| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | hvis ikke man forelsker sig ved første øje~ Fra : ulla | 
  Dato :  14-08-02 21:39 |  
  |   
            hejsa
 
 måske en underlig besked.
 
 Men jeg har mødt en dejlig fyr, som jeg først har lært at kende her i sidste
 weekend. Før vores date har vi talt sammmen mere end 40 timer over
 telefonen, og jeg følte faktisk at jeg var forelsket i ham. Men da vi så
 mødtes kunne jeg forbasket godt lide ham, og jeg tændte på ham når han
 kyssede mig. Men jeg følte ikke at benene forsvandt under mig. Men fyren som
 er den "udkårne, mener at forelskelse skal have tid. Man skal først lære
 hinanden bedre at kende for at kunne forelske sig. Har han ret i det, og kan
 man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 
 Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 "udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg lade
 ham føre løbet.
 
 med venlig hilsen
 
 den måske forelskede.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Nette (14-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nette | 
  Dato :  14-08-02 23:14 |  
  |   
            
"ulla"  wrote
 > Har han ret i det, og kan
 > man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 Ja da, jeg kender flere par der har kendt hinanden i årevis, før det er
 blevet til noget imellem dem.
 >Skal jeg lade ham føre løbet.
 Nej, du skal da selv føre lige så meget  
Jeg har lidt svært ved at forstå problemet.
 Hvis jeg mødte en fyr, som jeg syntes var sød, så ville jeg da lade dagene
 gå og tiden bestemme, hvad der skulle ske. Jeg ville ikke spørge ham "vil du
 komme sammen". Det har jeg faktisk aldrig gjort. Sidst jeg selv svarede på
 sådab et spørgsmål, var da jeg gik i 6.  Jeg synes det er lidt firkantet.
 Hvis jeg var dig, ville jeg nok forsætte samværet med ham, og så se tiden
 an. Man bliver altid enten mere glad eller mere pissed på hinanden med
 tiden. Og hvis du senere hen bliver i tvivl, så hold op med at se ham i en
 periode og find ud af om du savner ham. Og det første lange stykke tid,
 behøver i jo hverken blande familie eller venner ind i det.
 Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik.
 Pøj pøj med det  
Knus
 Nette
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Peter Jespersen (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Jespersen | 
  Dato :  15-08-02 13:55 |  
  |  
 
            "ulla"  wrote
 > Har han ret i det, og kan
 > man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 Det bliver gerne bedre og dybere, hvis det tager lidt tid (Læs: man giver sig
 tid)....vel - IMO.
 Live long and prosper...
 _________________________________________________________________
 Peter Jespersen, member of Team OS/2 Denmark, Linux User #221493
 flywheel@illogical.dk
 http://www.illogical.dk
Love Thy Neighbour - But don't get caught.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           HH (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : HH | 
  Dato :  15-08-02 17:48 |  
  |   
            "Nette" <nette98get2net@hotmail.com> wrote in message news:<3d5ad619$0$260$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>...
 
 
 > Jeg har lidt svært ved at forstå problemet.
 > Hvis jeg mødte en fyr, som jeg syntes var sød, så ville jeg da lade dagene
 > gå og tiden bestemme, hvad der skulle ske. Jeg ville ikke spørge ham "vil du
 > komme sammen". Det har jeg faktisk aldrig gjort. Sidst jeg selv svarede på
 > sådab et spørgsmål, var da jeg gik i 6.  Jeg synes det er lidt firkantet.
 
 Dvs der er aldrig tvivl? Du har aldrig brug for at spøge, men ved det
 bare helt automatisk og det gør han osse? Er det normal?
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Nette (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nette | 
  Dato :  15-08-02 23:44 |  
  |   
            
"HH"  wrote
 > Dvs der er aldrig tvivl? Du har aldrig brug for at spøge, men ved det
 > bare helt automatisk og det gør han osse? Er det normal?
 Efter et par måender og man begynder at blande sine venner og sin familie
 ind i det samtidig med at man "glemmer" tandbørsten hos ham eller han
 "glemmer" sine bilblade hos dig, så er jeg ret sikker på at du kan regne
 trygt med at i har et fastere forhold end bollevenneforholdet. Ellers er der
 jo ingen grund til det vel?
 Men måske kunne man efter de par måender, komme til at sige at man holder
 lidt meget af ham....og så se hvad der sker  
"Ting Tar Tid"
                 Piet Hein
 Nette
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Nina Hartley (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nina Hartley | 
  Dato :  16-08-02 17:13 |  
  |  
 
            "Nette" <nette98get2net@hotmail.com> wrote in
 news:3d5ad619$0$260$ba624c82@nntp03.dk.telia.net: 
 > 
 > Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik.
 > 
 Det kommer også an på om man ser godt, er sød, har charme og er seksuelt 
 tiltrækkende. Folk der har førnævnte oplever uafbrudt at andre forelsker 
 sig i dem   
Kærlig hilsen
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Mark Thomas Gazel (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Thomas Gazel | 
  Dato :  16-08-02 18:37 |  
  |  
 
            Nina Hartley <ninahartley@usa.net> scribbled:
 Hej Nina
 >> Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik.
 >>
 > Det kommer også an på om man ser godt, er sød, har charme og er
 > seksuelt tiltrækkende. Folk der har førnævnte oplever uafbrudt at
 > andre forelsker sig i dem   
Det tror jeg Nina Hartley oplever tit. Damn, hun er en dejlig kvinde.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark
 www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
 Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Nette (17-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nette | 
  Dato :  17-08-02 00:29 |  
  |   
            
"Mark Thomas Gazel" wrote
 > Det tror jeg Nina Hartley oplever tit. Damn, hun er en dejlig kvinde.
 Fedterøv  
Nette
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Mark Thomas Gazel (17-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Thomas Gazel | 
  Dato :  17-08-02 09:13 |  
  |  
 
            Nette <nette98get2net@hotmail.com> scribbled:
 Hej Nette
 > "Mark Thomas Gazel" wrote
 >> Det tror jeg Nina Hartley oplever tit. Damn, hun er en dejlig kvinde.
 >
 > Fedterøv  
Du kender vist ikke Nina Hartley   
--
 Med venlig hilsen
 Mark
 www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
 Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Henning (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  15-08-02 07:08 |  
  |   
            
"ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
 news:ajee6c$11h3$1@news.cybercity.dk...
 > hejsa
 Hej   
> Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 > "udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 > utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg
 lade
 > ham føre løbet.
 Næh du skal bare lade tingene ske, mødes og snakke, kysse
 etc.etc.
 Jeg kendte min kone i ca. ½ år, før der sket noget, i starten
 opfattede jeg hende endog som en små irriterende person,
 hvor jeg tænkte " åh, nej! ikke hende igen!" når jeg skulle
 være sammen med hende på arbejdet, men pludselig en dag
 sagde det bare BANG! og nu har vi været sammen i 23 år   
MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           ulla (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : ulla | 
  Dato :  15-08-02 21:37 |  
  |   
            
 "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d5b452e$0$27851$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > >
 > > Næh du skal bare lade tingene ske, mødes og snakke, kysse
 > etc.etc.
 
 Men der er bare et lille problem. Der er mange km. imellem os. Nærmere sagt
 188 km. Men indtil nu har vi da holdt forbindelsen. Desværre ved vi at det
 har lange udsigter inden vi mødes, idet firmafester, udflugter samt arbejde
 kommer i mellem os. Men hvis man er interesseret i at lære hinanden at
 kende, skader afstanden så.
 
 mvh Ulla>
 >
 > MVH
 > Henning
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Henning (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  16-08-02 06:55 |  
  |   
            
 "ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
 news:ajh2fk$1402$1@news.cybercity.dk...
 
 > Men der er bare et lille problem. Der er mange km. imellem os. Nærmere
 sagt
 > 188 km. Men indtil nu har vi da holdt forbindelsen. Desværre ved vi at
 det
 > har lange udsigter inden vi mødes, idet firmafester, udflugter samt
 arbejde
 > kommer i mellem os. Men hvis man er interesseret i at lære hinanden at
 > kende, skader afstanden så.
 
 Om afstanden skader? For mig nok, jeg har aldrig været
 i den situation, hvor der var mere end fa få km til 35 km
 og det med gode offentlige transportmuligheder, men jeg
 vil tro, at det er vanskeligt at etablere og vedligeholde
 et forhold på lang-distangse, skønt der jo findes søfolk,
 der er ude i 8 måneder om året, og som sejlede i langfart
 da de fandt deres partner.
 Min kusine fik en penneven i USA engang i 1960, som hun
 efter et år tog over til og giftede sig med, de levede da sammen
 i en 15-20 år.
 
 MVH
 Henning
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Sanne Bülow (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  16-08-02 10:39 |  
  |   
            ulla <kaaber@it.dk> scribbled:
 
 > Men hvis man
 > er interesseret i at lære hinanden at kende, skader afstanden så.
 
 Det er jo nok meget individuelt, hvordan man har det, men det er da ikke
 udpræget nemt at etablere et lang distance forhold, når man først skal til
 at kende hinanden, men ville det ændre noget, hvis i efter det første møde
 kaldte det et kæresteforhold og så skulle få det til at fungere? Brug lidt
 tid på at lære hinanden bedre at kende, telefon/mail/breve, indtil I skal
 ses igen, og lad tingene ske. Så får du måske også en fornemmelse af hvordan
 det ville være at være kæreste med ham, når der nu er så lang afstand mellem
 jer, hvor tit I har kontakt og den slags ting.
 
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Sanne Bülow (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  15-08-02 09:12 |  
  |   
            ulla <kaaber@it.dk> scribbled:
 
 Hej..
 
 > Men jeg har mødt en dejlig fyr, som jeg først har lært at kende her i
 > sidste weekend. Før vores date har vi talt sammmen mere end 40 timer
 > over telefonen, og jeg følte faktisk at jeg var forelsket i ham. Men
 > da vi så mødtes kunne jeg forbasket godt lide ham, og jeg tændte på
 > ham når han kyssede mig. Men jeg følte ikke at benene forsvandt under
 > mig. Men fyren som er den "udkårne, mener at forelskelse skal have
 > tid. Man skal først lære hinanden bedre at kende for at kunne
 > forelske sig. Har han ret i det, og kan man blive forelsket selvom
 > det ikke sker med det samme man mødes.
 
 Jeg har prøvet begge dele, og min erfaring er at de forhold man stormer ind
 i, hvor alle følelserne er der fra starten af, de holder ikke i længden, da
 man alt for ofte tager fejl af hinanden og tror den anden er sådan og sådan,
 når man så lærer hinanden at kende efter den første forelskelse har lagt
 sig, så ender det som regel med et brud, hvorimod hvis man som din udkårne
 giver sig lidt tid, så finder du også ud af fra starten af om det er noget,
 altså inden man får påbegyndt et forhold. Min mand og jeg var rigtig gode
 venner et ½ års tid før vi blev kærester, og det kan have mange fordele, man
 lærer hinanden at kende på en helt anden måde, man er mere sig selv end man
 normalt er i starten på et kærlighedsforhold, man lærer både hinandens gode
 og dårlige sider, et helt andet fundament for et forhold, som for mit
 vedkommende har betydet at min mand er min bedste ven og jeg er hans. Da jeg
 mødte ham syntes jeg da han var lækker og ville da gerne score ham, men jo
 længere tid der gik jo mere forelsket blev jeg.
 
 > Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 > "udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 > utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg
 > lade ham føre løbet.
 
 Hvorfor har du da så travlt? Giver du det lidt tid får du også størrer
 fornemmelse for om der virkelig er noget mellem jer eller det "bare" er
 betagelse.
 
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           HH (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : HH | 
  Dato :  15-08-02 17:58 |  
  |   
            "Sanne B?ow" <it@abso.adsl.dk> wrote in message news:<ajfnp5$2ebq$1@news.cybercity.dk>...
 > ulla <kaaber@it.dk> scribbled:
 
 > 
 > Min mand og jeg var rigtig gode
 > venner et ½ års tid før vi blev kærester, og det kan have mange fordele, man
 > lærer hinanden at kende på en helt anden måde, man er mere sig selv end man
 > normalt er i starten på et kærlighedsforhold, man lærer både hinandens gode
 > og dårlige sider, et helt andet fundament for et forhold, som for mit
 > vedkommende har betydet at min mand er min bedste ven og jeg er hans.
 
 Aii, jeg syntes det lyder meget .... passionsløst og pragmatisk måske
 endda kedeligt ...  som når man skal finde et nyt køleskab og
 sammenligner priser og energiforbrug.. Er der ingen Hollywood magi?
 Skal det være noget med at forhandle sig frem til noget man kan holde
 ud?
 
 > > Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 > > "udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 > > utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg
 > > lade ham føre løbet.
 > 
 > Hvorfor har du da så travlt?
 
 Sjovt spørgsmål, jeg ville da osse mene det er noget der skal ske
 hurtig, ellers er det jo lige meget. Romantikken som sætter os fri...
 men det er jo efterhånden ved at gå op for mig at det virkelig er
 Hollywood igen igen.
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Sanne Bülow (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  16-08-02 10:46 |  
  |   
            HH <highheelfan42@hotmail.com> scribbled:
 
 > "Sanne B?ow" <it@abso.adsl.dk> wrote in message
 > news:<ajfnp5$2ebq$1@news.cybercity.dk>...
 
 >> Min mand og jeg var rigtig gode
 >> venner et ½ års tid før vi blev kærester, og det kan have mange
 >> fordele...
 
 > Aii, jeg syntes det lyder meget .... passionsløst og pragmatisk måske
 > endda kedeligt ...  som når man skal finde et nyt køleskab og
 > sammenligner priser og energiforbrug.. Er der ingen Hollywood magi?
 > Skal det være noget med at forhandle sig frem til noget man kan holde
 > ud?
 
 Øhh hvorfor det? Min mand var involveret med en anden da jeg mødte ham, jeg
 var lige kommet ud af et forhold og havde ikke lyst til noget nyt, da vi
 lærte hinanden at kende kunne vi jo ikke vide hvad det ville ende med, vi
 blev bare venner, rigtig gode venner, og venskabet udviklede sig til
 forelskelse og selvfølgelig var der magi, da først forelskelsen viste sig.
 
 > Sjovt spørgsmål, jeg ville da osse mene det er noget der skal ske
 > hurtig, ellers er det jo lige meget. Romantikken som sætter os fri...
 > men det er jo efterhånden ved at gå op for mig at det virkelig er
 > Hollywood igen igen.
 
 Hvorfor er det ligemeget hvis det ikke sker hurtigt? Den mest intense
 oplevelser jeg har haft er med min mand, netop fordi jeg ikke fløj hovedkuls
 ind i det, men vi gav os tid, ikke fordi vi aftalte det sådan, men det skete
 bare. Man bliver lidt forsigtig når man gentagende gange har gjort tingene
 hurtigt og det eneste man har fået ud af det er skuffelser og sårede
 følelser.
 
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Henning (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  16-08-02 16:52 |  
  |   
            
 "Sanne Bülow" <it@abso.adsl.dk> skrev i en meddelelse
 news:ajihli$2lvk$1@news.cybercity.dk...
 
 
 > Hvorfor er det ligemeget hvis det ikke sker hurtigt? Den mest intense
 > oplevelser jeg har haft er med min mand, netop fordi jeg ikke fløj
 hovedkuls
 > ind i det, men vi gav os tid, ikke fordi vi aftalte det sådan, men det
 skete
 > bare. Man bliver lidt forsigtig når man gentagende gange har gjort
 tingene
 > hurtigt og det eneste man har fået ud af det er skuffelser og sårede
 > følelser.
 
 Når jeg tænker tilbage på mine "hovedkulds" forelskelser, som jeg ofte
 ikke tilkendegav over for vedkommende, har jeg oplevet, for det meste,
 at jeg efter nogen tid ikke fattede hvad jeg i grunden så i vedkommende?
 Så passioner er efter min erfaring, en form for selvbedrag, hvor man
 ubevidst tillægger personen sine fantasi og drømme egenskaber, som
 jo ikke kan opfyldes af personen i det lange løb, alt det der var åhh så
 charmerende og morsomt, bliver til noget pisse irriterende, når
 forelskelsen
 er væk.
 
 At skrive sammen eller snakke i telefon, giver ikke et reelt billede
 af personen, der er ofte himmelvid forskel på den måde at åbne
 sig på og hvordan man er i virkeligheden, face to face, man kan
 forelske sig i ordene og alligevel ved et møde, blive dybt skuffet,
 da det man oplevede gennem skrift og tale, måske ikke opleves
 ved møde. ( Hvilket jeg har oplevet flere gange)
 
 Der var en statistik i avisen for en uges tid siden, hvor det viste
 sig, at de 3-4 måder at møde en partner på var, bekendtskabs-
 kredsen, som den største, skole, arbejde, medens meget få
 etablerer et parforhold gennem chat-rooms, brevveksling,
 restauranter/diskoteker etc. etc. dvs. at der er størst changse
 for partnerskab i de nære omgivelser.
 
 MVH
 Henning
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              ulla (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : ulla | 
  Dato :  16-08-02 17:30 |  
  |   
            
 "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d5d1fae$0$33552$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > >
 > > At skrive sammen eller snakke i telefon, giver ikke et reelt billede
 > af personen> > MVH
 > Henning
 
 Hej igen
 
 Nu må jeg lige føje til at den "udkårne" og jeg altså har mødt hinanden, og
 jeg må da indrømme, at det første indtryk jeg fik af ham, var meget
 skuffende. Han var absolut ikke min drømmefyr, men eftersom weekenden skred
 frem kunne jeg pludselig se andet end hans ydre som måske ikke var en
 påfaldende skønhed, men han var sød, og vi fandt da allerede ud af en masse
 ting om hinanden i den weekend, såvel positivt som negativt, men vi var da
 begge enige om at de negative sider ikke var nær så store som de positive,
 og vi har da holdt forbindelsen lige siden. Vi var begge interesseret i at
 lære hinanden bedre at kende, men som sagt er det svært når man bor langt
 fra hinanden, og han har tilsyneladende mere tålmodighed end jeg har.
 
 Men en ting bekymrer mig, og det er at før vi mødte hinanden sendte han 7-8
 smsbeskeder om dagen. Det gør han ikke mere, men han ringer hver eneste dag,
 så han holder forbindelsen med mig. Han siger at grunden til at han ikke
 sender flere sms beskeder skyldes at han har meget travlt på arbejdet. Men
 burde jeg bekymre mig. Han ringer jo stadig hver dag.
 
 med venlig hilsen
 
 den rådvilde, som måske er/måske ikke er forelsket.
 
 Ulla >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Henning (16-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  16-08-02 18:30 |  
  |   
            
"ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
 news:ajj8d1$hjk$1@news.cybercity.dk...
 > Hej igen
 Hej   
> Men en ting bekymrer mig, og det er at før vi mødte hinanden sendte
 han 7-8
 > smsbeskeder om dagen. Det gør han ikke mere, men han ringer hver
 eneste dag,
 > så han holder forbindelsen med mig. Han siger at grunden til at han
 ikke
 > sender flere sms beskeder skyldes at han har meget travlt på arbejdet.
 Men
 > burde jeg bekymre mig. Han ringer jo stadig hver dag.
 Fik du ved et uheld fortalt dit syn på forelskelse, at hvis det ikke
 sagde bang omgående, så var det nok ikke lige dig?
 Hvis du lod din tvivl skinne igennem, kan han jo efterrationalisere,
 at det bliver nok ikke til noget med jer to alligevel, måske har han
 det lidt ligesom dig, du slog heller ikke benene væk under ham
 ved jeres møde, men var så interessant, at han synes det skal have
 en chance for at udvikle sig?
 Mænd er utrolig følsomme, hvis de håber og håbet ikke mødes
 med umiddelbarhed, men med tøven og et ansigts udtryk a la
 " Det var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig"
 Han har måske lige nogle følelser han skal have bearbejdet i
 forhold til dig, han har jo i telefon/sms etc. jo også følt han
 var forelsket i dig?
 Distangse forhold er ikke lige mig, jeg vil have den ukårne
 tæt inde på livet i opstarts fasen, hvor vi kan lukke verden
 ude og kun være "os to" og så langsomt åbne op mod
 venner, familie og bekendte og optræde som par.
 Jeg har brug for at kunne tale ansigt til ansigt med min
 evt. kommende partner døgnet rundt.
 Når det gælder distangse forhold, kan jeg kun bruge det til
 cyber/telefon-sex/flirt, vel vidende at det meste af det jeg
 oplever er i min egen fantasi, inspireret af det mod og medspil
 jeg får af en telefon/cyber-kæreste, det tror jeg egentlig også
 skete med dig og din ven ( telf. sex/flirt eller ej )
 MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                Sott (17-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  17-08-02 20:17 |  
  |   
            
 "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 
 Hej Henning :0)
 
 > Distangse forhold er ikke lige mig, jeg vil have den ukårne
 > tæt inde på livet i opstarts fasen, hvor vi kan lukke verden
 > ude og kun være "os to" og så langsomt åbne op mod
 > venner, familie og bekendte og optræde som par.
 > Jeg har brug for at kunne tale ansigt til ansigt med min
 > evt. kommende partner døgnet rundt.
 
 Selvom man bor tæt på hinanden er det jo ikke sikkert
 at begge er interesseret i at ses helt så meget, og det
 er så heller ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, og da
 slet ikke når man ikke længere er teenagere og børnefri
 osv.
 
 Jeg tror, at der er mange, der har det som du - og jeg
 tror, at der er endnu flere, der tror at det er sådan det
 "bør" være. Men jeg er nu ikke så sikker - jeg synes, at
 det bliver "for meget", hvis man ses _hele_ tiden.
 
 Tusinde hilsner
 Søs
 
 
 --
 Undlad at svare på offtopic-indlæg - killfiltret er en løsning, så kan
 seriøse debattører slet ikke se useriøse skribenters indlæg. Lad
 støjen dø i stilhed og skriv selv kun ontopic _hver gang_.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Henning (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  18-08-02 01:53 |  
  |   
            
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:3d5ea14b$0$43923$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Hej Henning :0)
 Hej Søs   
> Selvom man bor tæt på hinanden er det jo ikke sikkert
 > at begge er interesseret i at ses helt så meget, og det
 > er så heller ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, og da
 > slet ikke når man ikke længere er teenagere og børnefri
 > osv.
 Jeg talte naturligvis om 2 enlige der mødes, uden alt det
 med børn etc.
 Er det et forhold, hvor der er børn involveret må det
 nødvendigvis få et andet forløb, med hensyntagen til
 de forælder forpligtelser der nu er.
 Så er det ikke noget med at pressentere en ny partner
 hurtigst muligt, men tage sig tid til at finde ud af om
 man kan og vil hinanden, uden børnene kommer i
 klemme. Det er ikke særligt sundt for børnene at forælderen
 kommer slæbende med mulig partner efter partner, som
 de skal forholde sig til, som de ikke tør knytte sig til,
 for han er måske væk om 2-3 måneder etc. etc.
 > Jeg tror, at der er mange, der har det som du - og jeg
 > tror, at der er endnu flere, der tror at det er sådan det
 > "bør" være. Men jeg er nu ikke så sikker - jeg synes, at
 > det bliver "for meget", hvis man ses _hele_ tiden.
 Ikke give op Søsser *S* Selv om man har brændt sig
 nogle gange, så man er ved at miste troen på at det
 sker engang, så kan et evt. forhold tabes på gulvet i
 den indledende fase, hvis den der elsker/er forelsket i én
 mærker man er henholdende, distangse-tagende, nølende.
 Hvis jeg var i din situation, ville jeg nok vælge, at se
 en ny kvinde ude, have sex hjemme hos hende, hvis hun
 ikke har børn, jeg ville ikke pressentere en ny, før jeg
 var sikker på, at der virkelig var noget at bygge på,
 efter den første stormende forelskelse, jeg ville heller
 ikke for mine børn omtale hende som andet end en
 god veninde jeg godt kan lide at være sammen med.
 Men dette er jo konstrueret, jeg kender jo også
 den lille djævel i mig, der kunne finde på at invitere
 damen hjem og lade hende overnatte *G*
 MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  Sott (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  18-08-02 17:22 |  
  |   
            
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev
 Hej Henning :0)
 > Jeg talte naturligvis om 2 enlige der mødes, uden alt det
 > med børn etc.
 Tænkte jeg nok - jeg måtte bare lige være "på tværs",
 da livet ikke er ens for alle *G*.
 > Er det et forhold, hvor der er børn involveret må det
 > nødvendigvis få et andet forløb, med hensyntagen til
 > de forælder forpligtelser der nu er.
 > Så er det ikke noget med at pressentere en ny partner
 > hurtigst muligt, men tage sig tid til at finde ud af om
 > man kan og vil hinanden, uden børnene kommer i
 > klemme. Det er ikke særligt sundt for børnene at forælderen
 > kommer slæbende med mulig partner efter partner, som
 > de skal forholde sig til, som de ikke tør knytte sig til,
 > for han er måske væk om 2-3 måneder etc. etc.
 Jeg er enig - principielt.
 > Ikke give op Søsser *S* Selv om man har brændt sig
 > nogle gange, så man er ved at miste troen på at det
 > sker engang, så kan et evt. forhold tabes på gulvet i
 > den indledende fase, hvis den der elsker/er forelsket i én
 > mærker man er henholdende, distangse-tagende, nølende.
 Åh, det med at få et forhold til at fungere det er jo ikke
 kun svært for "manden", det er også svært for mig - så
 lige pt. er det vist mest mig, der har et par "issues" der
 skal findes ud af.
 > Hvis jeg var i din situation, ville jeg nok vælge, at se
 > en ny kvinde ude, have sex hjemme hos hende, hvis hun
 > ikke har børn, jeg ville ikke pressentere en ny, før jeg
 > var sikker på, at der virkelig var noget at bygge på,
 > efter den første stormende forelskelse, jeg ville heller
 > ikke for mine børn omtale hende som andet end en
 > god veninde jeg godt kan lide at være sammen med.
 Konstrueret kan jeg kun være enig med dig - men
 når det gælder mit liv, så er det svært at sætte det
 sådan op   
> Men dette er jo konstrueret, jeg kender jo også
 > den lille djævel i mig, der kunne finde på at invitere
 > damen hjem og lade hende overnatte *G*
 I sær hvis alternativet er kun at se hinanden 1-2 gange
 om ugen, når man er vildt forelsket. Og det er endda
 ikke engang er sikkert, at det ville kunne lade sig gøre
 "så tit"   
Tusinde hilsner
 Søs
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                   Sabina Hertzum (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sabina Hertzum | 
  Dato :  18-08-02 18:40 |  
  |  
 
            Sott <sott_s@hotmail.com> wrote:
 > I sær hvis alternativet er kun at se hinanden 1-2 gange
 > om ugen, når man er vildt forelsket. Og det er endda
 > ikke engang er sikkert, at det ville kunne lade sig gøre
 > "så tit"   
hej skønne  
at køre et forhold i lang tid med kun 1-2 gange om ugen kan altså godt lade
 sig gøre hvis man virkelig _vil_....
 da john og jeg mødte hinanden for 3 år siden boede vi i hver sin ende af
 jylland... 3½ times togrejse fra hinanden nærmere bestemt*G*
 det var problematisk og hamrende dyrt, men det kunne altså lade sig gøre
 fordi vi begge ville det....
 at det så betød at john nogle gange sprang på toget ned ved 21 tiden, ankom
 efter midnat og drog afsted igen 4 timer efter, var for os kun en lille pris
 at betale.....det skete såmænd mere end bare en gang at vi kun havde disse
 små 4 timer sammen midt om natten mens min søn sov.....
 ellers sås vi i weekenderne når jeg havde min søn ( det faldt altid så
 uheldigt at john skulle have sin datter forskudt af min søn)
 og sådan kørte det faktisk det første år vi var sammen....
 gudsketakoglov telefonen er opfundet*G* telefon og ICQ*G*
 --
 Knus Sabina
 www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                    Sott (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  18-08-02 19:09 |  
  |   
            
 "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
 news:wYQ79.6357$ww6.940688@news010.worldonline.dk...
 
 Hej Sabina :0)
 
 > at køre et forhold i lang tid med kun 1-2 gange om ugen kan altså godt
 lade
 > sig gøre hvis man virkelig _vil_....
 
 Ja, da.
 
 > ellers sås vi i weekenderne når jeg havde min søn ( det faldt altid så
 > uheldigt at john skulle have sin datter forskudt af min søn)
 
 Jamen, det drejede sig også om, at det ikke var så hensigts-
 mæssigt at "han" blev præsenteret for børnene. Og derfor,
 eftersom mine børn altid er her (du ved, faderen gider dem
 ikke) - så vil det kun blive når jeg kunne besøge "ham".
 
 > og sådan kørte det faktisk det første år vi var sammen....
 
 Hvad så hvis han kun boede 20 min. væk i bus - tror du
 så det ville være lettere eller sværere - med månedskort
 ville det endda være "gratis"?
 
 Tusinde hilsner
 Søs
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Sabina Hertzum (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sabina Hertzum | 
  Dato :  18-08-02 19:45 |  
  |  
 
            Sott <sott_s@hotmail.com> wrote:
 > Hej Sabina :0)
 hej igen igen  
>> ellers sås vi i weekenderne når jeg havde min søn ( det faldt altid
 >> så uheldigt at john skulle have sin datter forskudt af min søn)
 >
 > Jamen, det drejede sig også om, at det ikke var så hensigts-
 > mæssigt at "han" blev præsenteret for børnene. Og derfor,
 > eftersom mine børn altid er her (du ved, faderen gider dem
 > ikke) - så vil det kun blive når jeg kunne besøge "ham".
 i starten af johns og mit forhold sås vi udelukkende som "venner" når janick
 var vågen..... det var først efter sengetid vi gik over til kæresterier*G*
 jeg ved godt at du har tre unger og ikke kun en.... men med lidt vilje og
 kamp burde det da kunne lade sig gøre at ses efter ungernes sengetid....
 ihvertfald i starten.... eller hvad?
 det kræver planlægning og indsats, men jeg mener ikke det er
 uoverkommeligt.....
 >> og sådan kørte det faktisk det første år vi var sammen....
 >
 > Hvad så hvis han kun boede 20 min. væk i bus - tror du
 > så det ville være lettere eller sværere - med månedskort
 > ville det endda være "gratis"?
 for mig var det ikke dengang en option at rejse til ham.. uanset om det var
 20 min i bus eller 3½ time i tog... det var pengene og tiden ganske enkelt
 ikke til på daværende tidspunkt..... så lettere.. nej ikke for os.... det
 var nemmere for john at hive en nat ud hist og pist og komme på besøg fordi
 han jo "kun" er weekend far....
 og nu kan jeg jo kun tage udgangspunkt i vores egen situation, så jeg har
 lidt svært ved at forestille mig noget andet.....
 desuden var jeg dengang i lære og havde meget lidt overskudstid at gøre godt
 med efter jeg fik fri om aftenen... det er lidt svært at finde tiden til en
 masse sjovt når man 4 ud af 5 dage forlader huset kl 7.45 om morgenen og
 vender hjem kl 18.00-19.00 stykker..... samt arbejder 3 ud af 4 lørdage fra
 kl 8 til 12...
 --
 Knus Sabina
 www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                      Sott (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  18-08-02 20:48 |  
  |   
            
 "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
 news:YUR79.6397$ww6.948130@news010.worldonline.dk...
 
 Halløj :0)
 
 > i starten af johns og mit forhold sås vi udelukkende som "venner" når
 janick
 > var vågen..... det var først efter sengetid vi gik over til
 kæresterier*G*
 > jeg ved godt at du har tre unger og ikke kun en.... men med lidt vilje og
 > kamp burde det da kunne lade sig gøre at ses efter ungernes sengetid....
 > ihvertfald i starten.... eller hvad?
 
 I hverdagene går de yngste i seng ved 21.00 - 21.30 tiden og
 den ældste ved 22.00 tiden - jeg skal op kl. 6.00.... naaahhhh...
 det er ikke lige det fedeste, hvis man så skal "kæreste" efter
 22.00 om aftenen, og desuden er børn på 12 og 13 år ikke i
 tvivl om, hvornår der er tale om en ven og hvornår der er tale
 om en "ven" (som i kæreste) alligevel.
 
 > det kræver planlægning og indsats, men jeg mener ikke det er
 > uoverkommeligt.....
 
 Der bliver kun weekenderne tilbage, og herhjemme går
 børnene i seng, når det passer dem i weekenderne, så
 reelt er der kun "hans" sted tilbage, hvis det skal køre
 efter modellen med at børnene ikke skal vide at han
 er en kæreste (eller kommende kæreste).
 
 > > Hvad så hvis han kun boede 20 min. væk i bus - tror du
 > > så det ville være lettere eller sværere - med månedskort
 > > ville det endda være "gratis"?
 >
 > for mig var det ikke dengang en option at rejse til ham.. uanset om det
 var
 > 20 min i bus eller 3½ time i tog... det var pengene og tiden ganske
 enkelt
 > ikke til på daværende tidspunkt..... så lettere.. nej ikke for os.... det
 > var nemmere for john at hive en nat ud hist og pist og komme på besøg
 fordi
 > han jo "kun" er weekend far....
 > og nu kan jeg jo kun tage udgangspunkt i vores egen situation, så jeg har
 > lidt svært ved at forestille mig noget andet.....
 > desuden var jeg dengang i lære og havde meget lidt overskudstid at gøre
 godt
 > med efter jeg fik fri om aftenen... det er lidt svært at finde tiden til
 en
 > masse sjovt når man 4 ud af 5 dage forlader huset kl 7.45 om morgenen og
 > vender hjem kl 18.00-19.00 stykker..... samt arbejder 3 ud af 4 lørdage
 fra
 > kl 8 til 12...
 
 Det var ikke det jeg mente - jeg mente, at hvis det transport-
 mæssigt var meget nemmere og hurtigere og billigere, hvor
 svært ville det så ikke være, at holde det på 1-2 gange om
 ugen hos "ham" - når man er forelsket. Det bliver hurtigt en
 stor fristelse at ses herhjemme også.
 
 Tusinde hilsner
 Søs
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Sabina Hertzum (19-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sabina Hertzum | 
  Dato :  19-08-02 07:00 |  
  |  
 
            Sott <sott_s@hotmail.com> wrote:
 > Halløj :0)
 howdelidudeli  
> I hverdagene går de yngste i seng ved 21.00 - 21.30 tiden og
 > den ældste ved 22.00 tiden - jeg skal op kl. 6.00.... naaahhhh...
 > det er ikke lige det fedeste, hvis man så skal "kæreste" efter
 > 22.00 om aftenen, og desuden er børn på 12 og 13 år ikke i
 > tvivl om, hvornår der er tale om en ven og hvornår der er tale
 > om en "ven" (som i kæreste) alligevel.
 jeg giver dig ret..... det er ikke det fedeste.. men nogle gange er man nødt
 til at gå på kompromis med hvad der er praktisk og hvad man har lyst til....
 hvis det kræver at man en eller to gange om ugen kommer lidt senere i seng
 end beregnet for at finde ud af om den mand man er lun på er noget værd.....
 er det så ikke en ting der er værd at prøve?
 > Der bliver kun weekenderne tilbage, og herhjemme går
 > børnene i seng, når det passer dem i weekenderne, så
 > reelt er der kun "hans" sted tilbage, hvis det skal køre
 > efter modellen med at børnene ikke skal vide at han
 > er en kæreste (eller kommende kæreste).
 det er jo et individuelt valg hvordan man vil køre det...  men ser man kun
 problemer og ikke muligheder så VIL det være uoverkommeligt.... ikk?
 > Det var ikke det jeg mente - jeg mente, at hvis det transport-
 > mæssigt var meget nemmere og hurtigere og billigere, hvor
 > svært ville det så ikke være, at holde det på 1-2 gange om
 > ugen hos "ham" - når man er forelsket. Det bliver hurtigt en
 > stor fristelse at ses herhjemme også.
 er der vilje er der vej...... uanset afstanden mener jeg.... men jo, hvis
 man er typen der helst skal hænge sammen som ærtehalm de første måneder af
 forholdet så bliver fristelsen hurtigt meget stor.... igen siger jeg hurra
 for telefon og ICQ....   
--
 Knus Sabina
 www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                        Tomas O. (19-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  19-08-02 08:16 |  
  |  
 
            Sabina Hertzum skrev:
 SNIP
 > er der vilje er der vej...... uanset afstanden mener jeg....
 > men jo, hvis man er typen der helst skal hænge sammen som
 > ærtehalm de første måneder af forholdet så bliver fristelsen
 > hurtigt meget stor.... igen siger jeg hurra for telefon og
 > ICQ....    
Jeg tror du misforstår her. Det der menes som jeg læser det er at 
 fristelsen til at være for _meget_ sammen er for stor.
 -- 
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.nyzone.dk/
"Weekend Far/Mor" "Dit barn og dig" "Befri dit eventyr" 
 "Seksualitet"
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                         Sabina Hertzum (19-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sabina Hertzum | 
  Dato :  19-08-02 08:24 |  
  |  
 
            Tomas O. <tfo@gmx.net> wrote:
 > Sabina Hertzum skrev:
 >
 > SNIP
 >> er der vilje er der vej...... uanset afstanden mener jeg....
 >> men jo, hvis man er typen der helst skal hænge sammen som
 >> ærtehalm de første måneder af forholdet så bliver fristelsen
 >> hurtigt meget stor.... igen siger jeg hurra for telefon og
 >> ICQ....   
>
 > Jeg tror du misforstår her. Det der menes som jeg læser det er at
 > fristelsen til at være for _meget_ sammen er for stor.
 nej da.. jeg misfortår ike.. jeg ved godt at søs taler om at være for meget
 sammen, hvad jeg siger er "hvor der er vilje er der vej".. hvis man VIL at
 man ikke skal være meget sammen i starten af hensyn til børn og hvad har vi,
 så KAN man også begrænse det....
 --
 Knus Sabina
 www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                   Henning (20-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  20-08-02 21:20 |  
  |   
            
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:3d5fc9dd$0$94725$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev
 >
 > Hej Henning :0)
 Hej Søs   
> > Ikke give op Søsser *S* Selv om man har brændt sig
 > > nogle gange, så man er ved at miste troen på at det
 > > sker engang, så kan et evt. forhold tabes på gulvet i
 > > den indledende fase, hvis den der elsker/er forelsket i én
 > > mærker man er henholdende, distangse-tagende, nølende.
 >
 > Åh, det med at få et forhold til at fungere det er jo ikke
 > kun svært for "manden", det er også svært for mig - så
 > lige pt. er det vist mest mig, der har et par "issues" der
 > skal findes ud af.
 Du er nu også god til at se dig selv, du er bare dejlig!
 > Konstrueret kan jeg kun være enig med dig - men
 > når det gælder mit liv, så er det svært at sætte det
 > sådan op   
Selvfølgelig, så er det jo pludselig realiteter!
 > > Men dette er jo konstrueret, jeg kender jo også
 > > den lille djævel i mig, der kunne finde på at invitere
 > > damen hjem og lade hende overnatte *G*
 >
 > I sær hvis alternativet er kun at se hinanden 1-2 gange
 > om ugen, når man er vildt forelsket. Og det er endda
 > ikke engang er sikkert, at det ville kunne lade sig gøre
 > "så tit"   
Jep, og så er det ikke sikkert at han kan holde ud, måske
 fordi han som du ønsker et større samvær, men ikke
 har problemer med at sætte tid af, som du måske har
 og derfor føler sig tilsidesat og ignoreret i en vis grad,
 som han ikke kan klare at leve med, vi vil jo så gerne
 kravle " ind under huden" på partneren når man er forelsket,
 uden at der kommer "slæder" i vejen.
 Manden, tror jeg, må være familiefar-mindet, så han er
 god til behovs-udsættelse, det er det, som det handler
 om, hvis man involvere sig i et forhold hvor der er børn.
 Nøjagtig som i det forhold som jeg lever i som biologiskfar
 til 2 børn, der dagen i gennem kræver vores opmærksomhed,
 og først " slipper os" kl. 22-23 når de går i seng.
 Når man så en gang imellem siger " Fis af grønært! Vi voksne
 skal lige have lidt kvalitets-tid sammen!" så får man sku lidt
 dårlig samvittighed, eller bliver en lille smule ærgerlig, så
 det tærer lidt på " kvalitets-tiden" bag efter.
 MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                    Sott (23-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  23-08-02 17:22 |  
  |   
            
 "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d62a48e$0$94765$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 
 Hej Henning :0)
 
 > Du er nu også god til at se dig selv, du er bare dejlig!
 
 Tak søde, og i lige måde *S*.
 
 > Jep, og så er det ikke sikkert at han kan holde ud, måske
 > fordi han som du ønsker et større samvær, men ikke
 > har problemer med at sætte tid af, som du måske har
 > og derfor føler sig tilsidesat og ignoreret i en vis grad,
 > som han ikke kan klare at leve med, vi vil jo så gerne
 > kravle " ind under huden" på partneren når man er forelsket,
 > uden at der kommer "slæder" i vejen.
 
 Ja, det er præcis sådan det er. Og det er også trist
 på sin egen måde - for jeg kan godt se, at når ens
 liv ikke er så fyldt som mit, at så er det "himlen på
 jord" at være rigtigt meget sammen og gerne hele
 tiden. Men jeg har brug for at kunne tilgodese både
 børn, arbejde, hjem og familie - og så har jeg brug
 for at tage mig tid til mig selv, når chancerne opstå.
 
 Som i aften, hvor jeg for en sjælden gangs skyld er
 alene, børnene er hos deres reservebedsteforældre.
 Så ville det være oplagt at tilbringe tid sammen med
 kæresten (i hvert fald nok set med hans øjne), men
 jeg vil så gerne have den skønne luksus det er, at
 være _alene_, at se en film (gerne en virkelig vammel
 dybt romantisk en) uden at nogen afbryder eller taler
 til mig - for mig er det luksus, noget der sker med
 måneders mellemrum. Og jeg kan godt se, at det
 må være svært at forstå, hvis man er alene hver dag,
 og længes efter at være sammen med sin kæreste.
 
 Det kommer hurtigt til at føles som et pres på mig,
 når "han" giver udtryk for denne lyst  - og det kan
 endda, hvis "han" virkelig presser på, koste mig
 glæden ved "min tid" og give mig dårlig samvitttighed
 osv. Og så bliver jeg frustreret og tager mig måske
 ikke den tid jeg reelt har brug for, for at være den
 Søs, som han så godt kan lide. Derfor vælger jeg,
 at være tro mod det jeg gerne vil, og "min tid" skal
 være "min tid" - og så håber jeg, at han ikke såres
 og at han med tiden virkelig vil kunne forstå, at
 det ikke er en fravælges af tid med ham, men at
 vælge tid med mig selv til, da der er så lidt af den.
 
 Det ser ud til, at "han" forstår - og det gør mig glad.
 
 > Manden, tror jeg, må være familiefar-mindet, så han er
 > god til behovs-udsættelse, det er det, som det handler
 > om, hvis man involvere sig i et forhold hvor der er børn.
 
 Jeg synes ikke, at det er det de fleste mænd har lettest
 ved *S* - ikke dem jeg har mødt. Det tætteste på
 det optimale, som jeg ser det - er derfor en mand, som
 gerne vil lære, hvad det kræver at være i et forhold til
 lige netop mig, med alt hvad dette "mig" indebærer af
 omstændigheder også.
 
 > Nøjagtig som i det forhold som jeg lever i som biologiskfar
 > til 2 børn, der dagen i gennem kræver vores opmærksomhed,
 > og først " slipper os" kl. 22-23 når de går i seng.
 
 Nikker.
 
 > Når man så en gang imellem siger " Fis af grønært! Vi voksne
 > skal lige have lidt kvalitets-tid sammen!" så får man sku lidt
 > dårlig samvittighed, eller bliver en lille smule ærgerlig, så
 > det tærer lidt på " kvalitets-tiden" bag efter.
 
 Netop - at tage hjem til kæresten, og lade børnene være
 alene en enkelt aften, gør lige præcis dette ved mig. Det
 gør simpelthen, at glæden ikke er 100%, for jeg lider
 under den dårlige samvittighed hele tiden, og lytter efter
 mobilen og frygter at lige netop denne aften, vil være den
 aften hvor noget går galt og jeg ikke er der *åh, det er
 så svært*.
 
 Det er derfor, at det ville være så rart, hvis de havde en
 far som havde dem på weekend bare en gang imellem
 - så ville der nemlig være lidt mere Søs-tid og kæreste-tid,
 som ville være uden dårlig samvittighed *S*.
 
 Tusinde hilsner
 Søs
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Henning (23-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  23-08-02 21:14 |  
  |   
            
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:3d66615e$0$64875$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d62a48e$0$94765$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 Hej søs   
 > Som i aften, hvor jeg for en sjælden gangs skyld er
 > alene, børnene er hos deres reservebedsteforældre.
 > Så ville det være oplagt at tilbringe tid sammen med
 > kæresten (i hvert fald nok set med hans øjne), men
 > jeg vil så gerne have den skønne luksus det er, at
 > være _alene_, at se en film (gerne en virkelig vammel
 > dybt romantisk en) uden at nogen afbryder eller taler
 > til mig - for mig er det luksus, noget der sker med
 > måneders mellemrum. Og jeg kan godt se, at det
 > må være svært at forstå, hvis man er alene hver dag,
 > og længes efter at være sammen med sin kæreste.
 Ja, i har ikke set hinanden i 14 dage og nu har du en
 friaften og vil aligevel ikke være sammen med ham?
 Hvis det var omvendt, ville du vel også på et eller
 andet plan føle dig ked af det?
 > Søs, som han så godt kan lide. Derfor vælger jeg,
 > at være tro mod det jeg gerne vil, og "min tid" skal
 > være "min tid" - og så håber jeg, at han ikke såres
 > og at han med tiden virkelig vil kunne forstå, at
 > det ikke er en fravælges af tid med ham, men at
 > vælge tid med mig selv til, da der er så lidt af den.
 Selv når du vælger det, svigter du på en måde også
 dig selv og det forhold du håber på?
 > Det ser ud til, at "han" forstår - og det gør mig glad.
 Hvis der virkelig er en "han" så glæder det mig på dine
 vegne   
> > Manden, tror jeg, må være familiefar-mindet, så han er
 > > god til behovs-udsættelse, det er det, som det handler
 > > om, hvis man involvere sig i et forhold hvor der er børn.
 >
 > Jeg synes ikke, at det er det de fleste mænd har lettest
 > ved *S* - ikke dem jeg har mødt. Det tætteste på
 > det optimale, som jeg ser det - er derfor en mand, som
 > gerne vil lære, hvad det kræver at være i et forhold til
 > lige netop mig, med alt hvad dette "mig" indebærer af
 > omstændigheder også.
 På mig lyder det som: Han skal være utrolig flegmatisk,
 men samtidig kunne eksplodere i ren energi, når de er
 et par timer til overs?
 Eller han skal selv have sit liv fyldt op med aktiviteter, så
 han i paksis ikke har brug for dig, andet end når nattens
 mørke sænker sig og der med ensom hedsfølelsen melder
 sig?
 > Det er derfor, at det ville være så rart, hvis de havde en
 > far som havde dem på weekend bare en gang imellem
 > - så ville der nemlig være lidt mere Søs-tid og kæreste-tid,
 > som ville være uden dårlig samvittighed *S*.
 Ja og selv om der er gode venner og familie der kan træde
 til, så ændre det ikke det faktum at "mor går ( fordi hun
 hellere vil være sammen med en anden)"
 Men ét eller andet sted er han der ude, ham som kan
 gå ind i et parforhold med dig og dine børn *S*
 MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                      Sott (24-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  24-08-02 10:46 |  
  |   
            
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d669797$0$53604$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 Hej Henning :0)
 > Ja, i har ikke set hinanden i 14 dage og nu har du en
 > friaften og vil aligevel ikke være sammen med ham?
 Jo, vi har set hinanden, så lang tid går der ikke
 imellem. Jeg forsøger så meget jeg kan, uden at
 føle mig alt for meget i konflikt med de andre ele-
 menter i mit liv. Det betyder f.eks., at jeg overnat-
 tede hos ham fra onsdag til torsdag (han arbejder
 om natten, så vi var sammen fra jeg kom fra arbejde
 til han gik, og så lidt om morgenen). Og at han kom-
 mer her i dag og bliver til i morgen, og vi har også
 en aftale mandag eftermiddag (selvom det kun bliver
 et par timer).
 Jeg synes det er meget - og jeg synes ikke, at det hver
 uge skal være så meget, for det stresser mig og kommer
 til at føles som et pres. Men han giver stadig udtryk for
 at ville ses _mere_, at han føler jeg ikke prioriterer for-
 holdet osv. Det frustrerer mig, især eftersom jeg virke-
 lig føler jeg har bukket og bøjet livet i denne uge.
 Faktisk blev jeg stik-tosset, da han ringede i går (på
 min _ene_ friaften for mig selv) og begyndte med at
 fortælle mig, hvordan han ikke føler jeg vil "os" nok,
 ikke prioriterer os nok, ikke gør nok osv. Jeg ville
 bare have denne ene aften uden dårlig samvittighed
 og i ro og fred med mig selv - så jeg kan lade op til
 endnu et par måneder, hvor jeg stort set døgnets
 24 timer "står til rådighed" for enten børn, arbejde
 eller måske ham. Jeg følte, at mit valg ikke blev res-
 pekteret, og hans behov skulle være sat over mit - og
 det er jeg ikke indstillet på. Jeg vil gerne sætte andres
 behov over mine egne, men bestemt ikke altid - og en
 meget stor del af mit er netop behovstilsidesættelse,
 fordi jeg er mor til 3, og ene-forsøger. Så har jeg ikke
 plads til inde i mig, også at skulle sætte en kæreste
 foran mig selv _hele_ tiden, det bliver nødt til at være
 i mindre "doser" - ellers bliver der slet ikke plads til
 mig, og det hverken kan eller vil jeg acceptere.
 Jeg ved godt, at han ikke har en jordisk chancen for
 at forstå, hvor fyldt mit liv er, og derfor kan han ikke
 se, hvordan jeg prioriterer og hvad jeg egentlig gør.
 Men selvom han ikke forstår, synes jeg at han kunne
 acceptere og undlade at bebrejde mig. Det her er jo
 sådan mit liv og jeg selv er - så vil man et forhold med
 mig, må det tages med (uden bebrejdelser), for det
 er ikke lige til at ændre. Jeg sidder jo i en fuldtidsstilling,
 og er under uddannelse, jeg skal få et hjem til at fun-
 gerer og tage mig af mine tre skønne børn, jeg skal
 også pleje min dejlige familie engang imellem, selvom
 det er "droslet" meget ned af ren og skær tidsmangel
 (og de bebrejder mig intet).
 Jeg har i forståelse af, at mit liv allerede er "for" fyldt,
 valgt fra at påbegynde en virtuel universitetsuddannelse
 i dette efterår (jeg blev ellers optaget) - netop for ikke
 at fylde mere ind i et i forvejen presset liv. Så har jeg det
 bare sådan, at jeg simpelthen ikke vil mødes med "krav"/
 forventninger, som jeg har gjort opmærksom på, jeg ikke
 kan opfylde fuldt og helt og dernæst sporadiske bebrejdelser.
 Hvis man vil et forhold med en kvinde som jeg, og måske
 kan lide, at jeg er meget udadvendt og social og arbejd-
 som og initiativrig og uddannelses-lysten osv. Så kan jeg
 ikke se meningen i at bebrejde mig, at jeg ikke kan (og
 ikke vil) være sammen (stort set) hver dag.
 > Hvis det var omvendt, ville du vel også på et eller
 > andet plan føle dig ked af det?
 Nej, ikke når der er så megen opmærksomhed ellers
 og samvær finder sted op til flere gange om ugen.
 Jeg har ingen problemer med at kæresten ikke ville
 have tid til mig, jeg ville synes det var godt, at han
 havde en hobby, som gjorde at vi ikke kunne ses et
 par gange om ugen - så ville vi bare ses de andre
 dage, hvor vi begge kunne.
 > Selv når du vælger det, svigter du på en måde også
 > dig selv og det forhold du håber på?
 Det synes jeg ikke.
 > Hvis der virkelig er en "han" så glæder det mig på dine
 > vegne   
Det er der, og vi arbejder virkelig på "sagen" *S*
 Hold kæft det er svært indimellem   
> På mig lyder det som: Han skal være utrolig flegmatisk,
 > men samtidig kunne eksplodere i ren energi, når de er
 > et par timer til overs?
 Sådan ser jeg det ikke. Jeg har ikke brug for, at han
 eksploderer i ren energi, og jeg forventer ikke at han
 skal indoptage hverken mine børn eller familie sådan
 lige med et - faktisk har jeg lagt op til, at det nok
 skulle gå ganske stille og roligt, også for hans egen
 skyld. Men så føler han sig jo tilsidesat og ikke til-
 stedeværende i mit liv som en kæreste - det er helt
 vildt svært.
 > Eller han skal selv have sit liv fyldt op med aktiviteter, så
 > han i praksis ikke har brug for dig, andet end når nattens
 > mørke sænker sig og der med ensom hedsfølelsen melder
 > sig?
 Sådan ser jeg det heller ikke.
 > Ja og selv om der er gode venner og familie der kan træde
 > til, så ændre det ikke det faktum at "mor går ( fordi hun
 > hellere vil være sammen med en anden)"
 Lige præcis - og hvad så med lektiehjælp, med knusene
 og krammene og de gode samtaler og tusinde andre ting,
 som børnene har brug for fra mig - det er ikke sjovt at
 være væk f.eks. 2 aftner/nætter om ugen, det er alt for
 meget. Og når det er svært for ham ikke at føle sig stres-
 set i det hektiske liv, som hersker herhjemme - så må det
 være sådan.
 > Men ét eller andet sted er han der ude, ham som kan
 > gå ind i et parforhold med dig og dine børn *S*
 Ja, da - og måske er det evnen til at ville, som skaber
 evnen til at kunne (jeg læste noget i et eller andet ind-
 læg i denne stil).
 Tusinde hilsner
 Søs
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                       Henning (25-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  25-08-02 09:27 |  
  |   
            
"Sott" <sott_s@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:3d675637$0$64900$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 Hej Søs   
Det er så svært at klippe i dit indlæg, skal jeg ikke
 hellere komme ind til en kop kaffe *G*
 > Jeg synes det er meget - og jeg synes ikke, at det hver
 > uge skal være så meget, for det stresser mig og kommer
 > til at føles som et pres. Men han giver stadig udtryk for
 > at ville ses _mere_, at han føler jeg ikke prioriterer for-
 > holdet osv. Det frustrerer mig, især eftersom jeg virke-
 > lig føler jeg har bukket og bøjet livet i denne uge.
 Jeg forstår hans følelser, jeg ville nok selv have dem.
 Men jeg forstår også dine følelser og jeg kan sympatisere
 med jer begge.
 > Faktisk blev jeg stik-tosset, da han ringede i går (på
 > min _ene_ friaften for mig selv) og begyndte med at
 > fortælle mig, hvordan han ikke føler jeg vil "os" nok,
 > ikke prioriterer os nok, ikke gør nok osv.
 Snip
 > Jeg har i forståelse af, at mit liv allerede er "for" fyldt,
 > valgt fra at påbegynde en virtuel universitetsuddannelse
 > i dette efterår (jeg blev ellers optaget) - netop for ikke
 > at fylde mere ind i et i forvejen presset liv. Så har jeg det
 > bare sådan, at jeg simpelthen ikke vil mødes med "krav"/
 > forventninger, som jeg har gjort opmærksom på, jeg ikke
 > kan opfylde fuldt og helt og dernæst sporadiske bebrejdelser.
 Du har et typisk liv som enlig mor, der slides i dig fra alle
 kanter, så du kan føle, du ikke rigtig kan finde Søs midt i
 det hele, du bliver stresset, ked af det, føler han er uretfærdig
 når du virkelig gør dit bedste, for at få tilværelsen til at hænge
 sammen, som du beskriver det her, virker det som, han
 ønsker mere og hurtigere end du er i stand til at kunne give
 på nuværende tidspunkt.
 Men på den anden side stiller forelskelse "urimelige, egoistiske
 krav" Kærlighed, er tålmodighed, overbærenhed, accepterende
 partnerens grænser og muligheder for engagement, uden at
 give partneren "dårlig samvittighed" når ens egne behov ikke
 lige opfyldes her og nu.
 Du siger: " Skat! Jeg har det samme behov for nærhed som
 du, men jeg har også behov for at vise mine børn kærlighed,
 behov for at elske og tage hånd om mig selv, hvis jeg ikke skal
 gå til grunde som mennesket Søs! Jeg elsker dig og du betyder
 så uendeligt meget for mig, at jeg ikke kan forestille mig at du
 ikke er til i mit liv, jeg giver dig hvad jeg kan og har, elsk mig,
 som jeg er, et dejligt menneske som du, med oceaner at give
 hvis du giver mig lov, jeg giver fordi jeg elsker, krav øderlægger
 min glæde ved at give, elsk mig som jeg er og jeg er din!
 Længes du efter mig, så glæd dig til vi mødes, oplev forventningens
 små sommerfugle i maven, som jeg gør, ved tanken om næste gang
 vi kan være sammen, det ønsker jeg som kærligheds gave, at du
 glæder dig, når du længes, ikke synes vi er tæt nok på hinanden
 i dagligdagen. Tanken om at du er der, elsker mig, bærer mig
 gennem dagligdagens rutiner og frustrationer og jeg giver dig det
 bedste jeg ejer, både når vi er nær og når jeg er sammen med dig
 i mine tanker"
 ( Det er hvad jeg kunne finde på at sige til en jeg elsker og
 håber på vil være min partner)
 > Hvis man vil et forhold med en kvinde som jeg, og måske
 > kan lide, at jeg er meget udadvendt og social og arbejd-
 > som og initiativrig og uddannelses-lysten osv. Så kan jeg
 > ikke se meningen i at bebrejde mig, at jeg ikke kan (og
 > ikke vil) være sammen (stort set) hver dag.
 Det er i hvert fald værd at vente på. :_)
 > > Hvis det var omvendt, ville du vel også på et eller
 > > andet plan føle dig ked af det?
 >
 > Nej, ikke når der er så megen opmærksomhed ellers
 > og samvær finder sted op til flere gange om ugen.
 > Jeg har ingen problemer med at kæresten ikke ville
 > have tid til mig, jeg ville synes det var godt, at han
 > havde en hobby, som gjorde at vi ikke kunne ses et
 > par gange om ugen - så ville vi bare ses de andre
 > dage, hvor vi begge kunne.
 Når det skete, sørgede Hanne og jeg for, at vores
 aktiviteter faldt samtidig, så vi begge var ude samme
 aften/dag, det samme med vores arbejdsliv, på
 arbejde og fri samtidig   
> > På mig lyder det som: Han skal være utrolig flegmatisk,
 > > men samtidig kunne eksplodere i ren energi, når de er
 > > et par timer til overs?
 >
 > Sådan ser jeg det ikke. Jeg har ikke brug for, at han
 > eksploderer i ren energi, og jeg forventer ikke at han
 > skal indoptage hverken mine børn eller familie sådan
 > lige med et -
 Det var nu også lidt galgen-humristisk ment *G*
 > faktisk har jeg lagt op til, at det nok
 > skulle gå ganske stille og roligt, også for hans egen
 > skyld. Men så føler han sig jo tilsidesat og ikke til-
 > stedeværende i mit liv som en kæreste - det er helt
 > vildt svært.
 Ja, hvis han ønsker en hurtigere udvikling, end du er i stand
 til at være med til, du har jo erfaring for at " over hals og
 hoved" forhold heller ikke garantere et parforhold.
 Så hvis han holder ud, må der være lidt mandfolk i ham   
> Lige præcis - og hvad så med lektiehjælp, med knusene
 > og krammene og de gode samtaler og tusinde andre ting,
 > som børnene har brug for fra mig - det er ikke sjovt at
 > være væk f.eks. 2 aftner/nætter om ugen, det er alt for
 > meget. Og når det er svært for ham ikke at føle sig stres-
 > set i det hektiske liv, som hersker herhjemme - så må det
 > være sådan.
 Er han den rigtige for dig og dine børn, hvis det allerede nu
 stresser ham?
 > > Men ét eller andet sted er han der ude, ham som kan
 > > gå ind i et parforhold med dig og dine børn *S*
 >
 > Ja, da - og måske er det evnen til at ville, som skaber
 > evnen til at kunne (jeg læste noget i et eller andet ind-
 > læg i denne stil).
 Hvis du fortæller ham om dine følelser og hvordan du ser
 og ønsker jeres forhold pt. må det briste eller bære?
 Masser af varme kram til dig!
 Kærlig Hilsen
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                        Sott (26-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  26-08-02 14:04 |  
  |   
            
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6894d2$0$27658$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 Hej Henning :0)
 > Det er så svært at klippe i dit indlæg, skal jeg ikke
 > hellere komme ind til en kop kaffe *G*
 Næ, nej - jeg kan lide dine indlæg alt for meget *G*.
 Desuden ses vi måske den 12 oktober - jeg synes,
 det ser ud til at der trækker op til festivitas i Roskilde.
 > Jeg forstår hans følelser, jeg ville nok selv have dem.
 Jeg forstår det også - havde min omstændigheder
 været anderledes, ville jeg nok selv have det sådan.
 > Men jeg forstår også dine følelser og jeg kan sympatisere
 > med jer begge.
 Er det ikke bare en gordisk knude *G*.
 > Du har et typisk liv som enlig mor, der slides i dig fra alle
 > kanter, så du kan føle, du ikke rigtig kan finde Søs midt i
 > det hele, du bliver stresset, ked af det, føler han er uretfærdig
 > når du virkelig gør dit bedste, for at få tilværelsen til at hænge
 > sammen, som du beskriver det her, virker det som, han
 > ønsker mere og hurtigere end du er i stand til at kunne give
 > på nuværende tidspunkt.
 Netop, netop og netop!!
 > Men på den anden side stiller forelskelse "urimelige, egoistiske
 > krav"
 Ja, det er jo lige det - og det er også livsbekræftende og
 komplimenterende og skønt. Selvom det også er et
 pres og lidt stressende.
 > Kærlighed, er tålmodighed, overbærenhed, accepterende
 > partnerens grænser og muligheder for engagement, uden at
 > give partneren "dårlig samvittighed" når ens egne behov ikke
 > lige opfyldes her og nu.
 Mon ikke vejen til kærlighed ofte går gennem forelskelse?
 > ( Det er hvad jeg kunne finde på at sige til en jeg elsker og
 > håber på vil være min partner)
 Og præcis hvad jeg tænker.
 > Når det skete, sørgede Hanne og jeg for, at vores
 > aktiviteter faldt samtidig, så vi begge var ude samme
 > aften/dag, det samme med vores arbejdsliv, på
 > arbejde og fri samtidig   
Jeg vil også gå langt, for at tilpasse aktiviteterne
 til hinanden, så vi kan ses mest muligt.
 > Ja, hvis han ønsker en hurtigere udvikling, end du er i stand
 > til at være med til, du har jo erfaring for at " over hals og
 > hoved" forhold heller ikke garantere et parforhold.
 > Så hvis han holder ud, må der være lidt mandfolk i ham   
Det tror jeg faktisk han gør   
> Er han den rigtige for dig og dine børn, hvis det allerede nu
 > stresser ham?
 Tror du, at der findes en mand, som det ikke ville stresse?
 > Hvis du fortæller ham om dine følelser og hvordan du ser
 > og ønsker jeres forhold pt. må det briste eller bære?
 Jeg har fortalt ham det, og vi har vores "sværdslag" for
 hver vores, synes vi selv, gode argumenter *G* - det
 er nu også meget udviklende for vores evner til kon-
 fliktløsning.
 > Masser af varme kram til dig!
 Right back at Ya
 Søs
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                         Henning (29-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  29-08-02 03:42 |  
  |  
 
            Sott wrote:
 > "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d6894d2$0$27658$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > Hej Henning :0)
 Hej Søs   
> Næ, nej - jeg kan lide dine indlæg alt for meget *G*.
 I lige måde *G*
 > Desuden ses vi måske den 12 oktober - jeg synes,
 > det ser ud til at der trækker op til festivitas i Roskilde.
 Jeps, det bliver herligt   
>> Men jeg forstår også dine følelser og jeg kan sympatisere
 >> med jer begge.
 >
 > Er det ikke bare en gordisk knude *G*.
 Den blev jo løst med et hug af et sværd og Alexander blev
 hersker som spået, skønt han ikke blev så gammel *G*
 >> Kærlighed, er tålmodighed, overbærenhed, accepterende
 >> partnerens grænser og muligheder for engagement, uden at
 >> give partneren "dårlig samvittighed" når ens egne behov ikke
 >> lige opfyldes her og nu.
 >
 > Mon ikke vejen til kærlighed ofte går gennem forelskelse?
 Ikke hos mig, jeg har aldrig haft held med mine forelskelser!
 Men jeg har elsket de der forelskede sig i mig, på en måde
 kan man sige at jeg så, forelskede mig i forelskelsen *G*
 >> Er han den rigtige for dig og dine børn, hvis det allerede nu
 >> stresser ham?
 >
 > Tror du, at der findes en mand, som det ikke ville stresse?
 Måske    Da jeg var 30-33 år, ville børn ikke stresse mig, så
 jo jeg tror der findes mænd, der ikke stresser, men tager livet
 og tingene i den rækkefølge det/de kommer   
>> Hvis du fortæller ham om dine følelser og hvordan du ser
 >> og ønsker jeres forhold pt. må det briste eller bære?
 >
 > Jeg har fortalt ham det, og vi har vores "sværdslag" for
 > hver vores, synes vi selv, gode argumenter *G* - det
 > er nu også meget udviklende for vores evner til kon-
 > fliktløsning.
 Det er jo det mest fornuftige et bruge dialogen til   
MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                          Sott (30-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sott | 
  Dato :  30-08-02 22:14 |  
  |   
            
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d6d89f7$0$150$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 Hej Henning :0)
 > Ikke hos mig, jeg har aldrig haft held med mine forelskelser!
 > Men jeg har elsket de der forelskede sig i mig, på en måde
 > kan man sige at jeg så, forelskede mig i forelskelsen *G*
 Det er vel heller ikke det værste.
 > Måske    Da jeg var 30-33 år, ville børn ikke stresse mig, så
 > jo jeg tror der findes mænd, der ikke stresser, men tager livet
 > og tingene i den rækkefølge det/de kommer   
Jeg tror alle, deriblandt også jeg, indimellem vil føle
 sig stressede i det liv der er mit *S* - men man lærer
 jo at leve i og med det.
 > Det er jo det mest fornuftige et bruge dialogen til   
Jepser.
 Tusinde hilsner
 Søs
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Boerge Rahbech Jense~ (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ | 
  Dato :  15-08-02 09:29 |  
  |   
            d. 14/08/02 22:38 skrev ulla på kaaber@it.dk i artiklen
 ajee6c$11h3$1@news.cybercity.dk:
  
 > Men fyren som er den "udkårne, mener at forelskelse skal have tid. Man skal
 > først lære hinanden bedre at kende for at kunne forelske sig. Har han ret i
 > det, og kan man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 
 Det mener jeg godt, man kan. Det afhænger af ens personlighed. Nogle, såsom
 dig, reagerer meget følelsesmæssigt, mens andre, f.eks. mig, observerer og
 tænker mere, og sagen kompliceres yderligere, hvis den ene part er blevet
 såret så mange gange, at han (eller hun) først giver sig selv lov til at
 blive forelsket, når det har vist sig, der er noget at bygge på. I første
 omgang nøjes man måske med at se, hvad det nu er for et menneske, man står
 overfor, og vil ikke begynde at "spilde" stærke følelser på noget, der måske
 ikke bliver til noget seriøst alligevel. Det handler meget om at passe på
 sig selv og satse på noget langtidsholdbart. Billedligt talt svarer det til
 spørgsmålet om, hvorvidt man ser på udseende og smag eller ernæringsindhold,
 når man køber fødevarer.
 
 > Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 > "udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 > utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg lade
 > ham føre løbet.
 
 Aner det ikke. Er han værd at vente på? Jeg ser to muligheder: Starte med et
 venskab og se, hvad der sker, eller droppe ham helt for at undgå at trække
 pinen ud.
 
 Med venlig hilsen
 
 Børge
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Johan Wedell (15-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Johan Wedell | 
  Dato :  15-08-02 18:27 |  
  |  
 
            "ulla" <kaaber@it.dk> skrev i en meddelelse
 news:ajee6c$11h3$1@news.cybercity.dk...
 *snip*
 > Men fyren som
 > er den "udkårne, mener at forelskelse skal have tid. Man skal først lære
 > hinanden bedre at kende for at kunne forelske sig. Har han ret i det, og
 kan
 > man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 De fleste vil fortælle dig, at forelskelser går over med tiden, og man står
 tilbage med de afmystificerede facts. Ofte er man stadig glad for personen
 som står tilbage, selvom forelskelsen har solgt én katten i sækken   
Hvis man derimod lære at elske en person (hvilket tager tid), så vil det
 holde lige så længe, som den anden forbliver sit dejlige selv og ikke ændrer
 sig.
 Så IMO kan man sagtens undvære forelskelsen, hvis man har fundet en elskelig
 kæreste.
 Mvh Johan.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Rene' Hjorth (17-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rene' Hjorth | 
  Dato :  17-08-02 22:51 |  
  |  
 
            [ulla | Wed, 14 Aug 2002 22:38:39 +0200]
 >måske en underlig besked.
 Næh :)
 >Men da vi så mødtes kunne jeg forbasket godt lide ham, og jeg tændte på ham når han
 >kyssede mig. Men jeg følte ikke at benene forsvandt under mig.
 Det kan jo også være at du selv "holder igen"?
 Da jeg mødte min kæreste i sin tid, blev jeg ikke totalt forelsket
 første gang vi sås, da jeg have lovet mig selv at vi *kun* skulle være
 venner!
 Vi BLEV til gengæld rigtigt gode venner, så det holdt ved, og 3.ie gang
 vi sås var jeg nødt til at overgive mig, jeg VAR blevet smaskforelsket
  
Så... held og lykke.
 René
 www.rene.hjorth.com &  www.lowcarb.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mark Thomas Gazel (18-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Thomas Gazel | 
  Dato :  18-08-02 18:17 |  
  |  
 
            Rene' Hjorth <rhjorth@spamcop.net> scribbled:
 Hej Réné
 [snip alt muligt]
 Ja, og dig og Nicolai er på mange måder verdens mest syrede par. Kærligheden
 er forunderlig. Vi skal snart ses igen drenge, synes jeg.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark
 www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
 Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Rene' Hjorth (20-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rene' Hjorth | 
  Dato :  20-08-02 19:38 |  
  |  
 
            [Mark Thomas Gazel | Sun, 18 Aug 2002 19:16:56 +0200]
 >Ja, og dig og Nicolai er på mange måder verdens mest syrede par. Kærligheden
 >er forunderlig. Vi skal snart ses igen drenge, synes jeg.
 Ih tak, den slags er dejligt at læse.  Men ja, du har ret, det er på
 tide at vi bliver lidt mere "sociale" med gruppen, men som altid er
 tiden svær at finde.
 René
 www.rene.hjorth.com &  www.lowcarb.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kim Jacobsen (20-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kim Jacobsen | 
  Dato :  20-08-02 22:58 |  
  |   
            En tilføjelse ...
 
 Jeg kom for fire års tid siden sammen med en sød pige. Efter der, blev jeg
 kanon gode venner med hendes søster. Og med tiden også ex-kæresten igen.
 
 Nu er der som sagt gået fire år, jeg er stadigvæk kanon gode venner med
 søsteren og nu også med eks-kæresten. Problemet er bare at jeg så småt er
 gået hen og blevet forelsket i søsteren. Men på en måde har jeg også
 stadig noget for eks-kæresten.
 
 Jeg er bange for at fortælle det til søsteren, da jeg på den ene side
 heller ikke vil miste hende som ven, da jeg er bange for det vil være
 hendes reaktion.
 
 Jeg er vildrede ...
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Sanne Bülow (21-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  21-08-02 08:43 |  
  |   
            Kim Jacobsen <deep@get2net.dk> scribbled:
 
 > En tilføjelse ...
 >
 > Jeg kom for fire års tid siden sammen med en sød pige. Efter der,
 > blev jeg kanon gode venner med hendes søster. Og med tiden også ex-
 > kæresten igen.
 >
 > Nu er der som sagt gået fire år, jeg er stadigvæk kanon gode venner
 > med søsteren og nu også med eks-kæresten. Problemet er bare at jeg så
 > småt er gået hen og blevet forelsket i søsteren. Men på en måde har
 > jeg også stadig noget for eks-kæresten.
 
 Øhh hvad er det du har for eks-kæresten? Er du stadig lun på hende eller hun
 på dig?
 
 > Jeg er bange for at fortælle det til søsteren, da jeg på den ene side
 > heller ikke vil miste hende som ven, da jeg er bange for det vil være
 > hendes reaktion.
 
 Er det søsteren eller eks-kæresten du er bange for at miste som ven? Det
 komplicerer da altid tingene, når man i et venskab udvikler følelser for
 hinanden, men jeg tror ikke på den med at undlade et forhold fordi man er
 bange for at miste en ven. Er følelserne tilstede har de allerede betydet
 noget for venskabet og hvis begge har følelser syntes jeg da man skylder
 hinanden at prøve det af. Bliver det ikke til noget, jamen så er der ikke
 noget der forhindrer en i at gå tilbage til bare at være venner.
 
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Kim Jacobsen (21-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kim Jacobsen | 
  Dato :  21-08-02 12:43 |  
  |   
            >> jeg også stadig noget for eks-kæresten.
 
 > Øhh hvad er det du har for eks-kæresten? Er du stadig lun på hende
 > eller hun på dig?
 
 Det er nok mest mig på hende. Det er ligesom blomstret op igen, for mit
 vedkommende.
 
 >> Jeg er bange for at fortælle det til søsteren, da jeg på den ene side
 
 > Er det søsteren eller eks-kæresten du er bange for at miste som ven? Det
 
 Sådan set begge. Jeg har det efterhånden kanont med begge. Men jeg vil
 bare gerne lige det sidste.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Gitte (09-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Gitte | 
  Dato :  09-09-02 16:38 |  
  |   
            Hej
 
 >Men jeg har mødt en dejlig fyr, som jeg først har lært at kende her i sidste
 >weekend. Før vores date har vi talt sammmen mere end 40 timer over
 >telefonen, og jeg følte faktisk at jeg var forelsket i ham. Men da vi så
 >mødtes kunne jeg forbasket godt lide ham, og jeg tændte på ham når han
 >kyssede mig. Men jeg følte ikke at benene forsvandt under mig. Men fyren som
 >er den "udkårne, mener at forelskelse skal have tid. Man skal først lære
 >hinanden bedre at kende for at kunne forelske sig. Har han ret i det, og kan
 >man blive forelsket selvom det ikke sker med det samme man mødes.
 
 Det vil mange sikkert påstå man kan...
 >
 >Jeg har altid været temmelig hurtig med forhold og kærlighed, men min
 >"udkårne" mener at det skal have tid. Hvordan giver man tid når man er
 >utålmodig og vil have det hele til at ske på et trylleslag. Skal jeg lade
 >ham føre løbet.
 
 Min personlige erfaring siger mig, at hvis jeg ikke får dette her sug
 i maven og følelsen af, at verden står stille, når man kigger fyren i
 øjene første gang, ja så bliver det aldrig "rigtigt hedt".... 
 
 
 MVH
 Gitte
 >
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Anita (09-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anita | 
  Dato :  09-09-02 17:05 |  
  |  
 
            "Gitte" <gitte@beyer.mu> skrev i en meddelelse
 news:3d7cbfba.2082784@news.tele.dk...
 > Min personlige erfaring siger mig, at hvis jeg ikke får dette her sug
 > i maven og følelsen af, at verden står stille, når man kigger fyren i
 > øjene første gang, ja så bliver det aldrig "rigtigt hedt"....
 Hej Gitte
 Sådan har jeg slet ikke oplevet det.
 De gange jeg har været håbløst forelsket og følt at det bare var dét, er
 forholdet aldrig rigtig blevet til noget særligt. Mens de gange jeg har
 givet forholdet tid og ladet følelserne komme stille og roligt, har det endt
 med et langt og godt forhold. (hhv. 4 og pt. 2 år)
 Jeg kan selvfølgelig være et særtilfælde, men jeg tror konklusionen må være,
 at man ikke kan drage nogen konklusion   
Venlig hilsen Anita
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Gitte (10-09-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Gitte | 
  Dato :  10-09-02 16:52 |  
  |  
 
            Hej Anita
 >Sådan har jeg slet ikke oplevet det.
 >
 >De gange jeg har været håbløst forelsket og følt at det bare var dét, er
 >forholdet aldrig rigtig blevet til noget særligt. Mens de gange jeg har
 >givet forholdet tid og ladet følelserne komme stille og roligt, har det endt
 >med et langt og godt forhold. (hhv. 4 og pt. 2 år)
 Kan kun sige, at jeg har oplevet det stik modsatte. De gange jeg
 efterhånden er kommet til at føle mere for en ven, er det endt med at
 blive en halvlunken kortvarig forestilling. Jeg har til gengæld
 oplevet langvarige forhold et par af de gange, jeg har følt verden
 falde sammen om mig, første gang jeg så manden. Første gang holdt det
 i 3 år, og mit nuværende forhold, som også startede "lige på og hedt"
 er i gang med sit 9 år (og har medført barn + ægteskab *SS*).
 >
 >Jeg kan selvfølgelig være et særtilfælde, men jeg tror konklusionen må være,
 >at man ikke kan drage nogen konklusion   
Tror du har helt ret her... Alle er forskellige og derfor er det også
 forskelligt hvad der "virker" for én.
 MVH
 Gitte
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |