Peter K. Nielsen wrote:
> Hej NG,
> 
> Købte igår et "vidunder af en Hobby Prestige fra 86 (håber der er nogle år
> tilbage i den endnu) og nu melder sig spørgsmålet:
> 
> Hvad med hunden? På danske pladser er der ingen problemer. Vi nøjes bare med
> de pladser hvor den er velkommen, men hvordan med at tage hunden med
> tiludlandet. Jeg tænker på EU lande + Tjekkiet. Er der nogen der kender
> reglerne?
Der er forskellige regler for de forskellige lande, selv indenfor EU. 
Man plejer at kunne se reglerne for de enkelte lande på 
Veterinærdirektoratets hjemmeside på 
http://www.vfd.dk/ , men den svarer 
ikke lige nu. Er du medlem af FDM kan du finde oplysningerne på 
http://www.fdm.dk
Den nemme løsning er blot at tage hen til dyrlægen, for han har en 
oversigt (fra Veterinærdirektoratet) over hvad der er nødvendigt. Husk 
også at nævne de lande som I blot kører igennem. Og hvis man ser bort 
fra De britiske Øer og Norden, men kun kigger sydpå, så er der igen 
problemer. Næsten alle lande kræver en rabiesvaccination (med tilhørende 
attest) som er mindst 1 måned og højst 12 måneder gammel. Derudover kan 
nogle lande kræve særskilt sundhedsattest eller andre vaccinationer, og 
i nogle tilfælde skal papirerne en tur forbi Veterinærdirektoratet og 
stemples der. Så sørg for at være i god tid. Men som sagt: Ingen 
problemer sydpå, så planlæg blot turen og glæd Jer. Vi har haft hund med 
næsten overalt i Europa de sidste 20 år. Vi er en eneste gang (ved en 
schweizisk grænseovergang) blevet afkrævet hundens papirer, ellers har 
ingen løftet en øjenbryn.
Tip: I ADAC's Camping Führer kan man se hvilke pladser der ikke modtager 
hunde. Den har vi altid brugt, og vi har aldrig haft problemer.
M.v.h.
Jens L. Pedersen