---

Hej (igen),
For et stykke tid siden skrev jeg om problemet med vores ene kat, - som bliver ved med at gå på bordet (de andre har skam lært at man holder sig nede).

Nå, men jeg fik en masse råd af jer herinde, - hvilket jeg siger tak for, MEN de hjælper altså ikke en dyt

Vi prøvede først at stille små glas med eddike rundt omkring.........det var de ligeglade med.

Så prøvede vi med TigerBalsam smurt på bl.a. underkanten af køkkenbordet, - og rundt steder hvor katten ville være, - men nix...............katten er stadig bedøvende ligeglad!!!!!

Jeg fik også et råd af én på privat indlæg - og dette råd kan vi ikke bruge............dels pga. vi har klinkegulv i køkkenet, dels pga. der ikke er ovenskab der hvor katten går og dels pga. vi har et spædbarn i huset, som jo nødig skulle skræmmes fra vid og sans.

Andre brugbare råd modtages hjertens gerne..............så længe de ikke indebærer mishandling

Har snart prøvet ALT..........og katten er bare ligeglad!

VH
Mette

---

Jamen så opgiv det, og accepter at misser går på bordet.
Når han er så gammel og intet hidtil har hjulpet.

Medmindre du ligefrem er så generet af det, at du vælger at komme af med katten i stedet.


I ender bare op med problemer og en frustreret kat der føler sig jaget.


Elles ved jeg snart ikke hvad I kan gøre.

De katte jeg har/har haft, der har været vant til at være både inde og ude, har jeg aldrig haft problemer med at lære, at de ikke må være på bordene....ikke engang om der så står noget spiseligt og jeg ikke er hjemme.
Jeg har endda meget sikkert, ud fra egne erfaringer med mange katte, påstået, at det er folks egen skyld hvis misser går på bordene


Men åbenbart ingen regel uden undtagelse


mvh dova

---

det eneste som har virket for mig, er at have en forstøve med vand stående, og give den en stråle når den prøvede på noget. det tog lidt tid ved hver kat, men det virkede på dem. måske de er mere dumme end andre katte

held og lykke med problemet

---

Hej Dova,

Hmmmm .... synes nu ikke min "djævel" af en mis (Gismo som han hedder) er særlig gammel endnu - han er stadig bare en stor killing (han er fra Juni 2005)

Uanset hvad resultatet bliver, så skiller vi os ikke af med katten.....dertil holder vi for meget af ham

MEN det ER generende at han går på bordet - det er køkkenbordet, og selvom vi selv husker hver gang at få det tørret/vasket godt af inden vi hiver noget frem, - ja så er det altså ikke altid at børnene husker det, - og dét er jo ikke så lækkert.

Jaget er han ikke - han kommer gerne og putter hos os i sofaen om aftenen mens han spinder vildt. Desuden er han 100% indekat (bor ud til en meget befærdet vej, og har mange gange set naboerne været ude og samle (resterne af) deres katte op efter den har mødt skæbnen under en bil eller lastbil.

VH
Mette

---

Hejsa......... Ved ikke om min erfaring virker på andre katte men det kan da være et forsøg værd.
Da vi for længe siden havde kat, købte jeg noget legetøj til katten Men ak og ve......... Katten var så bange for det og vi fandt så ud af at vi bare kunne placere "dimsen" der hvor katten ikke måtte komme......... Og så spørger du > hva´ dælen var det for noget legetøj?<
Ja, nu skal jeg forsøge at forklare det..... Det var sådan en lille "fjerbesat" rødlig hoptimist-agtig tingest, monteret i en elastiktråd. Men det der forskrækkede katten var LYDEN i den. Sådan lidt booooiiiing-agtigt. Selv mine planter fik fred - jeg lod katten se og HØRE at den "farlige dims" nu var placeret der..........
Held og lykke
Melbit

---

Hej Thai-dk

Den med forstøveren (eller vandpistolen) kræver jo, at man er rimelig tæt på katten for at kunne ramme.........og katten forsvinder jo fra bordet i samme øjeblik den hører os (vi har åbent køkken/stue så vi kan ikke liste os ind på den.........HAR prøvet MANGE gange), - for den ved jo godt, at det er forkert

Tror det er stikmodsat..........tror nemlig IKKE vores Gismo er dum, - tværtimod Han er sgu en snu lille satan hihi

VH
Mette

---

Hej Melbit

Hahahaha hmmm....dum kat du har haha

Jeg kender godt den der dims......den ELSKER mine katte!!!! Dvs. under opsyn - for vores den ene kat (lømlen som går på bordet) kan ikke så godt "enes" med en sådan, - forstået på den måde, at alt med en elastik som hænger ned, da får den filtret sig ind. Flere gange har jeg måtte filtre den ud hvor benene var spændt fast, - og en enkelt gang (sidste gang) var han ved at hænge sig selv! Så ting med elastikker er bandlyst til vores katte - dvs. medmindre vi sidder med dem og leger.

Men ellers tak

VH
Mette

---

Det der kan jeg rigtig godt lide at høre.....ja selvfølgelig ikke, at katten har filtret sig ind i elastikken men at I er meget opmærksomme på, at der findes mange ting en kat kan komme til skade med.......også selv om det er specielt fremstillet som legetøj til dem.

Elastikker og snor der hænger med legetøj i, er nemlig P....farlige fordi kattene kan filtre sig ind i dem.

Jeg har endda set engang, at en brugte sådan noget gavebånd til kattens hængelegetøj.......helt uden at tænke på hvordan katten kan skære sig i munden og mellem tæerne på sådan noget bånd



Og måske synes du ikke Gismo er så gammel endnu, men når han er fra juni, er han jo voksen sådan set ud fra kattes livscyklus.


mvh dova

---

Hej igen Dova,

Ja, hvis man ser det ud fra kattens livscyklus, så er Gismo måske nok gammel (så er vores ældste kat sgu da skinddød hihi han er nemlig over 8 år - men opfører sig NÆSTEN som Gismo), - men han burde stadig kunne lære noget

Tror blot det ender med, at vi bare accepterer ham som han er - vi vil simpelthen ikke skille os af med ham bare pga. det med bordet. Han er jo en del af familien - og er jo (synes vi) en utrolig dejlig kat (og flot). Vi venter spændt på at se hvor stor han bliver...........(et nyt spgs....hvornår stopper hankatte med at vokse - altså også med bredden??).
Forresten så har jeg kun én eneste gang skilt mig af med en kat..........det var en killing. Vi havde den i cirka 3 måneder og så afleverede vi den hos Dyrenes Beskyttelse. Den tissede i vores vasketøj......(det var en hunkat), - men ikke nok med at vi så lærte at der INTET måtte ligge og flyde (hverken sækkestole (2 er røget ud af den grund), tøj eller lign.) - men sgisme om katten så ikke hopper op på vores fryser (hvor jeg lige havde lagt nogle rene/tørre lagner) mens jeg vender ryggen til og pi.... på dem!!!! Dér fik vi nok!!
Den kat egnede sig ikke til børnefamilier - blev åbenbart for stresset.....! (skal til vores eget forsvar siges, at der hvor vi fik den fra, da havde den i 14 dage været ude i ved en anden familie med 5 mindre børn som havde jagtet den!!! så vi var varslet lidt om, at den var skræmt men vi havde kun 1 barn så vi troede det gik).
Ang. kattelegetøj - så mener vi personligt, at meget af det skal der ADVARSLER på!! Før i tiden har jeg da oxo bare hængt legetøjet op til dem på deres kradsetræ/hule - men ikke siden føromtalte episode. Ønsker bestemt ikke at komme hjem og finde min kat hængt
Istedet bruger vi bolde til vores.........dem ELSKER de.......og så sådan nogle tøjdyr

Og ellers bruger de vores tæer og undersiden af sofaen!

Nå, men min den yngste kalder.....

VH
Mette

---

Hej.

Først noget trist: En veninde fandt, en morgen, sin mis viklet fuldstændig ind i elastikker fra sådan en hoppestøjelignende fjertingest, missen havde elastikken stramt om halsen.

Herefter er den slags, ellers SÅ sjove, legetøj bandlyst når misserne er alene, til gengæld er hopperen så til stor fornøjelse når vi leger med den, misserne går helt agurk og det samme gør vi såmænd

M.h.t. blomsterforstøveren, så er det dén vi altid har brugt i opdragelsen, til alle vore misser. Den har været meget effektiv her og det er en god tanke at vandet er uskadeligt for vores små venner, omend de hader det

Dova>>



JA - sådan var vores gamle Pjevs osse, hun blev 14 år og var meget velopdragen! PÅ bordet kom hun aldrig....bortset fra én eneste gang og d´r kan jeg GODT forstå hun faldt i vandet (det er osse dén dér med 'ingen regel uden undtagelser' ).
Den ene gang der gik galt for hende/os, var min egen skyld
Der ER altså grænser for HVOR stor en fristelse man må udsætte missen for - jeg havde bagt en masse leverposter til fryseren, de stod til afkøling i to bradepander på bryggersbordet med staniol over (for FLUERNE skam - ikke for missen, sådan noget gjorde hun jo netop IKKE) - men da postejerne skulle i fryseren om aftenen, gad jeg ikke gå derud, så jeg ville vente til næste morgen. Det skulle jeg aldrig have gjort, næste morgen var staniolen lettet i den ene ende af den ene bradepande og én leverpostej var halvt spist - ingen af de andre var rørt, kun denne ene.
Jeg kunne GODT forstå at denne fristelse var for meget for vores gamle misser og ja...hun fik såmænd resten af den postej (sikkert fuldstændig forkert, pædagogisk set men jeg er sq ligeglad).

Så ja - her gælder altså osse den gamle talemåde 'Ingen regler unden undtagelser' - så..dova...vær varsom med fristelserne...alligevel

Mette_arpe, det er sørme svært at takle problemet med din bordmis, jeg synes der er kommet så mange gode råd som så alligevel ikke hjælper på den lille bandit. Nu sad jeg og tænkte over det og jeg kom så på en meget utraditionel læsning som du måske kunne forsøge. Jeg vil lige sige at den ikke er særlig gennemtænkt og jeg har ikke selv prøvet det eller hørt andre der har - men..hvad med at installere en flytbar lyssensor - sådan en der tænder et skarpt lys ved mindste bevægelse? Så kunne du lægge den på køkkenbordet en tid og se hvordan banditten reagerer på at komme i søgelyset sådan lige pludselig?
Ja - den vil vel blive blændet i nogle sekunder men man kunne jo håbe at forskrækkelsen er så stor at den bliver 'afvænnet`' ? Eller måske bare lige skal prøve én gang mere...og så SLUT?

Hvis nogen mener at dette evt. er skadelig for missen, så skrev det her, som sagt er det bare en ide jeg netop kom på.

Men Mette - nu skriver du at I har et spædbarn i huset, har katten opført sig sådan hele tiden? Også før I fik barnet? Man ser jo de underligste reaktioner fra dyr, når de pludselig får 'søskende' / 'rivaler' - måske dette bordhopperi er en sådan reaktion? Får katten den opmærksomhed den har behov for mon? Når den hopper op på bordet så får den jo netop Jeres opmærksomhed med det samme og selvom opmærksonheden er negativ så er det dog opmærksomhed.
Jeg husker ikke om dette HAR været nævn i din tidligere tråd - i så fald undskylder jeg gentagelsen

Men - den med en lyssensor? Var det mon noget?

Held og lykke med den lille spillopmager, måske den bare trænger til et ophold på en 'misse-opdragelses-anstalt' ?

Venlig hilsen Dorthe.

---

argh - der mangler et ord her:


- der skal indsættes det sørgelige ord 'død' - hun fandt, en morgen, missen ....død

---

Jeg er bange for, at du bare må acceptere, at katten går på bordet. Vores har også lært, at de ikke må gå på bordet. Indtil vi fik "de små" (som nu er et par år), gik det helt fint - når vi var hjemme. Men når vi var ude, så gik de på bordet. Måske fordi de elskede at sidde i køkkenvinduet og se ud på fuglene. Men da vi fik "de små", så var det håbløst at lære den ene, at de ikke må gå på bordet. Han er "alternativt" begavet, og fatter ikke så meget. Eller også VIL han ikke fatte det. Men han er bedøvende ligeglad med, om han må gå på bordet eller ej. Og vi prøvede også alt muligt - lige bortset fra musefælder. De to ved udmærket, at de ikke må gå på bordet nu, og gør det sjældent, men den 3. !!!!!!!!!!

Hilsen Jette

---

Kommer an på hvad det er for en kat.

Huskatte er normalt udvokset i 10 måneders alderen og nogen racekatte f.eks. Maine Coone er næsten 2 år før de har deres fulde størrelse.

I bredden kommer det helt an på fodringen

Nej, og så alligevel ikke,,,nogen katte har en tendens til at blive overvægtige uanset hvad.....lidt ligesom mennesker.


mvh dova

---

Hej Dorte (vil.du)

Den dersens med lyssensoren.....hmm vi har forsøgt noget NÆSTEN som den. I julegave fik vi en trådløs ringeklokke (ønskede vi os), og prøvede for sjov at sætte den på køkkenbordet mens en bestemt "ringetone" blev afprøvet. Det er en hund der gøer/gør?.....hihi ........men ak - den gamle kat var ved at tage turen ud gennem muren mens Lømlen bare stod og gloede og kiggede på os som om han tænkte "nå og hva så? Skulle DEN der skræmme mig? Ha!".

Nej, lømlen er ikke først blevet sådan efter barn 3 er ankommet her i år, - han har været sådan NÆSTEN hele tiden. Vi købte ham i Juli måned 2005 - vi grinte sådan af ham - fordi han var sådan en lille pjevs der knap kunne komme op i sofaen!!! Og da slet ikke op på en spisebordsstol, køkkenbord etc. Så vi var LYKKELIGE og tænkte "sådan en dum kat .........ham kan vi holde på gulvet", - der gik LANG tid førend han fandt ud af teknikken, - men siden da er det som om han bare tager revance
Vi har de sidste par måneder ikke haft så meget oveskud/tid til alle katte (4 stk), og derfor er det nu besluttet (for en måned siden), at de 2 af dem skal flytte op til min svoger, - hvor de skal holde hinanden med selskab + være gårdkatte (min svoger ELSKER katte - men måtte aflive sin egen pga. alderdom.....så han glæder sig til igen at kunne have 2 at pusle om og sove med!!) - og vi har længe prioriteret Lømlen og vores den gamle.........omend vi ikke har forsømt nogle af dem. Vi er næsten aldrig nogle steder - dvs. vi (især jeg) er stort set altid hjemme ved kattene........og kattene søger os selv når vi sidder i sofaen, så mangler selskab/opmærksomhed...........nej

Må nok erkende at Gismo bare ER og BLIVER en lømmel - ............ men hold da op han er en dejlig kat Trods alt

KH
Mette

---

Hej igen Dorte,

Det er en ganske almindelig huskat - vi kender dog ik hans mor og far, - og han var lille da vi købte ham (de påstod han var 10 uger men han var så lille, at han nærmere var 6 uger!!), - nå men vi synes, at han allerede er meget stor..........af at han kun er omkring 10 mdr. nu - i hvertfald hvis vi sammenligner med de 2 andre ungkatte vi har (dem som flytter på landet).
Synes at den ene kat vi har - han er knap 2 år og helt hvid - han er meget spinkel af bygning.....mens ham her Gismo er meget kraftig af bygning (og vores den gamle ligner Garfield!!)

Main Coon............aaahhhh mandens drømmekat......samt en Norsk SKovkat, - men lige pt. har vi alm. huskatte - og først når de alle er væk.....så kan vi snakke racekat (læs= så har vi ingen små børn og kan hellige os dem helt og aldeles).


Mht. fodring : vores fordres 2 gange dagligt - med kvalitetsfoder (og en sjælden gang med brugsens den billige), - og det er ikke vores foder som gør dem småfede......hehe ;oP

VH
Mette

---

Hej Jernladyen - Jette

Tilføjelse: Vores katte har INGEN adgang til stuen/køkkenet når vi ikke er hjemme. Årsag: Fordi de ÆDER persienner, blomster, jordegern, hvæser kløer i ting osv. Så når vi sover og ikke er hjemme - så er de "lagt i seng" i vores bryggers/baggang med kurv, kradsetræ, dyne osv. men der har de et vindue at sidde og kigge ud af.

Nu må vi se om Lømlen ændrer sig når de 2 af kattene flytter...........!!

VH
Mette

---

Nu er jeg altså bandsat nysgerrig! Hvad er det, den lille lømmel partout vil op på køkkenbordet for?
Har I prøvet at lade ham blive deroppe og så set, hvad han gør? Det skulle slet ikke undre mig, hvis han kigger forventningsfuldt på jer "kommer i?"

For som Dorthe kom ind på, kan det jo være hans måde at få jeres opmærksomhed på: at han simpelthen tror, det er en leg, I og han har sammen.

Selv oplever jeg det ikke som et problem, at mine katte går på bordene - heller ikke køkkenbordet. Jeg har en sprayflaske med rhodalonfortynding stående, og så får bordet bare en omgang, når jeg skal bruge det.

Men prøv at se, hvad han egentlig vil deroppe!

---

Hej Natravnen.

Vi har skam forsøgt at holde øje med hvad han egentlig vil deroppe, - og tror simpelthen at han bare er møghamrende nysgerrig, og ikke vil lade noget gå "hans næse forbi". Der er et vindue deroppe, - men han kigger aldrig ud af det!! (er som om at det ikke interesserer ham).
Ved ikke om det er en måde for at få opmærksomhed på, - men vi TROR det ikke, - for vi snakker meget med ham og bruger meget tid på ham (han er nok den af kattene vi bruger MEST tid på fordi han er så kælen), - men han går efter ting der lugter godt.
Han har sågar forsøgt at åbne brødkassen!!!!!! Og han er altså en kat der er godt i stand, og de sulter bestemt ikke (bliver fodret 2 gange dagligt, og de levner altid), - men han lægger sig aldrig på bordet, - han vader rundt og skubber til tingene.........eller slikker i håndvasken, eller stikker hovedet ned i et glas for at undersøge det!! (også et hvori der har været vand).

Grunden til at det irriterer os + at vi godt vil have vænnet ham af med det er pga. vi har børn i huset - og de husker ikke altid at vaske bordet med vand og sæbe inden de hiver noget frem, og jeg kan jo ikke drøne rundt efter dem konstant (har spædbarn i huset også) for at holde øje med dem, - og det er jo ikke særlig appetitligt det andet.
Endvidere er lømlen her (Gismo) EKSPERT!!! i at vælte deres vandskål (får ofte vasket gulv i køkkenet pga. ham!!!) og så ind i kattebakken hvorefter turen går op på bordet!!! (forestil dig så et lyst køkkenbord!).
Desuden har vi dagligt sutteflasker stående til tørre på og under et viskestykke - men er pt. nødt til at skylle tingene inden brug alligevel............pga. kattehår m.v.

Tror sgu katten er klogere end vi regner med! Da han var mindre grinede vi dagligt af ham pga. han slet ikke fattede hvordan man hoppede op nogle steder (han kunne ikke engang hoppe op i vores sofae!), - så han har givet os mange latterstunder!!! Måske han bare tager "hævn" nu?


Har efterhånden snart forsøgt så meget, at vi er tæt på at opgive - og så må rengøringen i køkkenet sættes på højeste blus, - for magter snart ikke mere

Men bare rolig - vi skiller os ALDRIG af med den kat.............for vi holder jo af ham, - han er jo en del af vores familie


Ak ja - de katte er nu gode til at holde én beskæftiget.

VH
Mette

---

Nu ved jeg ikke, hvilken race (eller race ikke) han er, men han lyder altså til at være en typisk Maine Coon - jeg har selv 13 stk. (gammel opdrætter). De plasker altid i vandskålene, før de drikker, og man siger, det er et nedarvet instinkt for enten at slå hul på isen eller feje visne blade væk, før de drikker. Mine "drukner" også diverse legedyr, piberensere, nøgler og sågar mine briller, hvis de kan komme af sted med det. Et godt råd for at skåne gulvet: Køb den største størrelse underskål til urtepotter (fås i plastic i flere farver) og sæt kattenes vandskål deri.

.... Og så elsker de at drikke vand fra en dryppende vandhane - også at fange dråberne!

Nej Maine Coon er ikke bange for vand. De går også ud i havedammen og står i vand til brysthøjde for at fange salamandre.

Nå, men det var et par sidespring - elsker jo at snakke om de kræ

---

Det var godt nok tidligt, hvis ikke han var mere end 6 uger.

Killinger bør slet ikke fjernes fra moderen før de er 12 uger, medmindre der er årsager der gør det nødvendigt = moderen syg eller død


Sådanne for tidligt fjernede killinger, kan efter sigende udvikle nogen uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, fordi deres mor ikke har haft den fornødne tid til at lære killingen hvordan den skal opføre sig og ligeledes reagere på irettesættelser.

Og det er typisk noget med, at når killingen gør noget den ikke må, dasker moderen til den = katten lærer at uhensigtsmæssig adfærd medfører en bestemt reaktion/straf.

Så i teorien kan det faktisk være derfor I ikke kan lære ham at blive nede fra bordet, fordi han ikke
har lært som lille hvilke grænser han skal respektere.

Så måske skal I til at tage kattesprog i brug som en mulig løsning:

Det lyder måske åndssvagt, men hvis katten bliver på bordet så længe I kan gå stille og roligt derhen, så prøv at hvæs ad ham (ligesom en kat), samtidig med at i "dasker ham ned" (ikke noget med at slå hårdt selvfølgeligt).


mvh dova

---

Ja, det kan blive temmelig anstrengende, når en killing bliver fjernet for tidligt. Vores "de små" var kun 8 uger, da deres mor blev kørt ihjel. De lagde temmeligt hurtigt ud med at være urenlige = tisse i senge og sofa. Det tog lang tid at vænne dem af med det, især hunnen. Hun kunne også finde på at stå og strinte på min samlever, når han sad stille. Sjovt nok, så er de gode musejægere, selv om det er en af de ting, deres mor ikke nåede at lære dem. At de "snakker" og "råber" som en ulykke har dog vist ikke noget med alderen for adskillelsen fra moderen at gøre. Nu er de omkring to år, og det er kun et halvt års tid siden, hunnen var renlig for alvor.
Hilsen Jette

---

Hej igen Natravnen,

Nix er (desværre) ikke en Main Coon - (er vores drømmekat sammen med en Norsk Skovkat) - han er blot en ganske almindelig huskat (af ukendt afstamning), som vi købte på Vorbasse Marked sidste år.

Og gulvet det går ud over er klinkegulv (køkkengulvet), - så det er jo let at tørre op (derfor har de en lille skål så hele gulvet + underskabe ikke bliver drivvåde), så det er vores mindste problem

Nå, men vi afventer og ser hvad der sker når de to af kattene flytter op til min svoger, - så kan det være der bliver lidt mere ro på (så vil Gismo komme til at gå sammen med en 8 årig hankat), - + at Gismo skal kastereres her meget snart.

Dova og Jernladyen:
Jeps - kender godt problematikken med "for tidlig fjernede" killinger fra deres mor, - men forklar lige de ånsvage kræmmere dét rundt omkring på diverse markeder!! Der blev sagt, at han var 10 uger.....(knap 11) - men han var altså lille af sin alder så............!! (og har haft kat i mange år + killinger, så jeg kan da godt se om en kat er rimelig ung killing eller ej) - men det er faktisk det eneste "problem" vi har med katten.

Men som sagt - så ser vi tiden an nu. Forhåbentlig bliver de to af kattene hentet næste weekend og så tager vi det derfra.
Forresten så kan vi ikke gå roligt ud i køkkenet og ignorere, at han er på bordet..........for han hopper ned i samme øjeblik han hører os gå (eller ser os).

Den der med at hvæse af ham...........hihi pudsigt, - for det har jeg faktisk engang gjort!!!! men jeg klappede hårdt på bordpladen!! (det hjalp ik!).

Nå, men kat er kat...........på bordet eller ej..............orker ikke mere med ham lige nu

Men tusind tak!

VH
Mette

---

Dova, du har i store træk fuldstændig ret mht. hunkattes opdragelse af sine små utysker, men denne prægnings/opdragelses-fase er et overstået kapitel for Gismos vedkommende. Hvis man begynder at "straffe" ham nu, forbinder han ikke straffen med selve handlingen, men med den person, der udfører den. Det bedste vil være - lige som med børn - at aflede hans opmærksomhed fra det forbudte: løfte ham ned og trille en bold el.lign.

Bortset fra det, så indgår det ikke i hunkattens opdragelse af sine killinger at lære dem, hvor de må være og ikke være. Den går mere på kropsprog, lyde og kamp- og fangstteknik.
Mange mistolker for øvrigt denne opdragelse. Jeg hørte f.eks. om en katteejer, der fik sin hunkat aflivet, fordi den var blevet sindssyg (troede hun) og bed sine killinger i struben, så de skreg.
Den stakkels kat gjorde kun, hvad hun skulle! Jeg ser det hver gang, her er killinger, og bagefter ser jeg også killingerne træne teknikken på hinanden.

Nå, nu kom jeg igen, igen ind på et sidespor - pardon! Men kattes adfærd og "sprog" har altid fascineret mig, og jeg har "studeret" det til hudløshed og læst alt derom, jeg har kunnet få fat på.

---

jeg ved ikke om i har kattens mad eller fodrer den ude i køkkenet, men hvis i har så lad være med det, find et andet sted at holde maden og fodre den.
samtidig når i laver mad eller spiser ude i køkkenet skal i holde den inde i stuen, eller et andet sted i huset.

---

Har du prøvet at dække bordet med staniol?? Så vidt jeg husker, har jeg hørt, at katte ikke kan fordrage at gå på det. Det er da et forsøg værd.

Vores de små er holdt op (næsten). Den "lille" han kunne ikke klare at være indekat, så hele banden blev udekatte. Som ekstra bonus er den lille hun holdt op med at strinte i sofa m.m. OG der er ikke nær så mange kattehår på gulvet/møblerne. Den gamle på 12 år er så nærmest ligeglad med at være udekat. Han går "hele" vejen ud til døren og sætter sig lige udenfor på flisen. Så kommer han ind igen. Men jeg gruer hver eneste dag for, at de bliver kørt over. Jeg har det bedst, når de alle er her inde
Hilsen Jette

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.