/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Rust i armeret beton, Altan.
Fra : DKJOL
Vist : 4025 gange
200 point
Dato : 24-04-06 16:38

Vi har en betonaltan, hvor der er beryndende forvitring af betonen. Således er der en større flade, der sidder løst, og da jeg løftede denne, observerede jeg, at armeringen var synglig og rusten. Det drejer sig om et ganske lille stykke, på størrelse med en femkrone, men jeg vil meget gerne stoppe det, inden det bliver værre.

Spørgsmålet er, om jeg skal male med en eller anden "Ruststopper, og derefter smøre en mørtel på, eller om det er nok bare af smøre mørtel på.

Gode råd i samme forbindelse er i øvrigt meget velkomne. Gerne hvor jeg skal købe materialer mm.

Med venlig hilsen

Jakob



 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 24-04-06 16:55

Det er ikke noget gør det selv job. Betonrenovering kræver ekpertise og besigtigelse på stedet.

Det er jernene , som ligger øverst i betonen der "holder altanen oppe", for at sige det på en populær måde. Og så er det ligegyldigt hvor god betonen er nedenunder . Hvis dæklaget er for dårligt og jernene ruster, er der fare for at den falder ned.

Man kan behandle jernene og reparere dæklaget. Men det er ikke med midler du kan købe hos farvehandleren, og det kræver ekspertise. Mange vælger i stedet at fjerne sådan en altan.

Kommentar
Fra : Dr.Disco


Dato : 24-04-06 17:00

Hey Jakob!

Den er ikke helt nem…

Stål/jern har det ikke helt godt i beton. Beton og mørtel indeholder syre som angriber stål/jern. Derfor bruges der helst syrefaststål. Når stål/jern ruster så kan udvide sig optil 3gange sin oprindelige dimension. Således kan indmuret stål/jern være grund til revnedannelser og at overflader sprænger af.

Rusten lever af ilt og fugt, så derfor skal det stål/jern lukkes med en rustbeskyttende maling som kan modstå syren i mørtlen. Rusten skal fjernes med en f.eks. en stålbørste og siden malerbehandles. Derefter kan du lukke det til med en egnet mørtel.

Jeg tror ikke at du helt kan stoppe korrosionen, da der sikker skjuler sig mere rust under belægningen. Men du kan helt sikkert forsinke processen.

mvh.

Kommentar
Fra : DKJOL


Dato : 24-04-06 17:49

Altanen er ikke en frithænende altan, men derimod en forlængelse af gulvet i en Boye-Nielsen rækkehus fra midt 70'erne. Der er altså tale om et rimeligt stort dæk, og det er kun et lille hul, så selv om korroderingen ikke kan stoppes, vil jeg tro, at en lapning kan forsinke processen. Er der materialer, der er specielt velegnet til sådanne reparationer ? Og hvis der skal eksperthjælp til, er det så en murer, eller findes der specialister i beton, og i særdeleshed betonbyggeri fra 70'erne ?

Mvh. Jakob

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 24-04-06 18:39

Hvis altanen ikke er frithængende, men understøttet lang kanterne er det armeringen i undersiden der er de bærende jern.
En renovering vil derfor være mulig.

Normalt har armeringsjern det rigtig godt i god beton, men hvis dæklaget (dybden fra overfladen til armeringen) er for ringe (udførelsesfejl) eller betonen ikke er af tilstrækkelig kvalitet eller karbonatiseringen af betonnen er sket for hurtigt. Det kan ske hvis betonnen ligger i et miljø der er mere agressivt end betonnen er beregnet til eller man f. eks. har brugt alm. tøsalt.

Det vil ikke være noget du selv kan undersøge, så derfor vil jeg anbefale dig at se efter et betonfirma der reklamerer med betonrenovering. De vil kunne bedømme skadernes omfang og dermed også komme med et rimemligt renoveringsforslag.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 24-04-06 20:32

Få det hul lappet og overvej om du skal lægge glasfiber på terrassen, det forhindrer fugt og ilt at trænge igegennem. Bare en idé

Kommentar
Fra : transor


Dato : 25-04-06 12:33

Det er forfærdeligt hvilket sludder der kan skrives som svar her på siderne.

Den med syren i beton er skrevet af en komplet uvidende. Det er lige modsat. Cementen i betonen er stærkt alkalisk og det rustbeskytte jernene. Det er derfor man svummer jern i ren cement hvis man vil gøre det rigtig godt.

Rådet fra Jørgen_ros er godt. Lyt til ham og glem de to andre fusentaster.


Du skal have en specialist i beton til at vurdere hvad der skal gøres.

Da jeg skrev at det var jernene i toppen der bar altanen, gik jeg ud fra ar den var udkraget.
Men det er nok nærmere en terrasse end en altan du har. Der kan man se hvordan man kan tage fejl i råd, når man ikke har set sagen i virkeligheden.

Kommentar
Fra : lassebasse-37


Dato : 26-04-06 00:17

Jeg konstruerer altaner til daglig og kommer gerne forbi for et uforpligtende tilbud på en ny altan udført i hårdttræ og galvaniseret og pulverlakeret stål incl. nedrivning af den gamle (hvis det skulle ha' interesse) Mvh Lasse. ABC Design, Slagelse tlf. 26356932

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste