HER HISTORIEN OM HVORLEDES DET BEGYNDTE MED DEN NYE MENNESKESKABTE SKABNING
OG EU OG FN ER MED I DAG:
The Leipzig Connection
(=Leipzig Forbindelsen eller Leipzig Konnektionen oversat til dansk af blindelærer Arne Praestgaard Brix, 1979):
"Wilhelm Maximilian Wundt blev født i 1832 i en lille by i det sydlige Tyskland. På universitetet i Tübingen, da han var 19 år, overførtes til Heidelberg efter et halv års forløb og blev udnævnt til medicinsk dok-tor fra universitetet i året 1856. Han blev i Heidelberg i de næste 17 år, idet han først arbejdede som professorassistent for senere at blive professor i faget psykologi. På den tid betød ordet psykologi studiet (ologi) af sjælen (psyke) eller sindet.
I året 1874 forlod Wundt Heidelberg for at overtage stillingen som professor i filosofi ved Zürich Universitet. Han blev der kun ét år, idet han indvilgede i at overtage en stol i filosofi i Tyskland ved Leipzig Universitet. Han forblev i Leipzig i resten af sin akademiske løbebane, eventuelt for at blive udnævnt til rektor for universitetet. Wundt døde i 1920.
Næsten sådan kan man læse om ham i de vigtigste opslagsværker. Derimod oplyses mindre hyppigt, at han blev grundlæggeren af eksperimentalpsykologien og drivkraften bag dens udbredelse ud over hele den vestlige verden......
Statsfilosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel holdt sine forelæsninger i Berlin i 1820-erne, hvori historien skulle blive til et videnskabeligt studium".
Hegel var søn af rentekammersekretær med titlen ekspeditionsråd. Hegel afsluttede sin teologiske eksamen fra universitetet i Tübingen 1793. Jena, Heidelberg og Berlin blev stederne på hans vej til karrierens tinder i 1820-erne. Hegel nød hele den prøjsiske stats bevågenhed og beundring.
Efter den prøssiske hærs nederlag til Napoleon i slaget ved Jena 1806, besluttede man sig til, at grunden til nederlaget skulle findes i, at de prøssiske soldater tænkte for selvstændigt. Filosoffen Johann Gottlieb Fichte (1762-1814) beskrevet af sine tilhængere som både filosof og idealist var lærer ved Universitetet i Berlin 1810-1814. Hans ideer om staten og hans ultimative (samfunds-) moralbegreber var inspireret af bl.a. von Schelling og Hegel. I perioden 1807-1808 arbejdede Fichte intenst på at overtale den prøssiske stat til at tage nogle intiatiativer, der virkeliggjorde netop hans tanker.
Basis-filosofien hos Fichte og hans tilhængere samt nævnte samtidige var især "forskrifter om statens pligter" kombineret med englænderen John Locke's synspunkt om, at børn er blanke som (ubeskrevne) tavler (1690). Rousseaus lære om "at skrive på tavlen" blev taget ind, og Prøssen begyndte etableringen af tre-strenget uddannelsessystem (1807), som blev opfattet som værende af en videnskabelig natur. Nu begyndte man et system (færdigt til i ibrugtagning 1819), der som udgangspunkt definerede, hvad der skulle læres og indøves, hvad der skulle tænkes. Grundlæggende var det et system om tankekontrol, og heri skal man formentlig finde den svaghed i den tyske elite, der senere manifesterede sig i det, vi i dag kalder Mind Control eller sindelagskontrol.
Et central del af dette system gik ud på en adskillelse mellem det at læse og så selve barnet, fordi hvis barnet læser for godt, bliver det måske vidensbegærligt og dermed uafhængigt af det instruerende uddannelses- og dannelsessystem, og måske kunne et sådant barn eller opvoksende individ finde på alt muligt. Helt afgørende var det at have en politik-lavende klasse og en underklasse. Det var nødvendigt fjerne magten fra de fleste folk, magten til at foretage sig noget som helst på egen hånd på grundlag af den tilgængelige information. Således planlagde man i den prøssiske stat derefter.
Hegel udviklede den absolutte idealismes statsfilosofi, og dermed fik historien helt sin egen logik, også fremtiden, selvfølgelig.
Hans påstand er, det er selve den dialektiske proces, der fører til den absolutte viden. Der findes ikke en viden om empiriske (erfarings-mæssige) forhold; det er ikke sådan "viden", derfor, der sætter os i stand til at forudsige, hvad der vil ske.
Hvad er da viden?
Viden er bevidsthed om den dialektiske logik (="Guds bevidsthed før skabelsen") ved hvis hjælp man forstår den logiske struktur af virkeligheden og strukturen af den historiske (filosofiske såvel som den politiske) udvikling.
Charles R. Darwins (1809-82) såkaldte storværk "On the Origin of Species by Means of natural Selection", 1859, ("Arternes oprindelse", på dansk) skal der i denne forbindelse bestemt ikke ses bort fra selvom Darwin selv indrømmede sent i sit liv at han havde skrevet for tidsånden. Videnskab eller myte. "Den stærkeste overlever" og herreracen. Kunne du forestille dig debatter om sociale og offentlige politiske emner i perioden fra 1870 til og med 1910-erne med en følsomhed og indlevelse til at understrege sine egne udtryk kunne være foregået uden brug af Darwinismen. Én ting er at argumentere (som bl.a. Robert Young), at "den Darwinske videnskab" var ideologisk fra begyndelsen, noget andet er at demonstrere, at videnskaben i virkeligheden blev presset tilbage for at tjene det ideologisk formål. Kapitalismen (ingen isme da den ikke bygger på nogen ideologi - iøvrigt defineret og navngivet af Karl Marx (måske Albert Pike, der inspirerede Marx altomfattende) mod Guldalderen-forsvarerne af det frie markeds mekanismer, individualisme og laissez faire (såkaldt konservativ, men i virkeligheden liberal efter standarden i midten af 19. århundrede) svarede yderst sjældent i prosaen igen på påstanden om at den skulle en have særlig forkærlighed for Darwinisme, og i alt fald aldrig som beskrevet i de konventionelle gennemgange. New-deal-forsvarerne i 1930-erne (som karakteriserer/kritiserer laissez faires kunne have klaret sig uden Darwinisme), Ny-Marxismen i 1970-erne og Ny-liberalismen i begyndelsen af 1980-erne vel næppe.
Hegel efterfulgtes af stræbsomme studerende som Karl Marx, der ved misbrug fik blandet bl. a. mangelfuld klassisk økonomisk teori og sociologi til "en slags filosofi" om "dialektisk materialisme". "Herbert og Fechner anvendte matematiske principper i indlæringen. Müller og Helmholtz transplanterede fysiologien til adfærden; Fritsch og Hirtzig anvendte elektriske påvirkninger på hjernen for at bestemme forholdet mellem hjernefunktioner og individets opførsel: Mennesket dyrkedes naturvidenskabeligt. Under revolutionerne og opstandene omkring 1848 opstod Socialistisk Internationale".
Kulturen og videnskaben blomstrede, som man vil forstå....
Tyskland var omkring midten af 1800-årene simpelthen centrum for civilisationen. Men kammede den over, kunne man spørge?
Den danske Georg Brandes gæstede Berlin på sin rejse i 1870-1871, dog med ringe resultat for sig selv og måtte hjælpes hjem til en stilling af de ledende i den københavnske universitetsverden.
Det (såkaldte) Moderne Gennembrud i dansk åndsliv i 1870-ernes Danmark startede ved hans hjemkomst. Denne mands åndsarrogance plagede rektor på Svendborg Statsgymnasium os med i det evindelige i årene 1967-1969. Jeg troede tilsidst som ung gynasiast fra landet, at jeg ikke havde evner for at forstå noget som helst, endsige begribe det fornødne på dette felt.
Georg Brandes kvitterede med - det fortalte rektor ikke - på rejsen at skrive hjem til sin familie:
"Jeg hader kristendommen ind til marven i mine ben".
Nu forstår jeg bedre og kan korrigere lidt af, hvad jeg dengang lærte lidt i frygt udenad efter Politikens Litteraturforklaring.
Den store Wilhelm Wundt stillede og besvarede spørgsmålet:
Hvad er vilje? "For Wundt, således som det skulle udvikle sig, var vilje det direkte resultat af foreningen af oplevede påvirkninger, ikke en uafhængig hensigt af et årsagssammenhængende individ".
"Han satte sig for at bevise, at mennesket er en sum af dets oplevelser, af de påvirkninger, som trænger sig på hans bevidsthed og ubevidsthed".
"Hvad bestemmer forskellen i reaktionstiden i påvirkningerne mellem individ og andet". "Hvorfor oplever nogle mennesker påvirkninger forskelligt fra andre"? ...."For den eksperimentelle psykolog bliver opdragelsen den proces, som giver "meningsfulde" oplevelser til individet for at sikre korrekte reaktioner..."
"Wundts lærersætning lagde den filosofiske basis for principperne, der senere blev afgørende for udviklingen af Pavlovs dyreforsøg og amerikanske adfærdspsykologer; ...desuden afgørende for udviklingen af skolebørn, som blev orienterede mere mod socialisering end mod barnets udvikling af intellektet med henblik på fortsættelsen af kulturen, derimod til fordel for væksten af et samfund, der mere og mere hengiver sig til tilfredsstillelsen af sanselige ønsker på bekostning af ansvarsbevidsthed og stræben efter fuldkommenhed".
De unge amerikanere, som havde studeret hos Wundt, vendte tilbage og oprettede afdelinger for psykologi ud over hele deres eget land.
Alle fik de hurtig succes og blev ansete i indflydelsesrige stillinger, især ved de amerikanske universiteter. Hver og en uddannede de store mængder af studerende til en amerikansk doktorgrad i psykologi.
Nye tidsskrifter, foreninger og publikationer skød op, og hver psykolog blev straks trukket ind i et andet fagområde også; og her blev så åbnet for den nye påtrængende tyske psykologi.
De to første amerikanske studerende hos Wundt var G. Stanley Hall og John Dewey.
Den første blev kendt for mange ting, som storinspirator på John Hopkins Universitet, grundlagt efter tysk forbillede, og han blev kendt som grundlægger af American Journal of Psychology.
Efter oplæring hos Hall igennem et år på John Hopkins Universitetet skulle Dewey igang med en usædvanlig dybtgående påvirkning af den amerikanske undervisningssektor. I 1886 udgav Dewey den første amerikanske lærebog i psykologi, med samme titel. I 1895 blev han opfordret til at slutte sig til fakultetet i det af Rockefeller støttede Chicago Universitet, som leder af afdelingen for filosofi, psykologi og pædagogig.
I 1904 udgav han sit mesterstykke:
Opdragelse:
Dens psykologi og dens forhold til fysiologi, antropologi, sociologi, sex, forbrydelse, religion og uddannelse.
Med Dewey's egne ord:
Opvækst består i enten at bruge ens egen kraft i en social retning eller også i evnen til at dele andres erfaringer og således udvide den individuelle bevidsthed til racens bevidsthed (Dewey, John, "Lectures for the First Course in Pedagogy", unpublished, No. 1 (1896), p.1)
.."Det største problem i al opdragelse er at koordinere de psykologiske og sociale faktorer...koordinationen kræver...at barnet er i stand til at udtrykke sig selv, men på en sådan måde, at det i virkeligheden afrunder en social afslutning."
Først fra slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte der at ske gennemgribende omvæltninger af det amerikanske undervisnings- og opdragelsessystem. "Ordet "opdragelse" hos Wundt betød, at man "fodrer" erfaringsmæssige data ind i de unge hjerner og nervesystemer - men man indfører dem ikke i udviklingen af et dygtigt, indre åndsliv, opdrager ikke med den hensigt at forædle intellektet".
"Læreren har en helt anden opgave, d.v.s. en anden rolle, han er blevet en slags vejviser til barnets socialisering. Han leder enhver ung til at godtage den særlige opførsel, som forlanges af ham i den hensigt at få ham til at følges med gruppen. I den udvikling var også bestræbelserne på at ujævne individuelle forskelle for at opnå en ensartet samling af studerende, som befinder sig i uvidenhed om indlæringens teknikker, at udtænke fremtidens sociale mønstre, at skifte læseplaner og metoder ud efter behag".
"James McKeen Cattell nød ikke æren at være Wundts første elev, men Wundts første assistent. Han blev født 1860".
Efter kort i 1880 at have fået en kandidatgrad på Lafayette Universitetet, hvor hans fader var Rektor Magnificus, tog han over til Wundt i Leipzig og bad om at blive hans assistent. Her fik han doktorgraden hos Wundt i 1886.
"Han blev især kendt for sine fantastiske studier af emnet læsning og stavning".
..."enkeltpersoner kan genkende ordene uden at have lydstavet eller bogstaveret. Ud fra dette ræsonnerede han, at ordene ikke læses ved at sammensætte bogstaverne, men bliver opfattet som "hele ordbille-der" .... Resultatet blev, at man udelukkede lyd- og stavemetoder ved indlæringen af læsning og erstattede disse med ordbilledmetoden".
Landsdækkende udbredelse af sine "banebrydende resultater og nye forslag" blev befordret af Teachers College ved Columbia Universi-tetet.
Cattell startede senere et nyt tidskrift, The Psychological Review, og erhvervede fra Alexander Graham Bell ugeskriftet "Science", som senere udvikledes til at blive American Associations for the Advancement of Science. I 1900 startede han Popular Science Monthly, fra 1915 var han også udgiver af School and Society.
Han steg til de øverste højder i videnskabelige kredse og sørgede for, at "den ny videnskab", eksperimentalpsykologien, fik udbygget sine sikre bastioner overalt i den amerikanske universitetsverden. Der var flere af slagsen - læs endelig Leizig Konnektionens langt mere fuldstændige og rigt dokumenterede gennemgang af dette og meget andet i denne forbindelse.
James Earl Russel på Columbia Universitetet havde ligeledes erhvervet doktorgraden hos Wundt i 1894. Han arbejdede nært sammen med Cattell på den hurtige udvidelse af tysk laboratoriepsykologi i U.S.A. Teachers College på New York Universitetet blev stedet, hvorfra påvirkningen "stjernede sig ud" over det ganske land.
Edward Lee Thorndike blev ligeledes en førende skikkelse - også bag dansk overordnet marketingtankegang, ganske vist noget senere (se nedenfor).
Han interesserede sig især for dyreforsøg. "Han definerede psykologi således:
psykologi er videnskaben om intellektet, karakter og om dyrs opførsel, mennesket indbefattet.
Thorndike var den første psykolog, som studerede dyrs opførsel i et eksperimenterende laboratorium." Han brugte den samme teknik over for børn og unge.
"Som resultat heraf udgav han i 1903 bogen "Educational Psycholo-gy" (undervisningens psykologi)". Og det forblev bestemt ikke herved.
Hensigten med opdragelsen er, hævdede Thorndike:
"Opdragelse interesserer sig først og fremmest for de almindelige indbyrdes forhold mellem mennesket og hans miljø, som gør det muligt at opnå en bedre tilpasning af den menneskelige natur til omgivelserne".
Mennesket er et socialt dyr.
Thorndike leverer andre nok så interessante bidrag til det amerikanske undervisningssystem:
"...Efter traditionen har grundskolen først og fremmest været viet til undervisningen i de grundlæggende færdigheder: læsning, skrivning, regning og nært beslægtede discipliner...kunstige øvelser som træning af lyd, multiplikationstabeller og formelle skriveøvelser, som bliver brugt på en ødelæggende måde. Færdigheder som regning, sprog og historie omfatter indhold, som er af ringe værdi..."
"Thorndikes gennemgående synspunkt er, at børn er som dyr. De skal blot gives de korrekte påvirkninger og oplevelser, forstærket med tilførsel af fornøjelser.
Hvis halvdelen af eleverne i en klasse får det tilfredsstillende udbytte, skal eksperimentet betragtes som en halv succes. At den anden halvdel ikke lærer noget er selvfølgelig ikke lærerens fejl, da denne halvdel har hørt det samme og været udsat for de samme påvirkninger. Da er der noget galt med den anden halvdel af klassen. psykologiske prøver skal afgøre, hvori fejlene hos halvdelen består".
En anden pionær ved navn Frederick Taylor Gates fik som rådgiver for John D. Rockefeller Junior, i samarbejde med dr. Wallace Buttrick, John D. Rockefeller Senior, til at gå ind i finansieringen i stor stil, også for at friske forretningsomdømmet op.
I 1917 tilbyder Abraham Flexner fra General Education Board (den generelle uddannelseskommission) at udvide aktiviteterne i Teachers College. Han var videnskabelig forsker ved the Carnegie Foundation for Advancement of Teaching i New York City. Samtidig var han i god kontakt med diverse skattefrie fonde med galaksestore skattefrie formuer.
"Medens Flexner var ved Carnegie Foundation blev han anmodet om at foretage omfattende undersøgelser af de medicinske skolers afdelinger i U.S.A. og Canada".
En kombination af tysk, kemisk medicin og den wundtske psykologi på amerikansk opdragelse blev udviklet af en gruppe videnskabsfolk ved John Hopkins Universitetet med støtte fra Generel Education Board. Topmålet var nået i 1963 ved "at de påviste det bæredygtige" i at bruge amfetaminer som Dexetriner og Ritalin for at "behandle" børn, som blev anset for "besværlige" eller var for aktive. Dokumentationen findes i "The Myth of the Hyperactive Child, and Other Means of Child Control" (Myten om det overaktive barn og forskellige midler for kontrollering af barnet), skrevet af Divoky og Schrag.
"Den moderne skole", som Flexner plæderede for fra 1916, ville ikke fuldstændig afskaffe litteratur og historie, men der skulle nye metoder til på disse områder. Formel engelsk grammatik skulle afskaffes og klassisk litteratur skulle betragtes, som den ikke eksisterede.
De nye metoder sejrede allerede i midten af 1920-erne. Dewey's discipel Harold Rugg udtalte:
"... igennem verdens skoler vil vi udbrede en ny opfattelse af regeringen, en, som vil omfatte alle fællesmenneskelige aktiviteter; en som vil pege på nødvendigheden af videnskabelig kontrol og bringe økonomiske aktiviteter til udførelse i alle folks interesse".
Rugg foreslog tre måder, efter hvilke dette kunne blive opnået:
"Først og fremmest ved udviklingen af en ny filosofi for livet og opdragelsen, hvilket vil blive helt overdraget til den nye socialistiske orden; for det andet ved udviklingen af en passende plan for til vejebringelse af en ny race af uddannede arbejdere; for det tredie ved udarbejdelse af nye aktiviteter og emner for kurser".
Der var mange flere af samme eller 'endnu mere overbevisende slags'.
Omkring 1953 var den wundtske psykologi nået ud fra Teachers College og ind i enhver skole i U.S.A.
Af dansksprogede veldokumenterede redegørelser om den særegne åndelige misudvikling kan jeg henvise til 'Klokke Roland' af Johannes Jørgensens, udgivet og forlagt på V. Pios Boghandel (v/Povl Branner) 1916. Heri redegøres særdeles veldokumenteret for bedraget fra 93 tyske kulturpersonligheder, misinformation til offentligheden om Den Første Verdenskrigs gang i "Opråb til Kulturverdenen". På side 155 i 'Klokke Roland':
'Hvad har en Beethoven, Goethe at skaffe med dem, der brændte Louvain og bombarderede Rheims. Og så Kant - "Kants Vermächtniss" vover man at påberåbe sig - Kants Testamente til verden. Men en Eucken, en Wundt (mit: 2 af de 93 navngivne) må dog vide, at Kants testamente, Kants fremtidsprogram var Europas forenede stater og den evige fred!' (citat slut)
Uanset dokumenterer Johannes Jørgensen sin beretning om, hvad der skete, og hvad folkeslagene i Europa blev fortalt officielt om Den Første Verdenskrig.
Men der andre sikre kilder. I 1961 udgav den tyske historiker Fritz Fischer det monumentalværk "Griff nach Weltmacht", hvori han uhyre minutiøst og grundigt klarlægger årsagerne til første verdenskrigs udbrud samt de tyske krigspolitiske mål med krigen.
Et program for den europæiske samling har ligget klart længe før kul- og stålunionen og EF og EU.
Et første skridt på vejen var Belgien med dets adgang til havet, dets store forekomster af Campinekul og marked og industri i det hele taget. Hertil kom drøftelser af en egentlig deling af Belgien, så Wallonien gik til Frankrig, Flandern til Tyskland. I 1915-16 lod den tyske besættelsesmagt en række belgiske sproglove udarbejdet i førkrigstiden træde i kraft til gunst for Flandern. Mest betydningsfuld var indførelsen af flamsk sprog i Flanderns folkeskoler. Den tyske kansler Bethmann Hollweg udtalte 5. april 1916, at det var et klart tysk mål, at sikre flamlænderne "kulturel autonomi" i Belgien.
Det betyder et slavebundet folk i folkedragter.
Som øjenvidne og førstehåndskilde kunne Johannes Jørgensen beret-te om, hvad som skete i Belgien, og hvad der dengang officielt meldtes fra Berlin til Europas borgere med de øverste og mest anerkendte i rollerne som nyttige løgnere for magthaver.
Organiseringen på europæisk og på verdens plan i dag:
http://www.lilliput-information.com/euune.htm