/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Undervisning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Hjemmeundervise barn, økonomi?
Fra : bassenborg
Vist : 5550 gange
100 point
Dato : 02-10-06 14:29

Hvis man vil undervise sit barn hjemme, hvordan bliver de økonomiske forhold så?
Jeg tænker på, får man penge til undervisningsmateriale og da man jo ikke kan få understøttelse eller lignende, hvad får man så hvis man da får noget?

 
 
Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 110 point
Dato : 02-10-06 14:51


Jeg tror du kan låne skolebøgerne på en kommunal skole,eller biblioteket, men prøv at ringe til din kommune. Jeg er ret sikker på du ikke får nogen økonomisk hjælp, da du jo har muligheden for at sende dit barn i skole. Dermed mener jeg, ingen hjælp hverken til skolebøger, eller "løn" til dig.

Bortset fra det, så er det et yderst spændende projekt, så fortæl endelig hvad kommunen fortæller dig.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-10-06 15:57

Man får ikke noget.

Om du vælger at blive hjemmegående er sådan set dit eget problem, også økonomisk, da du ikke kan få noget offentlig hjælp medmindre du står til rådighed på arbejdsmarkedet.

M.h.t. skolematerialer må du låne dig frem på biblioteket.

Nu ved jeg det ikke er en del af spørgsmålet.
Men hvad er dine motiver for at undervise barnet hjemme, har du helt overvejet hvilke konsekvenser det kan få for barnet når det vokser op og skal ud og begå sig i samfundet??

Baggrundserfaringen for at kunne leve op til de krav om at videreformidle den viden børn skal lære i skolen bl.a. .

Og hvorfor vil du isolere barnet og afskære mulighederne for at han/hun kommer ud og lærer at begå sig i sociale sammenhænge med hvad det indebærer af omgang med jævnaldrende


mvh dova

Kommentar
Fra : nsl


Dato : 02-10-06 16:06

du får intet, det er lovpligtig at børn skal i skole, med mindre andet taler derfor, men det kræver en speciellære hvis det skyldes et handicap.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-10-06 16:17


nsl...Det er ikke helt korrekt det du skriver. Der er undervisningspligt i Danmark ikke skolepligt

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-10-06 17:50

Det ville nok være rart at få at vide, hvad årsagen er til at du vil undervise din dreng derhjemme? Og det er også væsentligt, hvilket klassetrin, det drejer sig om.. Jeg går dog ud fra, at det drejer sig om 2. -måske 3. klasse?

Da min søn var lidt ældre, -i 6. klasse- fik han trukket de to store fortænder ud hos skoletandlægen. Han HAVDE sagt, at så ville han ikke i skole mere... Og det var så det!!!
Og man kan altså ikke flytte en stor dreng på 13 år fra hjemmet til skolen med tvang hvis han absolut ikke vil.
Situationen var sådan set i hårdknude, -min søn blev henvist til psykiater, men der var ½ års ventetid. Som en nødløsning kom der så en lærer hjem til os 3 gange om ugen, -tror jeg det var-- for at undervise ham i matematik og dansk. Bøgerne havde han jo. Og begge forældre havde jo arbejde, så vi kunne ikke bare blive hejmme og undervise ham...

Det kostede os ikke noget, og min søn er ret godt begavet, så han lærte helt sikkert meget mere fagligt i den periode end i resten af hans skolegang..

Så hvis det er for en kortere periode mens I venter på undersøgelse hos speciallæge, så kan det måske godt lade sig gøre at få en lærer til at undervise.
Bøgerne er vel ikke så stort et problem. Dem har han vel fra skolen.

Men som sagt: årsagen er vigtig...

Kommentar
Fra : bassenborg


Dato : 02-10-06 18:06

Årsagen er i første omgang ikke så vigtig.
Det er mere vigtigt for mig at vide om der er økonomi i det.
Hvis jeg ikke kan få nogle penge på en eller anden måde, kan det nemlig ikke lade sig gøre.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 02-10-06 18:11

Bassenborg - Årsagen ER vigtig, for hvis der ikke er en årsag, er der heller ingen økonomisk hjælp fra det offentlige.

Mvh. Ampere

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-10-06 18:18

Du kan ikke få hjælp til det uden der er en god grund til det..
--Det er IKKE et valg man har. Det er en nødløsning, når anden undervisning glipper.

Hvis drengen går i en almindelig skole, så ville det da være forkert overfor HAM at tage ham ud af skolen fordi du har lyst til at undervise ham hjemme...

Jeg har svært ved at se en pædagogisk begrundelse for at give dig penge for at undervise din søn hjemme og alene...

Men det kan da være, at der er årsager, som du ikke vil ud med her på kandu. Så kunne du snakke med en kommunal sagsbehandler og forelægge HENDE årsagerne til at du ikke mener at din dreng ikke skal gå i skole. --Tænk lige på, at hvis man er utilfreds med kommuneskolen, så kan man melde sit barn ind i en friskole..... Det betaler man jo også for.

Kommentar
Fra : bassenborg


Dato : 02-10-06 18:44

Jeg har ikke tid nu. Jeg skriver senere.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-10-06 19:06

Citat
Årsagen er i første omgang ikke så vigtig.
Det er mere vigtigt for mig at vide om der er økonomi i det.
Hvis jeg ikke kan få nogle penge på en eller anden måde, kan det nemlig ikke lade sig gøre.


Der er ikke økonomi i det, medmindre vi forestiller os, at du har et handicappet/sygt barn, hvor kommunen kunne spare penge i forhold til skole eller institution, mod at du kunne godkendes til, at du selv gik hjemme og passede barnet og sørgede for undervisning.

Hvor pokker var vi henne, hvis staten skulle til at aflønne en stor del af forældrene i DK, fordi forældrene pludselig fandt ud af, at det ville blive mere bekvemt at gå hjemme mod at putte lidt lærdom ind i hovedet på ungerne

For øvrigt ved jeg, at kommunerne sætter store spørgsmålstegn ved de der holder fast i selv at ville undervise deres børn, og der skal vægtige argumenter til, før kommunerne accepterer det og ikke i stedet skrider til krav/tvang om skolegang, hvor valget så er enten kommunal folkeskole eller privatskole.


mvh dova

Kommentar
Fra : semmer


Dato : 02-10-06 20:58

Det drejer sig ikke om, at kommunen skal acceptere
de har intet at skulle have sagt i den forbindelse
det er enhvers ret at lade barnet undervise hjemme,
og i mangfoldige tilfælde vil det være et klogt skridt at tage.
Sandelig også a.h.t. barnet.

Der er ikke ikke skolepligt i dette land
men (som allerede fortalt) undervisningspligt
og det er kommunens pligt at tjekke,
om undervisningen leve op til gældende krav
De skal aldeles ikke forhåndsgodkende læreren.

Man får naturligvis ingen økonomisk støtte til hjemmeundervisning
medmindre særlige forhold taler derfor.

Mvh - SEMMER

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-10-06 20:59

Du får ikke løn for at undervise dit barn hjemme, men du får formentlig udleveret undervisningsmaterialet.

http://www.forbrug.dk/fritvalg/guider/skole/skolevalg/skole3/

Citat
Eneste krav er, at undervisningen som minimum står mål med den undervisning, der foregår i folkeskolen.

Forældre, der selv vil sørge for børnenes undervisning, skal meddele det på skrift til kommunalbestyrelsen, der sørger for tilsynet med undervisningen.


og fra denne side http://www.forbrug.dk/fritvalg/guider/skole/skoleskift/valg-hjemme/

Citat
Kommunalbestyrelsen kan afholde årsprøver i bl.a. dansk og regning for at sikre, at undervisningen lever op til kravene.


Citat
bassenborg

Dato : 02-10-06 18:06


--------------------------------------------------------------------------------
Årsagen er i første omgang ikke så vigtig.
Det er mere vigtigt for mig at vide om der er økonomi i det.
Hvis jeg ikke kan få nogle penge på en eller anden måde, kan det nemlig ikke lade sig gøre.


Det er der ikke økonomi i. Tænk hvis der var det, hvordan ville det så ikke stå til rent økonomisk i Danmark!!!!!!!

Personligt synes jeg jo det ville være synd for barnet ikke at skulle deltage i socialt samvær med jævnaldrende. Hvis der på skolen er problemer med barnet så ville det da være en god ide at tale med lærerne og skolepsykologen.

Nu ved jeg ikke på hvilket klassetrin det drejer sig om, men du har tidligere stillet spørgsmål om "lektiehjælp"

Men igen så synes jeg det ville være synd for barnet at skulle gå hjemme i mors skørter/fars bukser.

Tal med skolen/kommunen.







Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 02-10-06 21:56

Citat
Hvis jeg ikke kan få nogle penge på en eller anden måde, kan det nemlig ikke lade sig gøre


Det skurrer i mine ører

Kommentar
Fra : bassenborg


Dato : 02-10-06 22:32

Så fik jeg lidt tid tilovers, så jeg kan forklare nærmere.
Først og fremmest, er vi (min kone og jeg) ikke i nærheden af at tage knægten ud af skolen.
Spørgsmålet gik ene og alene på, om der var noget økonomi i denne løsning overhovedet.
Vi er sådan ca. en ganske almindelig familie på to voksne og to børn, og vi har ingen chance for at få det til at løbe rundt med kun en indtægt.

...Og jeg kan da godt fortælle hvordan landet ligger, da jeg kan høre på det hele, at der måske kan falde et par gode råd af

Min yngste dreng er 9 år, og går i 3. klasse. Han har siden børnehaveklassen haft lidt/noget svært ved at koncentrere sig på flere måder. Han har ikke let ved at modtage en fælles besked fortalt af læreren oppe ved tavlen. Han forstår det bedre, ikke super, hvis han får det forklaret nede ved hans bord. Det er også svært for ham at få lavet noget i timerne, pga. at han har svært ved at koncentrere sig.
Hvorfor har han så det problem?
Ja, det er jo ikke så nemt at finde ud af.
Som jeg ser ham, og min kone forøvrigt også ser ham, er han en rask og rørig dreng. Han vil gerne være ude og cykle og spille fodbold, men kan også sidde inde og spille computer og se fjernsyn.
Han er nok en smule overgearet en gang i mellem, men ikke noget alarmerende.
Vi siger sommetider til hinanden: "Gu' ve' om der er lidt "damp" i ham", men jeg tror ikke det er så usædvanligt. Han er jo en dreng.
Men han er også en usikker dreng, og har nok ikke så nemt ved at tackle nye ting.
Hans usikkerhed gør også, tror jeg, at han spiller klovn i klassen og gemmer sig bag det.

Den klasse han går i, har altid været noget urolig og støjende.
Lærerne mener så at vores dreng støjer noget mere end de andre.
Han har støttelærer på nogle timer om ugen, og hun tager ham sommetider med ud af klassen så de kan sidde alene. Det er godt for ham, og han får på den måde lavet meget mere end i den urolige klasse.
Det har selvfølgelig været oppe på flere forældremøder, ang. uro i klassen, og der er prøvet flere løsningsmodeller, dog uden det helt store resultat. Det mener vi (jeg, kone) + et flertal af forældrene, kan bunde i inkompetence fra lærerne, og i at klassen har haft tre forskellige klasselærere på godt tre år. Vi, forældrene, tror at alle de lærerskift er en dårlig cocktail, når klassen i forvejen har problemer. Der er også kommet et par nye lærere i de andre fag.
Derudover mener flere forældre også, at der efterhånden er for meget lighed lærer/elev imellem.
Der var på en måde mere respekt dengang man var på efternavn med læreren.
Vi mener ikke eleverne har nok respekt for lærerne.

Vi, min kone og jeg, har kontakt med PPR (PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING), og der er selvfølgelig også samarbejde med skolen i den henseende. Vi har gået i forældregruppe i et halvt år, og har fået bedre forståelse for vores problemer og løsninger til disse, i hvert fald herhjemme.
Det skal så siges, at problemerne herhjemme ikke er særligt store.
Min kone og jeg har efter råd fra psykologerne, været i vores søns klasse et par gange for at overvære undervisningen. Der har vi erfaret, at det ikke kun er vores dreng der støjer. Der er generelt meget uro i timerne, og lærerne har svært ved at holde ro i mere end et par minutter af gangen. Efter min mening fordi de er for "vattede", ja undskyld.
Vi har også haft to møder, hvor lærerne, vores tilknyttede psykolog, og vi selv har været til stede.
Til de to møder har psykologen, som vi har stor tiltro og tillid til, kommet med mange gode forslag og idéer, og har spurgt meget ind til hvordan lærerne løser de forskellige situationer.
Men lærerne er ikke særligt imødekommende over for idéer der ikke er deres egne.

Hvorfor flytter vi så ikke drengen til en anden skole, og hvorfor gør vi ikke det ene og det andet.
Vi vil gerne at han bliver hos sine klassekammerater, og vi håber at kunne løse klassens og vores drengs problemer. Han har som sagt svært ved nye tiltag, og vi har i samråd med psykologen valgt at han skal blive i klassen indtil videre, fordi vi mener et skoleskifte kun vil sætte ham tilbage.

Ja, det var så grunden til at jeg var nysgerrig omkring hjemmeundervisning, men det er som sagt nede i bunden af løsningslisten.

Jeg kunne fortælle meget mere, men vælger at holde her.
Tak fordi i lyttede.



Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 02-10-06 22:47

bassenborg

Så holdt den skurren op. Håber I finder en god løsning for jeres dreng.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 02-10-06 22:55

Hvordan er det så når sønnen er hjemme, får han lavet sine lektier?

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-10-06 23:05


Bassenborg... Har i fået tjekket at han ikke er ordblind?? Flere af de børn der er "klassens klovn"
er det for at dække over at de i virkeligheden har det svært.

Min datter er ved at uddanne sig som lærer, og jow mange af dem er for vattede. Hun vil gerne
læse videre til speciallærer, og er også begyndt at undervise nogle børn privat, der er børnene som oftest nogle helt andre end i skolen, så måske det også var en mulighed for jer at få en privat underviser, evt. en studerende.

Noget andet er, har i allergi i familien, også det kan give sig udslag i at han kan have svært ved at koncentrerer sig???

Kommentar
Fra : bassenborg


Dato : 02-10-06 23:15

Han får lavet lektierne hjemme. Det er ikke så svært, men der er da sommetider jeg skal skrue bissen lidt på. Men hvem gider også lave lektier. Det er vel for det meste fordi man skal, og ikke af lyst.
Han er ikke ordblind og der er ikke noget allergi.
Han er faktisk ret god til at læse.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-10-06 23:45

Ja, jeg kan godt forstå du ser det som et problem, et problem som tusindvis af andre forældre deler med jer, (selv om det ikke er nogen trøst, bare en konstatering).

Både m.h.t. det man mener er inkompetence fra skole/læreres side, (hvilket jeg vil give dig ret i det ofte er) og at mange børn af mange mulige årsager ikke får nok ud af undervisningen og/eller er et meget forstyrrende element i en klasse.

Og der er mange mulige årsager:

Uopdagede problemer med syn og hørelse hos disse børn.
Ordblindhed.
Allergi.
Som du selv nævner, noget omkring dysfunktionalitet (bl.a. DAMP)

Alle de mulige årsager bør undersøges til bunds.

Så er der andre mulige årsager, der ikke skyldes fysiske årsager, men adfærdsmæssige og sociale sammenhænge, og jeg nævner dem, selv om det ikke er noget du behøver føle dig truffet over

Mange børn har bare slet ikke lært nok hjemmefra om, hvordan man opfører sig, noget med respekt og disciplin, og er derfor nogen utilpassede "ballademagere" i skolen, og selv om lærerne måske er "vattede" kan man ikke bare skyde elevernes manglende respekt over på lærerne, for det er helt fra børnehaveklasserne, at det opleves at børn er fuldstændigt utilpassede.

Manglende koncentration i skolen kan skyldes træthed, uregelmæssigheder i barnets hverdag, at der er noget de inderst inde har det dårligt med psykisk/nogen problemer der overskygger evnen til at koncentrere sig.

Nogen børn har svært ved at følge med fagligt, og derfor spiller de klovn og forstyrrer.
Det samme kan faktisk gøre sig gældende ved det helt modsatte, at barnet er overkvalificeret og derfor keder sig og laver ballade og tilsyneladende ikke kan følge med i undervisningen.
Er der lavet nogen test af hvordan han ligger på det område.


Nu skriver du, at han er usikker og har svært ved nye tiltag.....det må der også være en årsag til et eller andet sted.

Jeg mener så det vil være vigtigere og på længere sigt bedre, at forsøge at finde årsagen til det, og hjælpe drengen videre derfra, i stedet for at overveje muligheden for at pille ham ud af skolen.
At tage ham ud af skolen i den situation tror jeg vil være en "misforstået beskyttelse", der på sigt vil gøre ham dårligere rustet til at begå sig i det "virkelige liv".

Hvad mener drengen selv er årsagen til, at han er et "forstyrrende element" i skolen?
Kan han lide at gå i skole.
Hvordan kommer han ud af det med kammeraterne, både i og uden for skolen.
Hvad med hjemmearbejde, er det noget han er villig til, selv om det vist ikke er meget af den slags nu om dage.
Hvordan klarer han sig rent fagligt.
o.s.v.



mvh dova





Kommentar
Fra : bassenborg


Dato : 02-10-06 23:55

Hej Dova. Jeg svarer dig lige i morgen. Jeg vil se dyner nu. Godnat

Godkendelse af svar
Fra : bassenborg


Dato : 29-10-06 18:21

Tak for svaret Nordsted1.

Kommentar
Fra : muselings


Dato : 05-02-07 14:50

Jeg ved ikke hvor meget i er kommet videre de sidste par mdr., men jeg genkender meget af det du skriver og har også overvejet hjemmeundervisning for min datter.
Prøv evt. at kig på denne her side www.giftedchildren.dk
Måske er det der "hunden ligger begravet". mange af din søns reaktioner kan jeg ihvertfald genkende fra mine egne børn.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407859
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste