/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Tælle kcal og "lidt" spørgsmål
Fra : Faithless


Dato : 15-08-05 19:27

Hej

Jeg er begyndt at tælle kalorier og i den forbindelse har jeg "lidt"
spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med at svare på.(c;

Jeg har fundet nedenstående formel, som skulle beregne hvad man kan indtage
af kcal i løbet af dagen, uden motion.
Jeg er mand på 29 år 190 cm. høj og vejer 106 kg. Vil det sige at jeg kan
indtage 2988 kcal om dagen uden at motionere og uden at tage på? Jeg syntes
at det lyder af meget, er der andre måder at beregne/måle det på?

Kvinder:
18-30 år = 19,44 x kropsvægten i kg + 636
31-60 år = 10,80 x kropsvægten i kg + 1104
over 60 år = 11,76 x kropsvægten i kg + 859
Mænd:
18-30 år = 19,68 x kropsvægten i kg + 902
31-60 år = 15,12 x kropsvægten i kg + 1140
over 60 år = 15,36 x kropsvægten i kg + 76

Når man beregner kcal i de fødevarer man indtager, så er 1 gr. fedt = 9
kcal. Men man siger at man skal ha' et underskud på ca. 7000 kcal for at
tabe sig 1 kg fedt. Altså er 1 gr. krops fedt kun = ca. 7 kcal. Hvordan
hænger det sammen, er det fordi kroppen bruger 2 kcal på at omdanne det 1
gr. fedt til energi?

Hvordan skal kosten sammensættes af fedt, protein, kulhydrat og skal det
måles i gr. pr. kg. kropsvægt eller er det procent af det samlet energi
indtag? Hvordan skal kcal indtaget fordeles over dagen?

Hvor lidt kcal kan man indtage, før det bliver sundhedsskadeligt eller
påvirker stofskiftet negativt? Hvordan hænger det sammen med motion? Hvis
vi feks. siger at minimum indtaget er 1500 kcal og man har spist 2000 kcal,
men man har dyrket motion, så man har brugt 1500 kcal. Skal man så indtage
3000 kcal for ikke at komme under minimums grænsen?

Har i nogle gode bud til morgenmad, uden alt for mange kcal, da jeg ikke kan
undvære min morgen cola 212 kcal?

Jeg kender de 2 programmer KropKostHK og Fatlow, men har valgt selv at lave
et regneark. Men hvis i har nogle links til gode kalorie tabeller, må i
meget gerne poste dem.

Mine tal for 1. uge er:
- Kcal spist: 17660 kcal
- Kcal forbrændt: -20917 kcal
- Kcal forbrændt motion: -6871 kcal (Løber 4 gange og går 2 gange om ugen)

Samlet underskud: -10128 kcal

Vægten er gået fra 106,6 til 105,1, så det ser ud som om beregningerne
hænger meget godt sammen(c;

Nå, mailen blev lidt lang, men jeg håber ikke i er blevet skræmt væk.(c;

Mvh
Thomas



 
 
peet_dk (15-08-2005)
Kommentar
Fra : peet_dk


Dato : 15-08-05 20:29


"Faithless" <no@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4300de62$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Jeg har fundet nedenstående formel, som skulle beregne hvad man kan
> indtage af kcal i løbet af dagen, uden motion.
> Jeg er mand på 29 år 190 cm. høj og vejer 106 kg. Vil det sige at jeg kan
> indtage 2988 kcal om dagen uden at motionere og uden at tage på? Jeg
> syntes at det lyder af meget, er der andre måder at beregne/måle det på?

Det med hvor mange kcal man "må" indtage er teoretisk, og hvis man skal
finde ud af hvor manget man kan indtage skal man selv justere det. Dvs. 2500
også ellers prøve at se om du taber dig af det i løbet en uge. Hvis ikke så
skal du eks. 100 kcal længere ned mv. Men prøv at gå efter den kcal mængde
som du skal lægge på når du er kommet ned på den vægt som er dit mål, og læg
så lidt ekstra kcal på i starten. Som du så let "kan tage ud" af kosten når
du så kommer ned nær dit mål.

> Når man beregner kcal i de fødevarer man indtager, så er 1 gr. fedt = 9
> kcal. Men man siger at man skal ha' et underskud på ca. 7000 kcal for at
> tabe sig 1 kg fedt. Altså er 1 gr. krops fedt kun = ca. 7 kcal. Hvordan
> hænger det sammen, er det fordi kroppen bruger 2 kcal på at omdanne det 1
> gr. fedt til energi?

Uden at jeg ved det ville jeg også skyde på at det er derfor. Kroppen skal
jo bruge noget energi for at omdanne fedt til energi.

> Hvordan skal kosten sammensættes af fedt, protein, kulhydrat og skal det
> måles i gr. pr. kg. kropsvægt eller er det procent af det samlet energi
> indtag? Hvordan skal kcal indtaget fordeles over dagen?

Hvis du styrketræner eller motionstræning kan du godt gå efter 1,5g protein
pr. kg. (nogle siger enda 2g pr. kg!) I det hele taget er det vigtigt at få
nok proteiner, også da de mætter godt. Ud over det så kan du selv styre det,
men prøv at sig max. 30% fedt e.l. (mener det står bag på fødevare
delkationen hvor meget "de" anbefaler?)

> Hvor lidt kcal kan man indtage, før det bliver sundhedsskadeligt eller
> påvirker stofskiftet negativt? Hvordan hænger det sammen med motion? Hvis
> vi feks. siger at minimum indtaget er 1500 kcal og man har spist 2000
> kcal, men man har dyrket motion, så man har brugt 1500 kcal. Skal man så
> indtage 3000 kcal for ikke at komme under minimums grænsen?

Lyt til din krop vil jeg sige (selvom der vist er en grænse for hvor langt
du kan gå ned før kroppen ikke kun forbrænder fedt) Men altså hvis du bliver
svimmel mv. så er det jo tegn på kroppen har brug for mere energi!

> Har i nogle gode bud til morgenmad, uden alt for mange kcal, da jeg ikke
> kan undvære min morgen cola 212 kcal?

Hmm.. morgen cola.... ok.. hvorfor ikke.. Prøv noget fuldkorns knækbrød med
ost. Jeg har tendens til at være sulten resten af dagen hvis "slangen"
bliver fyldt godt på om morgen.

> Jeg kender de 2 programmer KropKostHK og Fatlow, men har valgt selv at
> lave et regneark. Men hvis i har nogle links til gode kalorie tabeller, må
> i meget gerne poste dem.

Kan klart anbefale KropKostHK! Der kan du også selv tilføje madvare. Kender
ikke Fatlow.


> Nå, mailen blev lidt lang, men jeg håber ikke i er blevet skræmt væk.(c;

Håber du kan bruge svaret ;) Held og lykke med tælleriet ;)



Faithless (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Faithless


Dato : 16-08-05 11:09


"peet_dk" <peetdk@rrk.kollegienet.dk> wrote
>
> Kan klart anbefale KropKostHK! Der kan du også selv tilføje madvare.
> Kender ikke Fatlow.
>


Hej Peet_dk

Jeg syntes også KropKostHK er et godt program, men den har ikke de kcal med
man forbrænder i løbet af sin motion. 2/3 dele af mit kcal underskud kommer
fra træning, så det er vigtigt for mig at ha' en samlet oversigt.

Tak for svarene
Thomas



Maria Frederiksen (15-08-2005)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 15-08-05 21:04

> Når man beregner kcal i de fødevarer man indtager, så er 1 gr. fedt = 9
> kcal. Men man siger at man skal ha' et underskud på ca. 7000 kcal for at
> tabe sig 1 kg fedt. Altså er 1 gr. krops fedt kun = ca. 7 kcal. Hvordan
> hænger det sammen, er det fordi kroppen bruger 2 kcal på at omdanne det 1
> gr. fedt til energi?

Nej, det er såmænd mere banalt. Kropsfedt består af andet end ren fedt,
f.eks. lymfevæske. Det betyder at et kg kropsfedt "kun" indeholder ca. 7000
kcal.

> Hvordan skal kosten sammensættes af fedt, protein, kulhydrat og skal det
> måles i gr. pr. kg. kropsvægt eller er det procent af det samlet energi
> indtag? Hvordan skal kcal indtaget fordeles over dagen?

30-50 g fedt, 100-200 g protein og resten kulhydrat.


>
> Hvor lidt kcal kan man indtage, før det bliver sundhedsskadeligt eller
> påvirker stofskiftet negativt?

"Man" siger altid at stofskiftet falder, men jeg har ikke kunnet finde noget
videnskabeligt, der beviser det. Ens stofskifte er en ret konstant
størrelse, men måske hænger det sammen med at hvis kroppen ved at den får
mindre kalorier fra kl 15 til 17, så sparer den hvor den kan for så at
indhente det senere - det kunne også forklare hvorfor man altid kommer til
at hundefryse under en skrap kur.


Mvh Maria



Faithless (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Faithless


Dato : 16-08-05 11:22


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote

Hej Maria

>
> Nej, det er såmænd mere banalt. Kropsfedt består af andet end ren fedt,
> f.eks. lymfevæske. Det betyder at et kg kropsfedt "kun" indeholder ca.
> 7000 kcal.
>

Så blev jeg da lidt klogere(c;

>
> 30-50 g fedt, 100-200 g protein og resten kulhydrat.
>

Det var også nogenlunde det jeg selv regnede med(c;

Tak for svarene
Thomas



Dan (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Dan


Dato : 16-08-05 06:19


> Har i nogle gode bud til morgenmad, uden alt for mange kcal, da jeg ikke
> kan
> undvære min morgen cola 212 kcal?


Hvad med en light-udgave? Jeg synes selv Pepsi Max smager bedre.

Dan



Faithless (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Faithless


Dato : 16-08-05 11:00


"Dan" <noemails@thankyou.com> wrote
>
> Hvad med en light-udgave? Jeg synes selv Pepsi Max smager bedre.
>
Tak for forslaget, men kan ikke lide light sodavand(c;. Jeg hverken kan
eller vil røre ved min morgen cola, da den er vigtig for at jeg kommer godt
i gang med dagen. Nogle ryger andre drikker stærk kaffe, jeg skal bruge mit
sukker og koffein kick(c;

Det var mere alternativer til noget som fylder lidt i maven, men uden de
store mængder kcal. I øjeblikket spiser jeg 2 skiver mangekærne rugbrød med
pålæg ca. 350 kcal.

Mvh
Thomas



Simon Haugaard Peder~ (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Simon Haugaard Peder~


Dato : 16-08-05 17:34

"Faithless" <no@mail.dk> wrote in
news:4300de62$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Jeg er begyndt at tælle kalorier

Rigtig god idé.

> Jeg har fundet nedenstående formel, som skulle beregne hvad man kan
> indtage af kcal i løbet af dagen, uden motion.
> Jeg er mand på 29 år 190 cm. høj og vejer 106 kg. Vil det sige at jeg
> kan indtage 2988 kcal om dagen uden at motionere og uden at tage på?
> Jeg syntes at det lyder af meget, er der andre måder at beregne/måle
> det på?

Der er ingen måde at beregne dit ligevægtsindtag på, det kan man kun
sjusse sig frem til ved at justere på indtaget indtil vægten står stille.

> Hvordan skal kosten sammensættes af fedt, protein, kulhydrat og skal
> det måles i gr. pr. kg. kropsvægt eller er det procent af det samlet
> energi indtag? Hvordan skal kcal indtaget fordeles over dagen?

Der er ikke en bestemt opskrift, men generelt gælder det at
mæthedsfølelsen pr. kcal. er højest for hhv. protein, kulhydrat og til
sidst fedt. Hvis du f.eks kalkulerer med et dagligt indtag på ca.
2000kcal, så er 45/35/20% en god fordeling. Husk dog at fedtet skal være
sunde fedtsyrer f.eks fra fisk, nødder, rapsolie/nutridan/whatever.

> Hvor lidt kcal kan man indtage, før det bliver sundhedsskadeligt eller
> påvirker stofskiftet negativt? Hvordan hænger det sammen med motion?
> Hvis vi feks. siger at minimum indtaget er 1500 kcal og man har spist
> 2000 kcal, men man har dyrket motion, så man har brugt 1500 kcal. Skal
> man så indtage 3000 kcal for ikke at komme under minimums grænsen?

Kcal-underskuddet bør justeres efter hvor overvægtig man er. Er man meget
fed, så kan man sagtens gå efter +1000kcal underskud om dagen og har man
bare 5kg der skal barberes af, så er 500kcal rigeligt. Jo federe man er,
jo mindre effekt har et kcal-underskud på muskelmassen.
Dit underskud kan komme af både motion, nedskæring i energi-indtaget
eller bedst: en kombination.

F.eks ved ligevægtsindtag på 2800kcal og ønsket energi-underskud:
500kcal:
Daglig motion: 250kcal og energiindtag: 2550kcal.

Når du vejer 106kg kan du godt øge kcal-underskuddet til f.eks 750kcal og
så gradvis sænke det indtil du når din ønskevægt.

> Har i nogle gode bud til morgenmad, uden alt for mange kcal, da jeg
> ikke kan undvære min morgen cola 212 kcal?

Havregryn m. mælk og svesker. Lad være med spare på kcal i morgenmaden,
men få en god portion der holder dig mæt i LANG tid. Generelt gælder det
også at jo bedre man bliver til at holde sig til fødeemner der mætter
længe ift. kcal-indhold, jo lettere er det at tabe sig.

> Jeg kender de 2 programmer KropKostHK og Fatlow, men har valgt selv at
> lave et regneark. Men hvis i har nogle links til gode kalorie
> tabeller, må i meget gerne poste dem.

www.foodcomp.dk

Læs evt. tråden "Hjælp jeg har taget på" fra d. 7. aug.

God fornøjelse med at få skåret fedtet af for evigt!

--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen


Faithless (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Faithless


Dato : 16-08-05 20:51


"Simon Haugaard Pedersen" <spam@email.dk> wrote
>
> God fornøjelse med at få skåret fedtet af for evigt!
>
Hej Simon

Tak, og tak for svarene.
Thomas



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408041
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste