at forkynde eller missionere ...


Det er ikke det jeg skriver - præsten er ukvalificeret til at undervise i
folkeskolen. Basta. Hvis vedkommende har en læreruddannelse, så nej, for så
formodes han at kende til fagformålet og skoleloven m.v. og bliver ikke
ansat som præst, men som lærer. Hvis en præst ansættes som vikar i egenskab
af at være præst og kun skal undervise i kristendomskundskab, så ja. Præsten
er ikke fagligt ukvalificeret i kristendom, men fagligt-pædagogisk
ukvalificeret m.h.t.pædagogik, didaktik etc. samt fagdidaktiske forhold,
formelt set.

Dertil kommer det uheldige i at faget er et obligatorisk fag´, som
forældrene dog kan fravælge for deres barn med mindre barnet er 15 år
gammelt. Og at få børn til at deltage i kristendomsundervisningen når dette
er muslim, jøde, jehovas vidner etc. vil være nær en umulighed, hvis det
bliver kendt at læreren er præst inden for den kristne kirke.
>> > Der er uheldige sider af meritlæreruddannelsen, men jeg vil stadig
mene
>> > at har man de /faglige/ kvalifikationer, bør disse som nu kunne
>> > meritoverføres, og man bør kunne nøjes med at få de nødvendige
>> > /pædagogiske/ kvalifikationer.
>
>> Så jeg ville altså kunne undervise på gymnasiet hvis jeg nøjedes med et
>> lille kursus i samfundsfag på størrelse med en gymansielæreres
>> merietuddannelse i pædagogik?
>
> 'Lille' kursus? Du ville skulle have de kvalifikationer det giver med et
> universitetsbifag + et pædagogisk kursus så du på betryggende vis ville
> kunne undervise de store børn i gymnasieskolen. Et sådant kursus ville
> du dog givet have betydeligt lettere ved en universitetsbifaget.

som sagt - linjefag i samfundsfag - 4 år (1 års grundfag plus 3 års
linjefag) ekvivalerende med bifag (eller det meste af det) på
universitetet - dertil kommer at jeg naturligvis som lærer har mere
pædagogik end en gymnasielærer,¨(jeg tænker ikke specielt på mig selv, da
jeg har endnu mere pædagogik end en gymnasielærer i kraft af min
kandidatuddannelse i faget). - så egentlig kan jeg ikke se, hvor manglerne
vil være her
>>
>> Men en børnehavepædagog skal dog kunne undervise i op til 3. klasse og
>> har
>> mere pædagogik (ikke fagdidaktik) end en gymnasiemeritlærer.
>
> Nu findes der ikke sådan noget som en 'gymnasiemeritlærer', så hvorfor
> ikke blot tale om en 'AC-meritlærer'?
´
Hvad der ikke findes, kan vel opfindes -akkurat som Haarder opfandt
meritlæreruddannelsen.
>
>
> Her er min 'fornemmelse' så at du nok har ert. Bl.a. synes jeg jo som
> nævnt ikke at det er nok at meritoverføre et bi- eller hovedfag; der er
> også noget fagdidaktisk der skal med.

enig -blot ikke "noget fagdidaktik" men "meget" fagdidaktik.
> Min kollega for den 4. klasse jeg havde i dansk og historie, var
> cand.mag. i engelsk og det brødløse fag filmkundskab. Lærervikar for et
> år, som mig. Han var så god til det, at inspektøren direkte tilbød ham
> at skolen betalte en meritlæreruddannelse til det.

Som sagt- jeg udtaler mig generelt. Hvis han er så fremragende som du siger,
så kan det næppe blive ringere af at han får en læreruddannelse.
>
> Begge hans forældre var dog folkeskolelærere, og han ville ganske
> simpelt ikke være lærer. Det var da også grunden til hans absurde bifag.
> Havde det været eksempelvis matematik, havde han været gymnasielærer.

Han kunne blot nøjes med at tage et sidefag på uni.
>>
>> Netop. Det er en skandale at en cand.mag. i engelsk og tysk kan slippe
>> for
>> de fag i uddannelsen samtidig med at de så kan fravælge fagdidaktikken i
>> de
>> pågældende fag. Og det er jo stadig sådan at en cand.mag. i de nævnte fag
>> kan komme til at undervise i geografi -hvordan mon det så skal gå ?
>
> Vel på samme måde som en seminarieuddannet lærer kan komme til at
> undervise i faget, uden at have haft det på seminariet.

javist - men her er det sådan at man uddannes som enhedslærer og her er det
pædagogikken og didaktikken, der skal hjælpe en videre.
>
> Inspektøren på 'min' skole mente i øvrigt at en meritlærer, der havde
> haft et fag på A-niveau til studentereksamen, uden problemer kunne
> sættes til at undervise i det i folkeskolen. Husk på at fag som historie
> og dansk /kun/ gives på A-niveau i gynasieskolen.

tja - der er mange ínspektører og mange meninger -jeg afviser det ikke -jeg
taler ikke om enkelte forhold, men om generelle forhold. Der er givetvis
også inspektører, der slet ikke synes at man behøver at være læreruddannede
medens andre kun vil have læreruddannede.
>>
>> Det ved jeg også! Og jeg har såmænd undervist en gymnasielærer i
>> pædagogik.
>> (hun fik 11 i sin pædagogikumopgave)
>
> Jamen, det var da flot. 'Undervist en gymnasielærer i pædagogik'; den
> undervisning er da holdundervisning, for alle lærerkandidater samtidig,
> på internatkursus.

ja, men hun fik privatundervisning af mig!
--
Wilstrup



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 14:14

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hhugz2.1eg4z5y11g6zclN%per@RQNNE.invalid...

> >> Det ved jeg også! Og jeg har såmænd undervist en gymnasielærer i
> >> pædagogik. (hun fik 11 i sin pædagogikumopgave)

> > Jamen, det var da flot. 'Undervist en gymnasielærer i pædagogik'; den
> > undervisning er da holdundervisning, for alle lærerkandidater samtidig,
> > på internatkursus.

> ja, men hun fik privatundervisning af mig!

Så fik du tjent noget ekstra - eller var det en bekendt du bare hjalp?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 14:32


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hhurug.1np77gm1a5jmt1N%per@RQNNE.invalid...
> Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1hhugz2.1eg4z5y11g6zclN%per@RQNNE.invalid...
>
>> >> Det ved jeg også! Og jeg har såmænd undervist en gymnasielærer i
>> >> pædagogik. (hun fik 11 i sin pædagogikumopgave)
>
>> > Jamen, det var da flot. 'Undervist en gymnasielærer i pædagogik'; den
>> > undervisning er da holdundervisning, for alle lærerkandidater samtidig,
>> > på internatkursus.
>
>> ja, men hun fik privatundervisning af mig!
>
> Så fik du tjent noget ekstra - eller var det en bekendt du bare hjalp?

jeg tjente noget ekstra
--
Wilstrup



Peter Knutsen (usene~ (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen (usene~


Dato : 10-07-06 19:46

Wilstrup wrote:
[...]
> Det svarer til Haarders gamle drøm om at hvis man mangler fransklærere, så
> kan man da blot ansætte en cand.mag. i fransk, så er den ged barberet.
>
> Generelt mener jeg at man IKKE er kvalificeret til at underivse i
> folkeskolen, hvis man blot er universitetsuddannet. Det vil sige, man
> mangler pædagogik, didaktik, praktik etc.
>
> Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at man
> dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at blive lærer

To år til at lære pædagogikken. Det faglige har man så med sig fra sin
tidligere uddannelse, må det formodes. Eller står det virkelig så slemt
til på seminarierne at de studerende bruger *mindre* end halvdelen af
tiden på at erhverve sig faglig viden?

> og det svækker fagets status og dermed giver anledning til at man stadig kan
> give ringere løn til lærere end til andre mellemlange uddannelsesjob.
>
> Men lad være med at misbruge hvad jeg skriver.
>
> Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
> folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i praktik

Og meritlæreruddannelsen er ikke en pædagogisk uddannelse? Hvad er den
så? (Fortæl mig det endelig; jeg ved ikke noget om den, men har bare
hele tiden antaget at formålet med den var at lære pædagogiske principper.)

> og er blevet bedømt af andre lærere. DET er hovedreglen, akkurat som jeg
> mener at man ikke er kvalificeret til at være kirurg blot fordi man som
> slagter har været vant til at skære i kød.
>
> Jeg ved også godt at man ifølge reglerne kan ansætte snart sagt
> hvem-som-helst til at undervise i folkeskolen, og det er folkeskolens svøbe,
> også selvom vi hos os har haft (og har) flere universitetsstuderende der
> underviste/underviser i folkeskolen.
>
> Der, hvor jeg altså finder belæg for kritikken er at I IKKE er fagligt
> kvalificrede til at undervise folkeskoleelever, hvilket ikke dermed være

Jo, de har jo den faglige viden med sig fra tidligere uddannelser. Det
de mangler er det pædagogiske, som jeg da stærkt går ud fra at de har
rigelig tid til at tilegne sig på den 2-årige meritlæreruddannelse.

> sagt at I er ukvalificerede til jeres fag.
> Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed både

Folkeskolen er alt for *lidt* fag og faglighed.

> undervisning og opdragelse i en enhed, og de kvalifikationer har I ikke,
> uanset om I så er "naturtalenter" i at omgås børn.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Wilstrup (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 10-07-06 22:07


"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:44b2a079$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Wilstrup wrote:
> [...]
>> Det svarer til Haarders gamle drøm om at hvis man mangler fransklærere,
>> så kan man da blot ansætte en cand.mag. i fransk, så er den ged barberet.
>>
>> Generelt mener jeg at man IKKE er kvalificeret til at underivse i
>> folkeskolen, hvis man blot er universitetsuddannet. Det vil sige, man
>> mangler pædagogik, didaktik, praktik etc.
>>
>> Meritlæreruddannelsen er desværre kommet for at blive, men jeg mener at
>> man dermed signalerer at man så ikke behøver mere end to år til at blive
>> lærer
>
> To år til at lære pædagogikken. Det faglige har man så med sig fra sin
> tidligere uddannelse, må det formodes. Eller står det virkelig så slemt
> til på seminarierne at de studerende bruger *mindre* end halvdelen af
> tiden på at erhverve sig faglig viden?

Det er meget forskelligt hvilken baggrund folk kommer fra når de bliver
meritlærere -og nej, det er ikke to år til at lære pædagogikken, men to år
til at lære fagdidaktikken, komme i praktik, lære pædagogikken, psykologien,
metodikken (som man sagde i gamle dage) og regler, love og forordninger. Det
er meget mere omfattende end du tror, og en universitetslærer kan oven i
købet få fuld merit for tidligere studium, således at det nærmest kun er
noget af pædagogikken vedkommende skal kunne - og det er slet ikke
tilstrækkeligt at man kan fx engelsk, hvis man ikke også har en viden om
hvordan man underviser (fagdidaktik) som man altså slipper for, blot fordi
man har lært engelsk på et højt niveau.

>>
>> Jeg mener at hverken du eller Dikte er kvalificeret til at undervise i
>> folkeskolen med mindre I har taget en pædagogisk uddannelse, været i
>> praktik
>
> Og meritlæreruddannelsen er ikke en pædagogisk uddannelse? Hvad er den så?
> (Fortæl mig det endelig; jeg ved ikke noget om den, men har bare hele
> tiden antaget at formålet med den var at lære pædagogiske principper.)


En meritlærer skal normalt gennemleve et forløb på to år som en rigtig lærer
skal gennemgå på fire år. En meritlærer, der fx har læst engelsk og dansk på
universitetet får lov til at slippe for at få disse fag. Så er der ikke ret
meget fagligt tilbage til de øvrige ting. Dertil kommer at man skal i
praktik og have pædagogik, psykologi og almen didaktik og et par fag mere
(jeg gider ikke remse det hele op), men en studerende der har fået fravalgt
dansk og engelsk får heller ikke indblik i fagenes didaktik, men skal selv
læse det, hvis vedkommende vil vide noget mere. Men ikke nok med det -man
kan blive meritlærer med en baggrund som pædagog, hvilket vil sige at man på
to år kan kvalificere sig til at undervise i fag, som engelsk, matematik,
dansk etc. uden at have haft tid til at sætte sig ordentlig ind i disse fag,
fordi de ikke indgår i pædagoguddannelsen.

I det hele taget signalerer meritlæreruddannelsen at vi kan tage massevis af
mennesker ind, som faktisk ikke ønskede at blive lærere, men som er tvunget
til det af nød fordi de ikke kan få job inden for deres fag.
Hvor spændende må det være for en cand.mag. i spansk og latin at skulle
undervise i folkeskolen i engelsk, tysk, idræt, historie, kristendom,
billedkunst, geografi, biologi etc. uden at have de fornødne
kvalifikationer,men at være kvalificeret til at undervise på gymansierne? Og
så til en langt ringere løn?

>
>> Der, hvor jeg altså finder belæg for kritikken er at I IKKE er fagligt
>> kvalificrede til at undervise folkeskoleelever, hvilket ikke dermed være
>
> Jo, de har jo den faglige viden med sig fra tidligere uddannelser. Det de
> mangler er det pædagogiske, som jeg da stærkt går ud fra at de har rigelig
> tid til at tilegne sig på den 2-årige meritlæreruddannelse.

Det er jo ikke alene pædagogik de skal lære på de to år - de skal også have
de øvrige obligatoriske fag, som de ikke får merit for.
>
>> sagt at I er ukvalificerede til jeres fag.
>> Folkeskolen er ikke kun fag og faglighed, men også pædagogik og dermed
>> både
>
> Folkeskolen er alt for *lidt* fag og faglighed.

Og på hvilket grundlag udtaler du dig om det? Det er nemlig noget sludder.
Der er massevis af faglighed i skolen, men vi skal undervise børn og ikke
små voksne.
--
Wilstrup




Benedikte Brisson (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 02-07-06 07:33

Per Rønne skrev:
> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>
>>> Jeg vidste i øvrigt ikke at du var cand.mag. i religion og - hvad?
>> Jeg har skam kun bifag i religion
>
> Så må den jo være af lidt ældre årgang ... bifag 2 år, sidefag 1,5 år.
>
>> Men så er jeg jo altså også cand.theol.
>
> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
> kristendom.

Så kan jeg jo bare glæde mig over, at det ikke er ham, der skal ansætte
mig *smiler sødt*

Venlig hilsen Dikte

Wilstrup (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 02-07-06 07:52


"Benedikte Brisson" <kuduli@vide.invalid> skrev i en meddelelse
news:44a768b2$0$60779$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Per Rønne skrev:
>> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
>> kristendom.
>
> Så kan jeg jo bare glæde mig over, at det ikke er ham, der skal ansætte
> mig *smiler sødt*

Jeg vil stærkt anbefale dig at læse, hvad jeg faktisk skriver i stedet for
at forlade dig på Per Erik Rønnes fejltolkning af mine synspunkter. Men jeg
går ud fra at det skyldes din teologiske uddannelse, at du baserer dine
opfattelser på den rene tro alene?
--
Wilstrup



Peter Knutsen (usene~ (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen (usene~


Dato : 10-07-06 19:39

Per Rønne wrote:
> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
[...]
>>Men så er jeg jo altså også cand.theol.
>
> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
> kristendom.

Er hun ikke diskvalificeret som lærer i det hele taget, ifølge
Arne-anti-fagligs debile opfattelse?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Wilstrup (10-07-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 10-07-06 21:54


"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:44b29ed6$0$60782$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Per Rønne wrote:
>> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
> [...]
>>>Men så er jeg jo altså også cand.theol.
>>
>> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
>> kristendom.
>
> Er hun ikke diskvalificeret som lærer i det hele taget, ifølge
> Arne-anti-fagligs debile opfattelse?

Jeg er ikke helt klar over hvorfor du sviner mig til her. Jeg har
naturligvis både en faglig bevidsthed og en faglig stolthed, og naturligvis
mener jeg at det kun skal være uddannede lærere, der skal undervise i
folkeskolen - akkurat som du vel mener at den kirurg, der fjerne dit
blindtarmsvedhæng skal være læge og ikke slagter.
Det er dog en mærkværdig opfattelse du har om folk, der holder deres faglige
fane højt og naturligvis forlanger at folk skal være uddannet til de ting de
laver, men jeg forstår at der findes nogle mennesker, der har en stor foragt
over for den slags. I deres -og åbenbart også i din - bevidsthed er det at
være lærer ikke noget, der kræver en uddannelse. De skal jo bare gentage de
ting, de underviser i år efter år, og det kan da ikke være særlig vanskeligt
at stå ved et kateder og foredrage noget for børnene efter en bog som de har
læst. Altså verdens mest enkle job, ikke sandt?
--
Wilstrup



Kim2000 (11-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 11-07-06 10:54


"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:44b29ed6$0$60782$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Per Rønne wrote:
>> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
> [...]
>>>Men så er jeg jo altså også cand.theol.
>>
>> Hvorved du jo efter Arnes opfattelse bliver diskvalificeret som lærer i
>> kristendom.
>
> Er hun ikke diskvalificeret som lærer i det hele taget, ifølge
> Arne-anti-fagligs debile opfattelse?

Det misforstår du da helt. Arnes indgik netop op i fagligheden af
lærerfaget. Det er ikke nok at være et geni til kristendom hvis man vil
undervise i kristendom i skolen. Man skal dels kunne andre religioner, man
skal dels ikke forkynde, man skal dels netop kunne undervise _børn_. Det
kaldes lærerfaglighed, og det er netop det som ikke-uddannede mangler. Det
svarer til du sætter tømmeren til at mure fordi begge dele har noget med
huse at gøre.

Det kan selvfølgelig godt være at lige præcis denne præst er god til børn,
og det er dejligt, men det er mere held (og måske menneskekendskab) end
forstand at man får en god underviser på den måde.

Man bør selvfølgelig kun i nødstilfælde ty til ikke uddannet personale i
folkeskolen, hos slagteren, i tømmerfaget osv.

mvh
Kim



Kim2000 (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 02-07-06 08:19


"Benedikte Brisson" <kuduli@vide.invalid> skrev i en meddelelse
news:44a6845b$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Per Rønne skrev:
>> Benedikte Brisson <kuduli@vide.invalid> wrote:
>>
>>> Jeg skal undervise 6. klasse i religion efter sommerferien. For at få
>>> lidt overblik, fik jeg den ide at lave en tidslinje-frise, som dels
>>> kunne sidde rundt i klasseværelset i stil med Bayeaux-tapetet og dels
>>> kunne formindskes til nogle sider i A4 format til elevmappebrug.
>>> Skalks tidstavle er sådan set udmærket - hvis altså ikke lige jeg ville
>>> bruge frisen til at sætte figurer på, efterhånden som vi hører om dem.
>>> Tidslinjen skulle dække ca 3000 før Kristus til nu... men jeg kan ikke
>>> lige se, hvordan jeg laver den frise.
>>> Nogen, der har goe input?
>>
>> Når du laver tidslinien før det babyloniske fangenskab kunne det måske
>> godt være en idé først at have læst:
>>
>> Israel Finkelstein & Neil Asher Silberman.
>> The Bible Unearthed.
>> Archaelolgy's New Vision af Ancient Israel and the Origin of its Sacred
>> Texts.
>> isbn 0-684-86913-6
>
> Tak for forslaget Men nu er det altså selve tidstavle-layoutet, jeg er
> gået død i. Indholdet kommer vi til.

Papirvalget.
Hvis I har en lokaltrykker, så prøv at gå en tur fordi der. Trykkerier
bruger gigantiske ruller af papir og de udsmidte ruller jeg har fået har der
været ca. 20-30 meter papir på der er A2 i bredden, hvilket jo nok burde
være bredt nok. Så er du ovre det med at bestille (som BA siger skal man
heller ikke være tossenaiv og betale materialerne selv, det må være nok du
arbejder gratis i din ferie).

Layout
Derefter ville jeg med vandfarve og en stor pensel male både jorden og
himlen. Muligvis også sætte forskellige tider på og så er det ellers bare at
hænge den op. Eleverne vil så i løbet af året (årene) udfylde den.

mvh
Kim



Per Rønne (02-07-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-07-06 10:13

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> Derefter ville jeg med vandfarve og en stor pensel male både jorden og
> himlen.

Og undergrunden - 'helvede'?

Kan du huske Jobs bog?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste