/ Forside / Interesser / Helbred / Alternativ behandling / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alternativ behandling
#NavnPoint
vaxen 1770
Nordsted1 1430
refi 1349
miritdk 1157
dova 1020
Teil 882
ans 740
katekismus 696
jomfruane 580
10  MuGG3K 570
Katalase
Fra : G B


Dato : 17-05-05 21:21

Et antioxidant enzym, der beskytter cellernes energiproduktion, forlænger
livet hos mus med 20 %. En verdensberømt forsker formoder, at metoden
også kan bruges af mennesker.

Antioxidanter forlænger livet. Hvis man manipulerer med arveanlæggene på
mus, så de danner ekstra meget af det antioxiderende enzym katalase,
lever musene gennemsnitligt 20 % længere.

Samtidig ældes de langsommere, hvilket ses ved en lavere tendens til grå
stær samt mindre alderdoms-svækkelse af hjertemusklen. Noget tilsvarende
kan højst tænkeligt opnås med mennesker, om end manipulation med
menneskers arveanlæg ikke kommer på tale.

Dette er budskabet fra en af sværvægterne i biologisk medicin,
amerikaneren Peter S Rabinovitch, professor i patologi ved University of
Washington. Rabinovitch er berømt for sin andel i udviklingen af den
såkaldte flow cytometri, en teknik til tælling og sortering af celler
efter deres biologiske egenskaber. Flow cytometri bruges hver dag verden
over, når forskere tæller og opsamler f.eks. kræftceller, celler med
særlige genetiske egenskaber m.m.

Enzymet katalase, som budskabet handler om, er en kendt antioxidant. Det
neutraliserer brintoverilte og hindrer derved dannelsen af frie
iltradikaler, som ellers kunne ødelægge cellernes DNA, medføre kræft
eller slå cellerne ihjel.

Rabinovitch og hans team manipulerede med musenes DNA på tre forskellige
måder. Nogle blev sat til at danne mere katalase i cellekernerne, hvor
DNA-et befinder sig. Andre blev manipuleret til at danne mere i cellernes
flydende indre, cytoplasmaet. Endelig blev en tredje gruppe manipuleret
til at danne mere i cellernes mitokondrier, dvs. de mikroskopiske energi-
fabrikker, der svømmer rundt i cytoplasmaet og forvandler ilt og kulstof
til kultveilte og vand – samt energi.

Hvilke mus levede længst? Det gjorde de sidstnævnte! Mens de to første
grupper kun levede en ubetydelighed længere, så kunne beskyttelsen af
mitokondrierne forlænge livet med 20 %.

Beskyt mitokondrierne

Det er en dominerende teori, at ældning hænger sammen med degeneration af
disse mærkelige mikro-organer, som findes i alle celler. Der er
mitokondrier i ægceller, men ikke i sædceller, og både mænd og kvinder
har derfor deres mitokondrier fra deres mor.

Et mitokondrie har sit eget DNA, som sammenlignet med DNA i cellekernen
er ret sårbart over for frie iltradikaler. Desværre danner mitokondrier
selv iltradikaler. Det er en uomgængelig bivirkning ved deres funktion.
Dannelsen tager til i takt med at mitokondrierne ældes, hvilket går ud
over hele cellens maskineri. Det er let at forestille sig, at når
mitokondrierne ældes, ældes cellerne.

Rabinovitch fremhæver, at det nye studie understøtter teorien om, at frie
radikaler forårsager ældning, og at de navnlig dannes i mitokondrierne.
Dette kan i betydelig grad målrette søgningen efter livsforlængende
medicin, hvilket Rabinovitch anbefaler.

En nærliggende mulighed, som han dog ikke omtaler, er allerede til
rådighed, nemlig mineralet Selen. Adskillige undersøgelser, bl.a. af
Rabinovitch selv, har vist, at selen forebygger kræft, og forsøg, der
skal afgøre dette endeligt, er i gang. I selenfattige lande som Danmark,
vil selen-tilskud medføre væsentligt forhøjet produktion af det
antioxiderende enzym glutation-peroxidase (GSHpx).

Det interessante er, at GSHpx neutraliserer brintoverilte på nøjagtigt
samme måde som katalase.

Referencer:
1. Science (DOI 10.1126/science.1106653).
2. Rudolph RE, Vaughan TL, Kristal AR, Blount PL, Levine DS, Galipeau PC,
Prevo LJ, Sanchez CA, Rabinovitch PS, Reid BJ Serum selenium levels in
relation to markers of neoplastic progression among persons with
Barrett's esophagus. J Natl Cancer Inst. 2003 May 21;95(10):750-7.
3. Vitalrådets nyhedsbrev

Links:
www.sciencemag.org
jncicancerspectrum.oupjournals.org
www.iom.dk

--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

 
 
Leon 2100 (17-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 17-05-05 22:39

G B wrote:
> [Snip] En masse...

Hvad er din baggrund?

Mvh. Leon

G B (18-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 18-05-05 18:40

Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
news:d6do4q$lqb$2@news.net.uni-c.dk:

> Hvad er din baggrund?

Min baggrund? Hvorfor? Jeg har 30+ års erfaring med phytoterapi, har
skrevet og oversat en hel del fagbøger og populærvidenskabelige bøger,
jeg holder foredrag og kurser, jeg er uddannet laborant og har arbejdet
inden for medicinalindustrien og sundhedsvæsenet i forskellige
funktioner og er uddannet zoneterapeut med ana/fys/pat på
sygeplejerskeniveau.

Jeg har et tæt kendskab til helsekostbranchen, dog uden tilknytning til
bestemte firmaer.

Desuden læser jeg en hel del om sundhed, og er specielt interesseret i
phytoterapi og orthomolekylær medicin.

Derudover er jeg i gang med en uddannelse som førstehjælpsinstruktør,
som jeg gennemfører i min fritid.

Baggrunden for indlægget kan du se i de henvisninger som er postet i
bunden af indlægget, som iøvrigt ikke skal ses som en evig sandhed, men
en interessant oplysning for denne gruppe.

Hvad er DIN baggrund?

--
http://www.phyton.dk/urter/
Med venlig hilsen
GB

Leon 2100 (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 18-05-05 19:35

G B wrote:

> Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
> news:d6do4q$lqb$2@news.net.uni-c.dk:
>
>
>>Hvad er din baggrund?
>
>
> Min baggrund? Hvorfor? Jeg har 30+ års erfaring med phytoterapi, har
> skrevet og oversat en hel del fagbøger og populærvidenskabelige bøger,
> jeg holder foredrag og kurser, jeg er uddannet laborant og har arbejdet
> inden for medicinalindustrien og sundhedsvæsenet i forskellige
> funktioner og er uddannet zoneterapeut med ana/fys/pat på
> sygeplejerskeniveau.
>
> Jeg har et tæt kendskab til helsekostbranchen, dog uden tilknytning til
> bestemte firmaer.
>
> Desuden læser jeg en hel del om sundhed, og er specielt interesseret i
> phytoterapi og orthomolekylær medicin.
>
> Derudover er jeg i gang med en uddannelse som førstehjælpsinstruktør,
> som jeg gennemfører i min fritid.
>
> Baggrunden for indlægget kan du se i de henvisninger som er postet i
> bunden af indlægget, som iøvrigt ikke skal ses som en evig sandhed, men
> en interessant oplysning for denne gruppe.
>
> Hvad er DIN baggrund?

Det var blot et spørgsmål :)

Men siden du nu spørger, så er jeg stud.polyt med retningsbetegnelsen
bioteknologi

Mvh. Leon

G B (18-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 18-05-05 19:56

Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen news:d6g1ns$7t2$1
@news.net.uni-c.dk:

> Men siden du nu spørger, så er jeg stud.polyt med retningsbetegnelsen
> bioteknologi

Aha, så er vi jo næsten en slags kolleger - jeg har bl.a. arbejdet med
agrobacterium-medieret transformation af plante-callus, SDS-page, immuno-
blotting, ELISA, elektronmikroskopi i forbindelse med plantevira, og har
arbejdet med diagnostik af rubella og hiv på Seruminstituttet.

--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

Josephine (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Josephine


Dato : 18-05-05 22:00

"G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:428b8fa4$0$266$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen news:d6g1ns$7t2$1
> @news.net.uni-c.dk:
>
> > Men siden du nu spørger, så er jeg stud.polyt med retningsbetegnelsen
> > bioteknologi
>
> Aha, så er vi jo næsten en slags kolleger - jeg har bl.a. arbejdet med
> agrobacterium-medieret transformation af plante-callus, SDS-page, immuno-
> blotting, ELISA, elektronmikroskopi i forbindelse med plantevira, og har
> arbejdet med diagnostik af rubella og hiv på Seruminstituttet.

LOL - ok, frem med dem så I kan måle hvis der er længest.



Leon 2100 (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 18-05-05 22:36

Josephine wrote:
> "G B" <nonono@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:428b8fa4$0$266$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen news:d6g1ns$7t2$1
>>@news.net.uni-c.dk:
>>
>>
>>>Men siden du nu spørger, så er jeg stud.polyt med retningsbetegnelsen
>>>bioteknologi
>>
>>Aha, så er vi jo næsten en slags kolleger - jeg har bl.a. arbejdet med
>>agrobacterium-medieret transformation af plante-callus, SDS-page, immuno-
>>blotting, ELISA, elektronmikroskopi i forbindelse med plantevira, og har
>>arbejdet med diagnostik af rubella og hiv på Seruminstituttet.
>
> LOL - ok, frem med dem så I kan måle hvis der er længest.

He he, min er 12"...







....altså skærmen på min bærbare :)

Mvh. Leon

G B (19-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 19-05-05 16:36

"Josephine" <nospam@nospam.tia> skrev i meddelelsen
news:428bacd8$0$229$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> LOL - ok, frem med dem så I kan måle hvis der er længest.

Du misforstår - der er måske en masse fine ord, men Leon arbejder nok med
sagerne på et højere niveau end jeg - jeg er jo ikke akademiker som ham,
men kun tekniker med specialinteresser.

--
Med venlig hilsen
GB

Leon 2100 (18-05-2005)
Kommentar
Fra : Leon 2100


Dato : 18-05-05 22:34

G B wrote:

> Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen news:d6g1ns$7t2$1
> @news.net.uni-c.dk:
>
>
>>Men siden du nu spørger, så er jeg stud.polyt med retningsbetegnelsen
>>bioteknologi
>
>
> Aha, så er vi jo næsten en slags kolleger - jeg har bl.a. arbejdet med
> agrobacterium-medieret transformation af plante-callus, SDS-page, immuno-
> blotting, ELISA, elektronmikroskopi i forbindelse med plantevira, og har
> arbejdet med diagnostik af rubella og hiv på Seruminstituttet.

Jeg har netop afleveret en opgave om: "ILE production in Corynebacterium
glutamicum" med henblik på analyse af muligheder for "metabolic
engineering" og "Classical strain improvement" - Ta' den ;)

Mvh. Leon
Som har 4 skriftlige eksamnier inden for de næste 2 uger... Og som burde
læse i stedet for at skrive i NG :)

G B (19-05-2005)
Kommentar
Fra : G B


Dato : 19-05-05 16:36

Leon 2100 <invalid@nospam.dk> skrev i meddelelsen
news:d6gc74$ae9$1@news.net.uni-c.dk:

> Som har 4 skriftlige eksamnier inden for de næste 2 uger... Og som
> burde læse i stedet for at skrive i NG :)

Held og lykke - og se så at komme i gang med repetitionen!!!

--
"How much easier is self-sacrifice than self-realization." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
GB

Brian Olesen (25-05-2005)
Kommentar
Fra : Brian Olesen


Dato : 25-05-05 22:54

> Mvh. Leon
> Som har 4 skriftlige eksamnier inden for de næste 2 uger... Og som burde
> læse i stedet for at skrive i NG :)

Hej Leon,
Det er flot, når rigtige eksperter bruger deres tid sammen med vi andre
dødelige på at forstå komplicerede processor og sammenhænge, så du gør
alligevel en god gerning ved at skrive og læse med her.
Keep up the good work!

Mvh. Brian



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste