/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Lakridssovs
pifo har modtaget 30 point for dette tip
Fra : pifo
Vist : 2710 gange

Dato : 02-04-12 07:43

Efter at have deltaget på årets lakridsfestival, har jeg i krydderi-skabet fået tilført en bøtte lakridspulver. En dygtig dansk kok har lært mig lidt om brugen af lakrids og forrige weekend eksperimenterede jeg så lidt med det fine sorte pulver, og jeg deler gerne det første resultat med jer her:

Kraftig Lakridssauce (til kalvekød, fisk og fjerkræ):


1 skalotteløg
1 dl rødvin
2 spsk balsamicoeddike
5 dl kraftig kalvefond (jeg brugte flaske-fond + lidt vand, da jeg ikke har mere af den hjemmelavede i fryseren )
Salt og peber
1 stor spsk koldt smør
1 - 1,5 tsk lakridspulver (jeg brugte "Raw Liqcorice Powder by Bülow")

Kom rødvin, 1 finthakket løg og balsamico i en lille gryde og kog det ind til det får konsistens som sirup. Tilsæt herefter kalvebouillon og lad det igen reducere til det halve. Smag til med salt og peber. Tag saucen af varmen. Pisk det kolde smør i, så saucen bliver blank og får en bedre konsistens. Jævn evt. med lidt maizena, hvis saucen er for tynd.
Til slut tilsættes lakridspulveret. Prøv med lidt ad gangen. Det giver kraftig smag og farver saucen sort.

Server saucen til en bøf af kalvemørbrad, eller som jeg gjorde i sidste weekend, til et stykke fisk (sej, torsk eller lign.), der steges i portionsstykker i ovn eller på pande med en skive parmaskinke viklet omkring hvert stykke. Hertil fine aspargeskartofler og/eller fine letkogte/-stegte gulerødder/broccoli.

Det er dejligt at eksperimentere, og lakridspulver er et interessant krydderi at lege med.

God fornøjelse






 
 
Bedømmelse

Fra : nord47


Dato : 02-04-12 07:58

Lyder spændende,det må prøves,hvor købes det ??

Kommentar

Fra : pifo


Dato : 02-04-12 08:02

Jeg købte det på messen, men du kan bl.a. købe det i Magasin.

Køb online her:
http://www.meyersmadhus.dk/da/webshop/kolonialvarer/lakrids_by_blow.html

Eller spørg efter forhandler her:
http://lakrids.nu/site/Forhandlere/

Bedømmelse

Fra : supersine669


Dato : 02-04-12 10:35

elsker lakrids, og kan sagtens forestille mig, at det smager super, med en snert af lakrids

Bedømmelse

Fra : droslerne


Dato : 02-04-12 11:13


Det har jeg aldrig prøvet, det skal prøves

Bedømmelse

Fra : smuller54


Dato : 02-04-12 12:39

Godt med en opskrift, som er afprøvet



Bedømmelse

Fra : ebg_888


Dato : 02-04-12 14:31


Interessant.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407837
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste