Kender godt selv til det med at ens kone/kæreste ser en anden. Jeg har været
i lignende situation, hvor jeg og min daværende var gået fra hinanden hvor
hun pluselig fandt lyst til at være sammen med ham. Jeg mener ikke bare til
en kop kaffe ;).
Efter vi fandt sammen igen, så hun ham stadig og jeg véd at jeg på det punkt
kunne stole på hende, og derfor accepteret det sociale aspekt i deres
forhold at de mødtes til en kop kaffe i ny og næ.
Ikke at jeg havde det godt med det, men jeg har også min del af kvindlige
venner, og derfor må jeg også accpeteret at hun så ham.
Det hele handler om tidlid og hvis den er der så er der plads til det. hvis
ikke sååå. ??!?
--
---------------------
Thomas K
AfterHoursDesign / Mind-XPansion
"Frank Pedersen" <frankpedersen72@yahoo.com> wrote in message
news:3FAFA7B3.9000008@yahoo.com...
>
> Hej Bo, så dit indlæg
> Jeg kan ikke hitte ud af om "god ven" betyder "elsker" eller hvad. Det
> er osse ligemeget for jeg kan se at det gjort dig meget ked af det. Din
> kone har helt sikkert ikke ment at ville misbruge din tillid, det er
> sikkert bare sket uden omtanke for dig og et ubevidst "ønske" om et
> lille eventyr. Vi lever jo alle med drømme og anser os selv for åndelige.
>
> Selvfølgelig er det det værd! det er det altid. Især efter så mange år.
> >> Hvis hun insisterer på at fortsætte med at gøre ting som sårer
> >>> dig, bliver du nødt til at overveje om det er det værd.
>
> Man skal sku kæmpe for det man holder af og ikke sådan give op!
>
> Når parhorhold på den ene eller anden måde brister eller går forbi, så
> handler det altid om manglende indlevelse og forståelse af sin partners
> verden. Vi er tilbøjelige til at tro eller glemme at verden ikke kun ses
> med vores øjne. I den forstand kan man godt sige at vi render rundt med
> skyklapper.
>
> Hvis jeg var dig så ville jeg prøve at tænke over de ting ved dig selv
> som din kone forelskede sig i da I mødes og undervejs. Hvis det fx. var
> under en bestemt rejse eller oplevelse som var med til det, så kunne du
> måske prøve at føre det ud i livet igen. Måske ikke lige det samme men
> noget som du kunne forestille dig lige ville sige "jackpot" hos hende.
> Det er tit overraskelses momentet som gir pote
>
> Du kan jo naturligvis ikke afgøre om hun vil kunne føle det samme igen,
> men det er da et førsøg værd. Og så har du da det og tænke på og
> følelsen af at gøre en indsats. Husk at gøre det med et lille håb og
> ikke af forventning, og gør det fordi du osse selv ville have det godt
> med det.
>
> Det hele handler jo i sidste ende om at være tro for sig selv og dem man
> elsker. Har du først fået bugt med alt tvivlen derom så skal du se så
> kommer selvtiliden og den del af dig selv til at stå tydligere for både
> din kone, dig og din omvivelser. Det er faktum.
>
> Hvilke ting faldt din kone for hos hendes "ven" ? og hvorfor, du har
> sikkert en mil. spørsmål som du gerne ville vide med sikkerhed.
>
> Det kan godt være at det lyder lidt banalt for nogen, men hvorfor ikke
> prøve at tale med en parpsykolog!? Formålet med parterapi er jo at få
> bedre kommunikation med hinanden og derved opnå en støre forståelse. Og
> det er jo noget I gør "sammen." Psykologen har nogle redskaber som I
> osse kan bruge i hverdagen.
>
> Det er bedre at gøre den slags ting nu og her istedet for en dag måske
> sidde og ærge sig om at man aldrig fik det gjort.
>
> Hvis din kone ikke synes om partearpi, og du selv går og er bange og
> måske ligefrem har angst over tingene og ikke kan se i perspektiv, så
> vil jeg anbefale dig at selv snakke med en psykolog. Og det vil være et
> plus hvis det er en som behandler med kognitiv terapi. De folk har
> nemmelig redskaberne som kan hjælpe en til at se tingene på en mere
> afklaret og postiv måde.
>
> Dette var lige mine tanker herom, men jeg kender jo ikke dig og jeg
> rammer måske helt ved siden af, men det er ihverfald ment i bedste
> mening.
>
> Anyway, hvis du lytter til dig selv så er jeg sikker på at du ved hvad
> er det rigtige for dig/jer.
>
> Alt held til jer!
>
> mvh
> Frank
>
> ------------------
> Bo Inglev wrote:
>
> > Tak for jeres indlæg!
> > Det er rart at vide, at "derude" er der mennesker, der både føler og
tænker!
> > Jo, tiden er svær, men herhjemme taler vi meget sammen om problemet. Det
er
> > "kun" de tunge følelser, der er svære at håntere.
> > Min kone er stadig forelsket i sin ven, men siger, at hun godt kan
håndtere
> > det, så der ikke igen opstår noget "forkert". Jeg er af den hældning, at
når
> > hun mødes med ham - uanset i hvilket forum - så vil der altid blive
båret
> > brænde til bålet!
> > Mon tiden dog læger disse sår? Og lykken atter giver sig tilkende i et
glad
> > smil og et glædens latter?
> > Bo
> > "Michael Zedeler" <michael@zedeler.dk> skrev i en meddelelse
> > news:mVeqb.25262$jf4.1379866@news000.worldonline.dk...
> >
> >>Bo Inglev wrote:
> >>
> >>>For nogle uger siden fandt jeg ud af, at min kone havde fået sig en
"god
> >>>ven" som jeg ikke kendte til! Det var et stort chock for mig at vide,
at
> >
> > min
> >
> >>>dejlige kone, som jeg har været gift med i 19 år, nu havde forelsket
sig
> >
> > i
> >
> >>>en anden.
> >>>Vi har talt en masse med hinanden, vi har grædt, vi har grinet og så
har
> >
> > vi
> >
> >>>grædt igen. Men min sorg æder mig op indvendig fra og glæden har svært
> >
> > ved
> >
> >>>at finde frem i mit sind.
> >>>Hun kommer ikke sammen med sin "ven" mere, men ser ham i forbindelse
med
> >
> > et
> >
> >>>foreningsarbejde - dog ikke så tit, men alligevel martrer det mig, at
> >
> > hun
> >
> >>>har denne forbindelse - en forbindelse, jeg ved hun nødig vil undvære.
> >>>Hvordan skal jeg mon forholde mig til det, at jeg inderst inde ved, at
> >
> > min
> >
> >>>kone gerne vil se ham (dog kun som en ven og ikke som en elsker)? Jeg
> >
> > pines
> >
> >>>ved tanken og har mest lyst til at forbyde hende at have noget som
helst
> >
> > med
> >
> >>>hele den organisation at gøre, hvor de begge hører til.
> >>
> >>Du bliver nødt til at overveje hvilke ting der går dig på, og fortælle
> >>det til hende, så hun er klar over at du _fortsat_ har det dårligt med
> >>de ting som du beskriver (det fremgår ikke af dit indlæg om du allerede
> >>har gjort det). Det er ikke nogen god idé at være sammen hvis hun
> >>fortsat gør ting som dybest set gør ondt på dig. Derfor er det vigtigt
> >>at snakke sammen.
> >>
> >>Det kan godt være at det er bedst hvis hun dropper foreningsarbejdet og
> >>finder på noget som I måske kan lave sammen indtil videre, når du
> >>skriver at det er ubehageligt. Omvendt bør det være en fælles
> >>beslutning. Det nytter ikke meget hvis din kone siger ja uden at forstå
> >>hvorfor. Hvis hun insisterer på at fortsætte med at gøre ting som sårer
> >>dig, bliver du nødt til at overveje om det er det værd.
> >>
> >>Endelig mener jeg ikke at du skal lade dig påvirke af "hvad andre gør"
> >>eller "hvad der er rimeligt", hvis du er krænket og har det svært med
> >>situationen, så er det ikke godt uanset hvor "rimeligt" det måtte være.
> >>
> >>M.
> >>
> >
> >
> >
>
>
> --
> ----------------------
> default signature
>
> __________________
> |Frank Pedersen |
> |Odinsvej 42c |
> |3000 Helsingør |
> |+45 28109638 |
> |
http://omerta.info|
> |
http://omerta.dk |
> `------------------´
>