|
 | Retspraksis for at dræbe ... Fra : Peter5532 | Vist : 528 gange 67 point Dato : 13-04-06 18:22 |
|
Nu står 'barnemorderen' Michael Nielsen fra Svendborg snart til at komme for en domstol.
Så vidt jeg har kunnet læse mig til - den 24. april. Han bliver jo nok dømt den dag da der er tale om en tilståelsessag i byretten? ( mener jeg ? )
Er der nogen retspraksis får hvilken dom man tildeler en mand der dræber sine egne børn?
Hvis der er - hvad står han til? Hvis han erkendes sindsyg i gerningsøjeblikket?
Hvad hvis man ikke kan finde nogle tegn på sindsyge?
Jeg har ikke kunnet finde nogen lignende sager i Danmark.
Typisk ryger manden (eller kvinden for den sags skyld) - jo selv med i købet.
For at bringe en sammenligning op. Det er ikke så længe siden at en 21 årig mand blev dømt for at have dræbt sin bror med 7 - 8 knivstik. Han fik 'kun' 8 år. Med mulighed for prøveløsladelse efter 5.
Evt. artikler fra sagen kan findes her: http://www.geocities.com/micisgreat/
Mvh
Peter.
| |
 | Kommentar Fra : golfhouse  |
Dato : 13-04-06 18:57 |
|
Vil da gerne anbefale dig at, lade være...
Det er en livstids dom, for man ved først hvad man har når man mister det (taler dog ikke kun om døde her).
ville bare lige give mit ord med her.
Peter
| |
 | Kommentar Fra : alimak  |
Dato : 13-04-06 19:01 |
|
Jeg mener så store sager går direkte for en høyere rett enn byretten.
alimak
| |
 | Kommentar Fra : dova  |
Dato : 13-04-06 19:47 |
|
Han bliver som alle andre mordere enten dømt for dobbeltdrab og får en straf inden for rammen for den forbrydelse, under hensyntagen til evt. formildende omstændigheder, eller kendt utilregnelig(sindssyg) i gerningsøjeblikket og kan idømmes forvaring.
Der skelnes ikke mellem om det er hans egne børn eller andre han har myrdet.
mvh dova
| |
 | Kommentar Fra : BjarneD  |
Dato : 13-04-06 20:22 |
|
STRAFFELOVEN:
Citat Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år eller med hæfte ikke under 60 dage.
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller hæfte. Hvis handlingen foretages af egennyttige bevæggrunde, er straffen fængsel indtil 3 år.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. |
RETSPLELOVEN:
Citat Tilståelsessager
§ 922. Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 694, stk. 3, en uforbeholden tilståelse i en sag, hvor lægdommere ellers skulle have medvirket, kan sagen straks fremmes til dom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis
1) tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger,
2) sigtede og anklageren giver samtykke,
3) retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden domsforhandling og
4) der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73.
Stk. 2. Inden der afsiges dom, skal sigtede gøres bekendt med det forhold, tiltalen angår, og have lejlighed til at udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere oplysninger i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 67 og 68, og sigtede skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.
Stk. 3. Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den forsvarer, der er beskikket efter § 731, stk. 1, litra a, have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være til stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
Stk. 4. Er sigtede ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Beskikkes efter sigtedes ønske en forsvarer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Afsigelse og forkyndelse af dom sker efter de regler, som gælder for andre domme, der afsiges i 1. instans.
Stk. 6. En sag, der er omfattet af § 684, stk. 1, nr. 2, kan ikke behandles som tilståelsessag.
Stk. 7. Oplysning om det forhold, den pågældende tiltales for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden har samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres retsbogen. Såfremt sigtede ikke ønsker at få beskikket en forsvarer, jf. stk. 4, skal dette også tilføres retsbogen.
§ 923. Sager, der efter § 687, stk. 2, nr. 1 og 2, skulle behandles under medvirken af nævninge, og hvor der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73, kan behandles ved byret under medvirken af domsmænd, hvis
1) sigtede i et retsmøde afgiver en uforbeholden tilståelse,
2) tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger og
3) sigtede og anklageren giver samtykke.
Stk. 2. Såfremt sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, skal der beskikkes en forsvarer for sigtede. Forsvareren skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Oplysning om, at sigtede og anklagemyndigheden har samtykket i, at sagen behandles ved byretten, skal tilføres retsbogen. Når sigtedes samtykke er tilført retsbogen, kan det ikke længere tilbagekaldes.
Stk. 4. Såfremt retten skønner, at betingelserne for sagens behandling ved byret ikke er opfyldt, kan retten på ethvert tidspunkt beslutte at standse sagens behandling eller, efter domsforhandlingens begyndelse, afsige dom om sagens henvisning til landsretten, jf. § 929, stk. 4.
Stk. 5. Sagen behandles i øvrigt efter reglerne i kapitel 80. |

| |
 | Kommentar Fra : BjarneD  |
Dato : 13-04-06 20:24 |
|
RETSPLELOVEN= Bekendtgørelse af lov om rettens pleje
LBK nr 910 af 27/09/2005 (Gældende)
Det gik for stærkt
| |
 | Kommentar Fra : BjarneD  |
Dato : 13-04-06 21:27 |
|
Straffen bliver fastsat efter de faktiske forhold i forbindelse med gerningen og der er flere faktorer der kan have indflydelse både i op og nedadgående retning.
Ud over de konkrete forhold vil straffen blive fastsat efter sammenlignelige domme hvilket især vil blive tilfældet i en tilståelsessag.
Hvis man ikke kender de ting der bliver fremlagt i retten kan man ikke gisne om straffens længde.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|