/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Nedsunket forfod
Fra : Kirak
Vist : 8317 gange
200 point
Dato : 18-09-06 13:53

Hej!

Min mor har nedsunket forfod. Hun har fået lavet specielle indlæg til sine sko.
For en uge siden var vi så ude at spille badminton (for første gang), og det gik rigtig godt. Dagen efter var hendes fødder dog ømme, og på den ene kunne man mærke en lille knogle på oversiden af foden (lige neden for tåen til venstre for storetåen). Denne knogle kan ikke længere ses.

Har nogen erfaringer med at spille badminton eller dyrke anden sport med nedsunket forfod? Forværrer det problemet eller kræver det "blot" noget specielt udstyr?

Mvh. Sabrina Hansen

 
 
Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 18-09-06 14:28

En absolut god idé, er at få et indlæg, der løfter forfoden - erstatter det, der er sunket.

Bandagister har sådan nogle.

Det er bedst at have et indlæg i alle hendes sko, så hun ikke skal flytte det over, når hun skifter.

Også i hjemmeskoene!


Hanne

Kommentar
Fra : hasselbalch


Dato : 18-09-06 15:37

i 70´erne havde hallgreen nogle sko der hed minushæl. jeg fik dem anbefalet af en konkurrenceroer(roere bruger fødderne meget til at stemme i mod) og brugte dem ca. 1 år, det hjalp. i dag har jeg kun problemer, hvis skoen har halvhøj hæl, så går man direkte på fodrodsknoglen. så det er bedre med helt flade eller stiletter, men stiletterne må vente til foden har det godt igen. jeg tror ikke Hallgreen´s minushæl findes mere, men jeg har fundet noget, der nok er lige så godt - MBT sko. de har forhandlere i hele landet. http://www.mbt-danmark.dk/

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 18-09-06 17:12

Jeg har selv et par nedsunkne forfødder.

lige når man har fået de indlæg synes jeg det gør hammer ondt.
Når man går, leger med unger, dyrker sport osv.

Men med tiden bliver det bedre.

Men det er korrekt, at det er bedst at bruge dem hele tiden.
Dog kan man fånogle i mere blød geleagtig matereiale i sportsforretningerne.
De er rarere at bruge, når man dyrker sport.

Kommentar
Fra : Kirak


Dato : 19-09-06 07:00

Mange tak for jeres svar.

Hun har dog ingen problemer til daglig, da hun netop har fået specialfremstillet nogle indlæg. De har åbentbart ikke hjulpet i forbindelse med badminton.

Derfor vil jeg høre, om I har nogle erfaringer med badminton/squash eller en lignende sportsgren? Eller hvad der evt. kan løse problemet?

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 200 point
Dato : 19-09-06 15:35

nåå.

Jeg havde ondt i mine ankler og spurgte lægen, hvad der kunne være galt... Han sagde, at jeg havde nedsunken forfod og snakkede om, at en operation tit gjorde det værre...
Jeg kunne evt. få lavet nogle indlæg... Men jeg kunne også forsøge at træne forfoden op med gribeøvelser med tæerne. Samme læge kritiserede de sandaler, jeg havde på, fordi han sagde, de forhindrede tæerne i at "gribe" i underlaget fordi sålen gik opad ude ved tæerne.

Jeg har siden ledt og ledt og ledt for at finde fodtøj, der ikke har det "løft" ude ved tæerne. Det er næsten umuligt, for det er vist en modesag, at sålen skal gå opad i tåen. Men det er altså ikke så sundt for for-fødderne, -ifølge min læge...
---Beklager, hasselbalch, -det er lige netop sådanne sko og sandaler som der er i dit link, at min læge fraråder......

--Jacoform-sko har -om ikke "minus-hæl", så "nul-hæl". Og jeg har købt et par i Hallgren. Jeg har også været heldig at finde et par lædersandaler der er helt flade i sålen. Og så har jeg fundet et par Angulus støvler til vinterbrug. Sådan noget som gammeldags "sundhedssandaler" af træ er også godt, hvis man kan finde dem. Det har jeg ikke kunnet. Det skal IKKE være badesandaler hvor tæerne ligger i en slags "rede". Men faste såler, som man holder på foden ved at krumme tæerne.

Jeg har aldrig brugt høje hæle. Jeg har altid brugt fodformede sko. Så hvis mine nedsunkne forfødder skyldes forkert fodtøj, så er det den løftede sål under tæerne i "trekking-sandaler" eller kondisko, der er årsagen..

Kirak, jeg tror I skal sikre jer, at fodtøjet din mor bruger til badminton ikke modarbejder de indlæg hun har fået..



Kommentar
Fra : Kirak


Dato : 19-09-06 19:27

Mange tak for dit lange svar, Birgitta!
Hun bruger et par sorte kondisko til badminton. Det er ifølge hende selv de bedste sko, hun har (der er plads til indlæggene, og så er de vist komfortable).

Men det kan godt ske, at det slet ikke er klogt at udsætte foden for den belastning, det er at spille badminton?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-09-06 19:43

Nu har jeg jo valgt at forsøge at optræne mine fødder igen, -uden indlæg. Så min situation er måske anderledes end din mors.
For jeg har mistanke om, at indlægget pacificerer foden og former forfoden i den rette stilling. Det kan være nødvendigt, hvis man har mange problemer med fødderne.
Jeg synes bare, at jeg først ville forsøge at fjerne den skadelige påvirkning. Og netop moderne kondisko -og de kraftige "sunde" sandaler- har tendens til at løfte tæerne så tæerne ikke har brug for at "gribe" ned i underlaget ved hvert skridt.

Se på skoen når den står på bordet. Hvis sålen buer opad foran så vil tæerne jo gøre det samme inde i skoen. --Og det gør næsten alle såler i dag.....

Sabrina, pas på dine egne fødder også. Når først du får ondt, så er det svært at rette op på.

Kommentar
Fra : Kirak


Dato : 22-09-06 07:21

Hej Birgitta

Mange tak for dit svar! Jeg vil printe dem ud og vise dem til min mor. Og vi vil helt sikkert prøve at stille hendes sko på bordet for at se sålens form.

Også tak for at advare mig. Jeg har tænkt over, at det også kunne ramme mig, hvilket gør mig meget bekymret faktisk, idet jeg dyrker megen sport. Lige nu er mine primære sko et par Converse All-Star Chuck Taylor sko, men vil da prøve at tage et kig på, om de også buer foran. Jeg tror bare, at det bliver svært (som du selv påpeger) at finde ungdomssko, som ikke buer foran.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-09-06 13:33

ja... --De sko, du bruger har IKKE det løft ude i snuden. Det er jo nærmest en slags "gummisko". Men så har de altså en anden fejl, der også med tiden kan give fproblemer. De er jo ikke særlig fodformede. Storetåen skal helst kunne strækkes ud parallelt med indersiden af foden.
Dine sko er bestemt rigtig gode. For der er masser af sko, der er både spidsere og strammere i overlæderet, hvilket giver foden endnu mindre mulighed for at bevæge sig under gang. Og jeg tror også, at dine sko har en blød og bøjelig sål, har de ikke? Det er også rigtig godt. Du skal bare sørge for at købe dem store nok, for så har tæerne bedst mulighed for at bevæge sig.


Og det er jo det, det hele handler om: Man skal kunne mærke, at foden bevæger sig ved hvert skridt. Så mange muskler og led som muligt skal helst aktiveres. -For hvert skridt. Det er ikke nok, at det kun er anklen, der bøjer og strækker, mens foden holdes i en fast stilling af skoen.
Det allersundeste er at gå på bare tæer eller strømpesokker. Så gør endelig det, så meget du kan.

Kommentar
Fra : Kirak


Dato : 28-09-06 19:15

Endnu en gang tak for svaret! Hvor er jeg glad for at høre, at mine sko trods alt er okay :)

Du spørger, om sålen er bøjelig? Det er den i hvert fald, så på det punkt falder de heller ikke igennem. Det er faktisk sådan, at mine sko er købt ½ nummer for store - netop fordi jeg syntes, at mine tæer blev klemt for meget i dem, der var lidt mindre.


Jeg takker rigtig mange gange for dine gode råd! Det har helt sikkert fået mig selv til at tænke mere over, hvordan jeg behandler mine egne fødder.

Godkendelse af svar
Fra : Kirak


Dato : 28-09-06 19:16

Tak for svaret Birgitta.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-09-06 14:12

Tak for accepten af mit svar. Det glæder mig, at du passer godt på dine fødder, INDEN der opstår problemer..

Kommentar
Fra : Nayano


Dato : 18-06-22 09:14

Er der nogen der kender til hvor man kan købe sko med minushæl? Evt i udlandet?

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407831
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste