/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Gardners 'mange intelligenser'
Fra : Zeki


Dato : 02-12-04 12:59

Jeg ved ikke om dette har været debatteret før, men da jeg selv er voldsomt
uenig med ham i, at man kan proppe folk i nogle 'intelligenskasser', vil jeg
høre gruppens syn.

Mvh Zeki



 
 
Carsten Jørgensen (02-12-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Jørgensen


Dato : 02-12-04 15:50

Hej Zeki

Gardners intelligensbegreb gør bl.a. op med forestillgen om, at intelligens
kan udtrykkes i et (samlet) tal, nemlig IQ. Gardner mener at man kan være
mere eller mindre intelligent inden for flere uafhængige områder (moduler).

Umiddelbart synes jeg, det stemmer godt overens med mine egne erfaringer -
har bl.a. set personer der var gode kropsligt, men samtidig knap så gode til
matematik.

Jeg tror det er klogt at læse noget af Gardner selv, eller fx Mogens Hansens
bog Intelligens, før man diskuterer hans teorier - da han efterhånden er
udlagt på mange måder

Hilsen

Carsten





Arne H. Wilstrup (02-12-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 02-12-04 23:48


"Carsten Jørgensen" <cjng3_slet@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41af2bb5$0$45569$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej Zeki
>
> Gardners intelligensbegreb gør bl.a. op med forestillgen om, at
> intelligens kan udtrykkes i et (samlet) tal, nemlig IQ. Gardner mener at
> man kan være mere eller mindre intelligent inden for flere uafhængige
> områder (moduler).

Og der går han galt i byen. På den måde kan man inddrage hvad som helst og
dermed bliver begrebet udflydende - men Gardner taler i virkeligheden ikke
om "intelligenser", men om "evner" - som han selv har sagt det, så skyldes
hans valg af intelligensbegrebet mere at han så så sig i stand til at sælge
nogle bøger - havde han skrevet "evner" ville han næppe have vakt særlig
debat og han ville intet have solgt.
Jeg synes man skal passe på som lærer at gribe alt "nyt" fra USA og så
ukritisk bruge løs af det.
Mange lærere tror at når de har læst en af hans bøger, at så kan de håndtere
begrebet for her er endelig noget nyt, de kan forholde sig til og som de kan
genkende. Det falder nemlig meget godt i tråd med hvad vi mener at kunne
genkende hos vores elever. Men det har altså ikke ret meget med intelligens
at gøre.
>
> Umiddelbart synes jeg, det stemmer godt overens med mine egne erfaringer -
> har bl.a. set personer der var gode kropsligt, men samtidig knap så gode
> til matematik.

Psykiateren Strömgren mente også at man kunne se på folks gang, om de var
typisk skizofrene eller led af andre sygdomme og en anden gammel gut af
slagsen talte ligefrem om mennesketyper: letposome, pyknikeren etc.,som
skulle være typiske for visse former for sindssygdomme.
Det er empiriske generaliseringer - i mørket er alle katte grå.
>
> Jeg tror det er klogt at læse noget af Gardner selv, eller fx Mogens
> Hansens
> bog Intelligens, før man diskuterer hans teorier - da han efterhånden er
> udlagt på mange måder

Det er bedre at læse ham selv - gå til kilden (ad fontes) - og se hvad han
har skrevet om sin egen "forskning". Jeg tror du vil blive temmelig
overrasket. Og husk så, at det er ligesom denne adfærdsmodel
"trin-for-trin", der skulle kunne løse alle skolekonflikter i et snuptag -
som mange lærere er vildt begejstrede for - men det er en form for
kulturoverførelse, som i virkeligheden ikke kan finde sted i det omfang, man
tror -netop fordi kulturen er forskellig fra land til land.

Jeg ved ikke hvorfor der er en tendens til hos lærere at tro at nye metoder
i virkeligheden løser alle de problemer vi står over for med et snuptag.
Mange teorier og metoder er da anvendelige i det små, men når forskere har
arbejdet med sådanne tiltag i årevis og forsøgt sig ad den vej, så er det
galimatias at tro at vi så uden videre som lærere på baggrund af læsning af
et par af rapporterne straks kan opnå små mirakler i vores undervisning blot
ved at følge disse anvisninger.

--
ahw




kasper johansson (03-12-2004)
Kommentar
Fra : kasper johansson


Dato : 03-12-04 10:16

det er jo ikek noget "dyb tallerken " i gardners teori ...
det han har "frosøgt" at gøre er at isolere forskellige evner/kompetancer
.... som vi som normalfungerende mennesker besidder ...
og rigtigt han har provokerende valgt begrevet intelligens...

OG han gør også MEGET ud af at skelle intelligens TYPR med det fag den peger
på ...
eks det at have en veludviklet musisk inteligens er ikke det samme som at
være godt til musik ... da musik også og i høj grad handler om matematiske
overblik ...

selv deffinerer gardner hans intelligens type således...

Gardners definition af intelligens:

a.. En intelligens medfører evnen til at løse problemer eller skabe
produkter, som har en virkning i en bestemt kulturel sammenhæng eller et
samfund.
b.. Kun de færdigheder som har universel betydning for menneskeheden
indgår.
c.. En identificerbar kernefunktion eller sæt af funktioner
(F.eks. er en kernefunktion ved musikalsk intelligens følsomhed over for
tonehøjderelationer.)
d.. En intelligens må også kunne indkodes i et symbolsystem - et kulturelt
opfundet betydningssystem, som modtager og bibringer vigtige former for
information
der hvor det går galt er når man bruger gartners teori om MI som et middel
frem for et redskab der kan gøre undervisning og formidlign mere givende...

Kasper Johansson
(stud.mag.pæd) ku.

www.vendepunkt.dk



"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:41af9b9f$0$187$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Carsten Jørgensen" <cjng3_slet@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:41af2bb5$0$45569$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Hej Zeki
>>
>> Gardners intelligensbegreb gør bl.a. op med forestillgen om, at
>> intelligens kan udtrykkes i et (samlet) tal, nemlig IQ. Gardner mener at
>> man kan være mere eller mindre intelligent inden for flere uafhængige
>> områder (moduler).
>
> Og der går han galt i byen. På den måde kan man inddrage hvad som helst og
> dermed bliver begrebet udflydende - men Gardner taler i virkeligheden ikke
> om "intelligenser", men om "evner" - som han selv har sagt det, så skyldes
> hans valg af intelligensbegrebet mere at han så så sig i stand til at
> sælge nogle bøger - havde han skrevet "evner" ville han næppe have vakt
> særlig debat og han ville intet have solgt.
> Jeg synes man skal passe på som lærer at gribe alt "nyt" fra USA og så
> ukritisk bruge løs af det.
> Mange lærere tror at når de har læst en af hans bøger, at så kan de
> håndtere begrebet for her er endelig noget nyt, de kan forholde sig til og
> som de kan genkende. Det falder nemlig meget godt i tråd med hvad vi mener
> at kunne genkende hos vores elever. Men det har altså ikke ret meget med
> intelligens at gøre.
>>
>> Umiddelbart synes jeg, det stemmer godt overens med mine egne
>> erfaringer - har bl.a. set personer der var gode kropsligt, men samtidig
>> knap så gode til matematik.
>
> Psykiateren Strömgren mente også at man kunne se på folks gang, om de var
> typisk skizofrene eller led af andre sygdomme og en anden gammel gut af
> slagsen talte ligefrem om mennesketyper: letposome, pyknikeren etc.,som
> skulle være typiske for visse former for sindssygdomme.
> Det er empiriske generaliseringer - i mørket er alle katte grå.
>>
>> Jeg tror det er klogt at læse noget af Gardner selv, eller fx Mogens
>> Hansens
>> bog Intelligens, før man diskuterer hans teorier - da han efterhånden er
>> udlagt på mange måder
>
> Det er bedre at læse ham selv - gå til kilden (ad fontes) - og se hvad han
> har skrevet om sin egen "forskning". Jeg tror du vil blive temmelig
> overrasket. Og husk så, at det er ligesom denne adfærdsmodel
> "trin-for-trin", der skulle kunne løse alle skolekonflikter i et snuptag -
> som mange lærere er vildt begejstrede for - men det er en form for
> kulturoverførelse, som i virkeligheden ikke kan finde sted i det omfang,
> man tror -netop fordi kulturen er forskellig fra land til land.
>
> Jeg ved ikke hvorfor der er en tendens til hos lærere at tro at nye
> metoder i virkeligheden løser alle de problemer vi står over for med et
> snuptag.
> Mange teorier og metoder er da anvendelige i det små, men når forskere har
> arbejdet med sådanne tiltag i årevis og forsøgt sig ad den vej, så er det
> galimatias at tro at vi så uden videre som lærere på baggrund af læsning
> af et par af rapporterne straks kan opnå små mirakler i vores undervisning
> blot ved at følge disse anvisninger.
>
> --
> ahw
>
>
>



Arne H. Wilstrup (03-12-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 03-12-04 12:05


"kasper johansson" <kasperjohansson@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:41b02ecb$0$81789$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
[...]>
> selv deffinerer gardner hans intelligens type således...
>
> Gardners definition af intelligens:
>
> a.. En intelligens medfører evnen til at løse problemer eller skabe
> produkter, som har en virkning i en bestemt kulturel sammenhæng eller et
> samfund.
> b.. Kun de færdigheder som har universel betydning for menneskeheden
> indgår.
> c.. En identificerbar kernefunktion eller sæt af funktioner
> (F.eks. er en kernefunktion ved musikalsk intelligens følsomhed over for
> tonehøjderelationer.)
> d.. En intelligens må også kunne indkodes i et symbolsystem - et
> kulturelt opfundet betydningssystem, som modtager og bibringer vigtige
> former for information

Knud Illeris har i en anden sammenhæng kritiseret den traditionelle
motivationspsykologi for at være for abstrakt og almen og for at lægge
hovedvægten på at opregne givne behovskategorier (fx Murray, der mener at
personligheden er sammensat af op til 40 behov).

Han skriver blandt andet i "Motivation i skolen" (en gammel sag fra 1978):

"Motivationspsykologien indgår i dag som en betydelig disciplin i den
såkaldte almene psykologi, og det er et karakteristisk og væsentligt træk
ved en sådan fremherskende psykologi, at den beskæftiger sig med mennesket
som sådant -med et eller andet alment, abstrakt, forudsætningsløst
gennemsnitsmenneske, de rikke befinder sig i og er en del af noget bestemt
samfund, ikke har en bestemt personlig og samfundsmæssig historie som har
præget det. Et ahistorisk menneske, som til syvende og sidst slet ikke
eksisterer".

Og ovenstående passer forbavsende godt på intelligensforskningen. De
forskellige intelligensforskere, herunder Gardner, fremsætter definitioner
på hvad intelligens er, som indeholder så forskellige psykiske funktioner
som fx abstrakt tænkning, tilpasning, kombinationsevne, perception,
hukommelse, perceptuel omstrukturering, den totale effektive energi etc. De
diskuterer hvorvidt intelligensen består af 1 eller 120 evner, og hvad disse
evner kan kaldes - den ene opfattelse kan tilsyneladende være så så god som
den anden.
En af grundene til at det er svært at vurdere hvilken af de nævnte
definitioner er de mest korrekte er selvfølgelig, at definitionerne er så
brede og almene at de bliver intetsigende - men også at ingen af
definitionerne er korrekte, eller rettere, at det er helt forkert at ville
definere intelligens på denne måde. Intelligens opfattes som en frit i
luften svævende størrelse, et alment, abstrakt begreb, uden tilknytning til
konkrete menneskers livsbetingelser og virksomhed.
Det har været mange intelligensforskeres ambition at beskrive og måle "den
rene intelligens", dvs. at finde frem til en intelligens frigjort fra
læring, undervisning, uddannelse, kultur og samfundsmæssige påvirkninger på
tværs af kulturer og forskellige samfundsformer.

Også professor Lise Østergaard har beskrevet og kritiseret denne praksis ved
at ironisere over at man forsøger at skabe en såkaldt "kulturfri
intelligens".
Hun skriver blandt andet at jo mere man forsøger at gøre intelligenstest
"kulturfri", jo mere indholdsløs og dermed meningsløs bliver den. Hun
fremhæver at det vi kalder intelligens i virkeligheden er individets svar på
multiple kulturpåvirkninger og at den såkaldte kulturfrie intelligens i
hvert fald ikke findes på et psykologisk plan.

Hvis du så følger intelligensudviklingen historisk, vil du kunne se, at man
i høj grad har fokuseret på det kapitalistiske samfunds behov for at sortere
arbejdskraft, et behov for at kunne udskille mindre egnede personer fra
mere egnede personer til uddannelse i forskellig grad: militæret og erhverv.

Det var således Binet der i 1904 af det franske ministerium blev opfordret
til at udarbejde metoder, der kunne udskille børn, som ikke kunne følge med
i den almindelige undervisning - denne såkaldte Binet-test blev hurtigt
oversat til mange forskellige sprog og udviddet til også at omfatte voksne.
Binet arbejdede med begrebet intelligensalder. Stern fandt på at dividere
intelligensalderen med levealderen og Terman fandt på a gange den fundne
kvotient med 100, så man undgik decimaler, hvorefter vi fik
intelligensbegrebet: intelligensalder x 100 divideret med levealder.

I USA blev det til en ren teknologi, hvor man især benyttede det inden for
uddannelse og militær - The Bell Curve var et af disse projekter, som gik ud
på at påvise at negere og folk, der ikke var "racerene" hvide, var dårligere
begavet end andre.

Vi kan sige meget om intelligensbegrebet og forskningen, blandt andet at
intelligenstestningen kom før intelligensbegrebet og det har været umådelig
vanskeligt at opstille et teoretisk intelligensbegreb som har kunnet
begrundes i helhedsopfattelsen af mennesket smat et begreb, som har kunnet
forklare, hvorfor intelligensforskelle opstår. Det har gjort at videnskaben
ensidig har været praktisk begrundet.

Intellligens er i midlertid ikke en statisk størrelse, men er konstant under
udvikling og jeg kan sammenfatte det til følgende, hvor man bestemmer
intelligensen som en egenskab ved personligheden, der har et biologisk
grundlag, som resulterer i /er et resultat af menneskets samfundsmæssige
virksomhed som et resultat af en udvikling som medfører en mere korrekt
erkendelse.

Howard Gardners teori bygger på to fundamentale principper: 1) at
intelligens ikke er en enhed, men bedst beskrives som mange intelligenser,
som 2) er uafhængige af hinanden, selv om de interagerer. For at beskrive en
menneskelig færdighed eller evne som en intelligens opstiller Gardner
forskellige kriterier, herunder at deres uafhængighed kan vises
neuropsykologisk og psykometrisk


Per Fibæk Laursen har fremkommet med en kritik af begrebet, idet han siger
at intelligenserne ikke er uafhængige af hinanden, sådan som det er hævdet
af Gardner.. Det logisk-matematiske og det sproglige følges til en vis grad
ad som det fremgår af de traditionelle intelligenstests.
Havde Gardner ret, ville det betyde at der slet ikke ville være denne
afhængighed.

At redegøre for hele intelligensforskningen vil imidlertid være for
omfattende til denne nyhedsgruppe.


> der hvor det går galt er når man bruger gartners teori om MI som et middel
> frem for et redskab der kan gøre undervisning og formidlign mere
> givende...

Det er jeg ikke så sikker på at du har ret i. Hvori består din adskillelse
mellem middel og redskab: for at opnå noget med eleverne og sikre at de selv
opnår noget med undervisningen, anvendes der redskaber. Så kan man diskutere
redskabernes betydning, men problemet er imidlertid dette at den opfattelse
vil tendere til at blive en statisk måde at læse problematikken på.
Da Gardner altså ikke beskæftiger sig med intelligens i sin teori om MI, men
snarere taler om kompetencer/evner, så er denne søgen efter redskaber og
dermed metoder til at undervise, en måde at undgå at tage udgangspunkt i
den enkelte elevs kompentencer. Man har redskaberne til at sko en hest, men
ikke udviklet noget, der også kan sko andre klovdyr -så man benytter her de
samme redskaber.
Nej, forholdet må betragtes dialektisk, hvorunder kulturhistorien indgår som
et væsentligt element i menneskets udvikling.

Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.





kasper johansson (03-12-2004)
Kommentar
Fra : kasper johansson


Dato : 03-12-04 14:22

......Hvori består din adskillelse mellem middel og redskab: ......
for mig er der stor forskel på middel og redskab...
det er

.......Da Gardner altså ikke beskæftiger sig med intelligens i sin teori om
MI, men
snarere taler om kompetencer/evner......
Gardner beskæftiger sig ikke med intelligens i traditionel forstand. det er
jo netop en af hans mål... men han beskæftiger sig da i allerhøjeste grad
med intelligens (som det er deffineret, i hans publikationer) ... problemt
opstår når "håndværkerne" hævder at gardner har lavet et metode til at
undervise i eller ud fra...
det er jo netop IKKE det Gardner har gjort eller forsøgt gjort.
at der er mange der har gjort hans metateori til det, kan man vel næppe
beskylde ham selv for.

Gartners teori om MI er jo opstået i hans egen interesse som kognitions
psykolog. altså rent hjernemæssigt.
han har taget udganspunkt i hvordan hjerne fungerer, taget en masse der er
blevet hjerneskadet og undersøgt hvor i hjernen de er skadet.
brugt informationen til at "gå baglængs" og fundet ud af at der er grupper
(nærmest gestalter) der kan klumpes sammen...
og så har han (eller hans medarbejder) undersøgt flere og flere og den vej
udvikledes metateorien om de mange inetlligenser...
og ja det minder OM evner / færdigheder...
men ER intelligenstyper som Gardner selv har deffineret...

Kasper JOhansson
(stud.mag.pæd)



"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:41b047c6$0$177$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "kasper johansson" <kasperjohansson@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:41b02ecb$0$81789$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> [...]>
>> selv deffinerer gardner hans intelligens type således...
>>
>> Gardners definition af intelligens:
>>
>> a.. En intelligens medfører evnen til at løse problemer eller skabe
>> produkter, som har en virkning i en bestemt kulturel sammenhæng eller et
>> samfund.
>> b.. Kun de færdigheder som har universel betydning for menneskeheden
>> indgår.
>> c.. En identificerbar kernefunktion eller sæt af funktioner
>> (F.eks. er en kernefunktion ved musikalsk intelligens følsomhed over for
>> tonehøjderelationer.)
>> d.. En intelligens må også kunne indkodes i et symbolsystem - et
>> kulturelt opfundet betydningssystem, som modtager og bibringer vigtige
>> former for information
>
> Knud Illeris har i en anden sammenhæng kritiseret den traditionelle
> motivationspsykologi for at være for abstrakt og almen og for at lægge
> hovedvægten på at opregne givne behovskategorier (fx Murray, der mener at
> personligheden er sammensat af op til 40 behov).
>
> Han skriver blandt andet i "Motivation i skolen" (en gammel sag fra 1978):
>
> "Motivationspsykologien indgår i dag som en betydelig disciplin i den
> såkaldte almene psykologi, og det er et karakteristisk og væsentligt træk
> ved en sådan fremherskende psykologi, at den beskæftiger sig med mennesket
> som sådant -med et eller andet alment, abstrakt, forudsætningsløst
> gennemsnitsmenneske, de rikke befinder sig i og er en del af noget bestemt
> samfund, ikke har en bestemt personlig og samfundsmæssig historie som har
> præget det. Et ahistorisk menneske, som til syvende og sidst slet ikke
> eksisterer".
>
> Og ovenstående passer forbavsende godt på intelligensforskningen. De
> forskellige intelligensforskere, herunder Gardner, fremsætter definitioner
> på hvad intelligens er, som indeholder så forskellige psykiske funktioner
> som fx abstrakt tænkning, tilpasning, kombinationsevne, perception,
> hukommelse, perceptuel omstrukturering, den totale effektive energi etc.
> De diskuterer hvorvidt intelligensen består af 1 eller 120 evner, og hvad
> disse evner kan kaldes - den ene opfattelse kan tilsyneladende være så så
> god som den anden.
> En af grundene til at det er svært at vurdere hvilken af de nævnte
> definitioner er de mest korrekte er selvfølgelig, at definitionerne er så
> brede og almene at de bliver intetsigende - men også at ingen af
> definitionerne er korrekte, eller rettere, at det er helt forkert at ville
> definere intelligens på denne måde. Intelligens opfattes som en frit i
> luften svævende størrelse, et alment, abstrakt begreb, uden tilknytning
> til konkrete menneskers livsbetingelser og virksomhed.
> Det har været mange intelligensforskeres ambition at beskrive og måle "den
> rene intelligens", dvs. at finde frem til en intelligens frigjort fra
> læring, undervisning, uddannelse, kultur og samfundsmæssige påvirkninger
> på tværs af kulturer og forskellige samfundsformer.
>
> Også professor Lise Østergaard har beskrevet og kritiseret denne praksis
> ved at ironisere over at man forsøger at skabe en såkaldt "kulturfri
> intelligens".
> Hun skriver blandt andet at jo mere man forsøger at gøre intelligenstest
> "kulturfri", jo mere indholdsløs og dermed meningsløs bliver den. Hun
> fremhæver at det vi kalder intelligens i virkeligheden er individets svar
> på multiple kulturpåvirkninger og at den såkaldte kulturfrie intelligens i
> hvert fald ikke findes på et psykologisk plan.
>
> Hvis du så følger intelligensudviklingen historisk, vil du kunne se, at
> man i høj grad har fokuseret på det kapitalistiske samfunds behov for at
> sortere arbejdskraft, et behov for at kunne udskille mindre egnede
> personer fra mere egnede personer til uddannelse i forskellig grad:
> militæret og erhverv.
>
> Det var således Binet der i 1904 af det franske ministerium blev opfordret
> til at udarbejde metoder, der kunne udskille børn, som ikke kunne følge
> med i den almindelige undervisning - denne såkaldte Binet-test blev
> hurtigt oversat til mange forskellige sprog og udviddet til også at
> omfatte voksne.
> Binet arbejdede med begrebet intelligensalder. Stern fandt på at dividere
> intelligensalderen med levealderen og Terman fandt på a gange den fundne
> kvotient med 100, så man undgik decimaler, hvorefter vi fik
> intelligensbegrebet: intelligensalder x 100 divideret med levealder.
>
> I USA blev det til en ren teknologi, hvor man især benyttede det inden for
> uddannelse og militær - The Bell Curve var et af disse projekter, som gik
> ud på at påvise at negere og folk, der ikke var "racerene" hvide, var
> dårligere begavet end andre.
>
> Vi kan sige meget om intelligensbegrebet og forskningen, blandt andet at
> intelligenstestningen kom før intelligensbegrebet og det har været
> umådelig vanskeligt at opstille et teoretisk intelligensbegreb som har
> kunnet begrundes i helhedsopfattelsen af mennesket smat et begreb, som har
> kunnet forklare, hvorfor intelligensforskelle opstår. Det har gjort at
> videnskaben ensidig har været praktisk begrundet.
>
> Intellligens er i midlertid ikke en statisk størrelse, men er konstant
> under udvikling og jeg kan sammenfatte det til følgende, hvor man
> bestemmer intelligensen som en egenskab ved personligheden, der har et
> biologisk grundlag, som resulterer i /er et resultat af menneskets
> samfundsmæssige virksomhed som et resultat af en udvikling som medfører en
> mere korrekt erkendelse.
>
> Howard Gardners teori bygger på to fundamentale principper: 1) at
> intelligens ikke er en enhed, men bedst beskrives som mange intelligenser,
> som 2) er uafhængige af hinanden, selv om de interagerer. For at beskrive
> en menneskelig færdighed eller evne som en intelligens opstiller Gardner
> forskellige kriterier, herunder at deres uafhængighed kan vises
> neuropsykologisk og psykometrisk
>
>
> Per Fibæk Laursen har fremkommet med en kritik af begrebet, idet han siger
> at intelligenserne ikke er uafhængige af hinanden, sådan som det er hævdet
> af Gardner.. Det logisk-matematiske og det sproglige følges til en vis
> grad ad som det fremgår af de traditionelle intelligenstests.
> Havde Gardner ret, ville det betyde at der slet ikke ville være denne
> afhængighed.
>
> At redegøre for hele intelligensforskningen vil imidlertid være for
> omfattende til denne nyhedsgruppe.
>
>
>> der hvor det går galt er når man bruger gartners teori om MI som et
>> middel frem for et redskab der kan gøre undervisning og formidlign mere
>> givende...
>
> Det er jeg ikke så sikker på at du har ret i. Hvori består din adskillelse
> mellem middel og redskab: for at opnå noget med eleverne og sikre at de
> selv opnår noget med undervisningen, anvendes der redskaber. Så kan man
> diskutere redskabernes betydning, men problemet er imidlertid dette at den
> opfattelse vil tendere til at blive en statisk måde at læse problematikken
> på.
> Da Gardner altså ikke beskæftiger sig med intelligens i sin teori om MI,
> men snarere taler om kompetencer/evner, så er denne søgen efter redskaber
> og dermed metoder til at undervise, en måde at undgå at tage udgangspunkt
> i den enkelte elevs kompentencer. Man har redskaberne til at sko en hest,
> men ikke udviklet noget, der også kan sko andre klovdyr -så man benytter
> her de samme redskaber.
> Nej, forholdet må betragtes dialektisk, hvorunder kulturhistorien indgår
> som et væsentligt element i menneskets udvikling.
>
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer, cand.pæd.pæd.
>
>
>
>



Arne H. Wilstrup (03-12-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 03-12-04 16:41


"kasper johansson" <kasperjohansson@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:41b06876$0$81780$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> .....Hvori består din adskillelse mellem middel og redskab: ......
> for mig er der stor forskel på middel og redskab...
> det er
>
> ......Da Gardner altså ikke beskæftiger sig med intelligens i sin teori om
> MI, men
> snarere taler om kompetencer/evner......


> Gardner beskæftiger sig ikke med intelligens i traditionel forstand. det
> er jo netop en af hans mål... men han beskæftiger sig da i allerhøjeste
> grad med intelligens (som det er deffineret, i hans publikationer) ...

Han beskæftiger sig IKKE med intelligens i hans teori om de mange
intelligenser - han indrømmer det endda selv. Der er IKKE tale om
intelligenser men om kompetencer -og hvis der var tale om intelligenser, så
er det noget værre sludder, for nu at sige det lidt skarpt- for så er de 9
intelligenser, der nu er kommet frem, jo netop hvad jeg har beskrevet før:
en masse forskellige egenskaber, som kan nå et vilkårligt antal, hvorefter
begrebet til sidst er udflydende.

problemt opstår når "håndværkerne" hævder at gardner har lavet et metode til
at undervise i eller ud fra... det er jo netop IKKE det Gardner har gjort
eller forsøgt gjort.

Det har jeg ikke hævdet.

> at der er mange der har gjort hans metateori til det, kan man vel næppe
> beskylde ham selv for.

jf. ovenover.
>
> Gartners teori om MI er jo opstået i hans egen interesse som
> kognitionspsykolog. altså rent hjernemæssigt.
> Han har taget udganspunkt i hvordan hjerne fungerer, taget en masse der er
> blevet hjerneskadet og undersøgt hvor i hjernen de er skadet. Brugt
> informationen til at "gå baglængs" og fundet ud af at der er grupper
> (nærmest gestalter) der kan klumpes sammen...
og så har han (eller hans medarbejder) undersøgt flere og flere og den vej
udvikledes metateorien om de mange inetlligenser...
> og ja det minder OM evner / færdigheder...
> men ER intelligenstyper som Gardner selv har deffineret...

Forkert - du bør nok checke dine kilder bedre - der er IKKE tale om
intelligenser eller intelligenstyper, men alene om kompetencer. Og det er
IKKE noget nyt, han har fundet frem til - prøv at læse mine kilder, jeg gav
dig. Det er forsøgt før, men det hele strander på at begrebet er upræcist
defineret og enigheden om det er ikke-eksisterende.

Gardner siger selv om sin teori:

"Had I simply noted that human beings possess different talents, this claim
would have been uncontroversial - and my book would have gone unnoticed"
(Gardner, 1993, p. XI)

Han indrømmer at med sit intelligensbegreb kan intelligenserne stige
ubegrænset - men han forsvarer sig med at syv er praktisk -

Hans bedste bidrag er at han understreger at folk er forskellige, men det er
såmænd ingen nyhed.

Jeg har selv i en debat om Gardner skrevet følgende som jeg gerne gentager:

"Problemet er at når man i skolen anvender teorien (som de færreste har
forstået), så risikerer man at forsøge at udvikle et eksisterende talent hos
et barn, hvorimod de øvrige bliver negligeret. Det bliver let til en slags
reform-pædagogik i sin mest udvandede art: frit valg på alle hylder -du skal
bare finde det, du er bedst til - så skidt være med resten.
Gør kun, hvad du har lyst til - lær det, du har interesse for etc. En
konsekvensløs pædagogik, der bestemt ikke fremmer ansvarlighed eller en
undervisning der "udvikler. Tværtimod kan man sige, at den afvikler."

--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.



Anders Wegge Jakobse~ (03-12-2004)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 03-12-04 20:32

"Zeki" == Zeki <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> writes:

> Jeg ved ikke om dette har været debatteret før, men da jeg selv er
> voldsomt uenig med ham i, at man kan proppe folk i nogle
> 'intelligenskasser', vil jeg høre gruppens syn.

Er det ham med de 7 intelligenser?

--
/Wegge <http://wiki.wegge.dk>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis

Arne H. Wilstrup (04-12-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 04-12-04 11:59


"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3fz2nmb4l.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Zeki" == Zeki <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> writes:
>
>> Jeg ved ikke om dette har været debatteret før, men da jeg selv er
>> voldsomt uenig med ham i, at man kan proppe folk i nogle
>> 'intelligenskasser', vil jeg høre gruppens syn.
>
> Er det ham med de 7 intelligenser?

ja!
--
ahw



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408047
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste