Øv, ærgeligt at I ikke var bare lidt tidligere ude, for så kunne I jo bare 
have ladet dem få en rabies vaccination og sørget for de praktiske detaljer, 
så de kunne komme lovligt med.
Det skib er så desværre sejlet og mit råd er derfor, at finde en person I 
har helt og holdent tillid til og betale vedkommende det samme beløb for at 
komme hver dag en times tid eller to, som I skulle have givet i 
kattepensionen.
På den måde bliver kattene i deres vante omgivelser og får mad, vand og 
skiftet kattebakke dagligt - og bliver aktiveret en god times tid hver dag, 
med leg og kæl, hvor kattesitteren har mulighed for at observere kattene og 
sikre sig at de ikke viser tegn på sygdom eller skader. (I har samtidig en 
hussitter der kan fjerne aviser, tænde/slukke lys, smide skrald i 
skraldespanden m.m. og minimere risikoen for indbrud).
Faktisk er det min erfaring, at katte plejer at trives bedre med dette end 
med pension - og finder man een der bor nær ved, er det jo en relativt god 
betaling for at hygge en times tid eller to hver dag med misserne. Bor de på 
samme vej eller tæt på, kan de måske oven i købet smutte forbi både morgen 
og aften. Det SKAL jo så bare være een, som man kan stole 100% på.
Der er vist et firma der tilbyder denne service - men der var een i gruppen 
der havde haft en oplevelse med dem, hvor de havde ansvaret for kattene i 2 
uger og "glemte" at komme og kun held og det faktum at svigermor også tilså 
kattene, forhindrede en katastrofe 
 
Med venlig hilsen
Gainsbourg
P.S. I kan jo så samtidig give kattene en rabies vaccination med det samme - 
så kan de komme med jer næste år 
