| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Sårheling - arvæv Fra : Mette Svangren Gutte~ | 
  Dato :  07-06-05 18:17 |  
  |   
            Hej gruppe
 
 Jeg blev for ca. 3 uger siden bidt af en hund og fik en ret kraftig 
 "punktering" af huden på oversiden af hånden. Der blev ikke revet muskler 
 eller andet over, da jeg heldigvis havde åndsnærvær nok til ikke at rive 
 hånden til mig, men holde den stille til hunden slap.
 Jeg fik ikke syet såret, da man mente det burde holdes åbent for ikke at 
 lukke evt. betændelse inde. Jeg fik desuden en uges penicillinkur.
 
 Men nu, hvor selve såret er helet, er der en "klump" umiddelbart ved siden 
 af, som jeg er lidt i tvivl om bare er arvæv. Den er meget øm, især ved 
 strygende bevægelser hen over hånden (som stoffet, når man putter hånden i 
 lommen) - faktisk er det næsten mere irriterende end selve såret var.
 Lyder det til at være alm. arvæv, og er der nogen erfaring med, hvor længe 
 det forbliver så oversensitivt?
 
 MVH Mette 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           shj (08-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : shj | 
  Dato :  08-06-05 09:35 |  
  |   
            On Tue, 7 Jun 2005 19:16:36 +0200, Mette Svangren Guttesen <svangut@hotmail.com> wrote:
 
 > Jeg blev for ca. 3 uger siden bidt af en hund og fik en ret kraftig 
 > "punktering" af huden på oversiden af hånden.
 
 Det har jeg også prøvet for ca. 7 år siden, dog i håndfladen.
 
 > Men nu, hvor selve såret er helet, er der en "klump" umiddelbart ved siden 
 > af, som jeg er lidt i tvivl om bare er arvæv.
 
 Jeg ved ikke om det er arvæv, men jeg har selv sådan en klump ca.
 1/2 centimeter fra selve arret. Den var rimeligt øm i sin tid,
 men det var overfor tryk, ikke strygende bevægelser. Idag er der
 ingen gener af den slags - dog kan det gør lidt ondt i knuderiet,
 når jeg skal gribe hårdt om noget, f.eks. løfte noget tungt.
 
 Så vidt jeg husker, så gik der nogle måneder inden der var
 (næsten) normal brug af hånden igen. Mit var dybt nok til at jeg
 kunne se senerne i bunden af såret.
 
 Stig
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           G B (08-06-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : G B | 
  Dato :  08-06-05 10:45 |  
  |   
            "Mette Svangren Guttesen" <svangut@hotmail.com> skrev i meddelelsen
 news:42a5d679$0$29578$d40e179e@nntp06.dk.telia.net: 
 
 > selve såret var. Lyder det til at være alm. arvæv, og er der nogen
 > erfaring med, hvor længe det forbliver så oversensitivt?
 
 Det er sandsynligvis et ødem (væskeansamling) - sådan noget kan godt tage 
 tid. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 GB
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |