I dagens Berlingske Tidende bringes på:
http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=637542
en kronik af to historielærere, som jeg gerne vil gøre gruppen opmærksom
på.
I kronikken skrives bl.a.:
==
Kronologien der blev væk
------------------------
Af: Hans Hostrup og Søren Elmerdahl Hemmingsen
Fakta:
Hans Hostrup. Historielærer, Krebs' Skole
Søren Elmerdahl Hemmingsen. Historielærer, Krebs' Skole
I alt for mange år har kronologien været nedprioriteret i forhold til
oplevelsen i undervisningen. Dette har været til skade ikke blot for
historieundervisningen, men også for elevernes dybere forståelse af
såvel dansk som europæisk kultur og litteratur.
....
I de sidste tredive år har vi haft travlt med at producere den ene
historieløse afgangsklasse efter den anden. Det er nu kommet til et
niveau, hvor historieløsheden har bredt sig langt ind også i akademiske
kredse. Noget er gået galt.
Det har jo ellers ikke skortet på historiske oplevelsestilbud. Men
institutioner som jernalderlandsbyen i Lejre eller Bornholms
Middelaldercenter bør kun fungere som supplementer til den
historieundervisning, der har kronologien i fokus. I alt for mange år
har kronologien været nedprioriteret i forhold til oplevelsen i
undervisningen. Dette har været til skade ikke blot for
historieundervisningen, men også for elevernes dybere forståelse af
såvel dansk som europæisk kultur og litteratur.
Mange kender den fremragende plakat fra forlaget Skalk, der oplysende og
humoristisk på én gang viser verdens- og danmarkshistoriens udvikling
fra de første hulemennesker til i dag. Med forbilledlig tydelighed ser
man, hvordan Danmark i årtusinder har haltet bagefter den europæiske
kulturudvikling, som vi i dag står på skuldrene af og via EU indgår i et
ligeværdigt samspil med.
Det er denne gennemskuelighed, som nu til dags er gået ad Pommern til.
Og hvor mange ved for resten, hvor dette udtryk stammer fra? Men det
kommer altså fra historien om den uduelige kong Erik, der i 1439 blev
afsat af de danske rigsråder og efter ti års eksil på Gotland flygtede
til Pommern, hvor han til sidst døde.
Er sådanne anekdoter i sig selv af betydning, kan man måske nok spørge
om. Det er de selvfølgelig ikke, medmindre man ser dem i sammenhæng med
danmarkshistorien som et langt, kronologisk forløb. Men det gælder
f.eks. også en dag på Lejre Forsøgscenter, hvis denne oplevelse får lov
at stå lige så isoleret i bevidstheden som en weekend i Lalandia.
Det er altså vigtigere, at vi uddanner dygtige historielærere med en
solid faglig ballast, der har kronologien i orden, frem for som i dag
eksperter i læsning af faghæfter samt uforståelige didaktiske
overvejelser. Vi citerer fra Undervisningsministeriets faghæfte 4 for
faget historie: »De elever, vi underviser i dag, er imidlertid præget af
en helt tredje tidsopfattelse, som vi kalder den digitaliserede tid. I
den digitaliserede tidsopfattelse styrer det enkelte menneske i høj grad
sin egen tilværelse og må udnytte det enkelte øjeblik optimalt. Når vi
taler om tid, skal vi derfor arbejde med de tre tidsopfattelser:
cirkulær, lineær og digital tid.« Vi vil overlade det til læseren selv
at vurdere, hvilken relevans dette kan siges at have for et barn, som
netop er begyndt i 3. klasse, hvor folkeskolens undervisning i historie
starter.
....
I den danske folkeskole begynder historieundervisningen på 3.
klassetrin. Efter snart mange års praktisk erfaring med historiefaget
som historielærere kan vi forestille os et undervisningsforløb på dette
klassetrin, der både tilgodeser kronologien og elevernes medfødte
nysgerrighed således:
Hvorfor ikke begynde med pyramiderne? De fleste børn i alderen syv til
tolv kender allerede en masse til det gamle Egypten, om ikke andet fra
børne-TV samt diverse computerspil. Hvilken bedre ramme kan da tænkes
til at introducere begrebet kronologi for eleverne? Vi ved, det virker.
På dette klassetrin beskæftiger vi os også med det gamle Grækenland,
spændende karakter som Alexander den Store og sagnhelten Odysseus. At vi
her ikke undgår at omtale demokratiets spæde begyndelse i Athen, anser
vi blot som en ekstra bonus. Eftersom folkeskoleloven så stærkt
pointerer, at eleverne skal forberedes til et liv med ansvar,
rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, finder vi det kun
naturligt, at de lærer det lige fra starten.
Få emner er dog så sprængfyldte af fortid og nutid som Romerriget. Her
grundlægges den fælleseuropæiske identitet, som vi i dag anser os
forpligtede på. Men Romerriget er langt mere end det. Gladiatorerne,
akvædukterne, der sørgede for friskt drikkevand til verdensbyens
indbyggere, samt det imponerende vejnet er blot nogle få af de facetter,
der skaber kontrasten til datidens danske jernalder. Vi anser ingen på
måde de nævnte emner som for vanskelige at kapere, heller ikke i
begynderundervisningen. I sidste ende er det nemlig altid lærerens
formidlingsevne og faglige ballast, som det kommer an på.
I kulturhistorisk sammenhæng spiller danmarkshistorien naturligvis en
afgørende rolle. Selvfølgelig er Danmarks oldtid, elevernes egen fortid,
her et must. Men der er ingen, der siger, at indfaldsvinklen behøver at
være den bevidstløse gennemgang af køkkenmøddinger og stenøkser.
Påvirkninger udefra i form af handel og mission har måske i sidste ende
i højere grad bidraget til udviklingen fra natur- til kultursamfund end
nye gravskikke og fangstmetoder.
Vi har forlagt kronologien, men det betyder ikke, at den aldrig lader
sig finde igen. Vi skal blot ikke være bange for at gå nye veje, at
stille krav til både eleverne og os selv. At give overblik og skabe
sammenhænge, der ikke kun er tematiske, men først og fremmest
vedkommende for eleverne som det fælles livsvilkår, historien er. Heri
ligger historieundervisningens relevans og værdighed.
==
Ja, et forslag fra to historielærere på den grundskole, som kronprins
Frederik og prins Joachim har gået på, og som prins Nikolai i dag
frekventerer. Hvad siger I andre til det?
--
Per Erik Rønne