---

Hej

Hjaelp!

Min kaereste har väret overvägtig hele sit liv. Vi har kendt
hindanden og boet sammen i 7 år. Hun vil gerne tabe sig, og en gang i
mellem kommer motivationen frem, og hun smider 10 kg. Men så er det
som om at motivationen forsvinder, og hun ryger tilbage i de gamle
usunde vaner, og inden man ser sig om er man tilbage ved
udgangspunktet.

Jeg har forsögt at hjälpe med motivationen ved at hun kunne köbe en
masse nyt tög og lign. når hun har tabt sig.

Vi står nu igen ved et punkt hvor motivationen er forsvundet, og jeg
ved ikke rigtig hvad jeg skal stille om. Hvis jeg bare står på
sidelinien og kigger på havner vi tilbage ved udgangspunktet igen.
Hvis jeg kommer til at "presse på" for det den stik modsatte effekt.

Der må väre andre der har väret i en lignende situation. Det ville
väre kanon, hvis i kunne komme med nogle ideer/tips...

---

embedded@frac.dk skrev den 05-09-2005 12:40:
> Hej
>
> Hjaelp!
>
> Min kaereste har väret overvägtig hele sit liv. Vi har kendt
> hindanden og boet sammen i 7 år. Hun vil gerne tabe sig, og en gang i
> mellem kommer motivationen frem, og hun smider 10 kg. Men så er det
> som om at motivationen forsvinder, og hun ryger tilbage i de gamle
> usunde vaner, og inden man ser sig om er man tilbage ved
> udgangspunktet.
>

One word: Yoyo-effekt.

Og den skal stoppes!


> Jeg har forsögt at hjälpe med motivationen ved at hun kunne köbe en
> masse nyt tög og lign. når hun har tabt sig.
>

Har I så smidt den store gardrobe ud?

Eller har I hængt den i skabet igen i tilfælde af, at det vægten ryger
på igen?
Det er hvad jeg vil kalde: selvprogrammering til fiasko.


> Vi står nu igen ved et punkt hvor motivationen er forsvundet, og jeg
> ved ikke rigtig hvad jeg skal stille om. Hvis jeg bare står på
> sidelinien og kigger på havner vi tilbage ved udgangspunktet igen.
> Hvis jeg kommer til at "presse på" for det den stik modsatte effekt.
>
> Der må väre andre der har väret i en lignende situation. Det ville
> väre kanon, hvis i kunne komme med nogle ideer/tips...

Ork ja, din kæreste skal finde motivationen til de dårlige tider, når
man har en positiv periode.
Intet er dog for sent.

Mon ikke din kæreste kan føre en rolig samtale med dig om, hvad hun
havde af tanker og motivationsfaktorer, da hun vejede mest.

Hvad var det der gjorde, at hun startede?
- helbred. Både forebyggende men også forbedrende
- ønske om bedre kondition (fx man gerne vil tage på cykelferie næste
sommer)
- ønske om at man kan binde sine egne sko uden at lyde som et damplokomotiv
- "at kunne _løbe_ efter bussen" på de travle dage.
- ønske om, at man kan sætte sig ubesværet i et biografsæde (ditto:
IC3-togsæde)
- bedre sexliv hhv. ønsket om børn (ja overvægtige har sværere ved at få
børn end normalvægtige).
- spare penge. Det er ikke billigt at leve fedt. Bare se jeres
tøjbudget. Kan I nogensinde bruge Føtex-tilbudene til noget? eller er I
henvist til Xxl-butikkerne. For slet ikke tale om madbudgettet.


Jeg skal ikke kunne sige, hvad motivationen er for din kæreste. Der kan
kan være en million argumenter for at man vil tabe sig.
Man kan snildt have flere argumenter. Faktisk jo flere jo bedre, så kan
man tage fat i en, flere eller dem alle når man er demotiveret.



Når man er demotiveret, så skal man stille sig de næste spørgsmål:
er mine motivationsargumenter så stærke, at jeg vil fortsætte?
Vil jeg få det bedre eller dårligere af at forfølge mine
motivationsargumenter?
Vil jeg få det bedre eller dårligere af at opgive?
Hvad er jeg bange for at opnå ved at forsætte?
Har jeg virkelig fortjent, at rende rundt med "en tiårig"* på balder,
lår og mave?

*: Man kan jo så erstatte alderen med det antal kilo man skal smide.
jeg mener, at 10 årige børn skal veje omkring 40 kilo, hvilket jeg dog
endnu ikke har fundet noget konkret om. men argumentet holder uanset om
tallene passer. I samme øjeblik jeg har fundet ud af noget med børns
normalvægt, så vil jeg naturligvis tilpasse alder til det antal kilo der
nu er tale om.






IMO: Det gælder om at finde et system (navnet er sgu ligegyldigt), hvor
man helgarderer sig til de dårlige tider, når humøret er bund og man
bare ikke kan se meningen med det hele.


Et lille praktisk råd: kunne du lokke din kæreste til selv at skrive
sine tanker og ideer her i gruppen. Det er lidt nemmere såfremt man
har 1. håndsinformation.





--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:

> *: Man kan jo så erstatte alderen med det antal kilo man skal smide.
> jeg mener, at 10 årige børn skal veje omkring 40 kilo, hvilket jeg dog
> endnu ikke har fundet noget konkret om. men argumentet holder uanset
> om tallene passer. I samme øjeblik jeg har fundet ud af noget med
> børns normalvægt, så vil jeg naturligvis tilpasse alder til det antal
> kilo der nu er tale om.

*G* normalvægt for børn er lige så forskellig som den er for voksne.... min
11 årige vejer feks kun omkirng 30 kg.... men er hverken for tynd eller for
lav, han ligger bare i den lave ende af gennemsnittet ;)

et eller andet sted herhjemme har jeg et diagram over hvilket område der er
normalvægt for børn op til 18 år..... men hvor.... det er jo så lige
spørgsmålet.... siger til hvis jeg finder den ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina H. skrev den 05-09-2005 18:59:
> . siger til hvis jeg finder den ;)

På forhånd tak


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:

> Et lille praktisk råd: kunne du lokke din kæreste til selv at skrive
> sine tanker og ideer her i gruppen. Det er lidt nemmere såfremt man
> har 1. håndsinformation.

Hej Carsten

Jeg tror du misser hele pointen. Kærresten mangler netop motivationen
når målet er nået, derfor skriver hun ikke herinde og derfor er det
modvirkende når spørgeren presser på eller prøver at motivere
hende. Husk at en motivation skal komme indefra og det er meget svært
at pådutte den.

Jeg tror at når motivationen først er forsvundet, så kan spørgeren
ikke gøre noget før motivationen af sig selv kommer igen. Det han kan
gøre er at hjælpe med at holde motivationen oppe når den først er
der. I kan deltage i sportsaktiviteter sammen, lave mad sammen, sætte
som mål at leve sundt istedet for at tabe x kilo og lignende.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1125994857.058954.303970@g44g2000cwa.googlegroups.com...

> Husk at en motivation skal komme indefra og det er meget svært
> at pådutte den.

Du har ret. Det er svært at "pådutte" folk motivation.

Til gengæld er det nemt at hjælpe folk til at finde movtivationen. Den ER
der. Måske ikke til at nå de mål ANDRE synes man skal nå - men til at nå de
ting, der vigtige for en selv. Og med de rette spørgsmål kan man hjælpe folk
til at finde deres egentlige motivation, ønsker og mål.

> Jeg tror at når motivationen først er forsvundet, så kan spørgeren
> ikke gøre noget før motivationen af sig selv kommer igen.

Det kan man.... hvis man kender teknikken. Det er dét. coaching går ud på!

> Det han kan gøre er at hjælpe med at holde motivationen oppe når den først
> er der. I kan deltage i sportsaktiviteter sammen, lave mad sammen, sætte
> som mål at leve sundt istedet for at tabe x kilo og lignende.

De ting gider man kun, hvis man er motiveret *S*


Mvh. Lisbeth

---

Lars Hoffmann skrev den 06-09-2005 10:20:
> Carsten Riis wrote:
>
>
>>Et lille praktisk råd: kunne du lokke din kæreste til selv at skrive
>>sine tanker og ideer her i gruppen. Det er lidt nemmere såfremt man
>>har 1. håndsinformation.
>
>
> Hej Carsten
>
> Jeg tror du misser hele pointen.

så kan jeg se, at du lige bør læse en gang til hvad jeg skriver.

> Kærresten mangler netop motivationen
> når målet er nået,

ved vi om de 10 kilo er målet?
Derfor ønsker jeg jo lidt mere 1. håndsinfo.

> derfor skriver hun ikke herinde og derfor er det
> modvirkende når spørgeren presser på eller prøver at motivere
> hende.

hvor ser du, at jeg går ind for pression?
Han skriver direkte, at man vil opnå det modsatte.


Jeg taler om rolige samtaler og at det er noget nemmere - både for hende
og os andre - hvis man har førstehåndsinformation.
I tilfælde af kæresten er totalt udenfor "fornuftens rækkevidde" og alle
samtaler omkring motivation vil blive negativt opfattet.
Ja, så vil en hver ide, kommentar, formuleret tanke ikke hjælpe et hak.

I det tilfælde hjælper det først, at tage 10 kilo på.



> Husk at en motivation skal komme indefra og det er meget svært
> at pådutte den.
>

pådutte? hvor læser du, at jeg pådutter nogen noget som helst?

alle de ideer jeg nævner er noget kæresten kan lave for sig selv.
evt. copy&paste dem over i et worddokument og svare på det enkelte
spørgsmål.
Dokumentet kan man jo holde for sig selv eller dele med andre om man vil.



> Jeg tror at når motivationen først er forsvundet, så kan spørgeren
> ikke gøre noget før motivationen af sig selv kommer igen. Det han kan
> gøre er at hjælpe med at holde motivationen oppe når den først er
> der.

Og hvad er det nu jeg skriver i:

---
din kæreste skal finde motivationen til de dårlige tider, når man har
en positiv periode.
---

At jeg derudover mener, at man ikke behøvedes at tage 10 kilo på før man
igen finder sin motivation.
Derfor rådet om den rolige samtale (læs: ingen pådutning, ingen
pression, ingen skænderi)


> I kan deltage i sportsaktiviteter sammen, lave mad sammen, sætte
> som mål at leve sundt istedet for at tabe x kilo og lignende.
>

så er vi jo enige.
bemærk lige, at jeg skriver at der findes mange motivationsargumenter.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

embedded@frac.dk wrote:
> Hej
>
> Hjaelp!
>
[snip]

Min kæreste forsøger også at hjælpe mig bl.a. ved at love mig nyt tøj
når jeg har nået diverse mål. Men det synes jeg egentlig ikke er så
relevant. For mig er hans moralske støtte langt vigtigere!

Det er vigtigt for mig at han:
- ikke har slik/andet usundt i huset som kan friste mig. Det vil sige at
han enten skal gemme det *meget* grundigt eller købe noget jeg alligevel
ikke kan lide.
- husker at rose mig når jeg kommer og fortæller at jeg har tabt mig 500
gr. Og hvis han bemærker at mit tøj hænger løst eller at jeg har fået
tydeligere kindben eller at han kan mærke at min delle er mindre, ja så
er hele min uge reddet!
- prøver at hjælpe mig og ikke modarbejde mig når vi er ude og handle
ind, og slik/chips hylden trækker.
- ikke laver tricket med "ikke at gide at lave mad" når det er hans tur
(når jeg træner sent) og så køber pizza.
- Og det allervigtigste: Jeg må ikke føle mig presset! Jo mere han
nævner at jeg skal tabe mig eller være sund, jo mindre har jeg lyst. Det
skal simpelthen komme fra mig selv. Han skal bare elske mig som jeg er,
og det skal han helst fortælle mig mindst en gang om dagen, især i
perioder hvor jeg er nede og motivationen er på retur. Og så altså rose
mig. Især når det ikke går så godt. Mærkeligt og bagvendt, men det giver
mig motivation at vide at han elsker mig som jeg er!

Når jeg så har tabt mig (nået et delmål) så er det vigtigt at vi ikke
falder tilbage i gamle usunde vaner, og der er hans hjælp også meget
vigtig, for han skal jo opgive en del for at jeg ikke skal tage på igen!
Du skriver at "hun ryger tilbage i gamle vaner". Men hvad med dig selv,
hvad gør du for at holde/hjælpe hende væk fra de gamle vaner? Er du
villig til ikke at bede om flødesovs og spørge om ikke I skal have noget
lækkert til fredag/lørdag aften? Den slags er ivhertfald meget vigtigt
for mig.

Og så er vi begyndt på et belønnings system der gør at når jeg har nået
et mindre delmål så udløser det en gave der *ikke* drejer sig om min
vægt. F.eks. et smykke eller noget andet jeg har gået og ønsket mig.
Eller måske bare en buket smukke blomster. Det fede er at jeg ikke altid
ved hvornår jeg får noget, og det gør faktisk også noget for motivationen.

Det du skal spørge dig selv (og hende) om er: Hvad er hendes motivation
når hun kommer igang? 10 kilo er da alligevel en del, så noget seriøs
motivation må der jo være. Hvad kan du gøre for at støtte hende
undervejs. Er du god nok til at rose hende og lægge mærke til at hun har
tabt sig? Formentlig synes du, at du har sagt noget til hende, men mit
gæt er at hvis du (selv synes at du) overdriver din ros, så vil det være
liiige tilpas til at hun bemærker det. Sådan er det ihvertfald herhjemme


ovenstående er nogle forskellige løsrevne tanker, jeg håber det kan
bruges

Hilsen
Inger

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> > Det han kan gøre er at hjælpe med at holde motivationen oppe når den først
> > er der. I kan deltage i sportsaktiviteter sammen, lave mad sammen, sætte
> > som mål at leve sundt istedet for at tabe x kilo og lignende.
>
> De ting gider man kun, hvis man er motiveret *S*

ja, det er jo også lige netop det jeg skriver! Hvis man tager fat mens
der stadig er motivation (altså inden de 10 kilo er forsvundet) og
satser på at omlægge ens livsstil istedet for at blot følge en kur
eller styre imod et kortsigtet mål og derefter glemme alt om det, vil
der være større chance for længerevarrende success.

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1126084412.636778.132290@o13g2000cwo.googlegroups.com...

> ja, det er jo også lige netop det jeg skriver! Hvis man tager fat mens
> der stadig er motivation (altså inden de 10 kilo er forsvundet) og
> satser på at omlægge ens livsstil istedet for at blot følge en kur
> eller styre imod et kortsigtet mål og derefter glemme alt om det, vil
> der være større chance for længerevarrende success.

Enig. Men hun synes ikke at være motiveret for at tage fat *S*

Mvh. Lisbeth

---

Carsten Riis wrote:
> Lars Hoffmann skrev den 06-09-2005 10:20:
>
> > Jeg tror du misser hele pointen.
>
> så kan jeg se, at du lige bør læse en gang til hvad jeg skriver.

Jeg jeg kan se nu at vi er enige om at tricket ikke er at genfinde
motivationen, men derimod at holde ved den når den først er der.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

Lars Hoffmann skrev den 07-09-2005 11:15:

>
> Jeg jeg kan se nu at vi er enige om at tricket ikke er at genfinde
> motivationen, men derimod at holde ved den når den først er der.
>

Ja og så alligevel en nuanceret forskel.

Motivationen bliver jo genfundet, når kæresten har taget 10 kilo på.
Der hvor jeg så tænker i mit stille sind: Det burde være mulig at finde
den før man tager 10 kilo på.
Man finder jo ikke motivationen pga. de ti kilo, men fordi man kan se
det hensigtsmæssige i at tabe de overskydende kilo.


Jeg håber så på, at nogen af de spørgsmål jeg stiller giver nogle
samtaleideer som embedded@frac.dk kan bruge i en samtale med kæresten.

Det var ikke ment som pression eller pådutning.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:1126084552.042246.138660@g49g2000cwa.googlegroups.com...

> Jeg jeg kan se nu at vi er enige om at tricket ikke er at genfinde
> motivationen, men derimod at holde ved den når den først er der.

Der er så himmelvid forskel på at tabe 10 kilo og på at undgå at tage på, at
motivationen måske ikke er den samme i begge tilfælde. Den motivation, der
bruges til at tabe sig, dur måske ikke mere, når man HAR tabt sig.

Nogle gange har man en forventning om, hvad det vil indebære at tabe
eksempelvis 10 kilo - og når det så lykkes og man opdager, at det IKKE
indebar det forventede, har man mistet den motivation, der drev en mod
vægttabet.

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen wrote:

> Nogle gange har man en forventning om, hvad det vil indebære at tabe
> eksempelvis 10 kilo - og når det så lykkes og man opdager, at det IKKE
> indebar det forventede, har man mistet den motivation, der drev en mod
> vægttabet.
>
> Mvh. Lisbeth
>
>

Hvor godt sagt! Simpelthen ramt lige i plet!

Inger - føler sig meget ramt

---

"Inger" <no@emailToMe.org> skrev i en meddelelse
news:43206d9e$0$18643$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvor godt sagt! Simpelthen ramt lige i plet!
> Inger - føler sig meget ramt

Tak for rosen!

Når man oplever at det ikke indebærer det forventede, kan skuffelsen til
tider fjernes ved at være bevidst om, hvad det i stedet har medført. Og her
skal man nok både kigge på, hvad man positivt har fået ud af det (hvis ikke
andet så i det mindste sejret ved at gennemføre en beslutning!) men også
hvad man har undgået af mere subtile ting. Herunder reduceret sygdomsrisiko.
Nogle gange er vi lidt blinde for de forandringer, der sker når tingene ikke
lige er HELT som ønsket *S*

Mvh. Lisbeth

---

Inger skrev den 08-09-2005 18:57:
> Lisbeth Jacobsen wrote:
>
>> Nogle gange har man en forventning om, hvad det vil indebære at tabe
>> eksempelvis 10 kilo - og når det så lykkes og man opdager, at det IKKE
>> indebar det forventede, har man mistet den motivation, der drev en mod
>> vægttabet.
>>
>> Mvh. Lisbeth
>>
>
> Hvor godt sagt! Simpelthen ramt lige i plet!
>
> Inger - føler sig meget ramt

Tja, kan det være, at du kan lave om på dine forventninger?

Har du forsøgt dig at svare på disse tre spørgsmål:

Hvorfor vil du tabe dig? (helbred, økonomi, tøj, dagligdag, kondition)
Hvordan vil du tabe dig? (nye vaner, ændringer af vaner, undladelse af
gl. vaner)
Hvad du forventer af vægttabet? (følelser, forventninger til livets
øvrige problemer, selvtillid og er svaret i HVORFOR-spørgsmålet gået i
opfyldelse?).

Sæt de tre spørgsmål ind i et Word dokument og svar så godt og
detaljeret som du kan.




--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Inger skrev den 08-09-2005 18:57:
>
>> Lisbeth Jacobsen wrote:
>>
>>> Nogle gange har man en forventning om, hvad det vil indebære at tabe
>>> eksempelvis 10 kilo - og når det så lykkes og man opdager, at det
>>> IKKE indebar det forventede, har man mistet den motivation, der drev
>>> en mod vægttabet.
>>>
>>> Mvh. Lisbeth
>>>
>>
>> Hvor godt sagt! Simpelthen ramt lige i plet!
>>
>> Inger - føler sig meget ramt
>
>
> Tja, kan det være, at du kan lave om på dine forventninger?

Ja Nu hvor jeg er blevet opmærksom på hvorfor jeg tidligere har
taget hele molevitten på!

>
> Har du forsøgt dig at svare på disse tre spørgsmål:
>
> Hvorfor vil du tabe dig? (helbred, økonomi, tøj, dagligdag, kondition)
> Hvordan vil du tabe dig? (nye vaner, ændringer af vaner, undladelse af
> gl. vaner)
> Hvad du forventer af vægttabet? (følelser, forventninger til livets
> øvrige problemer, selvtillid og er svaret i HVORFOR-spørgsmålet gået i
> opfyldelse?).
>
> Sæt de tre spørgsmål ind i et Word dokument og svar så godt og
> detaljeret som du kan.
>

Nej, disse spørgsmål har jeg ikke forsøgt at besvare - før nu! Især den
sidste er tricky synes jeg. Det er en rigtig god idé at skrive den slags
ned...

---

Hej

Tak for alle de gode input!

Inger, du har det präcis som min käreste. Jeg syntes at jeg gör de
samme ting som du forelsår - måske lige med undtagelse af at rose
ofte nok. Det vil jeg huske!

Noget af det vigtigeste jeg har erfaret er nettop at motivationen skal
komme fra een selv. Jeg kan have nok så meget vilje og motivation, men
er den ikke hos hende er det dömt til at gå galt.

Mit håb er at jeg kan på een eller anden måde kan hjälpe hende med
at få den motivation tilbage. Det er ikke sjovt bare at stå på
sidelinien og vente på at motivationen kommer tilbage mens de kg hun
har kämpet med stille og roligt vender tilbage.

>Har I så smidt den store gardrobe ud?
God ide! Men det er nok bedst at vente til vi er tilbage på sporet.

>Jeg tror at når motivationen først er forsvundet, så kan spørgeren
>ikke gøre noget før motivationen af sig selv kommer igen.
Det er det jeg frygter

>Det kan man.... hvis man kender teknikken. Det er dét. coaching går ud på!
coaching? Spinning? ....men hvordan?

>Til gengæld er det nemt at hjælpe folk til at finde movtivationen. Den ER
>der. Måske ikke til at nå de mål ANDRE synes man skal nå - men til at nå de
>ting, der vigtige for en selv. Og med de rette spørgsmål kan man hjælpe folk
>til at finde deres egentlige motivation, ønsker og mål.
Nemt? Jeg skriver her fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal reagere
- jeg er kun en mand og mangler derfor disse kvindelige
påvirknings-egenskaber.

ved vi om de 10 kilo er målet?
ud fra BMI - nej, så mangler der nok 15-20 endnu. I praksis er det jo
en räkke af delmål der sträker sig fra nu af til man dör, som andre
mål man har i livet. Men når overvägten når over en vis gränse er
det at sammenligne med alkoholisme, ludomani, eller lign. Det er ikke
noget man nogensinde vil kunne "komme helt forbi" - det vil hele tiden
ligge og true. Hvis man ikke "har det i sig" ville det aldrig väre
nået så vidt i förste omgang. Nå, det var måske lidt barskt, og
lidt et sidespring fra emnet, men det er min holdning (og erfaring) med
hvad det er for en udfordring man står med.

>I tilfælde af kæresten er totalt udenfor "fornuftens rækkevidde"
Det er hun ikke - jeg har ikke reageret endnu - men hun er god til at
opfatte ting negativt, måske er det bare en kvinde-ting.

Det eneste jeg kan komme på lige nu er at jeg kunne spörge (ofte) om
der er noget jeg kan göre for at hjälpe med motivationen.

---

<embedded@frac.dk> skrev i en meddelelse
news:1126092086.982915.175500@o13g2000cwo.googlegroups.com...

> Mit håb er at jeg kan på een eller anden måde kan hjälpe hende med
> at få den motivation tilbage.

Spørg hende, OM hun har lyst til at tabe sig. Har hun lyst, så find frem til
HVORFOR hun gerne vil tabe sig. Hvad forventer hun at få ud af det.

Find eksempelvis ud af, om hun vil tabe sig for at OPNÅ noget (nogel
fordele) eller for at UNDGÅ noget (nogle ulemper). Hvis du ved, om hun
motiveres af "hen imod" mere end af "væk fra" er du bedre på sporet af, hvad
der kan motivere hende.

> Nemt? Jeg skriver her fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal reagere
> - jeg er kun en mand og mangler derfor disse kvindelige
> påvirknings-egenskaber.

Se mine tip ovenfor.

Måske har hun slet og ret bare ikke LYST til at tabe sig!!!

Er det HENDES mål at tabe sig - eller er det DIT mål at din kæreste skal
tabe sig?

> Det er hun ikke - jeg har ikke reageret endnu - men hun er god til at
> opfatte ting negativt, måske er det bare en kvinde-ting.

Hvad er det helt konkret, hun opfatter negativt?

> Det eneste jeg kan komme på lige nu er at jeg kunne spörge (ofte) om
> der er noget jeg kan göre for at hjälpe med motivationen.

Næppe. Medmindre hun som udgangspunkt har lyst til at tabe sig - og tabe sig
nu.

Mvh. Lisbeth

---

embedded@frac.dk skrev den 07-09-2005 13:21:
> Hej
>
> Tak for alle de gode input!
>
> Inger, du har det präcis som min käreste. Jeg syntes at jeg gör de
> samme ting som du forelsår - måske lige med undtagelse af at rose
> ofte nok. Det vil jeg huske!
>
> Noget af det vigtigeste jeg har erfaret er nettop at motivationen skal
> komme fra een selv. Jeg kan have nok så meget vilje og motivation, men
> er den ikke hos hende er det dömt til at gå galt.
>

Din kæreste kan også i "down perioder" sikre at hun ikke falder tilbage
i de gamle vaner.
Det handler om at omgive sig med et miljø, have strategi og foretage
handlinger som understøtter den nye livsstil.


Når man i sit miljø kun har ting af den sunde gode type, så kan man i
sine "down perioder" ikke vende tilbage til sine gamle madvaner, da den
gamle mad ikke er i huset.
Når man har foreberedt en strategi/taktik om hvad man gør eller netop
ikke gør, hvis man er i dårligt humør, så vil man ikke vende tilbage til
sine gamle vaner, da man jo via strategien/taktikken har en ny vane.
Når man hele tiden gør ting som understøtter sit foretagende, så vil man
- alt andet lige - opleve store og små succesoplevelser der
understøtter hvad du kalder for motivation.




> Mit håb er at jeg kan på een eller anden måde kan hjälpe hende med
> at få den motivation tilbage. Det er ikke sjovt bare at stå på
> sidelinien og vente på at motivationen kommer tilbage mens de kg hun
> har kämpet med stille og roligt vender tilbage.
>

Hvis jeg har forstået dig ret, så har hun et par gange (måske mange
gange) tabt de 10 kilo, som så er kommet på igen.

Har du/hun/I undersøgt hvad der sker lige inden hun falder tilbage i de
gamle vaner.

Der kan være en milliard forklaringer på, at man har en mental barriere
når man når en bestemt vægt.

Det kan være lige fra noget så uskyldigt, at man ikke har en strategi
til at gennemføre vægttabet hele vejen.
Og noget så grumt - som du endelig ikke må tage ilde op - negative
barndomsminder af meget grim karakter.
Indimellem ligger der selvfølgelig en megabred vifte af
forklaringsmuligheder.


Hvis man ikke kan få årsagen til vægtstoppet identificeret, så kan man
ikke gøre noget ved det.

Eller som - jajaja, det lyder poppet - DrPhil siger: You can't deal
with it, if you don't know what to call it.


Har hun/du/I overvejet at skrive en dagbog om tanker, handlinger,
statistik, så man på sigt får opbygget en mængde data som man kan
"analysere" på.



>
>>Har I så smidt den store gardrobe ud?
>
> God ide! Men det er nok bedst at vente til vi er tilbage på sporet.
>

Nej! (hvis jeg har forstået dig ret, så har hun netop nu tabt 10 kilo
og har ingen motivation lige nu).

Det at I smider den store gardrobe ud kan jo snildt få hende til at
sige, at der jo ikke er noget vænne tilbage til og så kan man netop lige
bide tænderne sammen indtil man når over "muren" som tidligere har været
uovervindelig.


Livet belønner handling. Ikke ventetid.

> Nemt? Jeg skriver her fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg skal reagere
> - jeg er kun en mand og mangler derfor disse kvindelige
> påvirknings-egenskaber.
>

Tja, jeg er altså mand. På det tankemæssige plan, så er mænd og kvinder
altså ikke så forskellige endda.

Tilgenæld kan jeg snildt sætte mig ind i end den situation som du sidder i.

Du føler dig i en Nowin-situation altså en situation hvor du har
fornemmelsen af at uanset hvad du gør, så bliver det opfattet negativt.
Og selvom du ikke gør noget, så bliver det også opfattet negativt.


Derfor har jeg i starten af tråden rådet dig til, at du får din kæreste
til selv at skrive herinde. Så er du "fri for" at stå til de
skideballer for de råd som vi andre giver hende.




> ved vi om de 10 kilo er målet?
> ud fra BMI - nej, så mangler der nok 15-20 endnu. I praksis er det jo
> en räkke af delmål der sträker sig fra nu af til man dör, som andre
> mål man har i livet. Men når overvägten når over en vis gränse er
> det at sammenligne med alkoholisme, ludomani, eller lign. Det er ikke
> noget man nogensinde vil kunne "komme helt forbi" - det vil hele tiden
> ligge og true. Hvis man ikke "har det i sig" ville det aldrig väre
> nået så vidt i förste omgang.

Jeg er 110% enig.
Derfor gælder det om at have en strategi som gælder livet ud.

Strategien - for overvægtige der ønsker at tabe sig - skal jo starte med
at understøtte det vægttab man gerne vil opnå.
Strategien skal så også indeholde hvad man vil gøre når vægttabet er opnået.

Og ligesom årsagerne til sin overvægt er individuelle, så er den
strategi som man skal udvikle også individuel.
Man kan dog tage forskellige koncepter (atkin, southbeach, DDV, WW,
DrPhil, herbalife...... whatever) som en slags skabelon for sin strategi.
Sålænge de handlinger man laver ud fra sin strategi understøtter - i
denne kontekst - vægttabet. Så er navnet på strategien/konceptet total
ligegyldig.



> Nå, det var måske lidt barskt, og
> lidt et sidespring fra emnet, men det er min holdning (og erfaring) med
> hvad det er for en udfordring man står med.
>
Overhovedet ikke barsk.

Overvægt kan ligesom alkoholisme og ludomani (og for den sags skyld også
andre misbrugsformer) ødelægget individ og hele famlier.



>
>>I tilfælde af kæresten er totalt udenfor "fornuftens rækkevidde"
>
> Det er hun ikke - jeg har ikke reageret endnu - men hun er god til at
> opfatte ting negativt, måske er det bare en kvinde-ting.
>

Nope, det er ikke en kvindeting.

Det er en formuleringsting. Og både mænd og kvinder kan være dårlige
til at formulere sig.


Endnu engang vil jeg opfordre dig til, at din kæreste selv skriver her i
gruppen. Det kan jo være, at når hun selv får formuleret hendes
barrierer, at der dukker en løsning op.


> Det eneste jeg kan komme på lige nu er at jeg kunne spörge (ofte) om
> der er noget jeg kan göre for at hjälpe med motivationen.

Ud fra hvad du fortæller, så bør du ikke spørge ofte til hvordan det går
med motivationen.
Det tror jeg - og jeg ved det ikke da jeg jo ikek har snakket med din
kæreste - vil blive opfattet som pression.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> embedded@frac.dk skrev den 07-09-2005 13:21:
>
> [snip]
> Når man i sit miljø kun har ting af den sunde gode type, så kan man i
> sine "down perioder" ikke vende tilbage til sine gamle madvaner, da den
> gamle mad ikke er i huset.

Forkert! Man kan bare gå ud og købe det! Jeg skulle hilsen og sige at
det er ALT for nemt!

> Når man har foreberedt en strategi/taktik om hvad man gør eller netop
> ikke gør, hvis man er i dårligt humør, så vil man ikke vende tilbage til
> sine gamle vaner, da man jo via strategien/taktikken har en ny vane.

Den kan jeg ikke helt følge. Jeg vender ALTID tilbage til mine gamle
madvaner i down perioder. Måske er det er spørgsmål om at vaner kan være
meget lang tid om at blive ændret, og jeg ikke har været undervejs længe
nok. Når jeg er nede er jeg bedøvende ligeglad med hvad jeg tidligere
har besluttet og iøvrigt også med hvad min kæreste siger. Hvis han siger
til mig at "jeg jo sagde at hvis dette her skete så...", ja så bliver
jeg (desværre) endnu mere tvær og rasmus modsat og spiser endnu mere
forkert.


> Du føler dig i en Nowin-situation altså en situation hvor du har
> fornemmelsen af at uanset hvad du gør, så bliver det opfattet negativt.
> Og selvom du ikke gør noget, så bliver det også opfattet negativt.
>

Ja, den kan jeg godt genkende. Min kæreste siger at han synes det er
meget svært somme tider at gøre det rigtige.

> [snip]
> Overvægt kan ligesom alkoholisme og ludomani (og for den sags skyld også
> andre misbrugsformer) ødelægget individ og hele famlier.


Overvægt ER ofte et misbrug - af mad.


For mig lyder det som om der er en årsag til at hun tager det hele på
(andet end at hun spiser!). Jeg kan fortælle om min egen situation,
måske vækker det genklang hos dig/hende. Ved hun forresten at du skriver
om hende her?
Jeg har utallige gange undret mig over at jeg spiser som jeg gør og ser
ud som jeg gør. Jeg kunne heller ikke forstå hvorfor det var så svært at
holde en kur eller hvorfor jeg så nemt tog på igen. Af forskellige
årsager blev jeg klar over at jeg måske havde brug for en psykolog. Det
var en lang og sej process som jeg aldrig havde kunnet komme igennem
uden min dejlige kæreste. Han støttede mig og trøstede mig da det gik op
for mig (i en alder af 27) at jeg faktisk havde haft en rigtig dårlig
barndom. Jeg startede til psykolog og pludselig faldt en hel masse ting
på plads. Nu er jeg netop startet forfra på at tabe mig, men denne gang
med en forventning om hvad der sker når jeg har tabt mig og nået mit
mål. Eller rettere en forventning om hvad der ikke sker. Jeg ved nu at
mit liv ikke mirakuløst bliver bedre fordi jeg taber mig 10 kilo. Jeg
ved også at det ikke er derfor mine forældre ikke er som de skal være.
Ligesom jeg ved at de småfejl min kæreste har ikke bedre sig fordi jeg
taber 10 kilo, og at det heller ikke er derfor han ikke har friet til mig.

En anden ting er at det ikke lyder som om I ikke snakker så meget
sammen. Sæt dig ned og snak med hende, spørg hende ud om motivation,
håb, mål og drømme. Og vær så parat til at lytte. Mænd er tilbøjelige
til at tro at de skal løse vores problemer når vi fortæller om dem. Det
skal I ikke - altid. Vær parat til at lytte åbent og ikke komme med
løsningsforslag. Der er ikke noget mere irriterende end når min kæreste
prøver at komme med løsningsforslag til problemer som jeg udmærket godt
ved han ikke kan løse. Jeg trænger bare til at fortælle om dem og dele
dem med ham, ikke andet!

Hilsen Inger

---

Inger skrev den 08-09-2005 19:30:
> Carsten Riis wrote:
>
>> embedded@frac.dk skrev den 07-09-2005 13:21:
>>
>> [snip] Når man i sit miljø kun har ting af den sunde gode type, så kan
>> man i sine "down perioder" ikke vende tilbage til sine gamle madvaner,
>> da den gamle mad ikke er i huset.
>
>
> Forkert! Man kan bare gå ud og købe det! Jeg skulle hilsen og sige at
> det er ALT for nemt!
>

Nope. Fordi i samme øjeblik man har købt de dårlige ting, så har man
ikke længere kun de gode ting i sit nærmiljø.





>> Når man har foreberedt en strategi/taktik om hvad man gør eller netop
>> ikke gør, hvis man er i dårligt humør, så vil man ikke vende tilbage
>> til sine gamle vaner, da man jo via strategien/taktikken har en ny vane.
>
>
> Den kan jeg ikke helt følge. Jeg vender ALTID tilbage til mine gamle
> madvaner i down perioder.

Så har du ikke udviklet en strategi som hjælper dig i down-perioder.

En strategi i denne sammenhæng kan indeholde mange teknikker.

Fx at man netop IKKE tager ud og køber ind. Man får kæresten til det.
Og man giver ham en indkøbsseddel med som han skal holde sig til.
Eller man køber kun ind én til to gange om ugen efter en indkøbsseddel
som understøtter vægttabsprocessen.


Når man bliver vred eller ked af det og får lyst til noget dårlig mad,
så foretager man sig noget som ikke kan kombineres med mad.
Fx en gåtur. UDEN PENGE eller dankort.
dvs. du går en tur forbi diverse kiosker eller hvad der er i nærheden af
dig af fristelser, men når du ingen penge har med, så kan du ikke købe
noget.
Eller hvad med: gå i seng og sov en time. man kan ikke spise og sove
samtidig.



> Måske er det er spørgsmål om at vaner kan være
> meget lang tid om at blive ændret,

Det tager ikke lang tid at ændre dem.

Det kan tage lang tid at finde koden til at bryde den dårlige vane.




> og jeg ikke har været undervejs længe
> nok. Når jeg er nede er jeg bedøvende ligeglad med hvad jeg tidligere
> har besluttet

dvs. du ikke tager dig selv seriøst

Hvad sker der lige før du bliver "bedøvende ligeglad"? Kan du stoppe
denne ligeglad-hed?


> og iøvrigt også med hvad min kæreste siger.

hvad siger han da?


> Hvis han siger
> til mig at "jeg jo sagde at hvis dette her skete så...", ja så bliver
> jeg (desværre) endnu mere tvær og rasmus modsat og spiser endnu mere
> forkert.
>

så vinder han jo!

Kunne du ikke vende din energi om, så han ikke får ret?




>
>> Du føler dig i en Nowin-situation altså en situation hvor du har
>> fornemmelsen af at uanset hvad du gør, så bliver det opfattet negativt.
>> Og selvom du ikke gør noget, så bliver det også opfattet negativt.
>>
>
> Ja, den kan jeg godt genkende. Min kæreste siger at han synes det er
> meget svært somme tider at gøre det rigtige.
>

hvad er det rigtige at gøre? Hvad forhindrer _dig_ i at gøre det rigtige?


>> [snip] Overvægt kan ligesom alkoholisme og ludomani (og for den sags
>> skyld også andre misbrugsformer) ødelægget individ og hele famlier.
>
>
>
> Overvægt ER ofte et misbrug - af mad.
>

ja.

>
> For mig lyder det som om der er en årsag til at hun tager det hele på
> (andet end at hun spiser!). Jeg kan fortælle om min egen situation,
> måske vækker det genklang hos dig/hende. Ved hun forresten at du skriver
> om hende her?

Jeg går ud fra, at du spørger embedded@frac.dk

> Jeg har utallige gange undret mig over at jeg spiser som jeg gør og ser
> ud som jeg gør. Jeg kunne heller ikke forstå hvorfor det var så svært at
> holde en kur eller hvorfor jeg så nemt tog på igen. Af forskellige
> årsager blev jeg klar over at jeg måske havde brug for en psykolog. Det
> var en lang og sej process som jeg aldrig havde kunnet komme igennem
> uden min dejlige kæreste. Han støttede mig og trøstede mig da det gik op
> for mig (i en alder af 27) at jeg faktisk havde haft en rigtig dårlig
> barndom. Jeg startede til psykolog og pludselig faldt en hel masse ting
> på plads. Nu er jeg netop startet forfra på at tabe mig, men denne gang
> med en forventning om hvad der sker når jeg har tabt mig og nået mit
> mål. Eller rettere en forventning om hvad der ikke sker. Jeg ved nu at
> mit liv ikke mirakuløst bliver bedre fordi jeg taber mig 10 kilo. Jeg
> ved også at det ikke er derfor mine forældre ikke er som de skal være.
> Ligesom jeg ved at de småfejl min kæreste har ikke bedre sig fordi jeg
> taber 10 kilo, og at det heller ikke er derfor han ikke har friet til mig.
>

Et vægttab løser ikke alle de andre problemer man har i livet.
Hvis man virkelig tror det, så får man en slem opvågning når vægttabet
er opnået. Man har så bare erstattet sin store overfrakke med en
fantasiforestilling om, at livet bliver lettere når de overflødige kilo
er væk.

Derfor gælder det om at være realistisk!

Tilgengæld kan man bruge sin sejr over overvægten til at bruge
tilsvarende teknikker til de andre problemer. fx hvordan klarer man en
krise.
Man har jo i løbet af vægttabsprocessen utvivlsomt haft nogen kriser.
Hvad gjorde man for at komme igennem dem uden at miste det langsigtede mål?




> En anden ting er at det ikke lyder som om I ikke snakker så meget
> sammen. Sæt dig ned og snak med hende, spørg hende ud om motivation,
> håb, mål og drømme. Og vær så parat til at lytte. Mænd er tilbøjelige
> til at tro at de skal løse vores problemer når vi fortæller om dem. Det
> skal I ikke - altid. Vær parat til at lytte åbent og ikke komme med
> løsningsforslag. Der er ikke noget mere irriterende end når min kæreste
> prøver at komme med løsningsforslag til problemer som jeg udmærket godt
> ved han ikke kan løse. Jeg trænger bare til at fortælle om dem og dele
> dem med ham, ikke andet!
>

Hvad skulle være formålet med at dele problemer, når det ikke er for at
få ideer til løsninger? Hvorfor ikke acceptere din kærestes måde at
lytte på?
Hvorfor vælger du ikke at lytte til løsningsforslagene?
Når du har forventning om, at din kæreste lytter på samme måde som din
bedste veninde, så vælger du den forkerte samtalepartner. For din
kæreste er ikke din bedste veninde. Ligeså meget som din bedste veninde
ikke er din kæreste.

Hvis du har behov for en bestemt form for lytter, så må du vælge den som
lytter på den måde som du forventer.


Man bruger jo heller ikke en Fuchssvans, når man reelt har brug for en
rundsav eller vice versa.


Kunne det tænkes, at din kæreste syntes at det er irriterende at der
forventes noget andet end kan, når du tilsyneladende allerede på forhånd
ved at det han kan ikke er det du leder efter.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Inger skrev den 08-09-2005 19:30:
>> Den kan jeg ikke helt følge. Jeg vender ALTID tilbage til mine gamle
>> madvaner i down perioder.
>
>
> Så har du ikke udviklet en strategi som hjælper dig i down-perioder.

Nææhh... det har jeg så ikke...

>
> En strategi i denne sammenhæng kan indeholde mange teknikker.
>
> Fx at man netop IKKE tager ud og køber ind. Man får kæresten til det.
> Og man giver ham en indkøbsseddel med som han skal holde sig til.
> Eller man køber kun ind én til to gange om ugen efter en indkøbsseddel
> som understøtter vægttabsprocessen.

Tja... Du får det til at lyde så nemt. Men lige min kæreste har ikke fri
tidligt nok til at købe ind. Og hvad med dem som ingen kæreste har?

Men jeg har da lært ikke at købe ind når jeg er sulten!

>
>
> Når man bliver vred eller ked af det og får lyst til noget dårlig mad,
> så foretager man sig noget som ikke kan kombineres med mad.

jeg prøver og prøver og prøver. Men det er så skide svært! Og min
selvopholdelses drift er ikke altid god nok. Uden at gå for meget i
detaljer så er et af mine store problemer at jeg ikke er god til at være
alene. Det er jeg desværre meget på grund af min kærestes arbejde. Og
når jeg er alene hjemme og trangen til at trøstespise (grunden til min
overvægt) kommer er det trippelt svært at modstå fordi jeg i forvejen er
ked af at være alene hjemme. Men jeg arbejder på det, og det går bedre

> Fx en gåtur. UDEN PENGE eller dankort.
> dvs. du går en tur forbi diverse kiosker eller hvad der er i nærheden af
> dig af fristelser, men når du ingen penge har med, så kan du ikke købe
> noget.
> Eller hvad med: gå i seng og sov en time.

Kan ikke sove på kommando Den lyder ellers go'...

>
>> Måske er det er spørgsmål om at vaner kan være meget lang tid om at
>> blive ændret,
>
>
> Det tager ikke lang tid at ændre dem.
>
> Det kan tage lang tid at finde koden til at bryde den dårlige vane.

Hmm... koden...? Jeg synes nu at det tager rigtig lang tid at bryde
dårlige vaner...


>> og jeg ikke har været undervejs længe nok. Når jeg er nede er jeg
>> bedøvende ligeglad med hvad jeg tidligere har besluttet
>
>
> dvs. du ikke tager dig selv seriøst

ja, sådan kan man jo godt vælge at udtrykke det.

>
> Hvad sker der lige før du bliver "bedøvende ligeglad"? Kan du stoppe
> denne ligeglad-hed?

Jeg bliver som regel enormt ked af det, af en eller anden årsag og så
trøstespiser jeg.

>
>
> > og iøvrigt også med hvad min kæreste siger.
>
> hvad siger han da?

At det ikke hjælper at spise! Eller at jeg ikke skal være ked af det.

>
>
>> Hvis han siger til mig at "jeg jo sagde at hvis dette her skete
>> så...", ja så bliver jeg (desværre) endnu mere tvær og rasmus modsat
>> og spiser endnu mere forkert.
>>
>
> så vinder han jo!
>
> Kunne du ikke vende din energi om, så han ikke får ret?

Øhh.. jeg tror ikke jeg fik skrevet det korrekt. Jeg har tidligere i
gode perioder sagt at når jeg får nedtur så kan han sige eller gøre
sådan og sådan. Men når han så gør det så bliver jeg endnu mere negativ osv.

>>
>>> Du føler dig i en Nowin-situation altså en situation hvor du har
>>> fornemmelsen af at uanset hvad du gør, så bliver det opfattet negativt.
>>> Og selvom du ikke gør noget, så bliver det også opfattet negativt.
>>>
>>
>> Ja, den kan jeg godt genkende. Min kæreste siger at han synes det er
>> meget svært somme tider at gøre det rigtige.
>>
>
> hvad er det rigtige at gøre?

Hvis jeg vidste det, så...

Hvad forhindrer _dig_ i at gøre det rigtige

Mig!

>>
>> For mig lyder det som om der er en årsag til at hun tager det hele på
>> (andet end at hun spiser!). Jeg kan fortælle om min egen situation,
>> måske vækker det genklang hos dig/hende. Ved hun forresten at du
>> skriver om hende her?
>
>
> Jeg går ud fra, at du spørger embedded@frac.dk

jeps

>
>[snip inger]
> Et vægttab løser ikke alle de andre problemer man har i livet.
> Hvis man virkelig tror det, så får man en slem opvågning når vægttabet
> er opnået.

Jeg er så lige vågnet!

Man har så bare erstattet sin store overfrakke med en
> fantasiforestilling om, at livet bliver lettere når de overflødige kilo
> er væk.

Godt sagt. Og meget rammende.

>
> Derfor gælder det om at være realistisk!
>
> Tilgengæld kan man bruge sin sejr over overvægten til at bruge
> tilsvarende teknikker til de andre problemer. fx hvordan klarer man en
> krise.
> Man har jo i løbet af vægttabsprocessen utvivlsomt haft nogen kriser.
> Hvad gjorde man for at komme igennem dem uden at miste det langsigtede mål?

Ja det er rigtigt. Men hvis man ikke selv er klar over disse ting kan
man ikke bruge dem! Jeg synes egentlig ikke (tidligere) at selve tabet
af vægt var det sværeste. Det var at holde vægt tabet, og det lykkedes
jo heller ikke.

>> Jeg trænger bare til at fortælle om dem og dele dem med ham, ikke andet!
>>
>
> Hvad skulle være formålet med at dele problemer, når det ikke er for at
> få ideer til løsninger?

At jeg har det bedre når jeg har fortalt om dem. Og så føler jeg mig
ikke længere som Palle alene i verden. Mit liv bliver ikke længere en
ørkenvandring, men efter at have lyttet kan hjælpe, trøste og støtte.

Hvorfor ikke acceptere din kærestes måde at
> lytte på?
> Hvorfor vælger du ikke at lytte til løsningsforslagene?

jamen problemet er at han ikke har et løsnings forslag. Han bliver
frustreret fordi han *tror* at jeg vil have løsninger og han ikke kan
"levere varen" så at sige. Men det er blevet bedre fordi jeg har lært at
sige. jeg har brug for at du bare lytter til mig lige nu. Og han har
lært at det ikke er en fiasko ikke at have løsninger på alt!

> Når du har forventning om, at din kæreste lytter på samme måde som din
> bedste veninde, så vælger du den forkerte samtalepartner. For din
> kæreste er ikke din bedste veninde. Ligeså meget som din bedste veninde
> ikke er din kæreste.
>

Det ved jeg godt

> Hvis du har behov for en bestemt form for lytter, så må du vælge den som
> lytter på den måde som du forventer.

Jamen jeg snakker skam også med mine veninder om alle disse ting. Men
jeg bliver altså nødt til at dele dem med min kæreste også. Med alle de
ting jeg har været udsat for så har min kæreste brug for at viden noget
om nogle af dem. Derudover har jeg behov for at han skal forstå mig, for
ellers føler jeg at mit liv er en ørkenvandring. Og forstå hvorfor jeg
reagerer som jeg gør i forskellige situationer. jeg ved ikke om det
giver mening sådan som jeg skriver det. Men han kan jo ikke gå rundt og
være min kæreste og prøve at forstå mig uden denne baggrunds viden. Og
når han har lyttet til mine problemer og sorger så har jeg det bare
bedre, fordi jeg ved at han ved, det samme som jeg gør. Giver det
mening, dette her? Måske der er andre kvinder som kan forklare det bedre...

jeg mener; er det ikke normalt at man deler sine sorger med sin
samlever? Og at han kan trøste og hjælpe og støtte? Og selv om han ikke
kan løse problemet kan han jo godt trøste og støtte. Og derved hjælper
han jo også...

Hjælp, jeg bliver squ helt fortvivlet her... Er der noget jeg helt har
misforstået omkring parforhold???

>
>
> Kunne det tænkes, at din kæreste syntes at det er irriterende at der
> forventes noget andet end han kan, når du tilsyneladende allerede på forhånd
> ved, at det han kan ikke er det du leder efter.
>
>

Frustrerende som jeg tidligere skrev, men ikke irriterende.
For jeg forventer jo ikke noget han ikke allerede kan. Han kan lytte. Og
han er endda god til det. Nogle mænd tror bare at det ikke er nok! Han
*tror* bare at jeg forventer en masse. Og det gør jeg jo slet ikke!

---

Inger skrev den 09-09-2005 22:35:
> Carsten Riis wrote:
>
>> Inger skrev den 08-09-2005 19:30:
>>
>>> Den kan jeg ikke helt følge. Jeg vender ALTID tilbage til mine gamle
>>> madvaner i down perioder.
>>
>>
>>
>> Så har du ikke udviklet en strategi som hjælper dig i down-perioder.
>
>
> Nææhh... det har jeg så ikke...
>
>>
>> En strategi i denne sammenhæng kan indeholde mange teknikker.
>>
>> Fx at man netop IKKE tager ud og køber ind. Man får kæresten til
>> det. Og man giver ham en indkøbsseddel med som han skal holde sig til.
>> Eller man køber kun ind én til to gange om ugen efter en indkøbsseddel
>> som understøtter vægttabsprocessen.
>
>
> Tja... Du får det til at lyde så nemt. Men lige min kæreste har ikke fri
> tidligt nok til at købe ind. Og hvad med dem som ingen kæreste har?
>

Fik du læst den sidste sætning?

> Men jeg har da lært ikke at købe ind når jeg er sulten!
>

cool. hvordan fik den vane indarbejdet?



Mon du kan lære ikke at købe ind, når du er ked af det?


>>
>>
>> Når man bliver vred eller ked af det og får lyst til noget dårlig mad,
>> så foretager man sig noget som ikke kan kombineres med mad.
>
>
> jeg prøver og prøver og prøver.
> Men det er så skide svært! Og min
> selvopholdelses drift er ikke altid god nok.

Alene det at du er blevet bevidst om, at du kan pege på dit problem.
Det er et meget stort skridt på vejen.

Skulderklap herfra.

> Uden at gå for meget i
> detaljer så er et af mine store problemer at jeg ikke er god til at være
> alene.
> Det er jeg desværre meget på grund af min kærestes arbejde. Og
> når jeg er alene hjemme og trangen til at trøstespise (grunden til min
> overvægt) kommer er det trippelt svært at modstå fordi jeg i forvejen er
> ked af at være alene hjemme. Men jeg arbejder på det, og det går bedre
>

Hvilke tider på døgnet er du alene?

Kunne det tænkes, at du kan finde på aktiviteter, hvor du ikke er alene?
Naturligvis aktiviteter som ikke har noget med mad at gøre?





>> Fx en gåtur. UDEN PENGE eller dankort.
>> dvs. du går en tur forbi diverse kiosker eller hvad der er i nærheden
>> af dig af fristelser, men når du ingen penge har med, så kan du ikke
>> købe noget.
>> Eller hvad med: gå i seng og sov en time.
>
>
> Kan ikke sove på kommando Den lyder ellers go'...
>

Hvad med gåturen?

>>
>>> Måske er det er spørgsmål om at vaner kan være meget lang tid om at
>>> blive ændret,
>>
>>
>>
>> Det tager ikke lang tid at ændre dem.
>>
>> Det kan tage lang tid at finde koden til at bryde den dårlige vane.
>
>
> Hmm... koden...? Jeg synes nu at det tager rigtig lang tid at bryde
> dårlige vaner...
>

Jeg kan tage et eksempel fra mig selv.

Neglebidning. Jeg har alle dage bidt negle. Anede ikke hvorfor ej
heller hvordan jeg skulle stoppe.
En tur ind til Matas i Haderslev, så fik jeg fat på MavalaStop. Efter
14 dage fik jeg faktisk ganske flotte negle. Man kunne naturligvis
stadig se eftervirkningerne af 32 års neglebidning. Men den lige
negletop (eller hvad den hedder) overtrumfede de grimme neglesider
(eller hvad de nu hedder).
Der fik jeg første gang tanken: prøv og tænk, hvad jeg har fornægtet mig
i alle disse år.

Så skete desværre det et par uger senere, at jeg fik en uberettiget
bortvisning og jeg blev ligeglad med det hele. Neglene smagte godt igen
og vægten. Hul i den. Barbering....tja det var jo billigere at lade
være. osv osv osv osv.

I slutningen af efteråret kørte tv3 så DrPhils 7nøgle-shows, hvor jeg
altså hørte noget i retning af: Er det liv du lever nu det du fortjener?

Gæt selv hvad jeg svarede.

Derfra begyndte jeg at blive nysgerrig efter hvad fanden jeg kan gøre.
jeg havde slet ikke mine negle eller min vægt i tankerne, da der jo var
helt andre mekanismer som jeg skulle skrue på.

I december2004 fik jeg så kontakt til psykologen. Og siden da er der
gået stødt og rolig op ad med energien og har fundet den måde jeg
egentlig vil være på.
samtidig gik jeg igang med selve bogen fra DrPhil.

Nu har jeg så fået sammensat en værktøjskasse ved hjælp af de ressourcer
jeg har adgang til, som jeg er - på nuværende tidspunkt - overbevist om
kan gøre at jeg klare de fleste knubs som jeg kan blive budt på.
Får jeg et knubs som jeg ikke kan håndtere, så ved jeg godt hvem jeg
skal snakke med.





>
>>> og jeg ikke har været undervejs længe nok. Når jeg er nede er jeg
>>> bedøvende ligeglad med hvad jeg tidligere har besluttet
>>
>>
>>
>> dvs. du ikke tager dig selv seriøst
>
>
> ja, sådan kan man jo godt vælge at udtrykke det.
>

beklager, hvis det lød lidt hårdt. det var det første som jeg kom til
at tænke på da jeg læste sætningen.


>>
>> Hvad sker der lige før du bliver "bedøvende ligeglad"? Kan du stoppe
>> denne ligeglad-hed?
>
>
> Jeg bliver som regel enormt ked af det, af en eller anden årsag og så
> trøstespiser jeg.
>

hvad tænker du i tiden mellem at du bliver ked af det og så du begynder
at trøstespise?

Vi taler måske om, at det tankemæssigt går nogle få sekunder, men hvad
tænker du i disse få sekunder.
Hvad er der for en fordeleVSulemper-opstilling der gør, at madtrangen
tilsidesætter den tidligere beslutning?



>>
>>
>> > og iøvrigt også med hvad min kæreste siger.
>>
>> hvad siger han da?
>
>
> At det ikke hjælper at spise! Eller at jeg ikke skal være ked af det.
>

Og når du kaster dig over maden, så holder du op med at være ked af det?

>>
>>
>>> Hvis han siger til mig at "jeg jo sagde at hvis dette her skete
>>> så...", ja så bliver jeg (desværre) endnu mere tvær og rasmus modsat
>>> og spiser endnu mere forkert.
>>>
>>
>> så vinder han jo!
>>
>> Kunne du ikke vende din energi om, så han ikke får ret?
>
>
> Øhh.. jeg tror ikke jeg fik skrevet det korrekt. Jeg har tidligere i
> gode perioder sagt at når jeg får nedtur så kan han sige eller gøre
> sådan og sådan. Men når han så gør det så bliver jeg endnu mere negativ

Du giver ham altså instrukser om at gøre noget, at madtrangen får en
endnu større sejr (dvs. du spiser endnu mere)?









>>>
>>>> Du føler dig i en Nowin-situation altså en situation hvor du har
>>>> fornemmelsen af at uanset hvad du gør, så bliver det opfattet negativt.
>>>> Og selvom du ikke gør noget, så bliver det også opfattet negativt.
>>>>
>>>
>>> Ja, den kan jeg godt genkende. Min kæreste siger at han synes det er
>>> meget svært somme tider at gøre det rigtige.
>>>
>>
>> hvad er det rigtige at gøre?
>
>
> Hvis jeg vidste det, så...
>
> Hvad forhindrer _dig_ i at gøre det rigtige
>
> Mig!
>

start med at tage dig selv seriøs!




>>
>> [snip inger] Et vægttab løser ikke alle de andre problemer man har i
>> livet.
>> Hvis man virkelig tror det, så får man en slem opvågning når vægttabet
>> er opnået.
>
>
> Jeg er så lige vågnet!
>
> Man har så bare erstattet sin store overfrakke med en
>
>> fantasiforestilling om, at livet bliver lettere når de overflødige
>> kilo er væk.
>
>
> Godt sagt. Og meget rammende.
>

Lad os sige tak til DrPhil

>>
>> Derfor gælder det om at være realistisk!
>>
>> Tilgengæld kan man bruge sin sejr over overvægten til at bruge
>> tilsvarende teknikker til de andre problemer. fx hvordan klarer man
>> en krise.
>> Man har jo i løbet af vægttabsprocessen utvivlsomt haft nogen kriser.
>> Hvad gjorde man for at komme igennem dem uden at miste det langsigtede
>> mål?
>
>
> Ja det er rigtigt. Men hvis man ikke selv er klar over disse ting kan
> man ikke bruge dem! Jeg synes egentlig ikke (tidligere) at selve tabet
> af vægt var det sværeste. Det var at holde vægt tabet, og det lykkedes
> jo heller ikke.
>

Netop derfor skal man allerede fra starten vide, hvad det er man vil når
man har tabt sig i vægt. Og ikke først bagefter "vågne op" fra sin
vægttabsproces og derfra udtænke en forkromet plan som ikke holder.

Derfor de tre spørgsmål:

HVORFOR vil jeg tabe mig?
HVORDAN vil jeg tabe mig?
HVAD er det jeg vil opnå med vægttabet?


>>> Jeg trænger bare til at fortælle om dem og dele dem med ham, ikke andet!
>>>
>>
>> Hvad skulle være formålet med at dele problemer, når det ikke er for
>> at få ideer til løsninger?
>
>
> At jeg har det bedre når jeg har fortalt om dem. Og så føler jeg mig
> ikke længere som Palle alene i verden. Mit liv bliver ikke længere en
> ørkenvandring, men efter at have lyttet kan hjælpe, trøste og støtte.
>

DU er ikke palle alene i verden!
DU er ikke længere på en ørkenvandring!




> Hvorfor ikke acceptere din kærestes måde at
>
>> lytte på?
>> Hvorfor vælger du ikke at lytte til løsningsforslagene?
>
>
> jamen problemet er at han ikke har et løsnings forslag. Han bliver
> frustreret fordi han *tror* at jeg vil have løsninger og han ikke kan
> "levere varen" så at sige. Men det er blevet bedre fordi jeg har lært at
> sige. jeg har brug for at du bare lytter til mig lige nu. Og han har
> lært at det ikke er en fiasko ikke at have løsninger på alt!
>

Mon det kan lade sig gøre, at du i starten af samtalen fortæller om dine
behov for samtalen?
Husk lige på, at din kæreste ikke er tankelæser.

>
> Jamen jeg snakker skam også med mine veninder om alle disse ting. Men
> jeg bliver altså nødt til at dele dem med min kæreste også. Med alle de
> ting jeg har været udsat for så har min kæreste brug for at viden noget
> om nogle af dem. Derudover har jeg behov for at han skal forstå mig, for
> ellers føler jeg at mit liv er en ørkenvandring. Og forstå hvorfor jeg
> reagerer som jeg gør i forskellige situationer. jeg ved ikke om det
> giver mening sådan som jeg skriver det. Men han kan jo ikke gå rundt og
> være min kæreste og prøve at forstå mig uden denne baggrunds viden. Og
> når han har lyttet til mine problemer og sorger så har jeg det bare
> bedre, fordi jeg ved at han ved, det samme som jeg gør. Giver det
> mening, dette her? Måske der er andre kvinder som kan forklare det bedre...
>

Jeg kan godt li' ordet: Ørkenvandring.


Kunne det tænkes, at din kæreste gerne vil være den flaske vand du har
brug for.




> jeg mener; er det ikke normalt at man deler sine sorger med sin
> samlever? Og at han kan trøste og hjælpe og støtte? Og selv om han ikke
> kan løse problemet kan han jo godt trøste og støtte. Og derved hjælper
> han jo også...
>
> Hjælp, jeg bliver squ helt fortvivlet her... Er der noget jeg helt har
> misforstået omkring parforhold???
>

Parforhold er mange ting. Det er ihvert fald vigtigt at man finder
fælles fodslag om de forventninger man har til hinanden. Eller i hvert
fald formulere de behov man har.

Hvis man ikke engang selv ved hvad det er for behov man har. Hvordan
skal ens partner så vide det?

>>
>>
>> Kunne det tænkes, at din kæreste syntes at det er irriterende at der
>> forventes noget andet end han kan, når du tilsyneladende allerede på
>> forhånd ved, at det han kan ikke er det du leder efter.
>>
>>
>
> Frustrerende som jeg tidligere skrev, men ikke irriterende.

Undskyld, det var også frustrende jeg mente.


> For jeg forventer jo ikke noget han ikke allerede kan. Han kan lytte. Og
> han er endda god til det.

hamrende godt.


> Nogle mænd tror bare at det ikke er nok! Han
> *tror* bare at jeg forventer en masse. Og det gør jeg jo slet ikke!

Jeg ved jo ikke hvordan du formulere dig eller hvor mange spørgsmål du
stiller "ud i det blå", men så altså snildt kan opfattes som at man
gerne vil have svar på spørgsmålene.

Det kan jeg ikke vide, da jeg jo ikke hører hvordan du "læsser af"
overfor din kæreste.
For mig lyder det lidt som du "læsser af", men han opfatter det som, at
der bør sorteres lidt/ryddes op i det der læsses af.

Du/din kæreste ved jo bedst selv hvad der foregår i den type samtaler,
så jeg håber at det måske er en ide, at du kort forklarer dine behov i
starten af samtalen. Mon ikke at han kan lytte sig til det behov og
indstille sin hjælpsomhed derefter?




Nå, nu vil jeg til og i seng. Jeg er først tilbage på usenet på
søndag, da jeg får gæster imorgen aften og lejligheden ligner noget der
er løgn




--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
[snip]
>>> Eller man køber kun ind én til to gange om ugen efter en
>>> indkøbsseddel som understøtter vægttabsprocessen.
>>
>> Tja... Du får det til at lyde så nemt. Men lige min kæreste har ikke
>> fri tidligt nok til at købe ind. Og hvad med dem som ingen kæreste har?
>>
>
> Fik du læst den sidste sætning?

Ja. Men det er ikke særligt nemt at handle f.eks. frisk salat til en
halv/hel uge af gangen. Jeg kan ikke få det til at holde sig... Nogen
tricks? Derudover aner jeg ikke på forhånd hvor meget overskud (læs: jeg
er træt efter en lang dag) jeg har de enkelte dage til at lave mad.
Derfor finder jeg det svært at planlægge særligt langt fremaf...

>
>> Men jeg har da lært ikke at købe ind når jeg er sulten!
>>
>
> cool. hvordan fik den vane indarbejdet?
>
> Mon du kan lære ikke at købe ind, når du er ked af det?

Det aner jeg faktisk ikke hvordan jeg gjorde. Jeg holdt bare op med det.
Somme tider er jeg nødt til det alligevel, men jeg er blevet mere
standhaftig. Og at lade være med at købe ind når jeg er ked af det...
Tja... Jeg køber jo ofte ind fordi jeg er ked af det...

>> jeg prøver og prøver og prøver.
>> Men det er så skide svært! Og min selvopholdelses drift er ikke altid
>> god nok.
>
> Alene det at du er blevet bevidst om, at du kan pege på dit problem. Det
> er et meget stort skridt på vejen.
>
> Skulderklap herfra.

Tak Jeg er faktisk også ret stolt! Og jeg har opdaget at når jeg
giver mig selv lov til at svælge i den stolthed som de fleste andre
måske ikke synes er noget særligt, ja så bliver mit overskud endnu
bedre, og så går det endnu bedre... Jeg er på vej!

>
>> Uden at gå for meget i detaljer så er et af mine store problemer at
>> jeg ikke er god til at være alene.
> Hvilke tider på døgnet er du alene?
>
> Kunne det tænkes, at du kan finde på aktiviteter, hvor du ikke er alene?
> Naturligvis aktiviteter som ikke har noget med mad at gøre?

Om eftermiddagen når jeg er kommet hjem og han endnu ikke er kommet
hjem. Og jo, jeg arbejder på at finde nye fritids aktiviteter og en af
dem er jo så træning. Dog kan jeg ikke træne hver dag (pga. dårlige
knæ). Sjovt og overraskende nok er en anden distraktion dette. At skrive
herinde og læse de forskellige grupper kan holde mig beskæftiget enormt
lang tid...

>
> Hvad med gåturen?

Jeg har allerede motioneret det jeg kan... Men den kommer i brug i
weekenderne...

> Jeg kan tage et eksempel fra mig selv.
> [snip]

Hmm... på den måde... Tja... Jeg ved så ikke hvad min kode er... Den må
jeg nok liiige tygge lidt mere på. Men jeg ved nu godt hvad jeg vil
svare: Ja! Jeg vil gerne leve det liv jeg lever nu. For det er bedre end
noget jeg tidligere har oplevet. Men jeg havde nok ikke svaret det for
to år siden... Endnu et eksempel på hvordan vi hver især motiveres...

>>>
>>> dvs. du ikke tager dig selv seriøst
>>
>> ja, sådan kan man jo godt vælge at udtrykke det.
>>
>
> beklager, hvis det lød lidt hårdt. det var det første som jeg kom til
> at tænke på da jeg læste sætningen.

Jamen jeg blev skam ikke stødt. Det er ganske sandt at jeg ikke kan tage
mig selv seriøst i perioder. Min selvtillid har været ikke eksisterende.
Og jeg troede ikke på mig selv. Så tager man jo ikke sig selv seriøst.
Så det var såmænd ganske rammende!

>> Jeg bliver som regel enormt ked af det, af en eller anden årsag og så
>> trøstespiser jeg.
>>
>
> hvad tænker du i tiden mellem at du bliver ked af det og så du begynder
> at trøstespise?
>
> Vi taler måske om, at det tankemæssigt går nogle få sekunder, men hvad
> tænker du i disse få sekunder.
> Hvad er der for en fordeleVSulemper-opstilling der gør, at madtrangen
> tilsidesætter den tidligere beslutning?

Fuck det! Lad mig komme væk! Ting i den dur. Og her på det seneste:
Okay, jeg ved godt at jeg trøstespiser nu, men jeg er virkelig ked af
det og jeg har lige brug for at glemme den store stygge verden et
øjeblik, selvom jeg godt ved det ikke hjælper på lang sigt.

>
> Og når du kaster dig over maden, så holder du op med at være ked af det?

ja. Så længe jeg spiser.

>>
>> Hvad forhindrer _dig_ i at gøre det rigtige
>>
>>> Mig!
>>>
>
> start med at tage dig selv seriøs!

jeg prøver!

>> Det var at holde vægt tabet, og det lykkedes
>> jo heller ikke.
>>
>
> Netop derfor skal man allerede fra starten vide, hvad det er man vil når
> man har tabt sig i vægt. Og ikke først bagefter "vågne op" fra sin
> vægttabsproces og derfra udtænke en forkromet plan som ikke holder.
>

Det ved jeg så nu...

[snip]
>>
>
> Jeg kan godt li' ordet: Ørkenvandring.
>
>
> Kunne det tænkes, at din kæreste gerne vil være den flaske vand du har
> brug for.

Det vil han måske gerne... Han vil jo gerne hjælpe mig... Det gør han
ved at lytte.

>
> Hvis man ikke engang selv ved hvad det er for behov man har. Hvordan
> skal ens partner så vide det?

Det er jo derfor jeg forsøger at fortælle ham hvad der sker inden i...

>
> Du/din kæreste ved jo bedst selv hvad der foregår i den type samtaler,
> så jeg håber at det måske er en ide, at du kort forklarer dine behov i
> starten af samtalen. Mon ikke at han kan lytte sig til det behov og
> indstille sin hjælpsomhed derefter?

Som tidligere skrevet så er det jo netop blevet bedre efter jeg har lært
at sige: Skat; jeg har virkelig brug for at du liige lytter til dette
her og så bare holder om mig bagefter.

---

> Ja. Men det er ikke særligt nemt at handle f.eks. frisk salat til en
> halv/hel uge af gangen. Jeg kan ikke få det til at holde sig... Nogen
> tricks?

Svaleskab.
Vi har simpelthen købt et brugt køleskab som kører på lavt blus. Det er
fyldt med frugt og grøntsager.

Mange hilsner:
Carlos 107-80
http://www.carloskur.tk/

---

Carlos 107-80 wrote:
>>Ja. Men det er ikke særligt nemt at handle f.eks. frisk salat til en
>>halv/hel uge af gangen. Jeg kan ikke få det til at holde sig... Nogen
>>tricks?
>
>
> Svaleskab.
> Vi har simpelthen købt et brugt køleskab som kører på lavt blus. Det er
> fyldt med frugt og grøntsager.
>
> Mange hilsner:
> Carlos 107-80
> http://www.carloskur.tk/
>
>

God ide... Kræver bare en vis mængde plads.. Vi bor i en lille
tre-værelses lejlighed... Jeg kunne selvfølgelig se om der er plads
under sengen

---

>> Svaleskab.
>> Vi har simpelthen købt et brugt køleskab som kører på lavt blus. Det er
>> fyldt med frugt og grøntsager.
>
> God ide... Kræver bare en vis mængde plads.. Vi bor i en lille
> tre-værelses lejlighed... Jeg kunne selvfølgelig se om der er plads under
> sengen

Brug dit køleskab. Hvis du lægger en plade på nederste hylle, så vil der
være svalt under den. Pladen kan være alt fra glas til pap - det væsentlige
er at den er der.
Eller en kasse med et enkelt køleelement. Altankase mod nord virker fint
forår/efterår.

Mvh Maria

---

Inger skrev den 11-09-2005 17:53:

>
> Ja. Men det er ikke særligt nemt at handle f.eks. frisk salat til en
> halv/hel uge af gangen.
> Jeg kan ikke få det til at holde sig... Nogen
> tricks?

Jeg vil foreslå, at du køber hjertesalat. I netto kan man få dem i
pakker af 3stk.

De holder sig godt i køleskabets grøntsagsskuffe.

Icebergsalat har også en god holdbarhed.

> Derudover aner jeg ikke på forhånd hvor meget overskud (læs: jeg
> er træt efter en lang dag) jeg har de enkelte dage til at lave mad.
> Derfor finder jeg det svært at planlægge særligt langt fremaf...
>

Brug tiden i weekenden til at lave "færdigretter" altså mad du kan fryse
nu og så i løbet af ugen tage op for at give det en tur i mikrobølgeovnen.



>>
>>> Men jeg har da lært ikke at købe ind når jeg er sulten!
>>>
>>
>> cool. hvordan fik den vane indarbejdet?
>>
>> Mon du kan lære ikke at købe ind, når du er ked af det?
>
>
> Det aner jeg faktisk ikke hvordan jeg gjorde. Jeg holdt bare op med det.
> Somme tider er jeg nødt til det alligevel, men jeg er blevet mere
> standhaftig.

Den standhaftighed. Der laver du en eller anden tankerække i dit hoved
der gør, at du er mere standhaftig.

standhaftig er jo bevidst valg om at du fravælger en fristelse.
Lidt ligesom garderne inde på Amalienborg, hvor garderne jo også bliver
fristet til at smile til turisterne eller involvere sig i smalltalk med
tante Emma der kommer forbi.
Det er måske, at når de får at vide at når de gør så'en og så'en så får
de fredag fri.
Der bruger man guleroden //fredag fri, hvis du ikke snakker med tante
emma//.
Hvilken belønning kan du forestille dig, som er større end fristelsen?





> Og at lade være med at købe ind når jeg er ked af det...
> Tja... Jeg køber jo ofte ind fordi jeg er ked af det...
>

Mon du kan gøre noget andet, når du er ked af det?

jeg ved ikke hvordan du kommer hen i supermarkedet, men lad os bare
sige, at du tager bilen.
Kan du ikke sige til dig selv, at benzinen er så fandens dyr, at det er
synd at bruge benzin på det?



>
> Tak Jeg er faktisk også ret stolt! Og jeg har opdaget at når jeg
> giver mig selv lov til at svælge i den stolthed som de fleste andre
> måske ikke synes er noget særligt, ja så bliver mit overskud endnu
> bedre, og så går det endnu bedre... Jeg er på vej!
>

Nemlig. Ingen tvivl om det.

>>
>>> Uden at gå for meget i detaljer så er et af mine store problemer at
>>> jeg ikke er god til at være alene.
>>
>> Hvilke tider på døgnet er du alene?
>>
>> Kunne det tænkes, at du kan finde på aktiviteter, hvor du ikke er
>> alene? Naturligvis aktiviteter som ikke har noget med mad at gøre?
>
>
> Om eftermiddagen når jeg er kommet hjem og han endnu ikke er kommet
> hjem. Og jo, jeg arbejder på at finde nye fritids aktiviteter og en af
> dem er jo så træning. Dog kan jeg ikke træne hver dag (pga. dårlige
> knæ).

Næh, man kan sandelig også være sammen med mennesker uden at træne.

Hvad med en fast venindeeftermiddag? Eller at du på vej hjem fra arbejde
sætter dig i en nærliggende park og bare nyder livet (naturligvis uden
HariboMatadorMix)

> Sjovt og overraskende nok er en anden distraktion dette. At skrive
> herinde og læse de forskellige grupper kan holde mig beskæftiget enormt
> lang tid...
>

cool. Du bør så bare være bevidst om, at du ikke erstatter dit
"madmisbrug" med en omgang netomani.

>>
>> Vi taler måske om, at det tankemæssigt går nogle få sekunder, men hvad
>> tænker du i disse få sekunder.
>> Hvad er der for en fordeleVSulemper-opstilling der gør, at madtrangen
>> tilsidesætter den tidligere beslutning?
>
>
> Fuck det! Lad mig komme væk! Ting i den dur. Og her på det seneste:
> Okay, jeg ved godt at jeg trøstespiser nu, men jeg er virkelig ked af
> det og jeg har lige brug for at glemme den store stygge verden et
> øjeblik, selvom jeg godt ved det ikke hjælper på lang sigt.
>

Prøv:
------------------------
Okay, jeg ved godt, at jeg ked af det. Det vil gøre mig endnu mere ked
af det, at jeg kører ned i Fakta for at købe en pose chips og CocaCola.
Nu går jeg i seng i 20! minutter og trækker vejret roligt. Jeg vil mærke
efter hver enkelt kropsdel. Blive bevidst de enkelte muskelgrupper. I
hele taget mærke mentalt om alt er som det skal være.
------------------------



Før du lægger dig i sengen, så læg dyner og hovedpuder over på en stol,
så du har sengen helt for dig selv.
Din tur i sengen skal så kun vare i 20 minutter.
Du har sikkert et nedtællingsur i din mobiltelefon som du kan bruge til
at indstille tiden.

Efter de 20 minutter, så kan du jo tage et kort bad Og efter badet tage
noget rent tøj på.




Jeg skal ikke kunne sige om det hjælper. Tilgengæld laver du jo flere
aktiviteter som forhindrer dig at tage ud og handle.

- lægger dig ned (bevæger dig ikke)
- tænker tanker som ikke involverer mad, men kun dig. (hjælper med at
tage dig selv seriøst)
- tager tid til at komme på bedre tanker (de 20 minutter)
- afklæder dig (for at komme i bad)
- tager rent tøj på (for ligesom at mærke, at du starter på en frisk).


Er du villig til at prøve det?

>>
>> Og når du kaster dig over maden, så holder du op med at være ked af det?
>
>
> ja. Så længe jeg spiser.
>

Det er jo så maden vi skal finde en erstatning til.


>>>
>>> Hvad forhindrer _dig_ i at gøre det rigtige
>>>
>>>> Mig!
>>>>
>>
>> start med at tage dig selv seriøs!
>
>
> jeg prøver!
>

Nope. Ikke prøve (det er noget skuespillere gør før premieren).

Du skal leve livet. Der er ingen Auditions, generalprøver eller noget.
Forestillingen er fuld igang. Og du har hovedrollen.



>
> Som tidligere skrevet så er det jo netop blevet bedre efter jeg har lært
> at sige: Skat; jeg har virkelig brug for at du liige lytter til dette
> her og så bare holder om mig bagefter.

ok, den har du fået sat på skinner. Hvis det så ikke forløber helt
efter dine ønsker, så tænk lige på, at din kæreste også skal vænne sig
til den type hjælp.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> Jeg vil foreslå, at du køber hjertesalat. I netto kan man få dem i
> pakker af 3stk.
>
> De holder sig godt i køleskabets grøntsagsskuffe.
>
> Icebergsalat har også en god holdbarhed.
>
>> Derudover aner jeg ikke på forhånd hvor meget overskud (læs: jeg er
>> træt efter en lang dag) jeg har de enkelte dage til at lave mad.
>> Derfor finder jeg det svært at planlægge særligt langt fremaf...
>>
>
> Brug tiden i weekenden til at lave "færdigretter" altså mad du kan fryse
> nu og så i løbet af ugen tage op for at give det en tur i mikrobølgeovnen.

Tak for tippene. Det med salaten vil jeg kigge lidt nærmere på, ligesom
trickene med plade i køleskabet.

Den med færdigretter... Jo, og vi har da også en del. Men vi har ikke
ret meget fryser plads. Derudover er jeg forfærdelig idé forladt og kan
ikke rigtig finde på noget der er lækkert at tø op. Det meste af vores
sunde mad består af salat og kylling...

>> Det aner jeg faktisk ikke hvordan jeg gjorde. Jeg holdt bare op med
>> det. Somme tider er jeg nødt til det alligevel, men jeg er blevet mere
>> standhaftig.
>
>
> Den standhaftighed. Der laver du en eller anden tankerække i dit hoved
> der gør, at du er mere standhaftig.

Hmm... det må jeg prøve at tænke på næste gang det sker. Lige pt. kan
jeg ikke komme på hvad der går gennem mit hoved...

>
[snip]
> Hvilken belønning kan du forestille dig, som er større end fristelsen?

ØØhhh... her på det sidste har jeg haft lyst til at forkæle mig selv med
ansigts behandling og andet i den dur. Det kunne måske du, ihvertfald
når der ikke er lavvande i kassen. Ellers ved jeg ikke liige... En masse
opmærksomhed/ros fra min kæreste når han endelig kommer hjem. Hvis han
har overskud til det...

>
> jeg ved ikke hvordan du kommer hen i supermarkedet, men lad os bare
> sige, at du tager bilen.
> Kan du ikke sige til dig selv, at benzinen er så fandens dyr, at det er
> synd at bruge benzin på det?

Det ligger lige ved siden af!

>
> Næh, man kan sandelig også være sammen med mennesker uden at træne.
>
> Hvad med en fast venindeeftermiddag? Eller at du på vej hjem fra arbejde
> sætter dig i en nærliggende park og bare nyder livet (naturligvis uden
> HariboMatadorMix)

Tjoo... Mine få veninder har desværre ikke altid tid, de har jo også et
liv. Og den med parken... Nu er det jo svært at være alene, men jeg har
ikke prøvet det, så det vil da være med i overvejelserne næste gang...

Du bør så bare være bevidst om, at du ikke erstatter dit
> "madmisbrug" med en omgang netomani.

Tja... I mine øjne bedre indtil videre. Desuden bruger min kæreste 90%
af sin tid hjemme foran computeren, så når jeg også sidder med min
bærbare er det bare en anden måde at hygge sammen end når jeg sidder med
en bog eller ser TV...

Men tak for advarselen

>> Fuck det! Lad mig komme væk! Ting i den dur. Og her på det seneste:
>> Okay, jeg ved godt at jeg trøstespiser nu, men jeg er virkelig ked af
>> det og jeg har lige brug for at glemme den store stygge verden et
>> øjeblik, selvom jeg godt ved det ikke hjælper på lang sigt.
>>
>
> Prøv:
> ------------------------
> Okay, jeg ved godt, at jeg ked af det. Det vil gøre mig endnu mere ked
> af det, at jeg kører ned i Fakta for at købe en pose chips og CocaCola.
> Nu går jeg i seng i 20! minutter og trækker vejret roligt. Jeg vil mærke
> efter hver enkelt kropsdel. Blive bevidst de enkelte muskelgrupper. I
> hele taget mærke mentalt om alt er som det skal være.
> ------------------------
>
> Før du lægger dig i sengen, så læg dyner og hovedpuder over på en stol,
> så du har sengen helt for dig selv.
> Din tur i sengen skal så kun vare i 20 minutter.
> Du har sikkert et nedtællingsur i din mobiltelefon som du kan bruge til
> at indstille tiden.
>
> Efter de 20 minutter, så kan du jo tage et kort bad Og efter badet tage
> noget rent tøj på.
>
> Jeg skal ikke kunne sige om det hjælper. Tilgengæld laver du jo flere
> aktiviteter som forhindrer dig at tage ud og handle.
>
> - lægger dig ned (bevæger dig ikke)
> - tænker tanker som ikke involverer mad, men kun dig. (hjælper med at
> tage dig selv seriøst)
> - tager tid til at komme på bedre tanker (de 20 minutter)
> - afklæder dig (for at komme i bad)
> - tager rent tøj på (for ligesom at mærke, at du starter på en frisk).
>
>
> Er du villig til at prøve det?

JA!!! Fedt, fedt, fedt!!! Det lyder bare som en rigtig god idé. jeg
glæder mig næsten allerede til at prøvet det! Jeg har somme tider prøvet
at smide mig på sengen og jeg har godt kunnet mærke den terapeutiske
virkning af bare at ligge og tænke på den måde. Jeg har så krammet min
dyne (i mangel af kæreste ) men det er vel også ok.

Sikke en fed idé!

---

Inger wrote:

> Tak for tippene. Det med salaten vil jeg kigge lidt nærmere på,
> ligesom trickene med plade i køleskabet.
>
> Den med færdigretter... Jo, og vi har da også en del. Men vi har ikke
> ret meget fryser plads. Derudover er jeg forfærdelig idé forladt og
> kan ikke rigtig finde på noget der er lækkert at tø op. Det meste af
> vores sunde mad består af salat og kylling...


Jeg kan anbefale Gyldendals slankekogebog. Her er der mange gode retter,
også med andet end kylling. Den forklarer også principperne bag et vægttab.
Jeg skal ikke kunne sige om retterne er fryseegnede, men de giver da
inspiration. Du kan låne den på biblioteket.

Gyldendals store slankekogebog / af Bente Nissen Lundsgaard ; fotos: Jesper
Glyrskov
1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 2005. - 432 sider : ill. i farver
ISBN 87-02-02914-6 : ib. : kr. 249,00.

--
Med venlig hilsen

Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

---

Kristine Gazel wrote:
> Inger wrote:
>
>> Tak for tippene. Det med salaten vil jeg kigge lidt nærmere på,
>> ligesom trickene med plade i køleskabet.
>>
>> Den med færdigretter... Jo, og vi har da også en del. Men vi har ikke
>> ret meget fryser plads. Derudover er jeg forfærdelig idé forladt og
>> kan ikke rigtig finde på noget der er lækkert at tø op. Det meste af
>> vores sunde mad består af salat og kylling...
>
>
>
> Jeg kan anbefale Gyldendals slankekogebog. Her er der mange gode retter,
> også med andet end kylling. Den forklarer også principperne bag et
> vægttab. Jeg skal ikke kunne sige om retterne er fryseegnede, men de
> giver da inspiration. Du kan låne den på biblioteket.
>
> Gyldendals store slankekogebog / af Bente Nissen Lundsgaard ; fotos:
> Jesper Glyrskov
> 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Gyldendal, 2005. - 432 sider : ill. i
> farver
> ISBN 87-02-02914-6 : ib. : kr. 249,00.
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Kristine Gazel - http://kristine.gazel.dk/
> Bibliotekar DB; Cand. Scient. Bibl.
> "He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
> of an idiot". - Anonymous, Arabic Proverb.

Tak

---

Carsten Riis wrote:

> Jeg håber så på, at nogen af de spørgsmål jeg stiller giver nogle
> samtaleideer som embedded@frac.dk kan bruge i en samtale med kæresten.

Det håber vi da, jeg vil blot påpege at hvis man vil snakke om et
problem man ønsker løst men problemet er en anden, er det i praksis
svært ikke at lyde som kritikker eller presse. Jeg tror endvidere at
det er noget der gælder i endnu større grad hvis det en mand til
kvinde snak.

"Kom lad os snakke lidt om motivationen til dit vægttab" bliver det
alt for nemt hørt som "Se dog at tabe dig dit fede læs!"

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

Lars Hoffmann skrev den 07-09-2005 14:44:

> "Kom lad os snakke lidt om motivationen til dit vægttab" bliver det
> alt for nemt hørt som "Se dog at tabe dig dit fede læs!"
>

Det kommer helt an på embedded's måde at kommunikere på.

Derfor mit forslag i starten af tråden om at kæresten selv skriver sine
indlæg.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

>Spørg hende, OM hun har lyst til at tabe sig. Har hun lyst, så find frem til
>HVORFOR hun gerne vil tabe sig. Hvad forventer hun at få ud af det.
>Find eksempelvis ud af, om hun vil tabe sig for at OPNÅ noget (nogel
>fordele) eller for at UNDGÅ noget (nogle ulemper). Hvis du ved, om hun
>motiveres af "hen imod" mere end af "væk fra" er du bedre på sporet af, hvad
>der kan motivere hende.
Det lyder som en plan, jeg tror at jeg vil pröve at höre OM hun har
LYST til at fortsätte, näste gang jeg finder et passende tidspunkt...

>Er det HENDES mål at tabe sig - eller er det DIT mål at din kæreste skal tabe sig?
Hun har klaret det med EGEN motivation så langt + den stötte jeg har
evnet.

>>Hvad er det helt konkret, hun opfatter negativt?
>"Kom lad os snakke lidt om motivationen til dit vægttab" bliver det
>alt for nemt hørt som "Se dog at tabe dig dit fede læs!"
Et godt eksempel Jeg mente ikke at der er noget i vejen med hende,
blot at det der kommer ud af munden ofte opfattes anderledes end
meningen med det. Det er helt sikkert lige så meget mig der for
tingene formuleret uheldigt, og det er det jeg gerne vil undgå

>> Det eneste jeg kan komme på lige nu er at jeg kunne spörge (ofte) om
>> der er noget jeg kan göre for at hjälpe med motivationen.
>Næppe. Medmindre hun som udgangspunkt har lyst til at tabe sig - og tabe sig nu.
Du har nok ret. Jeg skal nok pröve OM-tingen overfor först...

---

<embedded@frac.dk> skrev i en meddelelse
news:1126100075.240708.269730@g14g2000cwa.googlegroups.com...

> Hun har klaret det med EGEN motivation så langt + den stötte jeg har
> evnet.

Men lige nu og her... er det da HENDES ønske og mål at tabe sig?

Mvh. Lisbeth

---

Carsten Riis wrote:

> Derfor mit forslag i starten af tråden om at kæresten selv skriver sine
> indlæg.

Havde kæresten selv skrevet her i gruppen var problemet sikkert på
forhånd løst, da det ville vise en motivation som pt mangler.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

---

Lars Hoffmann skrev den 08-09-2005 09:44:

>
> Havde kæresten selv skrevet her i gruppen var problemet sikkert på
> forhånd løst, da det ville vise en motivation som pt mangler.

Man kan da sagtens skrive, hvis ens motivation er væk.
Derudover får man også nedfældet de tanker man tumler med.

samt, at "vi" får adgang til kærestens tankegang uden embedded-filteret.

Sidst men ikke mindst: så er embedded fri for at stå i skudlinjen for
kærestens "kvindeting" (not my words )






--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:

> Man kan da sagtens skrive, hvis ens motivation er væk.

men man gør det sikkert næppe.

---

Lars Hoffmann skrev den 08-09-2005 14:13:
> Carsten Riis wrote:
>
>
>>Man kan da sagtens skrive, hvis ens motivation er væk.
>
>
> men man gør det sikkert næppe.
>

tja, på slankerummet.dk er der en del mennesker der skriver i de
forskellige fora når motivationen er væk.

man kan ikke få hjælp, når man ikke gør opmærksom på hjælp behøvedes.

--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Her i weekenden forsögte jeg så at starte en samtale med min käreste
om det. På den venligeste måde jeg kunne formå spurgte jeg noget i
retning om hun havde LYST til at fortsätte - og svaret var: "Nå,
besluttede du dig lige for at ödelägge den aften?", lidt senere
efterfulgt af: "Jeg vil gerne vente til efter jul", og så strandede
den lissom der...

---

embedded@frac.dk skrev den 13-09-2005 12:13:
> Her i weekenden forsögte jeg så at starte en samtale med min käreste
> om det. På den venligeste måde jeg kunne formå spurgte jeg noget i
> retning om hun havde LYST til at fortsätte - og svaret var: "Nå,
> besluttede du dig lige for at ödelägge den aften?", lidt senere
> efterfulgt af: "Jeg vil gerne vente til efter jul", og så strandede
> den lissom der...
>

Som sagt: Du befinder dig en no-win-situation, hvor uanset hvad du
foretager dig eller netop ikke foretager dig bliver det negativt opfattet.





Endnu engang: Din kæreste må selv kommer her og få råd, så er du "fri
for" at stå og få skideballer for hvad hun får af tips og ideer.


--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

embedded@frac.dk skrev den 13-09-2005 12:13:
> Her i weekenden forsögte jeg så at starte en samtale med min käreste
> om det. På den venligeste måde jeg kunne formå spurgte jeg noget i
> retning om hun havde LYST til at fortsätte - og svaret var: "Nå,
> besluttede du dig lige for at ödelägge den aften?", lidt senere
> efterfulgt af: "Jeg vil gerne vente til efter jul", og så strandede
> den lissom der...
>


Lige for at provokere lidt: Hvad med, at du siger, at du vil stå for
indkøb den næste måned.
Og når du køber ind, så lader du være med at købe noget "snasck". Kun de
gode ting.
Når din kæreste så går i paranoia-tilstand og siger noget iretning af:
"du køber det bare for lave hentydninger", så svarer du med rolig
stemme: Næh, den her mad har jeg lyst til. Hvis du har lyst til at
købe snack og slik, så tager du bare selv afsted.

Hvis hun så tager afsted, så lader du bare være med at spise af den
snack og slik. Tilgengæld laver du agurke-/gulerodsstænger med noget dip
af fromagefrais som du har krydret efter den smag din kæreste kan li.

Så kan hun jo selv vælge. Snack/slik vs. agurke/gulerodsstænger.

Du skal naturligvis ikke virke "hvad sagde jeg"-agtig på noget
tidspunkt. eller på anden måde arrogant. Den mad skal være noget af det
naturligste i verden for dig på højde med vejrtrækning og tandbørstning.



Min erfaring siger mig, at når man opholder sig i et miljø som
understøtter slankeprocessen, så har man lettere ved at finde
motivationen igen.
Der er ingen grund til at vente til jul.
Til jul finder man bare en endnu en undskyldning for at udskyde projektet.



--
mvh Carsten Riis
Red liv! 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
Du ved ikke om du får brug for det

---

Carsten Riis wrote:
> embedded@frac.dk skrev den 13-09-2005 12:13:
>
>> Her i weekenden forsögte jeg så at starte en samtale med min käreste
>> om det. På den venligeste måde jeg kunne formå spurgte jeg noget i
>> retning om hun havde LYST til at fortsätte - og svaret var: "Nå,
>> besluttede du dig lige for at ödelägge den aften?", lidt senere
>> efterfulgt af: "Jeg vil gerne vente til efter jul", og så strandede
>> den lissom der...
>>

Hmm.. Det lyder for mig som om hun har dårlig samvittighed over hun ikke
vil fortsætte. Det er ihvertfald lige præcis sådan jeg ville reagere
hvis jeg havde dårlig samvitighed. Jeg giver Carsten ret i du befinder
dog i en no-win situation.

Jeg tror at min kæreste ville fortælle mig netop det, nu jeg tænker over
det. Han ville sige: "Nå, men fint nok. Men hvis jeg bare lader som
ingenting så er det jo også forkert, ik'? Så uanset hvad jeg gør vil det
jo være forkert." Han ville sige det helt stille og roligt med et
skuldertræk, hvorefter han ville vende sig mod computeren igen. Og jeg
ville sidde med en total dum følelse, for han har jo ret! Og så ville
jeg efter lidt rugen være klar til at tale om det.

Om det vil virke for dig ved jeg ikke, men det kunne jo være...

Og husk så lige at fortælle at du altså elsker hende præcis som hun er

Den med efter jul lyder som en rigtig dårlig undskyldning. For der er jo
ret så lang tid til jul, så det er jo ikke på grund af fristelserne hun
vil vente... Den tror jeg ikke du skal reagere på...

Jeg tænker lige... Kender vi noget til årsagen til hendes overvægt
(udover for megen mad!). Kunne der mon ligge noget psykisk som man skal
ind og have fat i, før motivationen kommer? Måske gør man tingene værre
ved at blive ved med at mase med hende, når hun så tydeligt ikke er klar
til det... Måske et forslag om noget terapi ville falde i bedre jord???

Blot en strø tanke...

>
>
> Lige for at provokere lidt:
[snip]

Det tror jeg vil virke netop sådan: Provokerende af helvede til! Hvis
min kæreste begyndte på det tror jeg *ikke* at jeg ville reagere på den
ønskede måde. Derudover så er det sådan at min kæreste er langt mere
slikken end jeg er, så jeg ville slet ikke tro på ham hvis han kom og
fortalte at "det havde han lyst til"... Nu er det jo ikke sikkkert et
det er på sammen måde hos embedded@frac.dk...

Jeg tror også at det vil være meget svært ikke at være "hvad sagde jeg
agtig". Men embedded@frac.dk ved nok bedst selv hvordan kæresten vil
reagere hvis han prøver det Hvis han tror det vil give pote, så go
go... Ihvertfald kan man jo prøve at undgå de helt store syndere i
dagligdagen...

>
>
>
> Min erfaring siger mig, at når man opholder sig i et miljø som
> understøtter slankeprocessen, så har man lettere ved at finde
> motivationen igen.

Det vil jeg give dig helt ret i. Men hvis hun opfatter det som bare den
mindste smule provokerende, ja så er jeg bange for at det vil have
modsat virkning...

---

embedded@frac.dk wrote:
> Her i weekenden forsögte jeg så at starte en samtale med min käreste
> om det. På den venligeste måde jeg kunne formå spurgte jeg noget i
> retning om hun havde LYST til at fortsätte - og svaret var: "Nå,
> besluttede du dig lige for at ödelägge den aften?", lidt senere
> efterfulgt af: "Jeg vil gerne vente til efter jul", og så strandede
> den lissom der...

Been there, done that.

Du kan IMHO intet gøre ud over at vente til gejsten selv kommer
tilbage og så holde den oppe.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann