| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Manglende lyst til at bruge sexlegetøj Fra : Sweety | 
  Dato :  09-07-02 12:37 |  
  |   
            Hej med jer
 Jeg er en normal og sexuelt velfungerende kvinde der ikke bryder mig om
 sexlegetøj. Jeg kan overhovedet ikke tænde på en dildo eller lignende. Min
 kæreste vil meget gerne bruge dildoer og lignenede, men alene tanken, får
 det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Han mener jeg må være den eneste
 kvinde der har det sådan, for han har aldrig hørt noget lignende.
 Er det mig der er helt afsporet, eller er det ham, der har været heldig, at
 hans tidligere partnere har tændt på sexlegetøj ?
 Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god partner, der bestemt
 ikke behøver at ty til tekniske remedier for at tilfredsstille mig.
 Hilsen
 AB
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Henning (09-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning | 
  Dato :  09-07-02 13:43 |  
  |  
 
            Sweety <ab@bocksen.dk> skrev i en meddelelse
 news:agehqj$e65$1@sunsite.dk...
 > Hej med jer
  Hej AB   
>  Er det mig der er helt afsporet,
 > Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god
 > partner, der bestemt ikke behøver at ty til tekniske remedier for at
 > tilfredsstille mig.
 Jeg tror ikke lige, der er nogen der som sådan tænder på
 selve sex-legetøjet, men mere hvad legetøjet kan bruges til
 og gøre for een/partneren, Der er jo en grund til at kalde
 det sex-legetøj, netop at bruge det til seksuelle lege, havde
 i haft problemer ville det blive kaldt for hjælpemidler   
Afsporet? Næh du har det jo som du har det og det er OK!
 Er det et must for din partner, kan han måske synes jeres
 sexliv ikke er så spændende som han måske kunne ønske
 sig, men det ved jo kun I to.
 Mange mænd kan godt lide at se noget blive stukket/selv
 stikke noget op i kvindens skede, fordi det måske ser bare
 så utroligt frækt ud. etc.
 MVH
 Henning
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Sanne Bülow (10-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  10-07-02 23:22 |  
  |  
 
            Sweety <ab@bocksen.dk> scribbled:
 Hej AB
 > Jeg er en normal og sexuelt velfungerende kvinde der ikke bryder mig
 > om sexlegetøj. Jeg kan overhovedet ikke tænde på en dildo eller
 > lignende.
 Sådan er mennesker jo så forskellige....heldigvis   
>Min kæreste vil meget gerne bruge dildoer og lignenede, men
 > alene tanken, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Han
 > mener jeg må være den eneste kvinde der har det sådan, for han har
 > aldrig hørt noget lignende. Er det mig der er helt afsporet, eller er
 > det ham, der har været heldig, at hans tidligere partnere har tændt
 > på sexlegetøj ?
 Jeg tror nu absolut ikke du er den eneste og afsporet er du ihvertfald ikke.
 Jeg ved ikke om det er det eneste du gerne ville have svar på, er det det,
 så behøver du ikke læse mere   
For umiddelbart syntes jeg det er synd at afvise tanken kategorisk. Prøv at
 tænke lidt over hvorfor tanken om dildoer får det til at løbe koldt ned af
 ryggen, har du nogensinde prøvet det, eller er det din umiddelbare reaktion,
 når han foreslår det? Ville det være meget grænseoverskridende for dig at
 prøve det, som udgangspunkt for at give din partner en seksuel oplevelse som
 han åbenbart tænder meget på, gevinsten kunne måske være, at du fik en
 virkelig dejlig seksuel oplevelse, som du ikke havde regnet med?
 Selvfølgelig skal man ikke straks hoppe med på ens partners sexfantasier,
 men jeg syntes man skylder hinanden at være lidt åben og evt prøve det af,
 før man afviser noget (medmindre det selvfølgelig er *meget*
 grænseoverskridende i forhold til hvad man har lyst til)
 >Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god partner, der bestemt
 >ikke behøver at ty til tekniske remedier for at tilfredsstille mig.
 Brug af sexlegetøj i et velfungerende sexliv handler vel egentlig ikke om,
 at man har brug for hjælpemidler for at kunne tilfredsstille, men snarere
 som et ekstra krydderi.
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Sweety (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  11-07-02 21:39 |  
  |  
 
            Hej Sanne
 Tak for dit gode svar, der i den grad fik mig til at tænke....
 Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af madonnaskikkelsen
 og ind i ludderskikkelsen. Det er, som du ganske rigtigt antyder, en grænse
 jeg skal "lære" at overskride, og første step på vejen er jo nok, at jeg har
 forelagt problemet her.
 Jeg har aldrig prøvet det, og det er nok en af grundene til, at jeg afviser
 det, man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får.
 Jeg har aldrig spekuleret over at jeg fratager ham en god oplevelse, ved at
 afvise legetøj, men det kan jeg da se, ud fra de kommentarer der er kommet,
 at jeg jo faktisk gør, og det er da noget, jeg bør have med i mine
 overvejelser. Jeg har bare troet, at det var for at tilfredsstille mig, at
 han ville bruge det, og ikke tænkt på at han også har noget ud af det.
 Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre piger, hvad de mener om
 sexlegetøj, og om deres erfaringer med det, og mændenes syn på sagen er også
 meget velkommen   
M.v.h.
 AB
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Tomas O. (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  11-07-02 22:18 |  
  |  
 
            Sweety skrev:
 > Hej Sanne
 > Tak for dit gode svar, der i den grad fik mig til at
 > tænke.... 
 > 
 > Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af
 > madonnaskikkelsen og ind i ludderskikkelsen. Det er, som du
 > ganske rigtigt antyder, en grænse jeg skal "lære" at
 > overskride, og første step på vejen er jo nok, at jeg har 
 > forelagt problemet her. 
 SNIP
 Du bringer jo noget helt fundamentalt op i debatten her: luderen 
 og madonnaen..
 Jeg vil så sige at det handler allermest om at du mærker efter på 
 dig selv hvad det er der gør at du har svært ved denne grænse.
 Det handler altså slet ikke om legetøjet som sådan, måske mere om 
 dit billede af dig selv og det du måske ønsker at signalere til 
 dine omgivelser?
 Er det signal om at du er 'madonna' måske ubevidst, noget du har 
 lært af andre, eller er det den relle dig, den du vitterligt føler 
 du er?
 Du skriver om en grænse.. hvad er det der har givet dig denne 
 grænse?
 Jeg synes ikke det er specielt grænseoverskridende med sexlegetøj 
 i sengen, men jeg har nu heller ikke mange hæminger/tabuer i det 
 hele taget.
 Så mit råd er, kig ind i dig selv, mærk efter om du er gald for 
 maddonnaen eller om luderen måske også er en del af den du reelt 
 er. Spørg dig selv hvilke fantasier du har omkring sex. Er der 
 nogne imellem hvor du er alt andet end madonna, er der nogen hvor 
 du fantaserer om vilde ting... og så videre..
 Ellers mener jeg at man aldrig skal gøre ting KUN for at glæde den 
 anden hvis man selv får det dårligt med det. Man skal først og 
 fremmest være tro mod sig selv (!) også udadtil, hvordan kan andre 
 ellers vide hvem man er?
 -- 
 Hilsen Tomas
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Vanillepigen (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  11-07-02 23:41 |  
  |   
            "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
 news:Xns9248ED885EEA2IMP@teledanmark.dk...
 > Sweety skrev:
 
 > > Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af
 > > madonnaskikkelsen og ind i ludderskikkelsen. Det er, som du
 > > ganske rigtigt antyder, en grænse jeg skal "lære" at
 > > overskride, og første step på vejen er jo nok, at jeg har
 > > forelagt problemet her.
 > SNIP
 
 > Du bringer jo noget helt fundamentalt op i debatten her: luderen
 > og madonnaen..
 
 [snip]
 
 Hmm - der er noget her, jeg ikke helt forstår.
 
 Jeg har altid troet, at det var *mænd* der havde et luder/madonna kompleks i
 forhold til kvinder og påtvang kvinder denne splittelse. At det altså er en
 del af mænds psykologi. Er det noget kvinder har internaliseret i deres egen
 psykologi?
 
 Correct me if I am wrong ...
 
 kristine
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Sweety (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  11-07-02 23:57 |  
  |   
            Hej
 Jeg er ikke sikker på andet, end at piger er blevet påvirket af mænds
 holdninger til dem, og at det har en stor indflydelse for deres måde at se
 dem selv på. Jeg tror ikke der er nogen piger der bevidst påtager sig
 hverken ludder- eller madonnarollen, men at det er de ydre påvirkninger der
 sætter dem i rollerne. Jeg har ikke valgt, at jeg vil være en madonnatype,
 men jeg er på et tidligt tidspunkt i mit liv, blevet bevidst om, at det er
 den rolle jeg skulle have, den rolle man forventede jeg havde. Det handler
 nok mest om andrer menneskers forventninger til en.
 Generelt tror jeg alle kvinder er begge typer, men vi er mere eller mindre
 åbne overfor den indre ludder.
 M.v.h.
 AB
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Bo Warming (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  12-07-02 07:06 |  
  |   
            "Sweety" <ab@bocksen.dk> wrote in message news:agl2dv$ssn$1@sunsite.dk...
 > Jeg er ikke sikker på andet, end at piger er blevet påvirket af mænds
 > holdninger til dem, og at det har en stor indflydelse for deres måde at se
 > dem selv på.
 
 Kvinder har alle dage lært at behage ved at leve op til mænds idealer.
 
 Jeg tror ikke der er nogen piger der bevidst påtager sig
 > hverken ludder- eller madonnarollen, men at det er de ydre påvirkninger
 der
 > sætter dem i rollerne.
 
 Idag er det heldigvis ikke ideal at være trofast, i samme grad som før. At
 bruge mænd som sexobjekt - og være ærlig mht materiel modydelse - er for
 nogle fint og sexet. Ærlighed varer længst, mener mange.
 
  Jeg har ikke valgt, at jeg vil være en madonnatype,
 > men jeg er på et tidligt tidspunkt i mit liv, blevet bevidst om, at det er
 > den rolle jeg skulle have, den rolle man forventede jeg havde. Det handler
 > nok mest om andrer menneskers forventninger til en.
 > Generelt tror jeg alle kvinder er begge typer, men vi er mere eller mindre
 > åbne overfor den indre ludder.
 
 En madonna kan være et snerpet forbudsmenneske - eller en der spreder glæde.
 Og glæde kan spredes ved at være fri og luderagtig.
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Vanillepigen (17-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  17-07-02 17:04 |  
  |   
            Sweety wrote:
 > Hej
 > Jeg er ikke sikker på andet, end at piger er blevet påvirket af mænds
 > holdninger til dem, og at det har en stor indflydelse for deres måde
 > at se dem selv på. Jeg tror ikke der er nogen piger der bevidst
 > påtager sig hverken ludder- eller madonnarollen, men at det er de
 > ydre påvirkninger der sætter dem i rollerne. Jeg har ikke valgt, at
 > jeg vil være en madonnatype, men jeg er på et tidligt tidspunkt i mit
 > liv, blevet bevidst om, at det er den rolle jeg skulle have, den
 > rolle man forventede jeg havde. Det handler nok mest om andrer
 > menneskers forventninger til en. Generelt tror jeg alle kvinder er
 > begge typer, men vi er mere eller mindre åbne overfor den indre
 > ludder. M.v.h.
 > AB
 
 Hej Sweety
 
 Jeg tror at du har ret i at det er ydre påvirkninger. Men jeg mener også, at
 det er vigtigt at være opmærksom på (som kvinde), at det er dét det er. Og
 måske forsøge at kæmpe os ud af det. Lader være med at internalisere dem i
 vores egen psyke. Især hvis de giver problmer, men også fordi det da ikke
 kan være rigtigt, at der kun er to mulige roller som kvinder samfundsmæssigt
 og psykologisk kan indgå i? Der må da være flere muligheder. Muligheder, som
 vi selv, ikke mænd, definerer.
 
 Deraf min undren.
 
 Mange venlige hilsner Kristine.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Sweety (18-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  18-07-02 18:15 |  
  |   
            Hej
 Kristine skrev:
 
 > Jeg tror at du har ret i at det er ydre påvirkninger. Men jeg mener også,
 at
 > det er vigtigt at være opmærksom på (som kvinde), at det er dét det er. Og
 > måske forsøge at kæmpe os ud af det. Lader være med at internalisere dem i
 > vores egen psyke. Især hvis de giver problmer, men også fordi det da ikke
 > kan være rigtigt, at der kun er to mulige roller som kvinder
 samfundsmæssigt
 > og psykologisk kan indgå i? Der må da være flere muligheder. Muligheder,
 som
 > vi selv, ikke mænd, definerer.
 
 Ja du har da ret i, at der er mere end de to roller, som kvinder kan
 spille/være, men de to roller er jo ydderpolerne, der er grader af begger
 roller i os allesammen. De fleste af os kan vel være den vilde lidderlige
 "luddertype" den ene dag og så den  næste dag være den mere kedelige eller
 skulle jeg sige tækkelige "madonnatype" alt efter forholdet og situationen.
 Jeg ved ikke, om det er kvinder, der selv definerer disse roller, men jeg er
 sikker på at mændene er medvirkende til, at vi bliver fastholdt i den rolle,
 vi nu engang er i, og der er det jo, at kriser, partnerskifte og lignende
 situationer kommer på tværs af det billede vi har af os selv.
 Jeg tror dybest set at det handler om at vi stopper op og finder ud af hvad
 og hvem vi selv er, og som Thomas O meget klogt har skrevet, er tro mod den
 person vi finder ud af, at vi er. Det er bare her det bliver svært, tro mig
 jeg er i det selv for tiden, så jeg ved godt, at man ikke bare lige går ud
 foran spejlet og siger: "Nå er det sådan du er, det var da rart at vide",
 Der skal meget arbejde til, og der skal sluges mange kameler før man når
 målet, men jeg tror på at det er det værd.
 
 Hilsen
 Sweety
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Sanne Bülow (18-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  18-07-02 22:25 |  
  |  
 
            Sweety <ab@bocksen.dk> scribbled:
 Hej Sweety
 > ....Jeg ved ikke, om det er kvinder, der selv
 > definerer disse roller, men jeg er sikker på at mændene er
 > medvirkende til, at vi bliver fastholdt i den rolle, vi nu engang er
 > i, og der er det jo, at kriser, partnerskifte og lignende situationer
 > kommer på tværs af det billede vi har af os selv. Jeg tror dybest set
 > at det handler om at vi stopper op og finder ud af hvad og hvem vi
 > selv er, og som Thomas O meget klogt har skrevet, er tro mod den
 > person vi finder ud af, at vi er. Det er bare her det bliver svært,
 > tro mig jeg er i det selv for tiden, så jeg ved godt, at man ikke
 > bare lige går ud foran spejlet og siger: "Nå er det sådan du er, det
 > var da rart at vide", Der skal meget arbejde til, og der skal sluges
 > mange kameler før man når målet, men jeg tror på at det er det værd.
 Hvor har du ret, og nej det er absolut ikke en nem proces, men jeg kan kun
 bekræfte at det er det hele værd    Held og lykke med processen
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Vanillepigen (09-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  09-08-02 10:42 |  
  |   
            Sweety wrote:
 > Hej
 
 Hej igen
 
 > Ja du har da ret i, at der er mere end de to roller, som kvinder kan
 > spille/være, men de to roller er jo ydderpolerne, der er grader af
 > begger roller i os allesammen. De fleste af os kan vel være den vilde
 > lidderlige "luddertype" den ene dag og så den  næste dag være den
 > mere kedelige eller skulle jeg sige tækkelige "madonnatype" alt efter
 > forholdet og situationen. Jeg ved ikke, om det er kvinder, der selv
 > definerer disse roller, men jeg er sikker på at mændene er
 > medvirkende til, at vi bliver fastholdt i den rolle, vi nu engang er
 > i, og der er det jo, at kriser, partnerskifte og lignende situationer
 > kommer på tværs af det billede vi har af os selv. Jeg tror dybest set
 > at det handler om at vi stopper op og finder ud af hvad og hvem vi
 > selv er, og som Thomas O meget klogt har skrevet, er tro mod den
 > person vi finder ud af, at vi er. Det er bare her det bliver svært,
 > tro mig jeg er i det selv for tiden, så jeg ved godt, at man ikke
 > bare lige går ud foran spejlet og siger: "Nå er det sådan du er, det
 > var da rart at vide", Der skal meget arbejde til, og der skal sluges
 > mange kameler før man når målet, men jeg tror på at det er det værd.
 
 Igen er der ikke så meget at sige; jeg tror at du har ret i at finde frem
 til sig selv er en lang kamp - og i nogle tilfælde betyder det også at man
 bliver nødt til at acceptere (for at kunne ændre) de mindre flatterende
 sider af ens personlighed.
 
 Mange venlige hilsner Kristine
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Hanne L (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hanne L | 
  Dato :  11-07-02 23:55 |  
  |   
            Vanillepigen skrev
 
 Kære Kristine
 
 > > Sweety skrev:
 > > > Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af
 > > > madonnaskikkelsen og ind i ludderskikkelsen.
 
 > Hmm - der er noget her, jeg ikke helt forstår.
 
 > Jeg har altid troet, at det var *mænd* der havde et luder/madonna kompleks i
 > forhold til kvinder og påtvang kvinder denne splittelse. At det altså er en
 > del af mænds psykologi. Er det noget kvinder har internaliseret i deres egen
 > psykologi?
 
 > Correct me if I am wrong ...
 
 You´re not wrong.
 
 Men jeg kan godt forestille mig, at en kvinde, som er opdraget
 til at være "en pæn pige" og lever med en mand, der har den
 opfattelse af kvinden/hende, kan føle et pres, hvis hun prøver
 at leve op til hans forestillingsverden.
 
 Og derfor har endnu sværere ved at bryde med forestillingen,
 selvom hun gerne vil eller møder en ny mand, der ikke ligger
 under for den forvanskede opfattelse af os. Fordi det har ligget
 i hende hele hendes liv, at det er den rigtige måde at være kvinde
 på.
 
 Jeg har aldrig selv ligget under for det, men kender til at flytte
 andre grænser og ved, hvor svært det kan være, hvor meget
 man krummer tæer over at se sig selv i en ny rolle. Og ikke
 mindst spekulerer over, hvordan man bliver opfattet af ham,
 der oplever det sammen med en.
 
 Synes han, det kun er fedt, eller vil han miste følelser for en?
 Eller i værste fald komme til at se ned på en, fordi man ikke
 længere lever op til hans inderste forventninger? Også selvom
 han måske selv har skubbet på mht ændringen, bare uden at
 kunne overskue konsekvenserne af den forandring, der indtræder
 med hans kvinde.
 
 Kærlig hilsen
 Hanne L
 --
 "Det, der sker nu, er livet.
 Det, du håber vil ske, er ikke livet."
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Sweety (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  12-07-02 00:48 |  
  |   
            Hej Hanne
 Hvor har du ret...Og hvor kan jeg se migselv i det du skriver. Det er jo
 netop angsten for at træde ud af de vandte roller, der giver hæmningerne, og
 dermed den manglende lyst til at prøve noget nyt.
 
 M.v.h.
 AB
 
 "Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
 news:agl2es$suf$1@sunsite.dk...
 > Vanillepigen skrev
 >
 > Kære Kristine
 >
 > > > Sweety skrev:
 > > > > Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af
 > > > > madonnaskikkelsen og ind i ludderskikkelsen.
 >
 > > Hmm - der er noget her, jeg ikke helt forstår.
 >
 > > Jeg har altid troet, at det var *mænd* der havde et luder/madonna
 kompleks i
 > > forhold til kvinder og påtvang kvinder denne splittelse. At det altså er
 en
 > > del af mænds psykologi. Er det noget kvinder har internaliseret i deres
 egen
 > > psykologi?
 >
 > > Correct me if I am wrong ...
 >
 > You´re not wrong.
 >
 > Men jeg kan godt forestille mig, at en kvinde, som er opdraget
 > til at være "en pæn pige" og lever med en mand, der har den
 > opfattelse af kvinden/hende, kan føle et pres, hvis hun prøver
 > at leve op til hans forestillingsverden.
 >
 > Og derfor har endnu sværere ved at bryde med forestillingen,
 > selvom hun gerne vil eller møder en ny mand, der ikke ligger
 > under for den forvanskede opfattelse af os. Fordi det har ligget
 > i hende hele hendes liv, at det er den rigtige måde at være kvinde
 > på.
 >
 > Jeg har aldrig selv ligget under for det, men kender til at flytte
 > andre grænser og ved, hvor svært det kan være, hvor meget
 > man krummer tæer over at se sig selv i en ny rolle. Og ikke
 > mindst spekulerer over, hvordan man bliver opfattet af ham,
 > der oplever det sammen med en.
 >
 > Synes han, det kun er fedt, eller vil han miste følelser for en?
 > Eller i værste fald komme til at se ned på en, fordi man ikke
 > længere lever op til hans inderste forventninger? Også selvom
 > han måske selv har skubbet på mht ændringen, bare uden at
 > kunne overskue konsekvenserne af den forandring, der indtræder
 > med hans kvinde.
 >
 > Kærlig hilsen
 > Hanne L
 > --
 > "Det, der sker nu, er livet.
 > Det, du håber vil ske, er ikke livet."
 >
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Hanne L (15-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hanne L | 
  Dato :  15-07-02 13:31 |  
  |   
            Sweety skrev
 
  Hej Sweety
 
 > Hvor har du ret...Og hvor kan jeg se migselv i det du skriver. Det er jo
 > netop angsten for at træde ud af de vandte roller, der giver hæmningerne, og
 > dermed den manglende lyst til at prøve noget nyt.
 
 Ja, og angsten går jo på flere ting på een gang.
 For ikke nok med, at man spekulerer på, hvordan han vil opfatte
 det, man er også bange for, hvordan man vil komme til at se på
 sig selv.
 
 Så lysten kan sagtens være der, men den hæmmes af angsten
 for den "nye" person, der vil træde frem bagefter. Som jo er en,
 man ikke kender helt, før man har været det igennem, man gerne
 vil, men måske ikke tør.
 
 Kærlig hilsen
 Hanne L
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 10:10 |  
  |   
            Hanne L <maanelys@mail.dk> scribbled:
 
 Hej Hanne
 
 > Og derfor har endnu sværere ved at bryde med forestillingen,
 > selvom hun gerne vil eller møder en ny mand, der ikke ligger
 > under for den forvanskede opfattelse af os. Fordi det har ligget
 > i hende hele hendes liv, at det er den rigtige måde at være kvinde
 > på.
 
 Ja og er man først opdraget til, at det er den rigtige måde at være kvinde
 på, kræver det virkelig finfølelse at bryde med den. Personligt endte jeg i
 nogen meget grænseoverskridende situationer, fordi jeg simpelthen ikke kunne
 finde ud af at bryde med den forestilling.
 
 > Jeg har aldrig selv ligget under for det, men kender til at flytte
 > andre grænser og ved, hvor svært det kan være, hvor meget
 > man krummer tæer over at se sig selv i en ny rolle. Og ikke
 > mindst spekulerer over, hvordan man bliver opfattet af ham,
 > der oplever det sammen med en.
 
 Der har jeg også været, og oplevede faktisk en frygt for, at han
 efterfølgende ikke ville kunne være sammen med mig og stadig respektere mig,
 men samtidig i ligeså høj grad respektere mig selv.
 
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Vanillepigen (17-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  17-07-02 16:58 |  
  |   
            Hanne L wrote:
 
 > Kære Kristine
 
 Kære Hanne
 
 > You´re not wrong.
 
 Ah det var da dejligt *S*
 
 > Men jeg kan godt forestille mig, at en kvinde, som er opdraget
 > til at være "en pæn pige" og lever med en mand, der har den
 > opfattelse af kvinden/hende, kan føle et pres, hvis hun prøver
 > at leve op til hans forestillingsverden.
 
 Altså hvis det er imod hendes "sandere" natur (luderen) eller hvad?
 
 > Og derfor har endnu sværere ved at bryde med forestillingen,
 > selvom hun gerne vil eller møder en ny mand, der ikke ligger
 > under for den forvanskede opfattelse af os. Fordi det har ligget
 > i hende hele hendes liv, at det er den rigtige måde at være kvinde
 > på.
 
 Ja det har du nok ret i. Jeg må blot beklage, at kvinder ligger under for de
 forestillinger, men kan vel heller helt selv sige mig fri for at være
 påvirket i en eller anden grad. Jeg vil bare gerne beholde en form for
 analytisk distance; at det er mænds normer, der er blevet en del af kulturen
 ikke noget, der per definiton er en del af mig som kvinde.
 
 > Jeg har aldrig selv ligget under for det, men kender til at flytte
 > andre grænser og ved, hvor svært det kan være, hvor meget
 > man krummer tæer over at se sig selv i en ny rolle. Og ikke
 > mindst spekulerer over, hvordan man bliver opfattet af ham,
 > der oplever det sammen med en.
 
 Yep.
 
 > Synes han, det kun er fedt, eller vil han miste følelser for en?
 > Eller i værste fald komme til at se ned på en, fordi man ikke
 > længere lever op til hans inderste forventninger? Også selvom
 > han måske selv har skubbet på mht ændringen, bare uden at
 > kunne overskue konsekvenserne af den forandring, der indtræder
 > med hans kvinde.
 
 Måske kan mænd ikke altid magte det (luderen) hvorfor deres egne kvinder
 helst skal være madonnaer.
 
 Jeg tror nu ikke at min (kommende) mand har det problem *G*.
 
 Kærlig hilsen Kristine.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 10:01 |  
  |   
            Vanillepigen <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> scribbled:
 
 > Hmm - der er noget her, jeg ikke helt forstår.
 >
 > Jeg har altid troet, at det var *mænd* der havde et luder/madonna
 > kompleks i forhold til kvinder og påtvang kvinder denne splittelse.
 > At det altså er en del af mænds psykologi. Er det noget kvinder har
 > internaliseret i deres egen psykologi?
 
 Jeg tror, ihvertfald for nogen, er det en integreret del af deres
 personlighed. Jeg har selv oplevet konflikten. Mine forældre har så absolut
 opdraget mig til at stå ved mig selv og mine behov og ønsker, mens jeg af
 omgivelserne i min barndom blev opfattet som *den pæne pige*. Jeg var meget
 stille og genert som barn, lavede meget sjældent ulykker. Dette resulterede
 i, at jeg ofte f.eks i skolesammenhænge blev trukket frem, som måden at
 opføre sig på, de urolige blev sat ved siden af mig, fordi jeg aldrig lavede
 ballade og videre i den dur. Jeg er sikker på, at disse faktorer spillede en
 stor rolle, da min spirende seksualitet begyndte at røre på sig. Jeg havde
 meget svært ved at forene den kvinde i mig der turde sige jeg vil have og så
 omgivelsernes syn på mig.
 Så du har delvist ret, jeg tror bare den påtvingen starter meget tidligere,
 er du igennem din barndom opdraget *frit* (lige i mangel af et bedre ord) og
 er det også den måde du ellers er blevet mødt på, tror jeg mændende i dit
 senere liv vil få meget svært ved at påtvinge dig noget.
 *Den pæne pige* forfulgte mig i flere år, selvom jeg ihærdigt prøvede at
 komme hende til livs, og jeg var igennem den samme proces som Sweety
 beskriver. Mine problemer vidste sig da, når *mænd* påtvang mig den rolle,
 men bundede i noget andet. Efter at jeg er kommet igennem denne proces
 oplever jeg det ikke længere som at påtvinge, da jeg idag sagtens kan forene
 de to, de er begge en integreret del af mig.
 
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Vanillepigen (17-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  17-07-02 17:08 |  
  |   
            Sanne Bülow wrote:
 
 > Jeg tror, ihvertfald for nogen, er det en integreret del af deres
 > personlighed.
 
 Ja og i mange tilfælde fungerer det vel også godt - hvis det netop ikke
 bliver en konflikt.
 
 Jeg har selv oplevet konflikten. Mine forældre har så
 > absolut opdraget mig til at stå ved mig selv og mine behov og ønsker,
 > mens jeg af omgivelserne i min barndom blev opfattet som *den pæne
 > pige*. Jeg var meget stille og genert som barn, lavede meget sjældent
 > ulykker. Dette resulterede i, at jeg ofte f.eks i skolesammenhænge
 > blev trukket frem, som måden at opføre sig på, de urolige blev sat
 > ved siden af mig, fordi jeg aldrig lavede ballade og videre i den
 > dur. Jeg er sikker på, at disse faktorer spillede en stor rolle, da
 > min spirende seksualitet begyndte at røre på sig. Jeg havde meget
 > svært ved at forene den kvinde i mig der turde sige jeg vil have og
 > så omgivelsernes syn på mig. Så du har delvist ret, jeg tror bare den
 > påtvingen starter meget tidligere, er du igennem din barndom opdraget
 > *frit* (lige i mangel af et bedre ord) og er det også den måde du
 > ellers er blevet mødt på, tror jeg mændende i dit senere liv vil få
 > meget svært ved at påtvinge dig noget. *Den pæne pige* forfulgte mig
 > i flere år, selvom jeg ihærdigt prøvede at komme hende til livs, og
 > jeg var igennem den samme proces som Sweety beskriver. Mine problemer
 > vidste sig da, når *mænd* påtvang mig den rolle, men bundede i noget
 > andet. Efter at jeg er kommet igennem denne proces oplever jeg det
 > ikke længere som at påtvinge, da jeg idag sagtens kan forene de to,
 > de er begge en integreret del af mig.
 
 Hvordan kom du så igennem den proces?
 
 Se i øvrigt mine andre svar i tråden.
 
 mange venlige hilsner, Kristine.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Sanne Bülow (18-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  18-07-02 00:16 |  
  |  
 
            Vanillepigen <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> scribbled:
 Hej Kristine
 >> Jeg tror, ihvertfald for nogen, er det en integreret del af deres
 >> personlighed.
 >
 > Ja og i mange tilfælde fungerer det vel også godt - hvis det netop
 > ikke bliver en konflikt.
 Helt sikkert   
> >*Den pæne pige* forfulgte mig
 >> i flere år, selvom jeg ihærdigt prøvede at komme hende til livs, og
 >> jeg var igennem den samme proces som Sweety beskriver. Mine problemer
 >> vidste sig da, når *mænd* påtvang mig den rolle, men bundede i noget
 >> andet. Efter at jeg er kommet igennem denne proces oplever jeg det
 >> ikke længere som at påtvinge, da jeg idag sagtens kan forene de to,
 >> de er begge en integreret del af mig.
 >
 > Hvordan kom du så igennem den proces?
 Uhh, det er godt nok et meget svært spørgsmål    Jeg oplevede konflikten
 størst i de første år, hvor jeg var seksuelt aktiv. De kærester jeg havde,
 forelskede sig i den *pæne* generte pige og når de så blev konfronteret med
 min lidt udadvendte seksualitet, blev de ret chokeret og veg væk fra mig og
 forholdet holdt aldrig ret længe. I en periode bekræftede det mig i, at jeg
 var forkert på en eller anden måde, at det absolut ikke var iorden at være
 liderlig. For mig hang det meget sammen med hele min personlighed, der var
 ikke overensstemmelse mellem det menneske jeg var inderst inde og det
 menneske mine omgivelser så. Det gjorde mig selvfølgelig ulykkelig, hvorfor
 jeg på et tidspunkt besluttede at sådan ville jeg ikke leve mit liv.
 Herefter gjorde jeg oprør, først med mine forældre. Mine forældre havde jo
 altid opdraget mig frit, og lært mig at stå ved mig selv og mine meninger,
 men de havde ikke været klar over påvirkningen udefra og hvordan min
 skolegang havde været, derfor var de uforvarende blevet medvirkende til at
 fastholde mig i rollen. Når jeg tænker tilbage på min pubertet, kan jeg ikke
 undgå at føle medlidenhed med dem, jeg var ved gud ikke nem at have med at
 gøre    Men de lod mig gøre oprør, støttede mig i mine tossede
 beslutninger, lod mig gå i det tøj jeg ville, lod mig have de venner jeg
 ville (selvom de absolut ikke var tryg ved det) men sørgede for at jeg
 kendte deres mening om det og at jeg aldrig var i tvivl om at de var der for
 mig ligemeget hvad. Herefter kom en periode hvor jeg udforskede min
 seksualitet, jeg skulle prøve det hele og helst på en gang. Samtidig
 besluttet jeg mig for at jeg ikke ville være genert mere, da min generthed
 var meget hæmmende for mig i rigtig mange sammenhænge, derfor provokerede
 jeg mig selv til at gøre alle de ting, som jeg absolut ikke havde lyst til
 og som jeg tidligere havde gjort alt for at slippe for. Jeg tog bl.a på
 højskole hvor jeg meldte mig til næsten alt, der betød at jeg ville være i
 centrum eller hvor jeg ville være nødt til at tale i forsamlinger.
 Jeg kan sige, at det ikke har været nemt, men har for mig været meget om
 bevidst at bryde mine egne grænser, hvis man kan sige sådan om noget man
 ikke før ville have gjort men bevidst opsøger. Idag har jeg det fint, og kan
 fylde begge roller ud uden at det betyder at en anden del af mig
 undertrykkes. Havde mine forældre også opfattet og opdraget mig til helt at
 være den *pæne* pige, havde det nok været meget_sværere.
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Tomas O. (23-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  23-07-02 01:54 |  
  |  
 
            Sanne Bülow skrev:
 > Vanillepigen <kristine@FJERNDETTEgazel.dk> scribbled:
 > 
 > Hej Kristine
 > 
 >>> Jeg tror, ihvertfald for nogen, er det en integreret del af
 >>> deres personlighed. 
 >>
 >> Ja og i mange tilfælde fungerer det vel også godt - hvis det
 >> netop ikke bliver en konflikt. 
 > 
 > Helt sikkert   
> 
 >> >*Den pæne pige* forfulgte mig
 >>> i flere år, selvom jeg ihærdigt prøvede at komme hende til
 >>> livs, og jeg var igennem den samme proces som Sweety
 >>> beskriver. Mine problemer vidste sig da, når *mænd* påtvang
 >>> mig den rolle, men bundede i noget andet. Efter at jeg er
 >>> kommet igennem denne proces oplever jeg det ikke længere
 >>> som at påtvinge, da jeg idag sagtens kan forene de to, 
 >>> de er begge en integreret del af mig. 
 >>
 >> Hvordan kom du så igennem den proces?
 > 
 > Uhh, det er godt nok et meget svært spørgsmål    Jeg
 > oplevede konflikten størst i de første år, hvor jeg var
 > seksuelt aktiv. De kærester jeg havde, forelskede sig i den
 > *pæne* generte pige og når de så blev konfronteret med min
 > lidt udadvendte seksualitet, blev de ret chokeret og veg væk
 > fra mig og forholdet holdt aldrig ret længe. I en periode
 > bekræftede det mig i, at jeg var forkert på en eller anden
 > måde, at det absolut ikke var iorden at være liderlig. For
 > mig hang det meget sammen med hele min personlighed, der var 
 > ikke overensstemmelse mellem det menneske jeg var inderst
 > inde og det menneske mine omgivelser så. Det gjorde mig
 > selvfølgelig ulykkelig, hvorfor jeg på et tidspunkt
 > besluttede at sådan ville jeg ikke leve mit liv. Herefter
 > gjorde jeg oprør, først med mine forældre. Mine forældre
 > havde jo altid opdraget mig frit, og lært mig at stå ved mig
 > selv og mine meninger, men de havde ikke været klar over
 > påvirkningen udefra og hvordan min skolegang havde været,
 > derfor var de uforvarende blevet medvirkende til at fastholde
 > mig i rollen. Når jeg tænker tilbage på min pubertet, kan jeg
 > ikke undgå at føle medlidenhed med dem, jeg var ved gud ikke
 > nem at have med at gøre    Men de lod mig gøre oprør,
 > støttede mig i mine tossede beslutninger, lod mig gå i det
 > tøj jeg ville, lod mig have de venner jeg ville (selvom de
 > absolut ikke var tryg ved det) men sørgede for at jeg kendte
 > deres mening om det og at jeg aldrig var i tvivl om at de var
 > der for mig ligemeget hvad. Herefter kom en periode hvor jeg
 > udforskede min seksualitet, jeg skulle prøve det hele og
 > helst på en gang. Samtidig besluttet jeg mig for at jeg ikke
 > ville være genert mere, da min generthed var meget hæmmende
 > for mig i rigtig mange sammenhænge, derfor provokerede jeg
 > mig selv til at gøre alle de ting, som jeg absolut ikke havde
 > lyst til og som jeg tidligere havde gjort alt for at slippe
 > for. Jeg tog bl.a på højskole hvor jeg meldte mig til næsten
 > alt, der betød at jeg ville være i centrum eller hvor jeg
 > ville være nødt til at tale i forsamlinger. 
 Shit.... det ligner min opvækst    med 'frie' forældre og 
 alligevel ikke helt og så påvirkningerne udefra, andres meninger 
 indtil jeg endleig fandt mig selv... manner en sej rejse.. og jeg 
 er stadig på rejsen men nu på 1. klasse.   
 
Hilsen
 Tomas
 -- 
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" "Dit barn og dig" "Befri dit eventyr" 
 "Seksualitet"
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Vanillepigen (09-08-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Vanillepigen | 
  Dato :  09-08-02 10:39 |  
  |  
 
            Sanne Bülow wrote:
 >> Hvordan kom du så igennem den proces?
 >
 > Uhh, det er godt nok et meget svært spørgsmål   
[snip]
 Kære Sanne
 Det var en flot historie - der er vist ikke andet at gøre end at sige
 tillykke til dig, både for dine forældre, der har givet dig snor etc og for
 din egen styrke til at bryde nogle grænser ned.
 mange venlige hilsner Kristine.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Sweety (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  11-07-02 23:43 |  
  |   
            Hej Thomas
 Du spørger, hvad der har givet mig denne grænse, eller grænser i det hele
 taget. De grænser vi alle sammen lever med på godt og ondt, er jo nogle der
 er blevet grundlagt i vores tidlige barndom, og for vores sexualiteets
 vedkommende, i de første erfaringer vi har gjort som ganske unge.Jeg ved, at
 jeg har fået at vide, på et meget tidligt tidspunkt i mit aktive sexuelle
 liv, at pæne piger ikke viste deres lyster åbentlyst (ludderen). Jeg er godt
 klar over at det er en meget gammeldags indstilling, men jeg tror den
 bemærkning har ligget i mit baghoved lige siden, og styret min
 underbevisthed, og det er nok nærmest den, jeg er blevet enig med mig selv
 om, at jeg vil af med. Jeg er blevet opdraget som madonnaen, men min indre
 ludder rører somme tider på sig, og fornægter sig da bestemt ikke. Jeg har
 ikke vilde fantasier, men selvfølgelig er der da noget, der pirre mere end
 andet, og det er da bestemt også ludderen der ligger og lure i min
 fantasiverden.
 Når jeg tænker nærmere efter, tror jeg, at jeg er mere nervøs for det
 ukendte, d.v.s. en uvandt/ny måde at have sex på, end jeg er nervøs for
 legetøjet. Bange for at blotte mig, og vise den indre ludder, som jeg på
 bedste vis har lært at styre.
 
 Jeg ved ikke, hvordan jeg reagere næste gang emnet bliver bragt på bane, men
 jeg er sikker på, at jeg vil tænke på det på en helt anden måde, for I har
 fået mig til at se det fra en helt ny vinkel, og det er da et skridt i den
 rigtige retning.
 
 M.v.h.
 
 AB
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Tomas O. (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  12-07-02 09:06 |  
  |  
 
            Sweety skrev:
 > Du spørger, hvad der har givet mig denne grænse, eller
 > grænser i det hele taget. De grænser vi alle sammen lever med
 > på godt og ondt, er jo nogle der er blevet grundlagt i vores
 > tidlige barndom, og for vores sexualiteets vedkommende, i de
 > første erfaringer vi har gjort som ganske unge.
 Ja sådan er dte jo for os alle uanset køm    Vi lærer en masse 
 som børn og unge, både omkring seksuelitet og alt muligt andet i 
 livet. Som voksne skal vi så aflære en del af dte igen fordi det 
 er uhensigtsmæssigt for os at hænge fast i de 'indgroede' mønstre. 
 Jeg har i de sidste mange år oplevet en del kvinder der 'springer 
 ud' når de når over en vis alder, omkring de 35 plus minus nogle 
 år. Nogle af dem finder en balance i det og kan blive i deres 
 forhold og manden rykker med så at sige, men rigtig mange bliver 
 skilt. Før i tiden kaldtes det at realisere sig selv.
 > Jeg ved, at jeg har fået at vide, på et meget tidligt tidspunkt 
 > i mit aktive sexuelle liv, at pæne piger ikke viste deres lyster
 > åbentlyst (ludderen). Jeg er godt klar over at det er en
 > meget gammeldags indstilling, men jeg tror den bemærkning har
 > ligget i mit baghoved lige siden, og styret min 
 > underbevisthed, og det er nok nærmest den, jeg er blevet enig
 > med mig selv om, at jeg vil af med. Jeg er blevet opdraget
 > som madonnaen, men min indre ludder rører somme tider på sig,
 > og fornægter sig da bestemt ikke. Jeg har ikke vilde
 > fantasier, men selvfølgelig er der da noget, der pirre mere
 > end andet, og det er da bestemt også ludderen der ligger og
 > lure i min fantasiverden.
 Sjovt nok er det ofte seksualiteten der 'vækker' de ovennævnte 
 kivnder. Det skyldes jo nok at driften er strækt i os alle. Den er 
 svær at komme udenom og da den er temmelig meget tilstede i de 
 flestes liv 'bestemmer' den en hel del. I virkeligheden handler 
 alle livets aspekter (også sexlivets) om at være opmærksom og 
 bevidst om sine egne følelser, om at mærke efter hvad din intution 
 (i mangel af bedre ord) fortæller dig. Amerikanerne har et ord: 
 gutfeeling, følelserne som virker som om de bfinder sig i 
 mellemgulvet i den bløde del af vores legeme, lige under 
 ribbenene.
 Man kan opfatte (det gør jeg) mennesket som en slags treeenighed 
 for nu at bruge et religiøst udtrytk (nej jeg er IKKE religiøs).
 Hovedet, hvor fonuften og logikken og tankerne sidder, 
 mellemgulvet hvor følelsern synes at sidde og snakker vi sex under 
 bæltestedet hvor seksualiten også sidder. Groft sagt skal der være 
 forbindelse mellem alle 3 for at sexlivet er i balance. Mange har 
 fået cuttet nogle atf forbindelserne som børn eller unge og dette 
 delægger deres opfattelse af sig selv og deres sexliv, derhen hvor 
 de for eksempel som dig opfatter sig selv som en rolle i stedet 
 for bare et menneske.
 Der skal for at der er balance have 'hul igennem' fra hovedet til 
 sexdriften, fra hovedet til følelserne, fra følelserne til 
 sedriften.
 Kvinderne som jeg ser det har ofte fået kappet eller har en dårlig 
 forbindelse mellem hovedet og sexdriften (de pæne piger) mens mænd 
 har dårlig forbindelse mellem mellemgulvet (følelserne) og 
 sexdriften. Mænd lærer jo for eksempel at deres sexdrift er ok og 
 det er ok at være 'dyrisk' i den. Simplicificeret kan man tale om 
 at mænds sexliv er mere primitivt, takket være den manglende 
 kobling forneden mens kvinders er meget styret af hvad der foregår 
 øverst oppe, analysering og tagen sig af hvad omgivelserne mener.
 Jeg ser begge dele som værende en form for handicap.
 Udover de 3 er der et 4. det der ligesom samler det hale og så 
 ugør helheden for mennesker, overbevidstheden, underbevidstheden, 
 sjælen om du vil, den der reelt godt ved hvad der er godt for dig 
 og signalerer det 24 timer i døgnet gennem vores følelser. Vi er 
 bare alt for gode til at lukke af for dem. Lukke den kommunikation 
 som vi alle kan mærke.
 Eksempel: når du gør noget du godt ved ikke er godtr for dig, som 
 når du siger ja til din mor hvor du ved du brude sige nej, får du 
 sådan en fornemmelse af at du gør noget der ikke er 
 hensigtmæssigt. Du 'adlyder' ikke dine signaler men gør det du 
 mener omgivelserne forventer og på den måde skader du reelt dig 
 selv og snyder dine omgivelser samtidigt.
 Hvordan snyder du dine omgivelser? Du siger og gør ting der reelt 
 ikke er dig hvor du ikke er tro mod dig selv og derfor snyder du 
 for dine omgivelser ved så reelt ikke hvad du virkelig er. Detet 
 gælder også i sexlivet.
 Problemet kan være det ligger så dybt i dig at du 'snyder' at det 
 føles som om det er din ærlige mening som om det virkelig er DIG 
 der er det du ugvier dig selv for. Her er det at man skal vågne op 
 og mærke efter hvad følelserne siger dig, for de lyver ikke. De 
 fortæller dig sandheden for den ligger nede i the gutfeeling.
 > Når jeg tænker nærmere efter, tror jeg, at jeg er mere nervøs
 > for det ukendte, d.v.s. en uvandt/ny måde at have sex på, end
 > jeg er nervøs for legetøjet. Bange for at blotte mig, og vise
 > den indre ludder, som jeg på bedste vis har lært at styre.
 Det er måske netop her dit problem ligger, du forsøger at styre en 
 naturlig drift til at opføre som andre synes den bør opføre sig.. 
 Læs den sidste sætning en gang til. Kan du mærke noget? Siger 
 denne sætning ikke at hvis det den siger er sandt er du styret af 
 ydre omstændigheder og ikke af hvad du selv godt inderst inde ved 
 er sandt, og at du ved at lade det fortsætte så snyder du ikke kun  
 dine omgivelser men allermest dig selv.   
> Jeg ved ikke, hvordan jeg reagere næste gang emnet bliver
 > bragt på bane, men jeg er sikker på, at jeg vil tænke på det
 > på en helt anden måde, for I har fået mig til at se det fra
 > en helt ny vinkel, og det er da et skridt i den rigtige
 > retning. 
 Det lyder sådan    Håber ikke min lange svada afskrækker dig.
 -- 
 Hilsen Tomas
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 10:27 |  
  |  
 
            Tomas O. <tfo@gmx.net> scribbled:
 Hej Tomas
 > Ja sådan er dte jo for os alle uanset køm    Vi lærer en masse
 > som børn og unge, både omkring seksuelitet og alt muligt andet i
 > livet. Som voksne skal vi så aflære en del af dte igen fordi det
 > er uhensigtsmæssigt for os at hænge fast i de 'indgroede' mønstre.
 Uhh ja hvor er det rigtit
 > Jeg har i de sidste mange år oplevet en del kvinder der 'springer
 > ud' når de når over en vis alder, omkring de 35 plus minus nogle
 > år. Nogle af dem finder en balance i det og kan blive i deres
 > forhold og manden rykker med så at sige, men rigtig mange bliver
 > skilt. Før i tiden kaldtes det at realisere sig selv.
 Heldigvis kan det også lade sig gøre i en tidligere alder, men igen tror jeg
 det handler meget om hvad man har i sine omgivelser og hvad det er man
 møder.
 > Sjovt nok er det ofte seksualiteten der 'vækker' de ovennævnte
 > kivnder. Det skyldes jo nok at driften er strækt i os alle. Den er
 > svær at komme udenom og da den er temmelig meget tilstede i de
 > flestes liv 'bestemmer' den en hel del. I virkeligheden handler
 > alle livets aspekter (også sexlivets) om at være opmærksom og
 > bevidst om sine egne følelser, om at mærke efter hvad din intution
 > (i mangel af bedre ord) fortæller dig.
 Men det er jo så også her konflikten dukker op, og den konflikt bliver man
 så nødt til at tage op med sig selv, sådan at man også tør følge det ens
 følelser og intuition fortæller en. Det er et stort skridt at tage og jeg
 tror i mange tilfælde det bliver provokeret frem Forstået på den måde, at
 har man svært ved acceptere ens lyster fordi de provokere den opfattelse man
 har af sig selv som *pæn* og møder man f.eks primært mænd, der kun dyrker
 *pæn* sex (altså det er svært at forklare, men jeg mener sex, som kan være
 enormt dejlig, men som foregår på en måde, hvor man sagtens kan bibeholde
 madonna illusionen) jamen så får den pæne pige i en lov til at bestå, indtil
 man en dag møder en mand, der provokerer ens opfattelse, så man bliver nødt
 til at se konflikten i øjnene.
 > Hovedet, hvor fonuften og logikken og tankerne sidder,
 > mellemgulvet hvor følelsern synes at sidde og snakker vi sex under
 > bæltestedet hvor seksualiten også sidder. Groft sagt skal der være
 > forbindelse mellem alle 3 for at sexlivet er i balance. Mange har
 > fået cuttet nogle atf forbindelserne som børn eller unge og dette
 > delægger deres opfattelse af sig selv og deres sexliv, derhen hvor
 > de for eksempel som dig opfatter sig selv som en rolle i stedet
 > for bare et menneske.
 >
 > Der skal for at der er balance have 'hul igennem' fra hovedet til
 > sexdriften, fra hovedet til følelserne, fra følelserne til
 > sedriften.
 Smukt sagt    og virkelig en god forklaring.
 > Kvinderne som jeg ser det har ofte fået kappet eller har en dårlig
 > forbindelse mellem hovedet og sexdriften (de pæne piger) mens mænd
 > har dårlig forbindelse mellem mellemgulvet (følelserne) og
 > sexdriften. Mænd lærer jo for eksempel at deres sexdrift er ok og
 > det er ok at være 'dyrisk' i den. Simplicificeret kan man tale om
 > at mænds sexliv er mere primitivt, takket være den manglende
 > kobling forneden mens kvinders er meget styret af hvad der foregår
 > øverst oppe, analysering og tagen sig af hvad omgivelserne mener.
 >
 > Jeg ser begge dele som værende en form for handicap.
 JA
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                Tomas O. (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  12-07-02 12:58 |  
  |  
 
            Sanne Bülow skrev:
 Hey Sanne   
SNIP
 >> Jeg har i de sidste mange år oplevet en del kvinder der
 >> 'springer ud' når de når over en vis alder, omkring de 35
 >> plus minus nogle år. Nogle af dem finder en balance i det og
 >> kan blive i deres forhold og manden rykker med så at sige,
 >> men rigtig mange bliver skilt. Før i tiden kaldtes det at
 >> realisere sig selv. 
 > 
 > Heldigvis kan det også lade sig gøre i en tidligere alder,
 > men igen tror jeg det handler meget om hvad man har i sine
 > omgivelser og hvad det er man møder.
 Ja mon ikke, men reelt burde vi have lært fra barnsben at netop 
 omgivelserne ikke skal betyde noget for hvem vi opfatter os selv 
 som. Desværre er det ikke sådan vi bliver opdraget og i alle 
 tilfælde er det meget svært når man er en meget ung teeneager med 
 alt hvad dertil kommer af usikkerhed. Så 'falder' man let i den 
 der hedder, et hyle som de ulve man er iblandt.
 
 SNIP sex der vækker
 > 
 > Men det er jo så også her konflikten dukker op, og den
 > konflikt bliver man så nødt til at tage op med sig selv,
 > sådan at man også tør følge det ens følelser og intuition
 > fortæller en. Det er et stort skridt at tage og jeg tror i
 > mange tilfælde det bliver provokeret frem Forstået på den
 > måde, at har man svært ved acceptere ens lyster fordi de
 > provokere den opfattelse man har af sig selv som *pæn* og
 > møder man f.eks primært mænd, der kun dyrker *pæn* sex (altså
 > det er svært at forklare, men jeg mener sex, som kan være 
 > enormt dejlig, men som foregår på en måde, hvor man sagtens
 > kan bibeholde madonna illusionen) jamen så får den pæne pige
 > i en lov til at bestå, indtil man en dag møder en mand, der
 > provokerer ens opfattelse, så man bliver nødt til at se
 > konflikten i øjnene. 
 Jeg har set mange mig selv inklusive først for alvor 'vågne' når 
 der er en livskrise. En af de dybe. Jeg var for eksmepel mere 
 vågen før jeg blev gift end imens og tiden lige efter. Der skulle 
 en livskrise til før jeg vågnede op igen og blev mig selv bevidst.
 
 Her er det at nogen herinde kalder det nyvunden helleighed og da 
 det intet har med religion at gre siger jeg: CRAP at lukke ud som 
 lukkes ud fordi nogen i ens omgivelser ikke kan tage at man rykker 
 frodi de mpåske selv står mere stille end de bryder sig om. Det 
 kan ses som et udtryk for angst for forandringer der er radikale 
 (ikke som partiet)
 Det er omgivelsernes måde at holde en fast i hvem man engang gav 
 udtryk for at man var og som reelt ikke har givet et helt sandt 
 billede af hvem man er fordi man var fucked up. Jeg har opelvet en 
 del der har forsøgt at holde mig fast på, 'jamen du sagde engang 
 og gjorde engang' Den slags har jeg lært at ignorere.
 Det er jo lige netop det allersværeste, at gøre op med fortiden og 
 sige enough said og så tage de konsekvenser det giver fra 
 omgivelserne, i nogne tuilfælde mister man noget der kunne have 
 været et venskab. Folk der holder en nede i det gamle og ikke 
 støtter en er nu ikke hvad jeg vil kalde rigtige venner og man er 
 vil få det bedre uden dem.
 SNIP
 >> Der skal for at der er balance have 'hul igennem' fra
 >> hovedet til sexdriften, fra hovedet til følelserne, fra
 >> følelserne til sedriften. 
 > 
 > Smukt sagt    og virkelig en god forklaring.
 Der er sandelig også tænkte en del over den *Griner*
 men den er nu ikke det hele.. den er kun en del af sammehængen, og 
 den er ret grov faktisk.
 Der er jo nogen ting vi lærer i den allertidligste barndom der 
 hvor vi endnu ikke er helt bevidste og mange af de ting er med til 
 at 'forme' os som voksne, men også disse adfærdsmønstre kan 
 aflæres. 'Følelsernes Alkymi' er en forholdsvis ny bog der tager 
 netop dette op, er lige udkommet og kan lånes på bibliotket.
 
 SNIP
 >> Jeg ser begge dele som værende en form for handicap.
 > 
 > JA
  
-- 
 Kærlig Hilsen Tomas
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Sweety (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sweety | 
  Dato :  12-07-02 14:54 |  
  |  
 
            Hej Thomas
 >Som voksne skal vi så aflære en del af dte igen fordi det
 > er uhensigtsmæssigt for os at hænge fast i de 'indgroede' mønstre.
 Jamen, der jo netop det der er svært, for de indgroede mønstre er blevet en
 del af mig, en del af den person som jeg altid har opfattet som mig.
 > Jeg har i de sidste mange år oplevet en del kvinder der 'springer
 > ud' når de når over en vis alder, omkring de 35 plus minus nogle
 > år.
 Tjaaa, jeg er 40, så det passer jo meget godt. Jeg ved dog ikke, om jeg vil
 kalde det for at springe ud. Jeg kan ikke lige huske om det var dig, der
 skrev, at det ofte er relateret til kriser i vores liv, men det vil jeg
 ihvertfal give dig ret i, jeg er blevet skilt efter mange års ægteskab, der
 sidste år uden ret meget sex, og har nu lært en ny mand at kende, så den
 kobling både du og Sanne kommer med passer fint på mit "billede"
 Jeg kan godt lide din beskrivelse at treenigheden, og jeg er ikke sikker på
 andet end at du har så inderligt ret. Det forklarer på glimrende vis
 forskellene på mænds- og kvinders sexopfattelse.
 > Hvordan snyder du dine omgivelser?
 Jeg ved egentlig ikke om jeg snyder mine omgivelser, men jeg er da sikker på
 at jeg snyder migselv. Jeg er i bund og grund meget ærlig over for mine
 medmennesker, og er ikke bange for at sige fra, hvis der er noget jeg ikke
 ønsker, men der er spørgsmålet om jeg ikke netop derved snyder mig selv, ved
 at frasige mig ting eller oplevelser jeg kunne have det godt med, eller lære
 noget af.
 >Her er det at man skal vågne op
 > og mærke efter hvad følelserne siger dig, for de lyver ikke. De
 > fortæller dig sandheden for den ligger nede i the gutfeeling.
 JA....Og det jo netop mine følelser jeg er bange for at adlyde, for de
 strider imod mit vandte syn på migselv. men jeg er blevet opmærksom på at de
 findes, så der er noget at arbejde med.
 > Det er måske netop her dit problem ligger, du forsøger at styre en
 > naturlig drift til at opføre som andre synes den bør opføre sig..
 Ja....lige præcis...Og ja jeg kunne godt mærke at du har fundet frem til
 noget af det rigtige.
 Jeg er og har altid være meget opmærksom på, hvordan jeg bliver opfattet af
 mine omgivelser.
 > Det lyder sådan    Håber ikke min lange svada afskrækker dig.
 Nej du har bestemt ikke afskrækket mig, men jeg må indrømme, at der er
 kommet noget helt andet ud af mit oprindelige indlæg, end jeg havde
 forventet. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg har noget,  jeg skal
 bearbejdet, og det er jeg meget glad for, for det er ikke sikkert, at jeg
 var kommet til den slutning ved egen hjælp, ihvertfald ikke lige med det
 samme.
 Hilsen
 AB
 >
 > --
 > Hilsen Tomas
 > Kurser for voksne hos Ny Zone
 >  http://www.forfattervaerkstedet.dk/
> "Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                Tomas O. (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  12-07-02 21:58 |  
  |  
 
            Sweety skrev:
 hej AB   
>>Som voksne skal vi så aflære en del af dte igen fordi det er
 >>uhensigtsmæssigt for os at hænge fast i de 'indgroede'
 >>mønstre. 
 > Jamen, der jo netop det der er svært, for de indgroede
 > mønstre er blevet en del af mig, en del af den person som jeg
 > altid har opfattet som mig. 
 Jeg ved det for det er også dette som andre vil fastholde dig i 
 selv mens du forandrer dig eller skal vi sige begynder at lytte 
 mere til dig selv. Andre vil sige.. hov det sagde du ikke forleden 
 der sagde du noget andet og derved forsøger de at holde dig til 
 det du engang var og der skal du bare ligesom sige 'nå' og gå 
 videre for at hænge i fortiden kan vi kun bruge for at finde iud 
 af hvilken farve briller vi ser vores 'nu' med og derved være 
 opmærksomme på hvordan vi reagerer pr. automatik ud fra tillærte 
 mønstre og dermed kan man bryde sit mønster og gøre og reagerer 
 anderledes måske mere tro mod sig selv.
 
 >> Jeg har i de sidste mange år oplevet en del kvinder der
 >> 'springer ud' når de når over en vis alder, omkring de 35
 >> plus minus nogle år. 
 > Tjaaa, jeg er 40, så det passer jo meget godt. Jeg ved dog
 > ikke, om jeg vil kalde det for at springe ud. Jeg kan ikke
 > lige huske om det var dig, der skrev, at det ofte er
 > relateret til kriser i vores liv, men det vil jeg ihvertfal
 > give dig ret i, jeg er blevet skilt efter mange års ægteskab,
 > der sidste år uden ret meget sex, og har nu lært en ny mand
 > at kende, så den kobling både du og Sanne kommer med passer
 > fint på mit "billede" 
 Jo det er ofte livskriser der vækker folk, specielt hvis de er 
 lukket helt af overfor forandring i forvejen. Der skal desværre 
 ofte en 'brintbombe' i ens liv til at man vågner for alvor.
 
 > Jeg kan godt lide din beskrivelse at treenigheden, og jeg er
 > ikke sikker på andet end at du har så inderligt ret. Det
 > forklarer på glimrende vis forskellene på mænds- og kvinders
 > sexopfattelse. 
 Ja men den er jo tillært for reelt er der ingen forskel, hvis vi 
 piller kulturens og opdragelsens fernis af så er der noget 
 tilbage, nemlig det vi kunne kalde naturligheden i for eksempel 
 sexdriften. 
 En anden ting jeg så er blevet mere opmærksom på i de sidste 
 måneder ved hjælp af en god ven(inde) er at når man så er i sexen, 
 altså er liderlig er det svært at koble resten af sig selv på. Det 
 er svært at sanse imens uden at 'fornuften' opdragelse kulturelle 
 tillærte ting kommer ind o blander sig. Det er svært at give helt 
 slip så at sige så man bare oplever og sanser uden at 'tage 
 stilling' midt i det hele. Måske derfor nogen kvinder har svært 
 ved at få orgasme. Og derfor mange mænd ikke engang ved de kan få 
 det fordi de aldrig oplever det.
 Det man ikke ved hvad er savner man jo ikke   
problemet med ikke at kunne slippe og være tilstede i nuet helt og 
 holdetn og ikke kun i sexlivet er jo så at man 'ligger under' for 
 andres meninger, altså ting man har lært og ikke det man kan føle 
 og mærke.
 Man skal da lære af sine erfaringer, men hviorfor fokuserere man 
 på det dårlige man lærer? Hvorfor ikke fokuserer på det der er 
 godt for en?
 Det er list kryptisk man jeg kan fornemme at du ved hvad jeg mener 
  
>> Hvordan snyder du dine omgivelser?
 > Jeg ved egentlig ikke om jeg snyder mine omgivelser, men jeg
 > er da sikker på at jeg snyder migselv. Jeg er i bund og grund
 > meget ærlig over for mine medmennesker, og er ikke bange for
 > at sige fra, hvis der er noget jeg ikke ønsker, men der er
 > spørgsmålet om jeg ikke netop derved snyder mig selv, ved at
 > frasige mig ting eller oplevelser jeg kunne have det godt
 > med, eller lære noget af.
 At snyde sig selv er vel reelt også det værste man kan gøre? 
 Besvar følgende for dig selv:
 [1]
 Hvem kender dig bedst lige nu?
 Hvem kender dine følelser lige nu?
 Hvem ved lige præcist uden tivl hvad du mener lige nu?
 Hvem er den der udne tvivl kan føle det du fler og vide helt 
 præcist hvad det betyder?
 Der er kun _EN_ på denne planet ja i hele universet der ved alt 
 dette helt præcist!
 Så spørg dig selv: hvem bliver mest snydt? Dem der alligevel ikke 
 helt præcist ved hvem du er fordi de ikke kan læse dine tanker, 
 mærke din følelser? eller dig selv?   
>>Her er det at man skal vågne op
 >> og mærke efter hvad følelserne siger dig, for de lyver ikke.
 >> De fortæller dig sandheden for den ligger nede i the
 >> gutfeeling. 
 > 
 > JA....Og det jo netop mine følelser jeg er bange for at
 > adlyde, for de strider imod mit vandte syn på migselv. men
 > jeg er blevet opmærksom på at de findes, så der er noget at
 > arbejde med. 
 Du har sandsynligvis som alle os andre lært at man skal stole på 
 fornuften. Det er jo det eneste rigtige? Så spørg dig selv dette:
 Hvor har du fornuften fra? Er den noget der kommer indefra dig 
 selv eller er det noget du har lært af andre, forældre, andre 
 børn, venner, samfundet kulturen? Gå til [1] og læs igen.
 Hvad skal du stole mest på? Det andre engang har lært dig eller 
 det der foregår inde i dig? Det andre siger er rigtigt eller det 
 du selv ved, mærker og føler er rigtigt for lige netop DIG?
 Ved andre hvad der er rigtigt for dig, ved andre helt 100% præcist 
 hvad der foregår inde i dig?
 
 >> Det er måske netop her dit problem ligger, du forsøger at
 >> styre en naturlig drift til at opføre som andre synes den
 >> bør opføre sig.. 
 > 
 > Ja....lige præcis...Og ja jeg kunne godt mærke at du har
 > fundet frem til noget af det rigtige.
 > Jeg er og har altid være meget opmærksom på, hvordan jeg
 > bliver opfattet af mine omgivelser.
 ja og jeg kan kun sige en ting til det, drop det! *griner* fordi 
 jeg ved det ikke er nemt fordi jeg ved man kan risikere en masse 
 forbindelser med andre ved at gøre som man vil og ikke længere 
 'danse' efter andres pibe end sin egen.
 
 >> Det lyder sådan    Håber ikke min lange svada afskrækker
 >> dig. 
 > Nej du har bestemt ikke afskrækket mig, men jeg må indrømme,
 > at der er kommet noget helt andet ud af mit oprindelige
 > indlæg, end jeg havde forventet. Jeg er blevet opmærksom på,
 > at jeg har noget,  jeg skal bearbejdet, og det er jeg meget
 > glad for, for det er ikke sikkert, at jeg var kommet til den
 > slutning ved egen hjælp, ihvertfald ikke lige med det samme.
 Jeg vil maile dig en bogliste der er god at bliver klogere af.. 
   Du er klar til lidt læsning   
-- 
 Hilsen Tomas
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 01:01 |  
  |  
 
            Sweety <ab@bocksen.dk> scribbled:
 Hej Sweety
 > Hej Sanne
 > Tak for dit gode svar, der i den grad fik mig til at tænke....
 Jamen tak    og kun rart at kunne hjælpe..
 > Jeg tror det største problem er angsten for at træde ud af
 > madonnaskikkelsen og ind i ludderskikkelsen. Det er, som du ganske
 > rigtigt antyder, en grænse jeg skal "lære" at overskride, og første
 > step på vejen er jo nok, at jeg har forelagt problemet her.
 Jeg studser lidt over, at du bruger beskrivelsen fra madonna til luder, er
 det sådan du føler/opfatter processen kan jeg godt forstå du stejler lidt
   Det handler vel i bund og grund om at erkende at man er et seksuelt
 væsen med seksuelle fantasier, som det er helt iorden og meget naturligt at
 forfølge. Når man så skal overskride *grænsen* er det vigtigt at det sker i
 en følelse af tryghed, hvis I ender med at investere i en dildo var det
 måske en idé hvis du legede lidt med den selv først (eller styrede den de
 første gange), sådan at grænsen overskrides på en stille og rolig måde, hvis
 du forstår hvad jeg mener...
 > Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre piger, hvad de mener om
 > sexlegetøj, og om deres erfaringer med det, og mændenes syn på sagen
 > er også meget velkommen   
Jamen så får du da lige mine    I mit nuværende forhold er det ikke noget
 vi bruger, uden at der er nogen speciel grund hertil. Men i tidligere
 forhold har jeg da prøvet lidt af hvert og bliver det brugt på en måde som
 passer til mig, er det enormt frækt og ophidsende og absolut en dejlig
 tilføjelse til sexen....
 Knus
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Gudrun (13-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Gudrun | 
  Dato :  13-07-02 00:35 |  
  |  
 
            "Sweety" <ab@bocksen.dk>  ulejligede sig med at skrive:
 [SNIP]
 >Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre piger, hvad de mener om
 >sexlegetøj, og om deres erfaringer med det, og mændenes syn på sagen er også
 >meget velkommen   
Jamen jeg elsker da bare mit...
 Jeg har en skuffe fuld. Den indeholder alt fra små dildoer,
 vibratorer, spændende massageolier og til håndjern. Altsammen er med
 til at sætte lidt fest og farver på vores sexliv herhjemme - når vi
 altså er i humør til det...
 Omkring dildoer og diskussionen med om man gør det mere for mandens
 skyld end for sin egen, så kan jeg ikke genkende det med udelukkende
 at gøre det for mandens skyld.
 Jeg er ikke spor i tvivl om, at manden herhjemme tænder for vildt på
 at bruge en dildo på mig, men jeg elsker det altså også selv... Jeg
 synes det er frækt og det tænder mig meget at ligge "forsvarsløst"
 underlagt hans leg med det han den aften har fundet frem.
 Jeg har snakket med en del veninder om det og størstedelen af dem
 "aner" jo ikke hvad jeg taler om, men der er veninder jeg udveksler
 erfaringer med... Det sjoveste er, at vi åbenbart er meget forskelligt
 indrettet (fysisk set) for det som virker på mig, virker ikke
 nødvendigvis for dem og omvendt. Uanset er det sjovt at snakke
 modeller og få ideer til sjove lege næste gang der skal leges
 herhjemme.
 Knus Gudrun
 Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler.
 Citat: Pablo Picasso
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           ep (11-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : ep | 
  Dato :  11-07-02 20:12 |  
  |   
            Som mand synes jeg det er synd, men hvsi det slukker så lad være. Min egen
 kæreste vil helst heller ikke bruge legetøj i forspillet. Det sker dog til
 tider, men i følge hende kan det ikke erstatte følelsen af det ægte. Men for
 mig er det da klart også synet af at se noget glide op. Hvad enten det er
 mit eget eller legetøj som tænder.
 
 Hilsen
 EP
 
 "Sweety" <ab@bocksen.dk> wrote in message news:agehqj$e65$1@sunsite.dk...
 > Hej med jer
 > Jeg er en normal og sexuelt velfungerende kvinde der ikke bryder mig om
 > sexlegetøj. Jeg kan overhovedet ikke tænde på en dildo eller lignende. Min
 > kæreste vil meget gerne bruge dildoer og lignenede, men alene tanken, får
 > det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Han mener jeg må være den
 eneste
 > kvinde der har det sådan, for han har aldrig hørt noget lignende.
 > Er det mig der er helt afsporet, eller er det ham, der har været heldig,
 at
 > hans tidligere partnere har tændt på sexlegetøj ?
 > Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god partner, der bestemt
 > ikke behøver at ty til tekniske remedier for at tilfredsstille mig.
 > Hilsen
 > AB
 >
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jeannette (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jeannette | 
  Dato :  12-07-02 07:54 |  
  |   
            
"Sweety" skrev
 > Jeg er en normal og sexuelt velfungerende kvinde der ikke bryder mig om
 > sexlegetøj. Jeg kan overhovedet ikke tænde på en dildo eller lignende.
 - Så er vi to. De er hårde, "kolde" lavet af gummi og føles slet slet ikke
 som den rigtige vare.
 >Min kæreste vil meget gerne bruge dildoer og lignenede, men alene tanken,
 får
 > det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.
 Ja, jeg har også haft et par kærester der har tændt enormt på sexlegetøj. Og
 det har været hårdt at skulle sige nej til dem hver gang. Men det "gnider"
 og "glider" slet ikke med sådanne. Det er ubehageligt og jeg tænder af på
 det. Og jeg siger derfor nej. Ikke fordi jeg ikke kan unde ham det.
 Og jeg har til dags dato ikke helt fatter, hvad det er der gør det så
 ophidsende for dem, ved at bruge en dildo på en kvinde.
 >Han mener jeg må være den eneste kvinde der har det sådan, for han har
 aldrig hørt noget lignende.
 Han må være noget uvidende. Jeg kender flere kvinder der ikke tænder på det.
 > Er det mig der er helt afsporet, eller er det ham, der har været heldig,
 at
 > hans tidligere partnere har tændt på sexlegetøj ?
 Nej/ja
 > Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god partner, der bestemt
 > ikke behøver at ty til tekniske remedier for at tilfredsstille mig.
 Det har mine kærester skam også være  
For et stykke tid siden var det en herinde derefterlyste noget specielt
 gummi til femstilling af en kunstig vagina. Han fik at vide af folk, der
 havde prøvet det, at det ikke var en særlig rar fornemmelse, at den ægte
 varer var meget bedre. Vi kvinder tænder sjældent på at sidde og holde ved
 en sådan imens vores mænd "kører den af" i den.
 Hvor er forskellen og hvorfor skal vi kvinder "absolut" kunne lide en dildo,
 når i mænd hellere selv vil have den ægte vare?
 Nette ( Der lige for en god ordens skyld vil sige, at hun ikke har svært ved
 at være luder/madonna i/udenfor sengen og udmærket godt ved, at det sidste
 stykke af denne mail kan skabe en ny diskussion)....
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 10:36 |  
  |   
            Jeannette <nette98get2net@hotmail.com> scribbled:
 
 Hej Nette
 
 > - Så er vi to. De er hårde, "kolde" lavet af gummi og føles slet slet
 > ikke som den rigtige vare.
 
 De behøves faktisk ikke være hårde eller kolde.
 
 > For et stykke tid siden var det en herinde derefterlyste noget
 > specielt gummi til femstilling af en kunstig vagina. Han fik at vide
 > af folk, der havde prøvet det, at det ikke var en særlig rar
 > fornemmelse, at den ægte varer var meget bedre.
 
 Ingen tvivl om at den ægte vare er bedre, men jeg forstod det nu som en
 erstatning ikke som et supplement.
 
 >Vi kvinder tænder
 > sjældent på at sidde og holde ved en sådan imens vores mænd "kører
 > den af" i den. Hvor er forskellen og hvorfor skal vi kvinder
 > "absolut" kunne lide en dildo, når i mænd hellere selv vil have den
 > ægte vare?
 
 Fordi en dildo kan bruges sammen med den ægte vare, f.eks hvis man har
 dildoen oppe samtidig med at man bliver slikket, eller den kan bruges på
 klitoris, samtidig med man har pikken oppe.....bare for at nævne et par
 muligheder
 
 > Nette ( Der lige for en god ordens skyld vil sige, at hun ikke har
 > svært ved at være luder/madonna i/udenfor sengen og udmærket godt
 > ved, at det sidste stykke af denne mail kan skabe en ny
 > diskussion)....
 
 Vores seksuelle lyster er jo heldigvis forskellige, og dem skal man
 selvfølgelig følge, men samtidig mener jeg dog også godt man kan *ofre* sig
 lidt for den andens lyster. Det er vel meget naturligt, at man i sexlivet
 ind imellem gør eller lader den anden gøre, fordi man ved det ophidser,
 selvom man måske ikke nødvendigvis selv tænder totalt på det (uden
 selvfølgelig at gøre vold på sig selv)
 
 Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Jeannette (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jeannette | 
  Dato :  12-07-02 21:47 |  
  |   
            
"Sanne Bülow" skrev
 > De behøves faktisk ikke være hårde eller kolde.
 Nej det behøves de ikke, men det er de nu altså i mine øjne og med mine
 følelser. Og det er ikke fordi jeg kun har prøvet een.
 > Ingen tvivl om at den ægte vare er bedre, men jeg forstod det nu som en
 > erstatning ikke som et supplement.
 Går klart ud fra, at du mener det omvendte  
> Fordi en dildo kan bruges sammen med den ægte vare, f.eks hvis man har
 > dildoen oppe samtidig med at man bliver slikket, eller den kan bruges på
 > klitoris, samtidig med man har pikken oppe.....bare for at nævne et par
 > muligheder
 Hvis den er oppe i mig, "gnider" den og det føles ubehageligt. Jeg ligger
 bare og venter på at han skal stoppe igen.
 > Vores seksuelle lyster er jo heldigvis forskellige, og dem skal man
 > selvfølgelig følge, men samtidig mener jeg dog også godt man kan *ofre*
 sig
 > lidt for den andens lyster. Det er vel meget naturligt, at man i sexlivet
 > ind imellem gør eller lader den anden gøre, fordi man ved det ophidser,
 > selvom man måske ikke nødvendigvis selv tænder totalt på det (uden
 > selvfølgelig at gøre vold på sig selv)
 Jeg giver dig ret. Man kan sagtens, og bør give partneren lov til noget,
 selv om det er noget man ikke selv tænder på. Men hvis man har direkte
 modsatte, dvs. negative følelser for det, så mener jeg ikke at man skal ofre
 sig. Det kan skade mere end det kan gavne.
 Og jeg kan altså ikke ligge og sukke og sige "uumh hvor er det dejligt", når
 jeg ligger og bider  tænderne samme og kun venter på at, han skal stoppe sit
 foretagende med dildoen.
 Og det er nok det, du mener, når du skriver "uden at øve vold på sig
 selv".....
 Jeg kender mange piger som slet ikke synes det er så behageligt at lege med
 en dildo. Forrige gang vi havde tøsetamtam, var dette et stort emne. Alle
 var glade for at få konstateret at de hver i sær ikke var de eneste der gik
 og havde det sådan. Vi blev enige om at det med dildoerne blev pacet frem i
 pornoblade og fantasier. Ligesom så meget andet gør, og at der nok ikke var
 så meget hold i det i virkeligheden.
 Nette
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Sanne Bülow (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  12-07-02 22:28 |  
  |  
 
            Jeannette <nette98get2net@hotmail.com> scribbled:
 >> Ingen tvivl om at den ægte vare er bedre, men jeg forstod det nu som
 >> en erstatning ikke som et supplement.
 >
 > Går klart ud fra, at du mener det omvendte  
Øhh nej, jeg forstod at ham der gerne ville lave en kunstig vagina, enten
 ville have den til når han ikke havde adgang til den ægte vare, altså en
 erstatning, eller selvfølgelig at hans partner var indstillet på denne
 tilføjelse til deres sexliv.
 > Hvis den er oppe i mig, "gnider" den og det føles ubehageligt. Jeg
 > ligger bare og venter på at han skal stoppe igen.
 Bare lige af nysgerrighed (ikke for at overtale dig til at være glad for
 dildoer) Men kommer det ikke an på hvordan den bruges? eller er det den
 følelse du får ligeså snart den er oppe i dig (uden vibrering eller køren
 frem og tilbage)?
 > Jeg giver dig ret. Man kan sagtens, og bør give partneren lov til
 > noget, selv om det er noget man ikke selv tænder på. Men hvis man har
 > direkte modsatte, dvs. negative følelser for det, så mener jeg ikke
 > at man skal ofre sig. Det kan skade mere end det kan gavne.
 > Og jeg kan altså ikke ligge og sukke og sige "uumh hvor er det
 > dejligt", når jeg ligger og bider  tænderne samme og kun venter på
 > at, han skal stoppe sit foretagende med dildoen.
 > Og det er nok det, du mener, når du skriver "uden at øve vold på sig
 > selv".....
 Ja det er det   
> Jeg kender mange piger som slet ikke synes det er så behageligt at
 > lege med en dildo. Forrige gang vi havde tøsetamtam, var dette et
 > stort emne. Alle var glade for at få konstateret at de hver i sær
 > ikke var de eneste der gik og havde det sådan. Vi blev enige om at
 > det med dildoerne blev pacet frem i pornoblade og fantasier. Ligesom
 > så meget andet gør, og at der nok ikke var så meget hold i det i
 > virkeligheden.
 Ok jeg er helt med på at sådan kan man have det, og selvfølgelig, men vil
 også postulere at nogen kvinder er afvisende overfor brugen af dildo af
 andre grunde, som f.eks ludderkomplekset, der er diskuteret ovenfor. Det er
 jo ikke noget man kan bestemme eller vide for andre, men har man lyst til at
 udvide sin seksuelle horisont er det da klart en mulighed, der er værd at
 overveje, sådan at man ikke frasiger sig oplevelser, fordi man ikke kan leve
 sig ind i rollen    Jeg kender da også en del kvinder, som har meget svært
 ved at indrømme at de ejer en, og lynhurtigt kommer med undskyldningre, at
 de har fået den i gave mm.
 Mvh
 Sanne
 Som ikke ejer en dildo, men som absolut ikke ville have noget imod at have
 en og som overvejer om man skulle købe en   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Tomas O. (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tomas O. | 
  Dato :  12-07-02 22:44 |  
  |  
 
            Sanne Bülow skrev:
 SNIP
 > Jeg kender da også en del kvinder, som har meget svært ved at
 > indrømme at de ejer en, og lynhurtigt kommer med
 > undskyldningre, at de har fået den i gave mm.
 LOL ja undskyld men jeg kender en hel del kvinder der slider deres 
 dildoer op så hurtigt at de er en fast udgift på årsbudgettet   
 
> Mvh
 > 
 > Sanne
 > Som ikke ejer en dildo, men som absolut ikke ville have noget
 > imod at have en og som overvejer om man skulle købe en   
Hvad er din mands mail? Han kunne da måske have godt af at vide 
 dette? hehe
 -- 
 Hilsen Tomas
 Kurser for voksne hos Ny Zone
 http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Jeannette (14-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jeannette | 
  Dato :  14-07-02 02:36 |  
  |   
            
"Sanne Bülow" skrev
 > > Hvis den er oppe i mig, "gnider" den og det føles ubehageligt. Jeg
 > > ligger bare og venter på at han skal stoppe igen.
 >
 > Bare lige af nysgerrighed (ikke for at overtale dig til at være glad for
 > dildoer) Men kommer det ikke an på hvordan den bruges? eller er det den
 > følelse du får ligeså snart den er oppe i dig (uden vibrering eller køren
 > frem og tilbage)?
 Det er den følelse jeg får så snart jeg får den op i mig. for mit vedkomende
 er det ligemeget hvordan den bruges og om der bruges glidecreme eller ej,
 det er bare noget der skal overståes.
 > > Jeg kender mange piger som slet ikke synes det er så behageligt at
 > > lege med en dildo. Forrige gang vi havde tøsetamtam, var dette et
 > > stort emne. Alle var glade for at få konstateret at de hver i sær
 > > ikke var de eneste der gik og havde det sådan. Vi blev enige om at
 > > det med dildoerne blev pacet frem i pornoblade og fantasier. Ligesom
 > > så meget andet gør, og at der nok ikke var så meget hold i det i
 > > virkeligheden.
 >
 > Ok jeg er helt med på at sådan kan man have det, og selvfølgelig, men vil
 > også postulere at nogen kvinder er afvisende overfor brugen af dildo af
 > andre grunde, som f.eks ludderkomplekset, der er diskuteret ovenfor.
 Selvfølgelig, men der er dildoen kun en lille del af den erkendelse.
 Alene det at skrige/stønne/sætte lyd på sine følelser under agten, kan virke
 for luderagtigt i nogles øjne og i andres virke for overdrevet. Det kommer
 helt an på hvilke øjne der ser, på samme måde som det gør med brugen af en
 dild  
>men har man lyst til at udvide sin seksuelle horisont er det da klart en
 mulighed, der er værd at
 > overveje, sådan at man ikke frasiger sig oplevelser, fordi man ikke kan
 leve
 > sig ind i rollen   
Gider du forklare den, på en anden måde? For mig lyder det til at du
 indirekte siger at man skal bide over og spirnge ud i det, selv om man ikke
 har det godt med et....og sådan tror jeg ikke lige at du mener  
>Jeg kender da også en del kvinder, som har meget svært
 > ved at indrømme at de ejer en, og lynhurtigt kommer med undskyldningre, at
 > de har fået den i gave mm.
 Det gør jeg sjovt nok ikke. Jeg kender mange der ejer een, men de fleste af
 dem bruger den ikke, og er ret skuffede over at den ikke er bedre end den
 er. Der siges og skrives jo så meget positivt om den slags.
 > Sanne
 > Som ikke ejer en dildo, men som absolut ikke ville have noget imod at have
 > en og som overvejer om man skulle købe en   
Jamen hvis du ikke har en dildo, hvordan kan du så vide hvordan sådan en
 føles?
 Men held og lykke med den da  
Nette
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Sanne Bülow (14-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Sanne Bülow | 
  Dato :  14-07-02 10:45 |  
  |  
 
            Jeannette <nette98get2net@hotmail.com> scribbled:
 > Det er den følelse jeg får så snart jeg får den op i mig. for mit
 > vedkomende er det ligemeget hvordan den bruges og om der bruges
 > glidecreme eller ej, det er bare noget der skal overståes.
 Ok
 > Selvfølgelig, men der er dildoen kun en lille del af den erkendelse.
 > Alene det at skrige/stønne/sætte lyd på sine følelser under agten,
 > kan virke for luderagtigt i nogles øjne og i andres virke for
 > overdrevet. Det kommer helt an på hvilke øjne der ser, på samme måde
 > som det gør med brugen af en dild  ´
 Selvfølgelig, her er dildoen bare et eksempel   
>> men har man lyst til at udvide sin seksuelle horisont er det da
 >> klart en mulighed, der er værd at overveje, sådan at man ikke
 >> frasiger sig oplevelser, fordi man ikke kan leve sig ind i rollen   
>
 > Gider du forklare den, på en anden måde? For mig lyder det til at du
 > indirekte siger at man skal bide over og spirnge ud i det, selv om
 > man ikke har det godt med et....og sådan tror jeg ikke lige at du
 > mener  
Det jeg mente man skulle overveje var, om ens bevægegrunde for ikke at have
 lyst til dildo (eller andet hvor man giver slip på sig selv) Sådan at man
 blev klar over om man bare ikke tændte på dem, eller om det var en
 blokering.
 > Det gør jeg sjovt nok ikke. Jeg kender mange der ejer een, men de
 > fleste af dem bruger den ikke, og er ret skuffede over at den ikke er
 > bedre end den er. Der siges og skrives jo så meget positivt om den
 > slags.
 Sådan kan det jo også være   
> Jamen hvis du ikke har en dildo, hvordan kan du så vide hvordan sådan
 > en føles?
 > Men held og lykke med den da  
Fordi jeg har haft en   
Mvh
 --
 Sanne Bülow
 Dragons aren't extinct;
 they just learned to hide in books.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Chokmah (14-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Chokmah | 
  Dato :  14-07-02 11:46 |  
  |   
            On Sun, 14 Jul 2002 03:35:53 +0200, "Jeannette"
 <nette98get2net@hotmail.com> wrote:
 
 >
 >"Sanne Bülow" skrev
 >
 >> > Hvis den er oppe i mig, "gnider" den og det føles ubehageligt. Jeg
 >> > ligger bare og venter på at han skal stoppe igen.
 >>
 >> Bare lige af nysgerrighed (ikke for at overtale dig til at være glad for
 >> dildoer) Men kommer det ikke an på hvordan den bruges? eller er det den
 >> følelse du får ligeså snart den er oppe i dig (uden vibrering eller køren
 >> frem og tilbage)?
 >
 >Det er den følelse jeg får så snart jeg får den op i mig. for mit vedkomende
 >er det ligemeget hvordan den bruges og om der bruges glidecreme eller ej,
 >det er bare noget der skal overståes.
 
 tanken har arldrig strejfet dig om at lade være ?
 det er trods alt ikke em fæderlands pligt ?
 MvH
 Bo
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jeannette (15-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jeannette | 
  Dato :  15-07-02 00:52 |  
  |   
            
 "Chokmah"  skrev
 > >
 > >Det er den følelse jeg får så snart jeg får den op i mig. for mit
 vedkomende
 > >er det ligemeget hvordan den bruges og om der bruges glidecreme eller ej,
 > >det er bare noget der skal overståes.
 >
 > tanken har arldrig strejfet dig om at lade være ?
 > det er trods alt ikke em fæderlands pligt ?
 > MvH
 > Bo
 
 Jo, vel har den så, og det er også derfor jeg ikke bruger den.
 Men det er netop der jeg gerne vil hen. I dag bliver der snakket om dildoer
 som om det ER en del af fædrelandspligten....Jeg kender mange  mænd der
 tænder på det og mange kvinder som går med på legen, alene for deres mænds
 skyld......
 
 Nette
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Chokmah (15-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Chokmah | 
  Dato :  15-07-02 01:00 |  
  |  
 
            On Mon, 15 Jul 2002 01:51:59 +0200, "Jeannette"
 <nette98get2net@hotmail.com> wrote:
 >
 >"Chokmah"  skrev
 >> >
 >> >Det er den følelse jeg får så snart jeg får den op i mig. for mit
 >vedkomende
 >> >er det ligemeget hvordan den bruges og om der bruges glidecreme eller ej,
 >> >det er bare noget der skal overståes.
 >>
 >> tanken har arldrig strejfet dig om at lade være ?
 >> det er trods alt ikke em fæderlands pligt ?
 >> MvH
 >> Bo
 >
 >Jo, vel har den så, og det er også derfor jeg ikke bruger den.
 >Men det er netop der jeg gerne vil hen. I dag bliver der snakket om dildoer
 >som om det ER en del af fædrelandspligten....Jeg kender mange  mænd der
 >tænder på det og mange kvinder som går med på legen, alene for deres mænds
 >skyld......
 jamen det var da frygteligt det ville da være for dumt ....?
 jeg kommer til at fundere over om kvinder virkeligt tænker så meget på
 om derres mænd for noget ud af det    ????
 jeg mener go sex det er da well noget man bygger sammen 2 mennesker
 igenem en tid...måske lang tid....og det er well altid unikt når det
 er 2 mennesker der holder af hianden ....jow jeg ville  finder det da
 inspirerene hvis jeg kan få hende til at stikke en dildo ind hvor vi
 vi nu bliver enige om - men det var da frygteligt hvis hun gjorde det
 i mod sin vilje ? så vil jeg da blive dårlig !
 MvH
 Bo M Mogensen
 >
 >Nette
 >
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           --koep-- (12-07-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : --koep-- | 
  Dato :  12-07-02 19:38 |  
  |   
            
> Jeg bør nok tilføje, at han er en meget følsom og god partner, der bestemt
 > ikke behøver at ty til tekniske remedier for at tilfredsstille mig.
 Som andre også har skrevet er det jo ikke kun for din skyld at han synes dte
 kunne være spændende men for jeres begges.
 Jeg skrev engang en artikel om sexlegetøj som jeg gerne vil dele med dig.
 Inden du åbner artiklen vil jeg dog advare dig imod at denne site er et site
 hvor vi tager pis med mange ting. Du kan derfor ikke tage den 100% seriøst.
 http://www.shoptal.dk/default.asp?id=271
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |