/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
SiS - synopsis om lektier i folkeskolen
Fra : sujensen


Dato : 31-10-04 18:37

Hej!
Vi er 4 meritstuderende fra Blaagaard Seminarium, der skal skrive en
synopsis i SiS. Vi har valgt emnet: LEKTIER.
"Har lektier stadigvæk deres berettigelse i den moderne
folkeskole eller er de et levn fra fortiden?"

Er der mon nogle venlige sjæle, der har en gammel opgave liggende, som
kunne være til lidt inspiration for os i denne sammenhæng?

Af litteratur må Niels Egelund ("Udfordringer for skolen") og Ove
Korsgaard ("Kundskabskapløbet") være oplagt, men vi er lidt i tvivl om
anvendelige teoretikere. Måske Giddens
- men hvordan?

Vi ville være fantastisk glade for lidt hjælp.

På forhånd tusind tak til den, der gider.

Mange venlige hilsener fra "Lektiegruppen"

 
 
Arne H. Wilstrup (31-10-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 31-10-04 22:23


"sujensen" <sujensen@web.de> skrev i en meddelelse
news:46a49170.0410310937.5b269bf9@posting.google.com...
> Hej!
> Vi er 4 meritstuderende fra Blaagaard Seminarium, der skal skrive en
> synopsis i SiS. Vi har valgt emnet: LEKTIER.
> "Har lektier stadigvæk deres berettigelse i den moderne
> folkeskole eller er de et levn fra fortiden?"
>
> Er der mon nogle venlige sjæle, der har en gammel opgave liggende, som
> kunne være til lidt inspiration for os i denne sammenhæng?
>
> Af litteratur må Niels Egelund ("Udfordringer for skolen") og Ove
> Korsgaard ("Kundskabskapløbet") være oplagt, men vi er lidt i tvivl om
> anvendelige teoretikere. Måske Giddens
> - men hvordan?
>
> Vi ville være fantastisk glade for lidt hjælp.
>
> På forhånd tusind tak til den, der gider.

Man kan have mange forbehold over for lektier i folkeskolen - men et par
hints: læs skoleloven omkring elevernes pligt til at deltage i
undervisningen, forældrenes pligt til ikke at lægge hindringer i vejen for
elevernes deltagelse i undervisningen, begreber som "ansvar for egen
læring" - og så forsøg at skelne mellem "lektier" og de begreber, det
knytter an til og så "hjemmearbejde" - ligesom lektier er et forældet begreb
på mange områder i folkeskolen, hænger ordet stadigvæk ved - akkurat som
traditionen med at kalde en afgangsprøve for en "eksamen".

Altså: sørg for at have definitionerne i orden, afgrænse dem og måske tage
en afstikker til folkeskoleloven om elevernes pligter og rettigheder.

Bent-Nabe Nielsen har skrevet nogle bøger om karakterer og pædagogik - om at
være forpligtet til og forpligtet på -
Blot som en indledning.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.



Zeki (04-11-2004)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 04-11-04 21:30

> Man kan have mange forbehold over for lektier i folkeskolen - men et par
> hints: læs skoleloven omkring elevernes pligt til at deltage i
> undervisningen, forældrenes pligt til ikke at lægge hindringer i vejen for
> elevernes deltagelse i undervisningen, begreber som "ansvar for egen
> læring" (...)

Hmm... der er vel i realiteten tale om "medansvar" og ikke "ansvar."

Mht lektier har jeg ingen "opgaver" liggende, men dog en kommentar:

Ja, jeg mener at lektier stadig har sin berettigelse, så længe
lektionsantallet generelt ikke er blevet udvidet. Kunsten ligger i at få
eleverne (især på de lavere trin) til at interesse sig for deres lektier. I
udskolingen, hvor det i højere grad ikke behøver at være lystbetonet at lave
lektier, er lektier, grundet den større fokusering på faglighed, i de fleste
tilfælde strengt nødvendigt.

Mvh Zeki




Arne H. Wilstrup (04-11-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 04-11-04 23:09


"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:Jkwid.62404$Vf.3059491@news000.worldonline.dk...
>> Man kan have mange forbehold over for lektier i folkeskolen - men et par
>> hints: læs skoleloven omkring elevernes pligt til at deltage i
>> undervisningen, forældrenes pligt til ikke at lægge hindringer i vejen
>> for
>> elevernes deltagelse i undervisningen, begreber som "ansvar for egen
>> læring" (...)
>
> Hmm... der er vel i realiteten tale om "medansvar" og ikke "ansvar."

næ, egentlig ikke -det giver ikke nogen mening at sige at du har medansvar
for egen læring, da læring netop er noget, du er eneansvarlig for: ingen
andre kan tage ansvaret for hvad du lærer, de kan tage ansvaret for
undervisningen, men ikke læringen. Der ligger jo netop i dette begreb at det
er noget individuelt, en slags bearbejdning af omverdenens indtryk, som
bliver kombineret med den forforståelse du har. Ingen andre kan lære for
dig, men du kan lære dig noget. Og ´læring er ikke blot det at lære sig
noget, da det er en udvendig form for læring, men at lære sig noget i aktiv
medleven med stoffet og med et formål, en hensigt.


Så det er ansvar for EGEN læring - men medansvar for andres.
>
> Mht lektier har jeg ingen "opgaver" liggende, men dog en kommentar:
>
> Ja, jeg mener at lektier stadig har sin berettigelse, så længe
> lektionsantallet generelt ikke er blevet udvidet. Kunsten ligger i at få
> eleverne (især på de lavere trin) til at interesse sig for deres lektier.
> I
> udskolingen, hvor det i højere grad ikke behøver at være lystbetonet at
> lave
> lektier, er lektier, grundet den større fokusering på faglighed, i de
> fleste
> tilfælde strengt nødvendigt.

Det er ansvarsforflygtelse - i princippet går eleverne i skole for at lære
det, de skal - lektier er så forbeholdt den "træning" de ikke kan få i
skolen, selvom det er at foretrække.

Her pålægger man eleverne at forberede sig med det eksplicitte formål at
gentage hele baduljen næste lektion i klassen.

Med andre ord er lektier ikke noget der lægger op til fordybelse og
refleksion, hvorimod hjemmearbejde gør.

Når jeg forlanger at mine afgangselever i 9.klasse laver "lektier" så
skyldes det at jeg ved at man i skolekulturen hæger om det begreb og fordi
jeg ved at jeg ikke får tid til at gennemgå alt det, de formodes at lære.

Jeg får ikke timer til at sikre at de faktisk foretager fordybelser og
refleksion over stofindholdet, som samfundet finder væsentligt.

Jeg overgiver altså ansvaret til dem selv og deres forældre og må så se
stort på om de overhovedet har mulighederne hjemme til den vigtige
fordybelse.

Når jeg kræver lektier, så ved jeg at forældrene er klare over at der sker
noget i skolen, for det virker mistænkeligt på mange forældre at deres børn
ikke "har noget for" - akkurat som det virker mistænkeligt at de ikke har
bøger.
Bøger er for de fleste = at lære noget.

Da jeg ikke kan overkomme at lege revolutionær i skoleverdenen eller tror
ret meget på at jeg kan ændre ret meget, uden at få både forældre,
skoleinspektør og myndigheder på nakken, så giver jeg køb på nogle af de
principper jeg har for at overleve.

Jeg kunne kalde det at være pragmatisk, men det ville jo egentlig være
usandt: jeg beder mine elever om at lave lektier, at forberede sig, fordi
forældrene ellers ikke får tillid til at deres børn lærer noget -og da min
skoleverden kan være meget belastende (har flere klasser med en række
elever, der egentlig er fejlplaceret på skolen, men som af uransagelige
grunde (læs: politisk-økonomiske) skal rummes i folkeskolen uanset
konsekvenserne,) så orker jeg ikke også at tage hensyn til mange af de
principper, jeg ellers forfægter og mener er de rigtige.

Det kan du så sige er at gå på et kæmpe kompromis med idealerne, men
erfaringen har lært mig, at det kan koste en livet eller jobbet, hvis man i
alt for stort omfang vil forsøge at spille "Vorherre", så det undlader jeg,
hvilket ikke er det samme som at sige, at jeg er enig i alt hvad der foregår
i skoleverdenen.

Lektier er for skolen, hjemmearbejde er for eleven - så enkelt kan det vist
siges. Jeg forlanger lektier fordi jeg så ved at jeg har min ryg fri: jeg
kan derpå understrege elevens ansvar for egen læring uden at jeg på nogen
måde bliver udsat for kritik fra forældre eller ledelse, der ikke vil
acceptere at undervisning og læring ikke nødvendigvis er en parallelt
forløbende proces -

Du kender sikkert tesen: Børn tager ikke skade af at få et par på hovedet på
rette tid og sted.

Det er en umulig argumentation, eftersom man først skal definere hvad man
mener med skade og derefter være klar over hvordan man måler
skadevirkningerne af netop den vold, man udøver på et barn, mange år efter.
Ting tager tid - så selvom man kan mene at det er skadeligt at slå børn, så
vil man ikke altid kunne dokumentere denne skadevirkning fordi der er så
mange andre faktorer der spiller ind.

På samme måde er det yderst vanskeligt at forklare forældre, at hvis
børnene ikke får lektier for, så er det det ikke det samme som at de ikke
lærer noget. Mange forældre opfatter det som en parallel proces at når man
har lektier og har lavet dem, så har man lært stoffet. AT det ikke er sådan,
ved enhver skolelærer, men den almindelige tradition og så en tilpas sløvhed
fra lærerside til at ændre på tingene (fordi vi har nok at forholde os til i
dagligdagen),gør at tingene forandrer sig meget langsomt.

Og når man så bebrejder skolelærerne det forhold, så reagerer vi med rette
mod dette, fordi vi ved at vi i forvejen bliver utrolig presset på jobbet
til alle mulige og umulige opgaver, hvor der hverken følger ressourcer eller
penge med.

Men det er jo lettere og mere synligt at skyde på lærerne fremfor på
politikerne. Og klager vi, så får vi enten politikerne på nakken (vi har jo
set hvordan en kritisk inspektør har imødegået en kommunalpolitiker i en
offentlig debat og er blevet fyret for det) eller vi får at vide, at vi
klager altid og at vi har verdens dyreste skolesystem, at vi ikke laver nok
,at eleverne ikke bliver dygtige nok på grund af vores inkompetence etc. Så
det gamle kneb med at føre krigen over i fjendens lejr, er stadig velkendt
og virksomt.


Da mange børn kun forstår begrebet lektier som noget de skal foretage sig
for skolens skyld, noget som hindrer dem i at "spille computer", "se tv"
eller hænge ud med vennerne, så nytter det ikke ret meget at indføre et nyt
begreb "hjemmearbejde" uden at man får forældrenes opbakning til dette,
idet det netop kræver at disse forældre hjælper deres børn -ikke med at lave
"lektier" men med at lære dem at tænke selvstændigt, at reflektere over
tingene.

Jeg har elever, der ikke kan forstå at de får 03 i et fag, når de nu "har"
været flittige og lavet lektier - men desværre ikke kan huske, hvad de har
læst. De tror at det er nok blot at "læse på det" - og ikke også at forholde
sig til det, de har læst. Det gælder også i fremmedsprogene, hvor de tror at
det hele kommer automatisk - uden refleksion.

Når jeg så siger: så har I ikke forberedt jer - I har ikke reflekteret over,
hvad indholdet er, for havde I det, ville I kunne svare relevant på
spørgsmålene, så forstår de det ikke - de tror at blot de har læst 5
minutter på en tekst, så har de "lavet lektier" og så må de da have mindst
11.

Men udgangspunktet var altså lektier og ansvar for egen læring - og nogen
fortsætter så "... samt ansvar for egen fiasko".

Vi har som lærere et medansvar for undervisningen og for at eleverne får
muligheder for at udvikle sig, at lære, men selve processen "læring" er
alene en índividuel proces. Det er det, der ligger i begrebet "læring".

Du bør skelne mellem det at lære sig noget = læring, og at undervise andre.
Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke medansvar for EGEN,
da det alene er dit ansvar, hvilket jo netop ligger i begrebet "ansvar for
egen læring"

--
ahw



Zeki (05-11-2004)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 05-11-04 06:46

> > Hmm... der er vel i realiteten tale om "medansvar" og ikke "ansvar."

> næ, egentlig ikke -det giver ikke nogen mening at sige at du har medansvar
> for egen læring, da læring netop er noget, du er eneansvarlig for

For mig giver det mening at sige at ansvaret ligger hos eleverne OG
lærerene - altså medansvar.
Men du mener måske ikke, at lærere skal have dette ansvar?

(...)

> Med andre ord er lektier ikke noget der lægger op til fordybelse og
> refleksion, hvorimod hjemmearbejde gør.

Jeg definerer hjemarbejde og lektier som det samme.

Selv giver jeg meget sjældent lektier for på mellemtrinnet (i engelsk eller
historie), men da jeg var i udskolingen anså jeg det som ret nødvendigt,
ikke mindst set i lyset af at tiden nærmere sig til eksa... hov
afgangsprøven. Jeg finder det ganske enkelt lettere at differentiere med
lektier/hjemarbejde, i det de kan skræddersyes til den enkelte, hvorimod det
stof der ofte gennemgås i skolen mere eller mindre er fælles.

Deruover er det med det nye mantra "logbog", som alle elever på vores skole
gør brug af, desuden svært at undgå hjemarbejdet.

Dér hvor det bliver interessant, er når eleverne selv udviser motivation for
at arbejde hjemme. Vi har lige påbegyndt et demokrati-projekt hvor eleverne
nærmest trygler om at få lov til at arbejde på den fælles hjemmeside
(http://temp.hellerupskole.dk/demokrati.htm) hjemmefra, hvad jeg naturligvis
har givet dem lov til.

(...)

> Vi har som lærere et medansvar for undervisningen og for at eleverne får
> muligheder for at udvikle sig, at lære, men selve processen "læring" er
> alene en índividuel proces. Det er det, der ligger i begrebet "læring".

Hvis en klasse har haft en lærer i to år, hvor ingen af dem har lært noget
som helst, hvem tror du så det går ud over?
Vil "desværre - elevernes læring er ikke mit ansvar" være et brugbart
argument?

Dette er selvfølgelig sat på spidsen.

> Du bør skelne mellem det at lære sig noget = læring, og at undervise
andre.

Eller på engelsk "teach" og "learn" - som i begge tilfælde på dansk er
blevet til "lære."

> Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke medansvar for
EGEN,
> da det alene er dit ansvar, hvilket jo netop ligger i begrebet "ansvar for
> egen læring"

Hvis jeg tilmelder mig et kursus eller påbegynder en ny uddannelse, så har
jeg en forventning om at underviseren har et medansvar for min læring -
ganske korrekt.
På samme måde, mener jeg ikke at det fulde ansvar for elevernes egen læring
i en folkeskole ligger hos eleven - deraf "medansvar."

Mvh Zeki




Arne H. Wilstrup (05-11-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 05-11-04 23:40


"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:ZtEid.62443$Vf.3069915@news000.worldonline.dk...
>> > Hmm... der er vel i realiteten tale om "medansvar" og ikke "ansvar."
>
>> næ, egentlig ikke -det giver ikke nogen mening at sige at du har
>> medansvar
>> for egen læring, da læring netop er noget, du er eneansvarlig for
>
> For mig giver det mening at sige at ansvaret ligger hos eleverne OG
> lærerene - altså medansvar.
> Men du mener måske ikke, at lærere skal have dette ansvar?
>

Det er meningsløst at tale om at man har medansvar for egen læring.

Prøv at læse det igen: Medansvar for EGEN LÆRING. Hvordan kan du fx have
medansvar for din egen læring. Det er da alene dit ansvar at du lærer noget.
Du er jo ikke skizofren og både skal have ansvar for din egen læring
samtidig med at du skal have MEDansvar for EGEN læring. Det giver ingen
mening.
Hvis du spiser en banan, så er det jo ikke sådan at du både er ansvarlig for
din egen handling samtidig med at du har medansvar for din egen handling, da
der jo kun er en, der kan tage ansvaret for dine egne handlinger, nemlig dig
selv.

Nej, lærerne har INTET ansvar for dine egne handlinger, men han har et
medansvar for at den undervisning han leverer kan føre til læring.

Så hvis det er dig, der er læreren, så er det dig, der har ansvaret for at
din undervisning kan føre til læring- men det er eleven, der lærer, ikke
dig.


> (...)
>
>> Med andre ord er lektier ikke noget der lægger op til fordybelse og
>> refleksion, hvorimod hjemmearbejde gør.
>
> Jeg definerer hjemarbejde og lektier som det samme.

Det er det ikke!
>
> Selv giver jeg meget sjældent lektier for på mellemtrinnet (i engelsk
> eller
> historie), men da jeg var i udskolingen anså jeg det som ret nødvendigt,
> ikke mindst set i lyset af at tiden nærmere sig til eksa... hov
> afgangsprøven. Jeg finder det ganske enkelt lettere at differentiere med
> lektier/hjemarbejde, i det de kan skræddersyes til den enkelte, hvorimod
> det
> stof der ofte gennemgås i skolen mere eller mindre er fælles.

Der er ingen mening i at være meget omhyggelig med ikke at kalde
afgangsprøverne for eksaminer, medens du samtidig er meget lidt omhyggelig
med at skelne mellem lektier og hjemmearbejde.

Lektier er det, der ligger i ordet: at man kan noget, man kan lire af - man
har lært sin "lektie". Det betyder ikke at man har vist en fordybelse i det
stof man har memoreret.

Derimod er hjemmearbejde det forhold at man arbejder hjemme mhp. fordybelse
i stoffet. Så det man fremfører i skolen kommer som følge af den fordybelse
man har foretaget hjemme og ikke blot som noget udvendigt, noget som eleven
skal lære for ellers bliver læreren sur.
>
> Deruover er det med det nye mantra "logbog", som alle elever på vores
> skole
> gør brug af, desuden svært at undgå hjemarbejdet.

Du bør nok skelne mellem det man kan kalde for udvendig læring, altså
læring, der blot lires af for skolens (læs: lærerens) skyld og så det
forhold, at man går i skole for at lære for livet, som det så smukt står
skrevet: non scholae, sed vitae discimus.
>
> Dér hvor det bliver interessant, er når eleverne selv udviser motivation
> for
> at arbejde hjemme. Vi har lige påbegyndt et demokrati-projekt hvor
> eleverne
> nærmest trygler om at få lov til at arbejde på den fælles hjemmeside
> (http://temp.hellerupskole.dk/demokrati.htm) hjemmefra, hvad jeg
> naturligvis
> har givet dem lov til.

Det lægger jo også op til fordybelse - måske.
>
> (...)
>
>> Vi har som lærere et medansvar for undervisningen og for at eleverne får
>> muligheder for at udvikle sig, at lære, men selve processen "læring" er
>> alene en índividuel proces. Det er det, der ligger i begrebet "læring".
>
> Hvis en klasse har haft en lærer i to år, hvor ingen af dem har lært noget
> som helst, hvem tror du så det går ud over?

Det er den evige klagesang: vi har ikke lært noget i skolen. Vi har ikke
lært noget hos den tidligere lærer.

Jamen, hvad vil det sige at lære? Hvad vil det sige at kunne sit stof?

Naturligvis har eleverne lært noget, også af den tidligere lærer -men det er
ikke sikkert at de er bevidste om, hvad de har lært-.

Jeg har en klasse, der hævder at de intet har lært i engelsk, men nu lærer
de endelig noget, fordi jeg er kommet til.
Jeg kan som lærer konstatere at det, de kan, er de ikke kommet sovende
til - de har faktisk lært noget af den tidligere lærer, selvom de ikke kunne
lide hende, og det pladder med at de nu lærer noget for alvor, gjaldt kun
til de fik deres første karakterer: nu er jeg den, der er en dum lærer,
fordi de ikke alle fik den karakter, de mente de var berettiget til, for
"jeg er da meget bedre end hende, og hun har fået mere end mig".

De har ikke fået en forståelse af, at deres præstationer vurderes
forskelligt af de forskellige lærere, at karaktersystemet ikke er et udtryk
for en højere retfærdighed, men at de selv skal komme på banen og vise, hvad
de kan.

Når en elev fx ikke har været i skole i længere tid, og når han så endelig
kommer i skole, udviser et resultat på under middel (7), så har det intet at
gøre med om védkommende er bedre eller dårligere end andre, men at der er
sket en vurdering på et bestemt tidspunkt, hvor man har haft lejlighed til
at fastsætte en karakter til eleven. Denne karakter er individuel, ikke
noget, der kan måles i forhold til de andre, men i forhold til en selv.
På samme måde med læring: du kan kun undervise, anvise veje hvortil eleven
kan bevæge sig for at få et godt resultat - men du kan ikke lære for eleven.
En elev, der ikke viser et standpunkt, der er til mere end 7, kan være nok
så flink, nok så ivrig for at lære, men sålænge du skal betjene dig af den
ufuldkomne karakterskala, du har, så bliver resultatet vurderet ud fra din
erfaring, din viden om fagets indhold, sat i relation til gældende læseplan.
Så hvis en elev har lært noget uden ad, uden refleksion over det, som
opgaven lægger op til, så har eleven ikke lært noget.
Og hvis du som lærer ikke formår at forklare eleven, at det at have lært
noget, har at gøre med hvor stor indsats man selv lægger i det, så har du
naturligvis et problem som lærer, men det er IKKE dit ansvar at eleven lærer
noget, hvis du har givet denne de nødvendige redskaber og desuden hjulpet
eleven på vej til den næste udviklingszone.

> Vil "desværre - elevernes læring er ikke mit ansvar" være et brugbart
> argument?
Ja - du kan ikke lære for eleven. Hvis eleven ikke vil lære noget, kan du
ikke tvinge det igennem - selv med nok så mange lektier.
Du kan - med forældrenes hjælp -måske "tvinge" eleven til at lire noget af,
som den pågældende ikke forstår, ikke kan forholde sig til, men du kan ikke
tvinge nogen til at lære.
Derfor er begrebet "læring" indført: det er kun eleven, der kan lære -det er
kun dig, der kan undervise - at lære vil sige at kunne reproducere noget
stof og forholde sig til det stof i forhold til noget andet, og at gøre det
på en sådan måde at man er overbevisende i fremstillingen af stoffets
indhold.

En elev, der forstår til fulde hvordan man fx laver en hjemmeside, kan
sagtens have problemer med at forklare det på en fornuftigt måde, men han
kan -hvis man hjælper ham lidt på vej, sagtens reproducere viden om stoffet
og måske danne nogle ekstra tilføjelser, som viser en stor beherskelse af
tingene.

Dérimod kan mange elever sagtens lære html-kodning, uden at forstå en bjælde
af, hvad det egentlig er, tingene går ud på.

Den første har virkelig lært det -de andre derimod ikke.
>
> Dette er selvfølgelig sat på spidsen.
'
Javist, men du går ud fra den falske præmis, at du tror at det at lære
noget, er noget du kan gøre for eleven, fordi du forveksler læring med
undervisning.
´Læring er alene elevens målrettede virksomhed, medens undervisning kan være
forudsætningen for at den målrettede virksomhed kan finde sted i hovedet på
eleven. Når du underviser er det altså din opgave at få eleven til at forstå
at du er "ude på noget" -men at lære, det er en privat proces, som du ikke
kan være ansvarlig for. Du kan - som tidligere nævnt - ikke sidde inde i
elevens hovede og lære for denne. Det at lære er en kompliceret personlig
proces, hvorunder en elev kombinerer tidligere erfaringer og lærdom med det
nye - og ikke noget, du kan fremskynde eller forhíndre.
>
>> Du bør skelne mellem det at lære sig noget = læring, og at undervise
> andre.
>
> Eller på engelsk "teach" og "learn" - som i begge tilfælde på dansk er
> blevet til "lære."

jamen, det er præcis det, jeg allerede har skrevet. Jeg har jo netop skrevet
at en elev kan lære sig noget = læring -
At det danske sprog er ufuldstændigt her, skyldes mange ting, men du lærer
ingen noget. Du kan IKKE lære nogen noget -men du kan undervise nogen i
noget og dermed skabe forudsætninger for at folk lærer sig noget.
>
>> Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke medansvar for
> EGEN,
>> da det alene er dit ansvar, hvilket jo netop ligger i begrebet "ansvar
>> for
>> egen læring"
>
> Hvis jeg tilmelder mig et kursus eller påbegynder en ny uddannelse, så har
> jeg en forventning om at underviseren har et medansvar for min læring -

Nej, underviseren har IKKE et medansvar for DIN læring. Denne har ansvar for
at undervise, og tilrettelægge undervisningen således at du kan lære DIG
noget, men selve læringen er noget personligt, noget du IKKE kan overlade
til andre. Derfor har de ikke et medansvar for selve læringen, fordi det
netop er en proces, der foregår i dit hovede, hvis du er elev.

Medansvar betyder at du som lærer er med til at bestemme selve læringen, og
det er forkert.

> ganske korrekt.
> På samme måde, mener jeg ikke at det fulde ansvar for elevernes egen
> læring
> i en folkeskole ligger hos eleven - deraf "medansvar."

Det er helt misforstået- begrebet læring er veldefineret som det forhold at
den, der lærer, foretager en målrettet virksomhed med det formål at lære sig
noget.
Den der underviser gør det med det eksplicitte formål at få eleven til at
lære sig noget. Så selve processen undervisning og læring er et dialektisk
forhold, hvor læreren har et ANSVAR for at der kan foregå en læring, medens
eleven har et ansvar for at læringen bliver aktuel.

Hvis du underviser en elev og denne så blot ligger og sover, så har du IKKE
opnået noget med din ellers glimrende undervisning.
Hvis eleven derimod forsøger at kombinere det , du undervises efter med egne
strukturer og går målrettet til værks for at afdække mysteriet i det, du
siger, så tager eleven ansvaret for egen læring.

Prøv at se på sætningen igen: EGEN læring - ikke DIN læring, men EGEN
læring. Det er ens eget ansvar.

Det er misforstået at det så skulle betyde at du som lærer er overflødig, at
eleven blot skal undervise sig selv - ansvar for egen læring handler
udelukkende om at det er i elevens hovede læringen foregår, ikke i dit
hovede på elevens vegne.
"Ansvar for egen læring" er desværre blevet misfortolket, således at det
gammelkendte "laissez-faire" har fået en opblomstring. Bjørgren gør dog
udtrykkeligt opmærksom på, at det selvfølgelig er lærerens ansvar at
organisere læringen. Det, man kan tale om, er, at læreren og eleven har
ansvar for forskellige –men komplementære - dele af læreprocessen. Kun
individet kan lære, men de to parter har et fælles eller gensidigt ansvar
for, at målene nås."
Så det, sagen drejer sig om - og som du altså misforstår - er IKKE at der er
tale om et forhold, hvor selve læringen er noget læreren har et medansvar,
men at læreren har et ansvar for en del af læreprocessen, nemlig
undervisningens tilrettelæggelse og organsering, medens eleven har ansvaret
for selve læringen.
Det der er fælles ansvar (medansvar) for er at man når til målene: læreren
ved at tilrettelægge undervisningen således at man når det eftertragtede mål
og eleven ansvarét for at læringen sker med en målrettet virksomhed, en
aktiv og målrettet måde at tilegne sig et stofområde på.
Her kommer "medansvaret" ind -men IKKE i selve læringen.
Jf. fx: http://pub.uvm.dk/2000/aabne/5.htm

I pædagogikken og tankegangen bag AFEL ligger, at den enkelte elev skal have
kendskab til, hvor stor indflydelse vedkommende selv har på, hvor meget
han/hun kan få ud af undervisningen. Det handler bl.a. om at "lære at lære".
Det handler også om:
- Viden om læringsprocessen generelt og egen læring specielt
- Viden om, hvor informationskilder findes og hvordan de bruges
- Viden om læring ved samarbejde med andre ­ lærere og elever
- Evne til at kontrollere sin egen arbejdstid og sin egen arbejdsindsats
- Viden om målet for læreprocessen og om betingelserne for, hvad der er godt
og dårligt for læringsmålet
- Evne til at kende virkeligheden bag pensum
- Viden om hvordan resultatet af læringsarbejdet skal fremstilles og
præsenteres
- Motivation for læringsarbejdet og udholdenhed til at gennemføre en
uddannelse
- Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringsarbejdet
- Evne til at udnytte egen kreativitet.
http://pub.uvm.dk/1998/portraet/20.htm
Bjørgens forhåndsantagelser:
læring består af tænkning
læring forudsætter (verbalt defineret) kendskab til målet
læring er en individuel proces
http://www.psykologi.aau.dk/kursus/paedpsyk/ansvar_egen_laering.pdf


Læring er et arbejde, som må udføres af den, som skal lære, ingen andre kan
gøre dette arbejde.

Vores pædagogiske praksis rummer altid implicit et bestemt samfunds- og
menneskesyn. Det menneskesyn, som er fremherskende i et samfund, er ikke et
i luften fritsvævende fænomen. Det er i høj grad et samfundspolitisk
fænomen, som bl.a. kan aflæses, fortolkes ud fra love, bekendtgørelser og
almen praksis - inden for forskellige områder, således også
undervisningsområdet. I de fleste pluralisti-ske samfund er forskellige syn
på samfund og menneske til stede i samme historiske tid, men hvilket
syn, der vil være fremherskende for det enkelte samfund, vil være
samfundspolitisk bestemt og findes nedfældet i bl.a. samfundets love.

Såvel den teoretiske pædagogik som den pædagogiske praksis rummer implicit
et bestemt menneskesyn. Hvad er et menneske? Spørgsmålet kan synes
overflødigt, idet vi alle er i stand til at beskrive, hvad der f.eks.
adskiller mennesker fra dyr ud fra en beskrivelse, eksempelvis ydre træk og
adfærdsformer.

I en pædagogisk sammenhæng vil det være nødvendigt at gå et skridt videre og
forsøge en indholdsbestemmelse af begrebet menneskesyn. Vi må Spørge mere
præcist: Hvad betinger menneskets udvikling fra fødsel til død? Hvilke
indre/ydre faktorer indvirker på denne forandringsproces (Enerstvedt, 1977).

Forskellige menneskesyn har til forskellig tid været fremherskende.
Forklaringen på denne forskellighed beror på, at man forskellige steder til
forskellig tid med forskellig baggrund og forskellig videnskabsteoretisk
forankring ser og oplever den samme genstand forskelligt.

Dette hænger bl.a. sammen med, at vi har forskellige ideologiske
grundholdninger og dermed forskellig erkendelsesinteresse (Habermas,
1968).Som pædagoger deltager vi aktivt i andre menneskers udviklingsproces.
Dette forpligter den enkelte pædagog på, at han/hun klargør sig sit
menneskesyn.

Undervisning i folkeskolen skal foregå under lærerens ansvar. Men det er
ikke lig med, at læring kun kan finde sted ved, at læreren konstant
overvåger eleven. Børn lærer også af andre børn. Børn lærer også på egen
hånd.

Derfor kan man sagtens argumentere for at lektier ikke er nødvendige, i
virkeligheden forhindrer læring som det kernepunkt det er, og i stedet
opfordrer til udvendig læring, læring som noget, der blot skal overstås for
at man kan komme videre i egne processer.

Derimod kan man sagtens argumentere for hjemmearbejde, idet det netop rummer
mulighederne for fordybelse, idet man beder eleverne om at ARBEJDE
hjemme -ikke med det formål at blive hørt i en bestemt lektie, men at kunne
forstå nogle sammenhænge og begreber, som man kan blive stillet til regnskab
for i skoletiden.

Det indebærer blandt andet, at man ikke beder eleverne om at læse fra side
14 til side 18, men siger at man fra side 14 til side 18 ligger mulighederne
for at blive klogere på tilværelsen, at reflektere over tilværelsen og
kombinere dem med egne oplevelser.

Derved bliver arbejdet anderledes, men ikke mindre spændende for eleven,
idet det indebærer at man også kan søge viden andre steder end i lærebogen
og dermed få dannet forskellige læringsstrukturer i hovedet, der på
forskellig måde forklarer tingenes sammenhæng og forskelle.
--
ahw




Zeki (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 06-11-04 09:16

> Det er meningsløst at tale om at man har medansvar for egen læring.

Måske for dig, men ikke for andre.

Fra undervisningsministeriets hjemmeside:

"Begrebet AFEL sætter den pædagogiske dagsorden på spidsen og tilføjer med
sin betoning af elevens eget ansvar i læringsprocessen en ny dimension til
de didaktiske overvejelser og den pædagogiske praksis. Hvem har ansvaret for
hvad, hvordan og hvornår?
Det har da også vist sig, at AFEL i virkelighedens konkrete og klare lys
praktiseres som MAFEL - Medansvar for egen læring. Det præciseres hermed, at
der er tale om, at eleverne skal have et medansvar, ikke et alene-ansvar.
Det overordnede didaktiske ansvar er fortsat skolens og lærernes."

http://pub.uvm.dk/2002/eud/05.htm

Når du skriver: "Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke
medansvar for
EGEN", mener du så ikke at 1 + 1 = 1 ?

> Prøv at læse det igen: Medansvar for EGEN LÆRING. Hvordan kan du fx have
> medansvar for din egen læring. Det er da alene dit ansvar at du lærer
noget.
> Du er jo ikke skizofren og både skal have ansvar for din egen læring
> samtidig med at du skal have MEDansvar for EGEN læring. Det giver ingen
> mening.

Det giver mening i en undervisningssituation. Derudover står der jo sort på
hvidt i folkeskoleloven: "Hvor eleven tager medansvar for egen læring og
fordyber sig i fagene på egne forudsætninger!"

Men interessant at læse dine argumenter.

> >> Med andre ord er lektier ikke noget der lægger op til fordybelse og
> >> refleksion, hvorimod hjemmearbejde gør.

> > Jeg definerer hjemarbejde og lektier som det samme.

> Det er det ikke!

Nej, naturligvis ikke, hvis man dykker ned og definerer. Men når jeg, sammen
med mine kolleger eller elever, bruger ordet lektier eller hjemarbejde så
ved vi alle hvad der menes - nemlig det eleverne har fået for.

> Der er ingen mening i at være meget omhyggelig med ikke at kalde
> afgangsprøverne for eksaminer, medens du samtidig er meget lidt omhyggelig
> med at skelne mellem lektier og hjemmearbejde.

Ha! Måske skyldes det at jeg formoder at "eksamen"/"afgangsprøve" er en af
dine kæpheste?

> Lektier er det, der ligger i ordet: at man kan noget, man kan lire af -
man
> har lært sin "lektie". Det betyder ikke at man har vist en fordybelse i
det
> stof man har memoreret.

Yep! Og det er jo det der problemet med eksame... øhh... afgangsprøven, også
på de højere læreanstalter. De fleste kan sagtens gå op og genfortælle stof
de har forsøgt at memorere inden for de seneste par uger. Men det er ingen
garanti for at de rent faktisk har tilegnet sig stoffet - at der har
foregået en læring.

> Du bør nok skelne mellem det man kan kalde for udvendig læring, altså
> læring, der blot lires af for skolens (læs: lærerens) skyld og så det
> forhold, at man går i skole for at lære for livet, som det så smukt står
> skrevet: non scholae, sed vitae discimus.

Nu kan logbogen jo være et fremragende middel til selvrefleksion.

> > Hvis en klasse har haft en lærer i to år, hvor ingen af dem har lært
noget
> > som helst, hvem tror du så det går ud over?

> Det er den evige klagesang: vi har ikke lært noget i skolen. Vi har ikke
> lært noget hos den tidligere lærer.

> Jamen, hvad vil det sige at lære? Hvad vil det sige at kunne sit stof?
> Naturligvis har eleverne lært noget, også af den tidligere lærer -men det
er
> ikke sikkert at de er bevidste om, hvad de har lært-.

Helt enig. For hvis voksne ikke kan være bevidste om den kognitive proces,
så kan det naturligvis heller ikke forventes af børn.

Set i lyset af dette kan man godt forstå argumenterne der taler for flere
test i folkeskolen (selvom jeg af en række andre grunde er modstander af
dette).

(...)
> På samme måde med læring: du kan kun undervise, anvise veje hvortil eleven
> kan bevæge sig for at få et godt resultat - men du kan ikke lære for
eleven.

Nej, naturligvis ikke. Det er også derfor du ikke har det fulde ansvar, men
'kun' medansvar

> > Vil "desværre - elevernes læring er ikke mit ansvar" være et brugbart
> > argument?

> Ja - du kan ikke lære for eleven. Hvis eleven ikke vil lære noget, kan du
> ikke tvinge det igennem - selv med nok så mange lektier.

Hvordan kan man som menneske "bestemme" om man vil lære noget? Det er jo
ikke noget man selv er herre over. Det sker automatisk, bevidst eller
ubevidst.
Selv "gider ikke, kan ikke, tør ikke"-eleverne lærer jo, dog ofte i et mere
begænset omfang.

> Du kan - med forældrenes hjælp -måske "tvinge" eleven til at lire noget
af,
> som den pågældende ikke forstår, ikke kan forholde sig til, men du kan
ikke
> tvinge nogen til at lære.

Men medansvaret kommer jo også til sin ret ved at skabe de idéele rammer.
Alle kan lære - det er blot et spørgsmål om tilgang.

> > Dette er selvfølgelig sat på spidsen.

> Javist, men du går ud fra den falske præmis, at du tror at det at lære
> noget, er noget du kan gøre for eleven, fordi du forveksler læring med
> undervisning.

Nej jeg gør ikke. Jeg kan ikke lære for eleven. Men jeg har et medanvar for
at han/hun lærer noget ved at skabe trygge idéele rammer, gøre
undervisningen levende (og humoristisk), undervisningsdifferentiere samt ved
at vække elevernes nysgerrighed.

Når en gruppe kommer hen til mig og spørger om de ikke nok må bruge deres
pause på at researche deres faglige stof i stedet for at spille bold, så
mener jeg at jeg har opfyldt mere end min del af ansvaret.

>(...) -men at lære, det er en privat proces, som du ikke
> kan være ansvarlig for. Du kan - som tidligere nævnt - ikke sidde inde i
> elevens hovede og lære for denne. Det at lære er en kompliceret personlig
> proces, hvorunder en elev kombinerer tidligere erfaringer og lærdom med
det
> nye - og ikke noget, du kan fremskynde eller forhíndre.

Jeg har aldrig påstået at læreren har ansvaret for elevens læring. Han/hun
har medansvar.
Og jeg er bestemt ikke enig i, at man ikke kan "fremskynde" læring.

Et eksempel: I den fjerdeklasse hvor jeg bruger det meste af min
undervisningstid, har jeg, med al beskedenhed, formået at "vække" hele
klassen ifm historiefaget. Sidste år var det "det kedeligste fag" da de
havde en anden lærer, nu er det pludselig blevet et favoritfag for langt de
fleste. De labber det i sig, og kan se komplicerede sammenhænge, som er
langt over niveau. De er generelt gået fra at være historiske analfabeter
til - gennem historien - at være bevidste om hvorfor verden ser ud som den
gør i dag.

Er forudsætningen for elevernes læring her at de "kombinerer tidligere
erfaringer og lærdom med det nye"? Overhovedet ikke. Historiske temaer og
forløb som de aldrig tidligere har hørt om eller har et forhold til og som
ikke nødvendigvis kombineres, kan skam virke ganske abstrakte. Det er
elevernes motivation og nysgerrighed der driver deres egen læringsproces. De
opfylder med andre ord deres del af medansvaret på samme måde som jeg
opfylder min del. Ikke ved at læse op af en gammel bog om enevælden i
klassen, men ved at appelere til hvad der tænder den enkelte elev. Dette
forudsætter dog at man som lærer er bevidst om den enkelte elevs
læringsprofil.

> > Hvis jeg tilmelder mig et kursus eller påbegynder en ny uddannelse, så
har
> > jeg en forventning om at underviseren har et medansvar for min læring -

> Nej, underviseren har IKKE et medansvar for DIN læring.

Lad mig give dig endnu et eksempel:

Da jeg for snart et årti siden læste til datamatiker havde vi en lærer som
underviste i C++. Han mente at "enten forstod man det, eller også forstod
man det ikke" og kørte så ellers deruaf i et rask tempo, uden at sikre sig
at de studerende var med. Ikke noget med at hjælpe eller afsætte tid til at
besvare spørgsmål. Ikke noget med at differentiere. 85% af de studerende på
holdet dumpede naturligvis.

I et andet fag - om databaser - havde vi en lærer som tit og ofte ville
sikre sig at den enkelte studerende forstod stoffet. Ikke ved at opfordre
til at genfortælle, men ved at stille spørgsmål hvori han klart kunne se om
der var sket en læring hos den enkelte. Til at starte med opfattede de
fleste faget som lige så svært som C++, men efterhånden - takket være
underviseren - skete der det at de studerende havde lettere ved at
"kombinere tidligere erfaringer og lærdom med det nye." 100% af de
studerende bestod.

Nuvel. Her har vi to fag - med to forskellige undervisere. I det ene dumper
de fleste, i det andet består alle. Mener du virkelig at det fulde ansvar
for elevernes udbytte her ligger hos eleverne selv? Eller kunne det tænkes
at vi havde med to forskellige undervisere at gøre: Én som hellere end gerne
vil opfylde sin del af medansvaret for de studerenes læring, mens den anden
nærmest udviste total ligegyldighed?

> Den der underviser gør det med det eksplicitte formål at få eleven til at
> lære sig noget. Så selve processen undervisning og læring er et dialektisk
> forhold, hvor læreren har et ANSVAR for at der kan foregå en læring,
medens
> eleven har et ansvar for at læringen bliver aktuel.

Så det er nok bare at stille sig op og lire en masse ting af? "Enten forstår
man det, eller også forstår man det ikke"?

> Prøv at se på sætningen igen: EGEN læring - ikke DIN læring, men EGEN
> læring. Det er ens eget ansvar.

Yep! Hvis jeg gerne vil lære noget om Flash-animationer og læser bøger om
dette, så er det mit eget ansvar. Hvis jeg gerne vil lære noget om
afrikanske giraffers parringsmønstre og undersøger dette, så er det mit eget
ansvar. Men i det øjeblik jeg træder ind i et undervisningslokale og
modtager undervisning, så har jeg faktisk en forventning om, at underviseren
kan lære fra sig. Ikke ved at være den type underviser som lige jeg
foretrækker, men ved at vise at han er interesseret i at dele ansvaret for
min læring. Ved at forklare de sammenhænge jeg ikke forstår. Ved at
differentiere. Ved at vise almen interesse i at jeg har tilegnet mig
stoffet. Ikke ved at sige "enten forstår man det, eller også forstår man det
ikke."

(...)

Jeg har af tidsmæssige årsager desværre snippet resten af dit indlæg. Hvis
der var noget af det du gerne vil have at jeg tager stilling til, kan du
bare sige til.

Mvh Zeki



Arne H. Wilstrup (06-11-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 06-11-04 20:45


"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:nM%id.62591$Vf.3087358@news000.worldonline.dk...
>> Det er meningsløst at tale om at man har medansvar for egen læring.
>
> Måske for dig, men ikke for andre.
>
> Fra undervisningsministeriets hjemmeside:
>
> "Begrebet AFEL sætter den pædagogiske dagsorden på spidsen og tilføjer med
> sin betoning af elevens eget ansvar i læringsprocessen en ny dimension til
> de didaktiske overvejelser og den pædagogiske praksis. Hvem har ansvaret
> for
> hvad, hvordan og hvornår?
> Det har da også vist sig, at AFEL i virkelighedens konkrete og klare lys
> praktiseres som MAFEL - Medansvar for egen læring. Det præciseres hermed,
> at
> der er tale om, at eleverne skal have et medansvar, ikke et alene-ansvar.
> Det overordnede didaktiske ansvar er fortsat skolens og lærernes."

Ja, hvis du læser det konkret, så tales der om, at det "praktiseres som
MAFEL" - men det er noget gedigent sludder - jeg ved ikke hvilken klovn, der
har skrevet dette, men det er ikke særlig begavet - især ikke når de
henvisninger jeg gav dig akkurat stammer fra nogle af de samme kilder.

Man kan IKKE have et MEDANSVAR for EGEN læring, da begrebet LÆRING er
ensbetydende med at man selv tager ansvaret for at lære, da man ikke kan få
andre til at lære for sig.

Artiklen fra Undervisningsministeriets hjemmeside er noget pædagogiske
snik-snak.
Havde man skrevet at læreren havde ansvaret for undervisningen og eleven for
læringen i et dialektisk sammenspil, havde det været noget helt andet -men
da ordet "dialektik" desværre er politisk behæftet, så tør man ikke bruge
dette.
Men som sagt: artiklen er forvrøvlet -
>
> http://pub.uvm.dk/2002/eud/05.htm
>
> Når du skriver: "Du kan tage medansvar for ANDRES læringsproces, men ikke
> medansvar for
> EGEN", mener du så ikke at 1 + 1 = 1 ?

Nej -jeg taler alene om at undervisning + læring er en dialektisk proces,
men at selve læringen er en individuel proces - at tage medansvar for egne
handlinger er noget nonsens. Når du foretager en handling, som du har
besluttet at foretage dig, så er det ikke andre, der har medansvar for selve
handlingen, da andre ikke kan udføre din handling.

Skyder du en person, så er det din handling -ikke noget andre har medansvar
for. De kan have tilskyndet dig til det på den ene eller anden måde, men det
er ikke dem, der udfører handlingen, men dig. Det er dig, der i givet fald
trykker på aftrækkeren og dermed rammer personen.

Og det er det, læring drejer sig om: andre kan ikke lære for dig, kun dig
selv.
AT nogle praksiserer det således at de tror at de - ved at undervise -også
lærer eleven noget, er i bund og grund det rene nonsens- ingen kan lære
nogen noget, men man kan lære SIG noget.
[...]

> Det giver mening i en undervisningssituation. Derudover står der jo sort
> på
> hvidt i folkeskoleloven: "Hvor eleven tager medansvar for egen læring og
> fordyber sig i fagene på egne forudsætninger!"

hvor???? §? Jeg kan ikke se noget i selve folkeskoleloven, der skulle
indbefatte noget sådant - er du venlig at give et link til ovenstående?
>
>
> Nej, naturligvis ikke, hvis man dykker ned og definerer. Men når jeg,
> sammen
> med mine kolleger eller elever, bruger ordet lektier eller hjemarbejde så
> ved vi alle hvad der menes - nemlig det eleverne har fået for.

Akkurat som dine kolleger og mine taler om eksamen, selvom der er tale om en
afgangsprøve - var det ikke dig og mig, der var rørende enige om, at det er
at udvande begreberne at kalde det for eksaminer når der er tale om
afgangsprøver? Eller husker jeg forkert her?

Det dunkelt sagte er oftest det dunkelt tænkte.

hverken du eller jeg giver eleverne lektier for -dette begreb dækker over at
man lirer noget af, som man har lært - enten ved udenadslæren eller ved
simpelt terperi - vi giver dem hjemmearbejde, men lægger muligvis noget
forskelligt i det indhold dette hjemmearbejde skal have. Men vi siger ganske
rigtigt lektier, eftersom der jo er tradition for at kalde det for lektier
akkurat som man kalder skolens afgangsprøver for eksaminer i stedet for
prøver.
>
>> Der er ingen mening i at være meget omhyggelig med ikke at kalde
>> afgangsprøverne for eksaminer, medens du samtidig er meget lidt
>> omhyggelig
>> med at skelne mellem lektier og hjemmearbejde.
>
> Ha! Måske skyldes det at jeg formoder at "eksamen"/"afgangsprøve" er en af
> dine kæpheste?

Næ, men jeg husker at vi -eller en anden -havde den opfattelse at vi blev
nødt til at kalde tingene ved deres rette navn. Det er så ikke dig, jeg har
diskuteret det med, kan jeg forstå.
>
>> Lektier er det, der ligger i ordet: at man kan noget, man kan lire af -
> man
>> har lært sin "lektie". Det betyder ikke at man har vist en fordybelse i
> det
>> stof man har memoreret.
>
> Yep! Og det er jo det der problemet med eksame... øhh... afgangsprøven,
> også
> på de højere læreanstalter.

De højere læreanstalter har eksaminer!

De fleste kan sagtens gå op og genfortælle stof
> de har forsøgt at memorere inden for de seneste par uger. Men det er ingen
> garanti for at de rent faktisk har tilegnet sig stoffet - at der har
> foregået en læring.

oho! vi nærmer os - der er ikke foregået en læring -men hvad med det, som
lærerne har induceret i disse studerende - er det ikke noget de har lært de
studerende? I så fald burde de jo kunne være sikre på at de studerende
mindst har forstået halvdelen af stoffet?
>
>> Du bør nok skelne mellem det man kan kalde for udvendig læring, altså
>> læring, der blot lires af for skolens (læs: lærerens) skyld og så det
>> forhold, at man går i skole for at lære for livet, som det så smukt står
>> skrevet: non scholae, sed vitae discimus.
>
> Nu kan logbogen jo være et fremragende middel til selvrefleksion.

logbogen? I hvilken sammenhæng?
>
>
> Helt enig. For hvis voksne ikke kan være bevidste om den kognitive proces,
> så kan det naturligvis heller ikke forventes af børn.

At lære noget er at være bevidst, aktiv og målrettet - den, der ikke er det,
lærer intet - uanset hvor god undervisning, der gives.
>
> Set i lyset af dette kan man godt forstå argumenterne der taler for flere
> test i folkeskolen (selvom jeg af en række andre grunde er modstander af
> dette).


Test er ikke nogen som helst garanti for læring -det er en prøve på, hvilke
ting eleverne har lært udenad inden for det område, testen foregår i - og
resultaterne vil være meget forskellige. Hvis man vil sikre at eleverne
lærer noget bestemt, skal man indføre et pensum i folkeskolen, hvad man
ikke har, hvorfor man så kan teste om eleverne kan huske stoffet. Den med
den bedste hukommelse og den, der kan kombinere inden for det beskedne
område eleverne skal lære ting udenad i, vil klare sig bedst i de tests-
men de siger intet om læringen.

>
> (...)
>> På samme måde med læring: du kan kun undervise, anvise veje hvortil
>> eleven
>> kan bevæge sig for at få et godt resultat - men du kan ikke lære for
> eleven.
>
> Nej, naturligvis ikke. Det er også derfor du ikke har det fulde ansvar,
> men
> 'kun' medansvar

Jamen, det er jo noget snak -prøv nu seriøst at læse, hvad du skriver (og
hvad man skriver på UV-hjemmesiden: man tager i praksis MEDansvar for at der
sker en læringsproces, men det er ikke det samme som at man tager medansvar
for selve det at lære -det kan man nemlig ikke. Hvordan kan jeg fx tage et
medansvar for at du lader dit vand på toilettet? Jo, jeg kan give dig et
skud impugan (lasix eller andre vandrivende midler), men jeg kan IKKE tisse
for dig, vel?
>
>> > Vil "desværre - elevernes læring er ikke mit ansvar" være et brugbart
>> > argument?
>
>> Ja - du kan ikke lære for eleven. Hvis eleven ikke vil lære noget, kan du
>> ikke tvinge det igennem - selv med nok så mange lektier.
>
> Hvordan kan man som menneske "bestemme" om man vil lære noget? Det er jo
> ikke noget man selv er herre over. Det sker automatisk, bevidst eller
> ubevidst.
> Selv "gider ikke, kan ikke, tør ikke"-eleverne lærer jo, dog ofte i et
> mere
> begænset omfang.

Du forstår - sådan som jeg ser det -slet ikke begrebet læring. Læring er et
begreb, der angår en BEVIDST, MÅLRETTET AKTIVITET (VIRKSOMHED) SOM ELEVEN
FORETAGER SIG. Læring kan altså føre til at man lærer noget, men en elev,
der ikke deltager i den aktive proces at lære noget, hos denne foregår der
INGEN LÆRING.


>
>> Du kan - med forældrenes hjælp -måske "tvinge" eleven til at lire noget
> af,
>> som den pågældende ikke forstår, ikke kan forholde sig til, men du kan
> ikke
>> tvinge nogen til at lære.
>
> Men medansvaret kommer jo også til sin ret ved at skabe de idéele rammer.
> Alle kan lære - det er blot et spørgsmål om tilgang.

Nej, det er en misforståelse - det er et udtryk for en reformpædagogisk
tankegang, hvor man sagde, at hvis man blot havde de rette rammer, så kunne
eleverne lære noget. Her blev det at lære til en proces, der gik fra eleven
og ud.
Den modsatte proces, nemlig fra omgivelserne og ind (behavioristisk) betød
at man kunne træne eleverne med de rette metoder, til at lære hvad som
helst -det skulle ske ved testprogrammer og træningsopgaver.

>
>> > Dette er selvfølgelig sat på spidsen.
>
>> Javist, men du går ud fra den falske præmis, at du tror at det at lære
>> noget, er noget du kan gøre for eleven, fordi du forveksler læring med
>> undervisning.
>
> Nej jeg gør ikke. Jeg kan ikke lære for eleven. Men jeg har et medanvar
> for
> at han/hun lærer noget ved at skabe trygge idéele rammer, gøre
> undervisningen levende (og humoristisk), undervisningsdifferentiere samt
> ved
> at vække elevernes nysgerrighed.

Det, du beskriver er jo netop IKKE læring, men undervisningen og det miljø
hvor undervisningen foregår.
>
> Når en gruppe kommer hen til mig og spørger om de ikke nok må bruge deres
> pause på at researche deres faglige stof i stedet for at spille bold, så
> mener jeg at jeg har opfyldt mere end min del af ansvaret.

Du har taget ansvaret for undervisningen (og opdragelsen) men ikke for
læringen. Du har stillet nogle rammer op, hvorunder læringen kan foregå, men
du har ikke lært for eleverne.
>
>>(...) -men at lære, det er en privat proces, som du ikke
>> kan være ansvarlig for. Du kan - som tidligere nævnt - ikke sidde inde i
>> elevens hovede og lære for denne. Det at lære er en kompliceret personlig
>> proces, hvorunder en elev kombinerer tidligere erfaringer og lærdom med
> det
>> nye - og ikke noget, du kan fremskynde eller forhíndre.
>
> Jeg har aldrig påstået at læreren har ansvaret for elevens læring. Han/hun
> har medansvar.

Nej, - det er IKKE korrekt - læreren har et ansvar for undervisningen -for
at skabe en læringsegnet situation - og det er sådan at hvis du ser på
elevens adfærd, elevens villighed til at lære, så er der her tale om elevens
medansvar for at sætte sig parat til at lære - at være medleven og aktiv i
processen, men selve læringen er elevens egen.

Du tager ansvaret for undervisningen - eleven tager ansvaret for læringen.
I har begge et medansvar for at skabe et miljø, der fremmer de psykologiske
muligheder for at der kan foregå læring -det er deri det dialektiske pricip
ligger - men når du skriver medansvar for egen læring, så er det ordet
"egen" der er i vejen. Du kan have medansvar for læringen, forstået således
at du tager et ansvar sammen med eleven for at læring kan foregå, men ikke
for EGEN læring.
Så det korrekte ville være, hvis UVM's hjemmeside havde skrevet at man i
praksis tog medansvar for læringen, men man kan ikke tage medansvar for EGEN
læring, for i så fald er der jo ikke tale om EGEN læring, vel?
> Og jeg er bestemt ikke enig i, at man ikke kan "fremskynde" læring.
>
> Et eksempel: I den fjerdeklasse hvor jeg bruger det meste af min
> undervisningstid, har jeg, med al beskedenhed, formået at "vække" hele
> klassen ifm historiefaget. Sidste år var det "det kedeligste fag" da de
> havde en anden lærer, nu er det pludselig blevet et favoritfag for langt
> de
> fleste. De labber det i sig, og kan se komplicerede sammenhænge, som er
> langt over niveau. De er generelt gået fra at være historiske analfabeter
> til - gennem historien - at være bevidste om hvorfor verden ser ud som den
> gør i dag.

Jamen, det er da strålende -gid jeg kunne gøre det samme i mine
historietimer , men du er så dygtigere til dette, og det er meget fint.
Men det, du gør er at skabe rammerne for undervisningen, skabe mulighederne
for at læringen kan foregå, men du tager IKKE ansvaret for elevernes EGEN
læring. Forstår du NU forskellen?
>
> Er forudsætningen for elevernes læring her at de "kombinerer tidligere
> erfaringer og lærdom med det nye"? Overhovedet ikke. Historiske temaer og
> forløb som de aldrig tidligere har hørt om eller har et forhold til og som
> ikke nødvendigvis kombineres, kan skam virke ganske abstrakte. Det er
> elevernes motivation og nysgerrighed der driver deres egen læringsproces.

Det er også en del af det, men hvad er det, der betinger motivationen og
nysgerrigheden? Og hvordan du sørger for at "fænge" elevernes interesser kan
jeg kun sige noget om, når jeg kender til, hvad du gør i praksis.
Men jeg kan sagtens argumentere for at eleverne kombinerer tidligere
erfaringer og lærdom med nye. Jeg skriver IKKE at de kender til de
historiske ting, som du så kombinerer, men jeg fastslår at de kender til de
processer, der normalt foregår i forbindelse med læring- og når du så laver
noget anderledes, skaber det den motivation, der gør dem til medlevende og
virksomme i læringsprocessen.


De
> opfylder med andre ord deres del af medansvaret på samme måde som jeg
> opfylder min del. Ikke ved at læse op af en gammel bog om enevælden i
> klassen, men ved at appelere til hvad der tænder den enkelte elev. Dette
> forudsætter dog at man som lærer er bevidst om den enkelte elevs
> læringsprofil.

De tager medansvaret for læringsmiljøet, men de tager ansvaret for
læringen -du tager ligeledes medansvaret for læringsmiljøet, medens du alene
tager ansvaret for undervisningen.

>
>> > Hvis jeg tilmelder mig et kursus eller påbegynder en ny uddannelse, så
> har
>> > jeg en forventning om at underviseren har et medansvar for min læring -
>
>> Nej, underviseren har IKKE et medansvar for DIN læring.
>
> Lad mig give dig endnu et eksempel:
>
> Da jeg for snart et årti siden læste til datamatiker havde vi en lærer som
> underviste i C++. [...]

>
> I et andet fag - om databaser - havde vi en lærer som tit og ofte ville
> sikre sig at den enkelte studerende forstod stoffet. [...]

>
> Nuvel. Her har vi to fag - med to forskellige undervisere. I det ene
> dumper
> de fleste, i det andet består alle. Mener du virkelig at det fulde ansvar
> for elevernes udbytte her ligger hos eleverne selv? Eller kunne det tænkes
> at vi havde med to forskellige undervisere at gøre: Én som hellere end
> gerne
> vil opfylde sin del af medansvaret for de studerenes læring, mens den
> anden
> nærmest udviste total ligegyldighed?

JA, det mener jeg faktisk -men du glemmer at den første ikke tog medansvar
for at læringsprocessen blev optimal - medens den anden tilsyneladende
gjorde det. Sidstnævnte opfyldte tilsyneladende på smukkeste vis teorien om
hvordan man gik fra den aktuelle udviklingszone til nærmeste udviklingszone
som blandt andet er beskrevet med Vygotskijs arbejder.
Man tager ansvaret for at undervisningsprocessen kan foregå optimalt ved at
hjælpe eleven videre ved at stille spørgsmål til forståelsen - i stedet for
at blot stå og lire en lektie af. Den førstnævnte mente åbenbart at han blot
kunne fylde på de "tomme kar" - en undervisningssituation som man har
forladt på de fleste uddannelser på lavere niveau, medens de højere niveauer
meget ofte underviser på den måde: forelæsningsformen i lettere modificeret
form.
>
>> Den der underviser gør det med det eksplicitte formål at få eleven til at
>> lære sig noget. Så selve processen undervisning og læring er et
>> dialektisk
>> forhold, hvor læreren har et ANSVAR for at der kan foregå en læring,
> medens
>> eleven har et ansvar for at læringen bliver aktuel.
>
> Så det er nok bare at stille sig op og lire en masse ting af? "Enten
> forstår
> man det, eller også forstår man det ikke"?

Det er jo netop IKKE det jeg skriver - jeg forsøger blot at forklare dig,
hvorfor man IKKE kan sige MEDANSVAR for EGEN læring - fordi det dybest set
er noget sludder.
Problemet kommer af at man på fx engelsk har to begreber for tingene: to
learn og to teach. Eller på tysk zu lehren og zu lernen - på dansk kan vi
kun adskille de to begreber ved at tale om undervisning og at lære - vi har
nu fået indført det forholdsvist nye begreb "læring" (kun kendt i omkring 30
år ) , blandt andet indført af nordmanden, den norske sociolog, der
blandt andet skrev bogen "hva' er læring?" - vi siger stadigvæk som lærere:
jeg har lært eleverne at.... , selvom det dybest set er noget vrøvl. Det
skyldes at ting tager tid - vi er ikke gode til at ændre vaner og udtryk
(jf. det med lektier og hjemmearbejde eller eksaminer og prøver), så derfor
fortsætter vi ufortrødent med at udtale os upræcist. Et andet udtryk er
"vidensdeling", selvom det strengt taget ikke er viden, man deler, men
kundskaber - viden kommer via bearbejdede kundskaber. Men her er vi igen
upræcise.
Når vi altså anvender denne tautologi som EGEN LÆRING, så skyldes det at man
med det begreb vil understrege at man netop IKKE kan tale om at man lærer
for andre eller at andre kan lære for én.

Sagde vi blot læring, så mangler vi en præcisering af netop dette begreb
EGEN LÆRING, som ligger implicit i de engelske og tyske ord for begreberne.

Vi burde -hvis vi til fulde forstod begrebet "LÆRING" , trygt kunne skrive:
Ansvar for læringen, men det dækker ikke fuldt over at vi også skal udtrykke
hvem det er der lærer.

Det kan også skyldes at vi i mange år hyldede en tankpasserpædagogik, hvor
man "lærte" eleven noget - altså der var nogen, der gjorde noget ved nogen,
og at dem, der blev gjort noget ved var eleverne. De var passive modtagere
af det, som læreren docerede - de var "tomme kar".

Senere gjorde man det så til en proces, hvor det stort set var ligegyldigt
hvad læreren gjorde (fx sagt i tesen om at "eleverne lærer på trods af
lærerens undervisning, sålænge omgivelserne blot er skikket til det) - og
endelig har vi haft begreber som dialektiske forhold oppe at vende, men det
blev for mange mennesker sat som værende lig med indoktrinering af
venstreorienterede synspunkter fordi dem, der var førende på det område, var
russere som Elkonin, Vygotskij og Leontjew.

Min seminarielærer i dansk - som i øvrigt var en drukkenbold - fortalte
altid med væmmelse om Luria og de tre nævntes bidrag til
undervisningsdebatten - han var ved at brække sig over dem, og var i øvrigt
dybt, dybt reaktionær på alle punkter.

>
>> Prøv at se på sætningen igen: EGEN læring - ikke DIN læring, men EGEN
>> læring. Det er ens eget ansvar.
>
> Yep! Hvis jeg gerne vil lære noget om Flash-animationer og læser bøger om
> dette, så er det mit eget ansvar. Hvis jeg gerne vil lære noget om
> afrikanske giraffers parringsmønstre og undersøger dette, så er det mit
> eget
> ansvar. Men i det øjeblik jeg træder ind i et undervisningslokale og
> modtager undervisning, så har jeg faktisk en forventning om, at
> underviseren
> kan lære fra sig.

Jamen, det har jo ikke noget med LÆRING at gøre. Det har noget at gøre med
underviserens personlighed, miljøet hvorunder undervisningen foregår etc.

Ikke ved at være den type underviser som lige jeg
> foretrækker, men ved at vise at han er interesseret i at dele ansvaret for
> min læring.

Han kan IKKE dele ansvaret for DIN LÆRING - han kan dele ansvaret for den
proces hvorunder læringen foregår!


Ved at forklare de sammenhænge jeg ikke forstår. Ved at
> differentiere. Ved at vise almen interesse i at jeg har tilegnet mig
> stoffet. Ikke ved at sige "enten forstår man det, eller også forstår man
> det
> ikke."

Det er - jf. tidligere -heller ikke det jeg har skrevet.
>
> (...)
>
> Jeg har af tidsmæssige årsager desværre snippet resten af dit indlæg. Hvis
> der var noget af det du gerne vil have at jeg tager stilling til, kan du
> bare sige til.

Egentlig ikke - jeg kan blot tilføje, at jeg såmænd godt forstår
forvirringen. Da jeg læste pædagogik på universitetet, tog det også en rum
tid før jeg dybt inde forstod det meste af teorierne om læring - og jeg vil
da ikke hævde at jeg på alle punkter er 100 procent på forkant med
begrebet - der er skrevet tonsvis af bøger om emnet, og jeg er bare en lille
cand.pæd. i pædagogik, der stadig står særdeles ydmyg over for dette begreb
som for mig hænger uløseligt sammen med virksomhedsteorien (activity
theori), som jeg finder særdeles spændende, men hvilket emne, jeg stadig kun
kan nærme mig asymptotisk til i relation til den fulde bevidsthed om dette
begreb. Men det er jo ikke uspændende -og hver gang jeg debatterer dette
område, nærmer jeg mig en endnu dybere forståelse af begrebet, samtidig med
at jeg erkender hvor komplekst det hele er i praksis - her deler det skæbne
med begrebet "undervisningsdifferentiering" som en masse lærere heller ikke
forstår dimensionerne af -og især i praksis ikke formår at omsætte, fordi de
ikke til fulde fatter forholdet mellem princippet i begrebet og så den
praksis hvorunder det skal virke - og det forstår jeg inderligt godt. Det er
vanskelige sager vi har med at gøre.

--
ahw



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408041
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste