/ Forside/ Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
Nye antideprisive piller...
Fra : nette_7470
Vist : 4085 gange
150 point
Dato : 09-01-03 18:17

Hej Igen alle "Kandu-brugere"...
Jeg skrev tidligere, at jeg var begyndt på "lykkepillerne" Zoloft, men nu er min sag IGEN en anden, - jeg er begyndt, at snakke med en psykiater og hun har givet mig nogle nye og endnu stærkere piller (navnet kan jeg ikke lige huske her), men jeg får nu 150 mg om dagen (vel og mærket hvis jeg turde tage dem) - sagen er den, at jeg begyndte med at tage en pille af 75 mg, men da de ikke mente det var nok mente de (altså lægen og psykiateren), at jeg skulle tage 2 om dagen, men det tør jeg af en eller anden grund ikke... Jeg har oxo fået nogle sovepiller, da jeg ikke sover ret meget - jeg kan ikke falde i søvn, så længe det er mørkt og stille - det kan nemt tage 4 - 5 timer fra jeg går i seng og til jeg sover... jeg har fået sovepillerne for 2-3 dage siden men har endnu ikke taget dem - jeg er ikke så glad for det system jeg er kommet ind i... det er roden uden ende... jeg skal tage en pille for at kunne sove, men oxo en for at vågne op til dagen... Er der slet inegn der kan se det??? - Jeg kan ikke klare alt det medicin - der må da være en anden vej??
Er der ikke nogen der kender til andre muliheder??

Jeg søger stadig andre der er i samme situation som jeg, så hvis der er nogle der ude, som kunne ha lyst til at skrive med en som mig, så sig endelig til.
Kærligst Nette!


 
 
Kommentar
Fra : summer


Dato : 09-01-03 19:18

Hvorfor skulle du stoppe med Zoloft. Det er efter min mening de såkaldte "lykkepiller" med færrest bivirkninger
Prøv at læse dine tidligere spørgsmål og svar igennem. Der står nu en del ret godt i dem. Den gang tilbød jeg at skrive sammen med dig, men jeg forstår at det nok er bedst, at det er en pige som dig selv, og ikke en gammel gråskægget, gift morfar/farfar

Bare roligt, der skal nok melde sig flere på "banen" Ellers bare skriv igen.

Med venlig hilsen
summer

Accepteret svar
Fra : Mone

Modtaget 150 point
Dato : 09-01-03 20:13

Hej nette_7470.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig.

Jeg får selv antidepresiv medicin og kan her fortælle dig, at da jeg fik dem første gang, da stod jeg med den i meeeeget lang tid og turde heller ikke tage den, men jeg tog alligevel mod til mig og puttede den i munden og skyndte mig at sluge den, og det har jeg IKKE fortrudt.

Nu har jeg ikke lyst til at skrive her om hele mit liv, men hvis du vil kan du skrive til mig på mail.: top34ever@hotmail.com og så kan vi jo få en snak om det.

Hvis du skriver, så skal du få min private e-mail da jeg helst heller ikke vil sætte den på her.

Du er IKKE alene.
Så skriv trygt.

Knus
Mone


Kommentar
Fra : Mone


Dato : 09-01-03 20:19

Jeg glemte lige, HVIS du ikke skulle have lyst til at skrive til mig, så kan jeg henvise dig til www.depnet.dk der er meget/mange i samme situation som dig/mig, og der er også en brevkasse hvor du kan skrive til læger, psykiatere, psykologer og farmakologer, en rigtig god side. Jeg er der også, så om ikke andet kan vi jo skrive/chatte sammen derinde.

Jeg håber virkelig du tager det op til overvejelse, enten det ene eller det andet.

Knus og tanker
Mone


Kommentar
Fra : kurtfj


Dato : 09-01-03 20:23

Hej Nette

Din psykriater må have glemt at give dig en ordentlig forklaring på hvorfor du skal bruge pillerne. Når du får en despression er det fordi produktionen af et bestemt stof
i hjernen af en eller anden årsag er stoppet. Derfor skal du tage de piller som hjælper med at fylde det depot op og 150 gr. lyder ganske sansynlig, jeg får selv lige så meget. Du skal regne med at tage pillerne i op til et år, derefter kan du muligvis stoppe med dem.

Sovepillen er kun for at få din dagsrytme ind i sit normale (dvs. at du sover på den tid du gjorde før depressionen) I dag sover du sikker lige så meget i dagtimerne og er træt
hele dagen. Når din dagrytme er normal igen, kan du stoppe med sovepillerne.

Og tag det ganske roligt, de piller du får for depression er ude af kroppen igen i løbet af 24 timer og er ikke vanedannende, så du kan roligt tage dem.

Jeg er selv den store modstander af piller i det hele taget, men har måttet indrømme over for mig selv, at det er den eneste vej tilbage på ret køl er psykriateren og de piller.
Derudover kræver det en utrolig masse tålmodighed og kærlighed fra dine omgivelser og nogen der gider lytte til dig, når du har lyst til at snakke.

Om der er andre muligheder, ja men det kræver et utroligt stærkt netværk omkring dig
til at hjælpe og det har de fleste mennesker ikke.

Mvh. Kurt

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 09-01-03 21:15

Kurtfj

Du skriver.:

"Og tag det ganske roligt, de piller du får for depression er ude af kroppen igen i løbet af 24 timer"

Det er ikke korrekt. For det første tager det op til 6 uger til 1-2 md. før det giver den forventede virkning, og lige så lang tid hvis man stopper med dem.
For det andet, og hvis man skal stoppe med dem, skal man nedtrappes gradvis og må IKKE stoppe fra den ene dag til den anden.
Men med hensyn til vanedannelsen har du fuldstændig ret, antidepresiv medicin er IKKE vanedannende, og det er også korrekt at det er et stof i hjernen vi mangler der hedder Serotonin.

Men til gengæld, så er sovepillerne ude af kroppen dagen efter.

Med hensyn til hvor længe man skal tage antidepresiv medicin, så er det meget individuelt, nogen kan nøjes med nogle måneder, andre 1 årstid, andre igen lidt mere og nogle skal måske have dem resten af livet. Så det kan der ikke sættes tal på.

Rigtig, det kræver virkeligt hårdt arbejde at komme ud af en depression, og det er jo "desværre" kun en selv der kan komme videre, men med hjælp af bla. terapi og medicin, ellers går det desværre ikke.

Venlig hilsen
Mone


Til PARKENS hvis du læser dette.
(JEG STJAL DET LIGE NAVNET FRA DIG PÅ STOFFET I HJERNEN, KUNNE IKKE LIGE HUSKE NAVNET, MEN JEG TROR DET ER OK IK'?)

Kommentar
Fra : summer


Dato : 09-01-03 21:35

Mone, jeg er glad for du tilbyder din assistance til nette_7470. Jeg har tidligere tilbudt min mail, men tror det er bedst pige til pige.
Serotonin har jeg beskrevet flere gange, så det er en offentlig hemmelighed Zoloft og andre "lykkepiller" indeholder netop mangelen på Serotonin.
[ http://www.kandu.dk/dk/spg/7711 Det er jo en fuldkommen åndssvag betegnelse for disse piller "Lykkepiller", som om man kommer til at svæve på en lyserød sky, bliver manisk, etc. Intet er mere forkert.
Fordi disse forholdsvis nye antidepressive piller har så effektiv en virkemåde, er p.g.a. at de hæmmer tilbageabsorberingen af Serotonin. Serotonin er et signalstof som skal være i hjernen. Nogle mennesker udskiller det for hurtigt - også kaldet "tilbageabsorberingen af Serotonin". Det aktive stof som hindrer dette hedder i Zoloft "Sertralin" og hjælper effektivt mod depressioner og i mange tilfælde mod kroniske smerter, f.eks. Fibromyalgi.]
Jeg får netop Zoloft p.g.a. Fibromyalgi.


summer


Kommentar
Fra : Mone


Dato : 09-01-03 22:24

Summer: Tak for dit indlæg, og det jeg skrev til PARKENS, det var egentlig bare lidt i sjov, for vi har været inde på et andet indlæg, hvor hun havde skrevet det.

Kære Nette.

Jeg kan virkelig godt forstå at du er forvirret, jeg har lige været inde og læse dit tidligere spørgsmål på det link som Summer har listet i hans indlæg ovenfor. Og jeg må sige at jeg blev NOGET rystet da jeg læste det. For man kan jo ikke ligefrem sige at der var meget hjælp at hente, nærmere en "mudderkastning" om hvem der vidste mest om psykologer, psykiatere læger og bla.bla.bla. men det kommer du jo ikke videre af.

Jeg så bla. at du skrev din familie/ven siger "BARE TAG DIG SAMMEN" det er simpelthen en FORBUDT sætning når man har en depression. Og de siger det fordi de overhovedet ikke kan forstå hvordan du har det. Det er desværre sådan, at hvis man ikke har prøvet det på sin egen krop, så forstår man det ikke, og som du også rigtig selv skriver et sted, JEG FORSTÅR DET JO HELLER IKKE SELV, så derfor er det utroligt svært at forklare andre mennesker hvad det er der sker. Jeg kunne ved gud heller ikke forstå hvad der skete da det skete for mig, så det er helt naturligt.

Jeg ved godt at det er meget svært for dig at skulle tage stilling til noget som helst på nuværende tidspunkt, for det er jo desværre også noget der følger med en depression, at få gjort de ting man EGENTLIG gerne vil, men bare slet ikke kan overskue. Men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, jeg håber virkelig at du kan få lidt overskud, (ikke nødvendigvis hverken idag eller imorgen) men når du syntes du er parat til det, at du vil skrive til mig.

De kærligste hilsner og tanker
Mone

Kommentar
Fra : summer


Dato : 09-01-03 22:33

Kære Mone, godt og fornuftig indlæg. Jeg tror du har meget at give til Nette
mvh
summer


Kommentar
Fra : thyfoon


Dato : 16-02-03 18:34

hej nette hvis du går ind på denne side så kan du tjekke hvad dinne piller gør for dig
knuz fra thyfoon
ps
det er det man tit har brug for når man er deprimert jeg kender det selv jeg har slås med depri i 8 år og jeg er ved at komme oven på igen men det er ikke sikkert at du skal bruge så lang tid jeg er nok lidt sløv i betrækket
held og lykke i frem tiden

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 16-02-03 20:40

thyfoon

Hvad for en side

Nej, du er ikke sløv i det, jeg hænger der også stadig (ind imellem) og jeg kører på 11. år nu.

Men Nette, nu skal du ikke opgive håbet når du læser dette, for det er IKKE alle der
har det i så lang tid, det komme jo HELT an på HVORFO/HVAD depresionen er kommet af. Så det er OGSÅ MEGET individuelt.

Depresioner er lige så forskellige som vi er mennesker her på jorden.

Lige her til sidst.
LAD VÆRE MED AT FÅ BEROLIGENDE/SOVEMEDICIN af typen BENZODIAZIPIN, for det ER noget man bliver AFHÆNGIG AF, og som er MEGET svæt at komme ud af, hvis det bruges i mere end 4 uger. Så spørg din læge (hvis du skal have/får) hvad det er for piller.

Med venlig hilsen
Mone

Kommentar
Fra : thyfoon


Dato : 17-02-03 09:54

http://www.sundhed.dk/servlet/mk
det er denne side man kan se hvad sine piller gør for sig unskyld at den glippet i siste indlæg {
knuz thyfoon

Kommentar
Fra : summer


Dato : 17-02-03 11:34

nette_7470, prøv lige at lade høre fra dig.
mvh
summer

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 17-02-03 14:23

Summer

Jeg tror desværre IKKE nette kan overskue det.

Det er jo det der er så forfærdeligt, for man kan overhovedet ikke overskue noget som helst, når man sidder i den situation.

Der har været en 2-3 stk. før nette med nøjagtig de samme problemer, og når man skriver indlæg til dem, så hører man *desværre* ikke noget fra dem, *selv om* man VIRKELIG I SIT ALLER DYBESTE, ØNSKER AT HJÆLPE DEM, men jeg ved det, det er utrolig svært.

Jeg er sikker på, bare det at de har lagt indlæg her, har været en *overvindelse*
for dem, så det nytter ikke at presse på, det kommer når det kommer.

De allervarmeste hilsner til alle jer derude, som sidder og har det skidt,


HUSK.: I ER IKKE ALENE

Kærlig hilsen og mange tanker
Mone

Og alle I andre skal da også ha' en hilsen

Kommentar
Fra : lexotan


Dato : 19-03-03 22:55

Jeg aborteded i januar måned og har det så dårligt psykisk.Det endte med at min forlovede og jeg flyttede fra hinanden, så jeg er meget nedtrykt.
Er der nogle der ved hvor jeg kan købe nogle Lexotan tabletter 3 mg, da jeg før har fået dem og de hjalp rigtigt godt

Vær sød at skriv til mig

Birgitte



Kommentar
Fra : Mone


Dato : 20-03-03 01:55

Kæreste Birgitte

Dem kan du ikke sådan bare købe. Du skal henvende dig til din læge, og evt. få en henvisning til en psykiater, da han/hun er mere inde i den slags piller, og ikke mindst fordi du skal have bearbejdet den sorg du har, den forsvinder IKKE fordi du får piller.

Jeg taler ud fra egen erfaring. Jeg har nu i 10 år fået nervepiller, (udskrevet af min læge) først her for nogle måneder siden, fandt jeg ud af hvad det egentlig var jeg havde fyldt mig med i så lang tid. Jeg har ALDRIG fået oplyst af min læge, hvor afhængig man bliver af den slags piller, og hvor svært det er at komme ud af. Jeg kæmper i øjeblikket en kamp for at komme af med dem, og det er en sej kamp, kan jeg fortælle dig.

Lexotan hører til den gruppe piller der hedder Benzodiazepiner, og for at blive afhængig, skal man bare have dem i ca.14 dage, så hænger man på den. Og abstinenserne er 10 gange værre end for en alkoholiker. Når man stopper med at tage dem, skal man regne med (ikke alle) at det tager lige så mange måneder at blive af med sine abstinenser som man har fået dem i antal år, så for mit vedkommende vil det tage omkring 10 md. hvor jeg vil have abstinenser af disse piller, da jeg har fået dem i 10 år. Så mit råd til dig er, få taget hånd om din sorg, og lad pillerne være i glasset.

Prøv at kigge på denne side, hvor du kan se hvad det er du er op imod
www.benzoinfo.dk og prøv også at læse denne beretning fra en dame som
også har fået Benzodiazepiner i mange år, det er simpelthen et helvede at
komme ind på. http://www.benzoinfo.dk/person/im-ulla.htm

Jeg håber inderligt, at du vil tage kontakt til din læge straks imorgen, så du kan
få noget hjælp, jo før jo bedre.

Hvis du trænger til at snakke om det, stiller jeg mig gerne til rådighed, så skriv
igen hvis du har behov for det, og du kan få min emailadd. hvis du gerne vil
tale lidt mere privat om det. Men lov mig at du tager tyren ved hornene så
hurtigt som muligt.

Husk altid på, at du er den vigtigste person i dit liv!

Mange knus & tanker
Mone


si

Kommentar
Fra : summer


Dato : 20-03-03 09:10

Jeg havde lige håbet det var nette_7470 der lod høre fra sig, da der var nyt i tråden.

Birgitte, jeg kan kun bakke op om det Mone skriver. Gå til læge hurtigst muligt, og så vil jeg håbe hun/han ikke er den slags der "bare" sætter dig igang med en afhængighedsskabende medicinbehandling. Jeg har i ca. lige så mange år som Mone fået både Alprox og Ronal, som begge tilhører Benzodiazepingruppen. Nu har jeg fået en ny læge, som har gjort mig opmærksom på hvor farlig en glidebane disse tabletter er. Nu er jeg ved at trappe ganske langsomt ud - hu ha.

Læs de link Mone har skrevet, og du vil forstå. Jeg er ganske klar over at du har det forfærdelig. Derfor skal du også hurtigt til læge og have hjælp. Hvis det bliver nødvendigt, så gør selv opmærksom på de farlige Benzodiazepiner. Hvis det bliver nødvendig med medicin, så bed lægen om en mindre afhængighedsskabende slags, og i så kort tid som muligt.

Mange tanker til dig
summer

Kommentar
Fra : hjernevrideren


Dato : 27-04-03 02:33

Kære Lexotan
Du skal nok nærmere have en slags "Lykkepiler" - desuden er der intet i vejen med at tage berogligende "benzo" piller i en kortere periode.

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 27-04-03 03:02

Hej hjernevrideren.

Ja, det er korrekt, man kan godt tage "benzo" i en kortere periode. Men kan man være foruden, ville det være meget bedre.

Jeg skrev også til Birgitte fordi hun i sit indlæg spørger:
"Er der nogle der ved hvor jeg kan købe nogle Lexotan tabletter 3 mg"
og, man kan jo ikke bare sådan "købe" dem, der skal en recept og en læge
til, og med hensyn til om hun "nok nærmere skal have en slags lykkepiller"??
det vil jeg ikke give dig helt ret i. Men en god psykolog eller psykiater til at
komme igennem sin sorg, ville være en god ide.

"Lykkepiller" skal jo ikke udskrives med rund hånd. Og jeg for mit vedkommende,
syntes bestemt ikke at man skal begynde at give "lykkepiller" i den situation
Birgitte er i, det er en sorg der skal bearbejdes her og nu, hvis først hun får
Benzo & "lykkepiller", så bliver der da først lagt låg på alle hendes følelser, og
så går det først galt.

Jeg ved hvad jeg taler om, har været på det i 10 år, og har først lige for nylig
(den 14. april) efter en nedtrapning på 5 uger, taget den sidste Benzo.

Med venlig hilsen
Mone

Kommentar
Fra : gitte2


Dato : 08-05-03 23:25

Hej Nette
Jeg har selv været i behandling og fik Remeron. Dem var jeg meget tilfreds med, da der ikke var nogen egentlige bivirkninger (men det kan selfølgelig variere fra person til person) Det gode ved Remeron er, at der er sovemedicin i pillerne. Man skal tage sin pille når man går i seng og da der jo er sovemedicin i, ja så falder man i søvn og vågner frisk og veludhvilet til en ny dag. Det er nemlig heller ikke rart at skulle tage flere forskellige slags piller, så at der er to i en gør det noget nemmere. Remeron er et forholdsvist nyt præperat, men prøv da at snak med din læge m det.

Hilsen Gitte.

Kommentar
Fra : metussa


Dato : 27-09-03 18:36

kære Birgitte.
snak med din læge om hjælp, tro ikke at lexotan er noget men bare tar, jeg får dem på 6 mg i 22 år,
der er bivirkninger og mange, spørg lægen om råd.
venlig hilsen metussa.

Kommentar
Fra : metussa


Dato : 27-09-03 18:39

undskyld det var lexotan jeg vile besvare. metussa.

Godkendelse af svar
Fra : nette_7470


Dato : 29-09-03 10:49

Tak for svaret Mone.

Hej Mone..
Du skal ha mange tak for dine besvarelser.. jeg ved ikke hvorfor der er så svært, at tage mig sammen til at skrive tilbage - i er jo bare så søde at hjælpe, og misforstå mig nu ikke - det er jo ikke fordi jeg ikke er jer alle evig taknemmelige, men jeg kan aldrig komme længere end til at læse de svar der er kommet men du skal ha TUSIND tak for dine beskeder.. jeg må lige tilstå, at denne side (kandu.dk) er lidt indviklet at finde rundt på, så det kan tage sin tid..
Jeg ville jo meget gerne tage imod alt den hjælp i alle tilbyder, men jeg ved snart ikke - det er som om "løbet er kørt".. det er ikke nemt at "tage sig sammen" og jeg føler jeg er alene, selvom i siger, at det er jeg ikke - sorry
Damn.. jeg hader, at jeg er så negativ - det er jo i virkeligheden det sidste jeg ønsker at være

Men Mone tusind tak for alt - jeg håber at vi kan skrive sammen snart..

kærligst nette_7470
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407843
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste