/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Psykologi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Psykologi
#NavnPoint
Nordsted1 1651
piaskov 1180
3773 997
mulberry 740
vith 600
Birgitta 585
granner01 552
return 510
alan57 461
10  dova 460
Et meget stort spørgsmål !
Fra : Monsen1234
Vist : 843 gange
300 point
Dato : 14-02-06 17:03

Ja, det er nok det største spørgsmål der findes og kan nok ikke besvares ! Hvad er meningen med livet ? Hvorfor er vi her ? Jeg har selv prøvet at besvarer det og er kommet frem til at den eneste mening jeg kan se er at sørge for at formere sig altså at sætte børn i verden så menneskene ikke uddør, andet er det vel ikke.
Jeg tænker meget på det, hvad er meningen med det hele ? Eller er der en mening ? Jeg tror jeg kunne se mere mening med det hele hvis man kunne rejse rundt og opleve en masse og leve i sus og dus og have en masse venner så tiden gik med noget dejligt.
Jeg stiller dette spørgsmål fordi jeg efterhånden er blevet et trist tilfælde, syntes jeg selv. Jeg har nu i næsten 1½ år ikke haft noget arbejde, først sygemeldt i 4 mdr. så arbejdsløs i 8 mdr. og nu igen sygemeldt i snart 4 mdr.fra man kendte mange var er ingen tilbage efter 1 års tid.
Jeg kan efterhånden ikke rykke mig selv op mere, har prøvet at kontakte mine gamle venner men får ikke engang svar ( sms) jeg har en dejlig kone som har arbejde og dermed oplever en masse i hverdagen som hun fortæller om, der bliver ringet og smsèt til hende hele tiden samtidig er jeg skide missundelig da alle mine kontakter jo er væk.
Tiden går enormt hurtig syntes jeg, man står op trisser lidt rundt bruger 6-8 timer foran computeren ser lidt tv og går i seng, det hele er spil af livet som pasere forbi en.
Jeg har endelig fundet en ting der giver lidt kolorit på tilværelsen da jeg er blevet statist og har været med i flere film nu og jeg ved der også kommer mere endnu, men ellers står alt efterhånden stille nu. Det der nu har fået mig rigtig langt ned er at min aller bedste ven som jeg virkelig holdt meget af også har droppet mig og jeg kan virkelig ikke se hvad jeg har gjort forkert, det er i virkeligheden en ven jeg har hjulpet fantastisk meget med personlige problemer og vennen var også glad for hjælpen, men da jeg havde brug for hjælp var der ikke noget at hente, absolut intet, nu ved jeg den tidligere ven har det rigtig godt og vedkommende ved også jeg har det skidt men reagere ikke på råbet.
Så er det man spørger hvad er man her for ? Jo der er da også lyse sider ved livet men jeg syntes de mørke skyer er lidt for dominerende.
Som der står i min profil man kan godt længes tilbage til sidst i 60èrne der elskede vi sku hinanden nu har alle nok i sig selv.

Mvh: Monsen.

 
 
Accepteret svar
Fra : Camillasmoster

Modtaget 310 point
Dato : 14-02-06 17:24

Jeg har det på nøjagtigt samme måde, som du!

Netop i disse dage hænger jeg lidt med næbbet - er førtidspensionist pga depressioner.

Når ens venner (troede man) ligeså stille smuldrer bort, skal du sige til dig selv, at de ikke er nogen, du vil spilde din tid og kræfter på. Jeg har også automatisk fået sorteret nogle fra, som ikke ville mig nok - siden har jeg mødt nogle dejlige mennesker, som kan lide mig, som jeg er.

Nu kan du vælge nogle, som du har lyst til at kende bedre og få mange herlige og alvorlige timer sammen med.

Dog er der det, at alle har så travlt i dag, at jeg kan gå og passe mig selv i mange dage uden at se et levende menneske. Man kunne såmænd ligge død længe, før nogen opdager det......

Har du snakket med din læge om at få noget psykolog/psykiater -hjælp?

En eller anden slags terapi?


Hanne

Kommentar
Fra : vibse68


Dato : 14-02-06 17:32

Nej vi har ikke nok i os selv, og får det forhåbentlig heller ikke.

Men når det er sagt, så har vi alle en hverdag som bare kører derudad, og det er ikke altid man husker at spørge til dem i ens omgangskreds, der har problemer eller har det svært.
Vi gør det ikke bevist, men er det sket over en længerer periode, så er det somtider nemmest at "glemme" den ven, i stedet for at ringe og sige, "jeg er squ ked af, at jeg ikke har haft ringet de sidste 3 mdr......"
Det er ikke for at undskylde dine gl venner, men hvis du kan finde overskud til det, så synes jeg du skal ringe til dem, og hører om de har lyst til at komme over og få kaffe. Ikke sms, det er upersonligt.
Når de kommer så vær intereseret i hvad de har lavet den sidste tid, bidrag med noget positivt feks. det med at være med i en film. Pas på dine cirkler ikke bliver for små.

Det er sundt at reflektere over livet, men man skal få hold i det igen.
Held og lykke med livet og vennerne fremover


Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 14-02-06 17:43

Hej Monsen
det lyder egentlig somom du spørger om mere end en ting.

for det første - hvad meningen med livet er finder vi forhåbentlig aldrig svaret på. Indtil da har vi den store udfordring og glæde at - meningen er hvad vi selv lægger i livet.
Nogen tror på at når man finder lige netop det ens liv skal handle om, bliver man fuld af energi og knokler på med det.
Nogen vil påstå at kærlighed er meningen med det hele...
Nogen vil sige man kan spilde sit liv på den slags overvejelser, netop fordi man bliver deprim over det.

At gå hjemme og føle at alle andre har et mere spændende liv end en selv, må på et eller andet tidspunkt føre endten til at man kaster sig over et eller andet, eller man går til i selvcentrering.

Vores samfuld er ret givende, hvis man ser sådan på det. Der er næsten uendelige muligheder hvis man tager udgangspunkt i den situation man sidder i - istedet for at drømme om at være i en anden.
Vi har socialrådgivere, aftenskoler, uddannelsessystem og skånejobs....
samtidig har vi en masse glæder som kun kræver at man rejser sig fra computeren og fx går en tur langs vandet.
Vi har også fantastiske biblioteker med bøger om emner det helt tydeligt interesserer dig, selvhjælpsbøger fx.

rejs dig op og vis verden hvor smuk du er

kærlig hilsen Ane


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-06 17:49

Øj, altså... sikken ynk...
I er godt klar over, at februar er den allertungeste måned at komme igennem?
Dagene ER begyndt at blive længere, men solen kar ikke rigtig fået magt endnu.

Jamen husker I ikke, at det var det samme sidste år? Og året før? ---Det går over!!

Det, man kan gøre lige nu, det er at sørge for at få godt med lys hver dag. Ud og gå midt på dagen. Lån en hund, hvis I ikke lige har nogen selv..

OG sørg for at få vitaminer nok. Man kan stadig få appelsiner. Og selv sværger jeg til gulerødder.
Regelmæssige måltider og søvn. Og nul sprut.

Det hele drejer sig om at få vinteren til at gå over så smertefrit som muligt. Lad være med at stille for høje krav til jer selv lige nu. Det er bare deprimerende, når man alligevel ikke kan leve op til dem. Læg hellere planer for fremtiden, f.eks april-maj måned og sommeren.

Den med hvad meningen med livet er, den kræver lidt mere overskud end man har på en kold dag i februar. Lad det ligge til vi når hen i maj. Til den tid er jeg villig til at komme med MIT bud. For selvfølgelig er der en mening med livet!



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-02-06 17:55

Jeg ved godt, det lyder hårdt, men jeg mener virkelig, at vi selv skaber det liv, vi gerne vil have. - og dermed også det liv, vi ikke vil have.
Jeg tror på, at det i bund og grund handler om at træffe valg om at ville have et godt liv.
Jeg lider selv af en kronisk sygdom, har været sygemeldt 1 år ud af de sidste 3, hvor jeg i øvrigt har været arbejdsløs. Men det skal ikke knægte mig! Jeg VIL simpelthen leve livet - jeg accepterer, at jeg har begrænsninger, men jeg gør hvad jeg kan for at leve uden om dem.
Jeg skaber mit liv med de resourcer jeg nu engang har fået tildelt. Og har jeg ikke nok, så må jeg lede efter dem.
Jeg har også dage, hvor jeg hænger med næbbet og synes det er barsk at være til, men jeg nægter at lade de tanker få overtaget min livsgnist.
Jeg mener, at jeg er ansvarlig for mit liv og hvis jeg vil have det godt, så er det mit projekt at få det til at blive sådan.

Jeg ved godt, at når man sidder i suppedasen er det svært at tænke sådan - men jeg synes, man er ansvarlig for at få det bedste ud af det, man har. Også for de mennesker, der er i ens nærheds skyld.

Livet er kort! Det skal leves!

Denne lille bøn, som de fleste sikkert kender, stammer fra AA.. Den er rigtig god synes jeg, og siger den for mig selv, når jeg synes tingene bliver svære...

”Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan magte, mod til at ændre de ting, som jeg kan og visdom til at se forskellen”

Med alle mine tanker

Vaxen

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 14-02-06 18:10

Først vil jeg sige at den bedste ven har du dog stadig...Din kone!!! Og det venskab skal du tage godt vare på... Det er jo ikke sjovt for hende at du synker længere ned i sumpen..
Jeg gik selv hjemme et års tid så jeg ved hvordan det er ikke at have det sociale rundt mig..
Jeg gik en del og puslede herhjemme med det jeg kunne klare..Jeg har en hobby som er lystfiskeri,så jeg var en del ude med båden mens konen var på arbejde -nede ved havnen traf jeg tit nogle at snakke lidt med ,så da oplevede jeg lidt.. Så hvis du har nogle hobbies så er det med at komme ud og træffe nogle mennesker og få nogle nye input.. Computeren er ikke lige sagen og tv da slet ikke ..
At du havde mange "venner" var noget du troede ....Det var bekendte.. Jeg havde kontakt med mange flere før i tiden ,men de falder bare fra .. Der er så den indre kerne som bliver tilbage og det er dem som er værd at samle på.Men det kræver at man jævnligt lige snakker lidt sammen .
At du gerne vil tilbage til 60 erne er jo ikke så mærkelig -da havde jeg det også helt top-Men man skal ikke tænke på det man havde men det man kan få ..At du har medvirket som statist et par gange er jo positivt...Måske du skulle tage noget kursus inden for ting som interesserer dig ???
Men hvad meningen er med livet (det var vel det som var dit spørgsmål)? Tja det er der vel kun en selv som kan svare på.??!!

Mvh sverola


Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 14-02-06 18:26

Til Hanne, på en måde er det rart at høre at det ikke kun er mig der har det sådan, nej jeg har aldrig talt med en psykolog/psykiater men jeg får de forbandede lykkepiller som min kone kalder dem og måtte sættes op med 50 % i dosis lidt før jul, det hjalp også efter et par uger men jeg er nede i perioder igen, jeg ved det er noget med at føle der er brug for en og det har jeg haft svært ved at føle meget længe, jeg har så som sagt lige været statist og der havde jeg det fantastisk hold op vor var det spændene og dejligt at være med til, nu er der så ikke sket noget i en lille mdr. tid igen og så går man bare helt ned, og længes efter de dejlige mennesker jeg var sammen med.Jeg ved godt man skal sige så var vennerne nok ikke hver at samle på, men når man ikke er så forfærtelig stærk indvendig er det svært, når man virkelig roede på navnlig den sidste ven.
Til Vibse, jeg ved godt det er ret upersonlig at skrive en sms, men det er fordi hvis personen ikke lige gider at tale med mig kan man jo svare når han/hun har lyst eller kan, men der kommer aldrig svar. Og jeg ved også at når endelig jeg snakker med en kan jeg godt snakke meget fordi jeg ikke har talt med nogen længe og har meget jeg gerne vil af med, f.eks de film jeg har været statist vil jeg så gerne dele oplevelser med nogen der gider høre og ville gerne have fortalt om det til vennen som lige er fløjet, jeg fik da et held og lykke med da jeg skulle af sted første gang, men har indtet hørt siden selv om jeg gerne vil i forbindelse. Vedkomende ved jeg ikke har det godt men gider mig ikke. Jeg ved dem der har venner skal tænke lidt over hvor heldige de er, hvis man først bliver koblet af samfundet og ingen venner har mere er livet eíkke rart mere.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-06 18:29

Hov vaxen, bønnen lyder da vist:

”Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, som jeg kan og visdom til at se forskellen”

Og man behøver ikke at være AA-medlem for at have nytte af den.

Det er nok med den i baghovedet, at jeg ikke ville råde nogen til store projekter og livsændringer i februar måned....

Men de venner vi har i dag, har vi ikke nødvendigvis i morgen. Folk flytter og folk dør. Og vi bevæger os og er forskellige steder i livet. Man må nok prøve på at påskønne det man har, fremfor at sukke over det, man har mistet..



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-02-06 18:43

Du har ganske gevaldig ret Birgitta.. et slet resultat af copy/paste...

Monsen, du lyder mig lidt selvdestruktiv i måden du omtaler dig selv på...

Citat
hvis personen ikke lige gider at tale med mig


Citat
Vedkomende ved jeg ikke har det godt men gider mig ikke


Hvis jeg atter må være lidt hård ved dig - Der er lidt tendens til navlepilleri... Undskyld det dårlige ordvalg, men det er det bedste, jeg kan komme på lige nu.
Du kan ikke vide, hvad andre tænker om dig - de har deres grunde, men du vælger at give dig selv skylden for deres valg. Du vælger at tale dårligt om dig selv og du vælger at pille dig selv ned. Så længe du bliver ved med det, og ikke tager ansvaret for de gode ting i dit liv, så kommer du ikke videre.

Problemet er, at dette her bliver selvopfyldende. Når du tænker destruktivt, så opfører du dig destruktivt, dine venner og bekendte opfatter dig som selvdestruktiv med tendens til at hive langt mere energi ud af dem, end de får tilbage. Og fylder du selv så meget i dit liv, som du beskriver, ja, så bliver det svært at være sammen med dig... Det bliver ganske enkelt for krævende... Det sørgelige resultat er, at jo mere, du trænger, jo mindre får du.

Du bliver nødt til at sætte dig selv til side, og begynde at fokusere på ting udenfor dig... At gøre din kone glad - købe hende en blomst og se hende smile... Send et postkort til en gammel ven med ønske om alt godt - uden at snakke om dig selv... Tal i øvrigt ikke så meget om dig selv, medmindre nogen spørger. Læg tilgengæld mærke til, hvad de siger, interesser dig for deres person og for deres synspunkter og interesser...
Læs en god bog, gå en lang tur og træk vejret helt ned i maven. Gør ting, du før har syntes var rigtig dejlige at gøre... Tving dig selv til at smile, selvom du ikke synes du har noget at smile af... Hæng dig ikke i petitesser - modgang kan vi få nok af, specielt hvis vi kigger efter det - så lad være med det!...

Lidt af en opsang, jeg håber ikke, at du tager det ilde op.... Jeg tror ærligt talt, at du har brug for et godt gammeldags spark i R****

Vaxen






Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-02-06 19:15

Jeg har selv været ude af arbejdsmarkedet i 12 år. En hjerneskade gør, at jeg hverken kan tage arbejde eller gå ud og gå i gang med "det sociale liv".

Min familie en minimeret i løbet af den samme årrække. Og de venner, jeg havde dengang er også væk.

Men! for mig er det min hund, der gør livet meningsfuldt. Jeg møder mange mennesker hver dag på grund af hende, og jeg kommer ud og får det livsnødvendige lys hver dag. Også når det regner og er surt.

Jeg gør hvad jeg kan for at leve fornuftigt, og jeg tillader IKKE mig selv at dumpe ned i det sorte hul. Især fordi der er flere tilfælde af forfærdelige og invaliderende depressioner i min familie. Det VIL jeg bare ikke byde mig selv og min hund!

Men årstiden er rigtig svær, og KUN mindet om, at det har været sådan før, -og at det bliver bedre igen!!!- så kan jeg tillade mig selv at "køre på vågeblus" på denne årstid. Vi SKAL jo ikke nødvendigvis kunne klare alting ligegodt altid.

Men årstiden er svær for os alle, og når du, Monsen, har det så svært lige nu, så prøv på at bære over med dem, du kender, som du synes svigter dig. DE har det også sværere end på en klar sommerdag. Det har ikke noget at gøre med, at de ikke vil DIG, men de har deres egne problemer at slås med.
Der kommer mere film, skriver du. Så se frem til det, og glæd dig til når den gode tid kommer tilbage. Det er de gode tider, du skal bruge til at tanke op med, så du også kan klare de sorte perioder.
De gode tider skal NOK komme tilbage!


Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-02-06 00:10

Når man er nede i en kemisk depression kan man altså ikke "bare mande sig op"!

Det er en invaliderende sygdom, som MANGE har svært ved at forstå.

Monsen - du får antidep medicin, som virker i starten.

På mig virker det, som om du netop trænger til noget terapi, hvor du netop får bearbejdet de ting, der tynger dig.

De ting kan ikke engang den bedste medicin gøre noget mod.

For en del år siden gik jeg hos en psykolog, fordi jeg stædigt holdt fast ved, at det her kunne jeg selv arbejde mig ud af. Nej, for det er kemien i hjernen (serotonin), der laver hele misseren!

At der så kommer store personlige sorger oveni, gør desværre bare sagen værre.

Men så er det, at terapien kan hjælpe en til få ryddet op i de psykiske ting, så man kan få et tåleligt liv - for mange endda et godt liv.

Det tyder på, at du har fået ordineret medicinen af din praktiserende læge?
Har vedkommende forstand på depressioner? Praktiserende læger kan jo ikke være specialister idenfor alt.

Derfor er det bedst, hvis du får en henvisning fra din læge til en psykiater, som har helt styr på antidepressiv medicin.
God og hurtig behandling er alfa og omega, især når det gælder depression!

Nogle psykiatere er gode til samtaler andre ikke.

Jeg fik anbefalet ham, jeg har. Jeg kalder ham "den lille kemiker" for han er suveræn indenfor medicin. Også god til at snakke med om tingene, men direkte terapi, er det ikke.

Men så har vi, i Århus, Gallo Huset, hvor det er gratis at tale med en psykoterapeut.

Jeg vil slutte dette indlæg med at sige:

"Det er fedt, at du skriver herinde - for så du taget det første store skridt og vist, at du vil det her!"

Varmeste tanker
Hanne

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-02-06 00:12

Hej Monsen,

Endnu et svar fra en, der savner lyset og foråret

Jeg tror mange ting vil blive bedre af sig selv i løbet af de næste par måneder, måske får du så også energi til selv at opsøge dine gamle venner, det kan jo være, at det er det, de venter på.

Ellers kan du prøve at gøre som Birgitta, hun bruger en masse tid, på at hjælpe alle os andre, jeg håber, hun selv ved, at hun gør en forskel

Hilsen Ripley

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-02-06 00:17

Jeg har det stik modsat - det er om foråret og sommeren, jeg slås mest med depressioner...

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-02-06 00:34

Hanne, hvis vi skal mødes, så skal det være om efteråret så

Jeg er bestemt en af dem, der skal tage mig selv gevaldigt i nakken i de her mørke vintermåneder, det tror jeg måske også Monsen er, men det er gætteri

Men jeg ved godt at man ikke kan løse alle problemer ved at sætte sig ned og vente på "lysere tider". Men selv om det føles mest rart under dynen, er man altså somme tider nødt til at smide den og lave et eller andet konstruktivt. Gør en af de ting du har udsat, men som skal gøres - bare een- du får det bedre bagefter, måske får du endda mod på at tage en ting mere.

Det er da et godt råd, måske skulle jeg selv prøve det!!!!!!!!!!

Monsen, jeg ved godt, at jeg får det til at lyde som det rene pjat, men jeg ved faktisk godt, hvordan du har det, jeg ved også at livet går op og ned - og heldigvis op igen, men at den optur kan synes uendelig lang, når man er nede. Vi er mange der har prøvet turen. desværre..........

Men alle gode ønsker til dig, og en stor portion tiltro - når du skriver her, så er du et godt stykke på vej, det sværeste er, at erkende problemet selv.

Knus Ripley

Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 09:05

Det er helt fantastisk, jeg er virkeligt rørt over så mange dejlige og varme kommentare, jeg føler mig lige pludselig ikke så alene med det mere. Jeg kunne ikke fortsætte skriveriet i aftes da min kone ikke ved jeg skriver om det her på "kan du" at jeg prøver at hente hjælp andre steder end hos hende og så et sted som igennem en computer tror jeg ikke hun vil kunne forstå.

Ja, jeg savner virkelig forår og sommer, den værste tid for mig er vinteren og særlig julen hvor alle er glade, for så skal jeg jo også helst være glad, men er det ikke.

Jeg ved godt at lykkepiller hjælper mest i starten, jeg begyndte dec. 2004 og det gik også godt, så godt at jeg bad om at trappe ud af dem igen i sommeren 2005, selv om lægen sagde det var dumt, men jeg følgte mig stærk. Og selvfølgelig gik det ikke jeg røg hurtig ned igen, begyndte igen, i dec. 2005 blev dosis endda sat 50 % op for jeg syntes ikke der var meget virkning mere, det hjalp igen , men nu er virkningen igen mindre, og her tror jeg også det er fordi det er en lille ned tur efter der virkelig var gang i den med film i jan. Jeg havde slet ikke tid til at være ked af det, oplevelserne kom bare ind på alle måder, og de andre statister var nogle af de dejligste mennesker jeg længe havde mødt, det var meget udadvente og nok også lidt specielle typer som jeg holder så meget af. Når man så kommer hjem og det stadig er mørkt og koldt og det igen er helt stille er det lidt af et antiklimax og jeg tror selv det er derfor jeg er ret langt nede lige nu.
Jeg har i meget længe tænkt på at skrive om de her på "kan du" men ikke turde det, men man er jo anonym, for man vil jo gerne give det indtryk over for andre at man skam ikke fejler noget
I virkeligheden var det måske en god ide at komme til at tale med en psykiater, for min egen læge syntes jeg ikke er god til den slags, for hvis jeg virkelig skal prøve at se lidt mere ind i mig selv ved jeg godt der er ting der er blevet fuldstændig forkludret og som jeg simpelthen ikke kan løsne op, og det er der ingen der kan for det kan ikke løses, men måske en psykiater kun råde.
Til Ripley ! Jeg kan i virkeligheden også hjælpe mange herinde og gør det også i perioder, men selv om jeg mange gange kan se at der kunne jeg hjælpe, får jeg det ikke gjort for det er lige det med at tage sig sammen, men jeg er overvældet over de gode svar I alle har givet mig, jeg bliver så glad når der er nogle der vil hjælpe og gøre lidt for mig, for den ven der ellers var en fantastisk ven ( troede jeg ) svigtede total, jeg hjalp da der var problemer med familien, problemer med arbejdet, og da det til sidst blev en skilsmisse gik jeg to dage og hængte lamper og andet bøvlet op.
Da det var ovre blev jeg kasseret som ven, for "vennen" skulle videre med sit liv og ville starte på en frisk, det var ikke kun mig der blev smidt til side, men jeg blev fantastisk skuffet fordi jeg virkelig ofrede mig. Og det er måske også en af mine fejl, jeg ofre mig meget hvis jeg kan lide folk, men så er skuffelsen jo også stor når der pludselig ikke er brug for en mere.




Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-02-06 09:58

Camillamoster, jeg snakker ikke om at mande sig op... Når man sidder langt nede, skal der meget meget mere til end at tage sig sammen.
Det, jeg taler om, er at bevidst vælge det gode frem for det dårlige. Det kan man godt, selvom man har det skidt. Man kan bevidst stoppe de negative tankerækker, når de opstår. Man kan bevidst tvinge sig selv til at gøre en god ting om dagen... Også når man har en kemisk depression...
Hvad der ikke hjælper er, at bevise overfor sig selv, at man ikke er ok - at tale dårligt om sig selv, at lede efter de dårlige ting i livet for at bekræfte, at det hele er noget skidthas...

Monsen, du skriver, at du ikke havde tid til at være ked af det, da du gjorde præcis det, du elsker højst. Det er netop min pointe. Selvom det er virkelig svært, bliver du nødt til at erstatte noget af din "ked af det-tid" med et eller andet, du synes er fedt. Sandsynligvis er det mere end svært at få drevet dig selv til at gøre det, men gevinsten er enorm... Som du ved

Hvad angår lykkepiller - ja, så har de en kedelig tendens til at bringe mere depression med sig, end de fik til at forsvinde. Af en eller anden mystisk årsag lammer de hjernens egen evne til at komme ud af depressionen, og så sidder man fast. Derfor er det drønsvært at komme ud af det igen, da selve udtrapningen skaber en ny depression.

Jeg ved godt, det måske er lidt frækt at komme ind på her, men jeg vover chancen. Jeg er i gang med en uddannelse til øreakupunktør og i den forbindelse har jeg truffet nogle meget dygtige franske læger - her i blandt en psykiater, Jean Goris, der udelukkende behandler sine patienter med øreakupunktur. Teorien er, at depression er yderst sjælden, og det, mange oplever og får diagnostiseret som depression i hovedsagen er funktionelle fejl i kroppen/hjernen, der har symptomer som depression. Via nåle i øret og frekvensbehandling regulerer hjernen sig tilbage og symptomerne forsvinder - depressionen er væk.... - også den årstidsbetingede

Nogle gange er det en god ting at komme væk fra vanetænkningen.

Håber ikke, jeg er gået over nogens grænse ved at skrive det her... det er virkelig velment

Vaxen

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 15-02-06 10:12

Det da klart du føler dig nede! Du har jo mistet din sociale identitet du havde i kraft af dit arbejde!
Det du så skal igang med nu er at opbygge et nyt socialt netværk! Kunne jo være der var nogle foreninger i nærheden der kunne bruge din hjælp til at lave en hjemmeside eller hvad ved jeg? Under alle omstændigheder trænger du til at komme lidt ud i nogle sociale sammenhænge, men det kræver jo så at du kommer over dine skuffelser overfor venner du føler har svigtet dig, ellers vil du jo bare møde nye venner med mistro! "Everybody hurts sometimes" som REM synger!
I bund og grund er det dig selv der skal tage initiativ! Folk kommer ikke rendende for at hjælpe!
Tilgengæld går det jo kraftig mod lysere timer, så det er jo et plus! Du trænger til at "walk the dog" istedet for at lade hunden trække dig rundt mod ukendte træer! Håber du forstår hvad jeg mener? Det er et svært project du er igang med, men bare husk at træde et lille skridt fremad af gangen så ender det med du kommer langt! Undskyld alle mine metaforer, men det er jo svært at foreslå noget helt konkret når man ikke kender dig

Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 10:21

Jeg syntes det lyder spændene, kan man få sådan en behandling ved en alm. akupunktør eller er det kun øreakupunktøre med den specielle viden og uddandelse.
Ja det kan godt være en god ide at komme væk fra vane tænkningen, jeg har kun haft kontakt til min egen læge som jeg er meget glad for og altid er klar til at hjælpe, men lige dette område mener jeg ikke han er den bedste, men har ikke tænkt på det før nu og følger ham bare med det han siger. Jeg har selv kommet med det foreslag til ham med at prøve at trappe ned igen til maj, hvor det er forår for jeg mener det er den bedste tid at prøve igen, men betingelsen er jo også at jeg skal være inde i en god periode inden.

Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 10:38

Jeg forstår dig fuldstændig Tedd, det er nemlig "hunden" der har trukket rundt med mig, jeg har givet mig rigtig meget og ikke haft held med selv at få noget retur. Og jo hjemmesider er jo lige mig, men så kommer det igen "er jeg god nok " Jeg var sendt på et kursus i den periode jeg gik på fagforeningen, der blev jeg opfordret til evt. at undervise begyndere og evt. ældre til at lave hjemmesider, men det har jeg slet ikke selvtillid til, men det kan komme, jeg fandt ud af at de var ret vilde med mig som statist da jeg ikke er bange for at spille, og blev endda bedt om af blive længere en aften. Det gav en enorm selvtillid der var sku da noget jeg kunne bruges til, at der så ikke er penge i det er lige meget da jeg kun gør det for oplevelsen og fordi jeg selv får en masse ud af det

Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-02-06 10:42

Nu har jeg læst dine indlæg i tråden her, og jeg synes det lyder som om, at du har fundet ud af, at lykkepiller ikke er vejen frem, og heller ikke at du bare murer dig inde derhjemme og hensynker i selvmedlidenhed og føler at hele verden svigter dig.




Citat
Jeg havde slet ikke tid til at være ked af det, oplevelserne kom bare ind på alle måder,



Der kan du selv se. Det hjælper at komme ud og få fornemmelsen af, at der er noget du kan, nogen der har brug for dig o.s.v.

Og det med at komme ud, er noget du kun selv kan klare.
Ingen kan tvinge dig.

Så skriver du om venner der svigter.

Det tror jeg faktisk ikke, for hvis de gør, har det aldrig været venner.

Nej, det her vil du måske opfatte som hårdt og brutalt:

Du har garanteret selv (ubevidst altså) stødt vennerne fra dig.

De er nået til et punkt hvor de ikke har kunnet "nå" dig, og har derfor givet op.

De fleste "almindelige" mennesker har slet ikke evnen til at tackle andres psykiske problemer eller evnen til at forstå hvordan du har det, og derfor trækker de sig tilbage, hvis de føler det bliver "for meget" for dem.

har du egentlig prøvet at finde svaret på, hvordan du mener at de skulle have hjulpet dig?

Depressive mennesker kommer meget let i en situation, hvor de lukker af for omverdenen, og kun fokuserer på "egen elendighed".
Ikke bevidst altså, men fordi overskuddet til at "se" andet forsvinder.

Altså en ond cirkel, for jo mere du lukker dig inde, jo mere forladt føler du dig og bliver mere deprimeret, men kan bare ikke lige gennemskue, at det ikke er omverdenen der svigter dig, men faktisk er dig der på en måde svigter omverdenen.


Så jeg tror på, at løsningen på dit problem ligger i, at du selv bliver nødt til at "mande dig op" og prøve at finde de positive sider frem i livet.

Ja, det er svært og hvis du ikke føler du kan selv, var det en god ide at tale med lægen om henvisning til en psykiater for at se om det kan hjælpe dig.
Det kan lykkepillerne i hvert fald ikke, ders virkning svarer lidt til "at tisse i bukserne for at få varmen" det hjælper kun kort tid.

Held og lykke til dig.


mvh dova

Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 10:58

Dova ! Det kunne være min kone der sagde det du her har skrevet, det er stort set hendes ord og "vennen" jeg har selv tænkt det var jo ikke en RIGTIG ven som jeg ellers troede det var. "mande mig op" det tror og håber jeg vil komme med foråret og lyset, jeg elsker foråret og har en have som jeg er glad for at rode i.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-02-06 11:13

Jeg synes absolut allerede at jeg kan mærke din energi stiger Monsen

Tag det til dig

Med hensyn til øreakupunktur, ja, så er det en særskilt uddannelse... Det hedder auriculoterapi og medicin.. der er ikke rigtig mange behandlere, så man skal bevæge sig lidt efter god behandling...

Det er ret interessant - men jeg ønsker på ingen måde at putte noget ned over dit hovede... Du kan jo tænke lidt og så vende tilbage... Så snakker vi om det, hvis du vil vide mere

Meningen med livet: Meningen er, at vi skal gøre hvad vi kan, for at udnytte den korte tid vi har, til at leve og have det godt! Ikke spilde tiden, den er så kort... Og jeg tror ikke, Sct.Peter står og takker os ved himlens port for, at vi har ofret vores tid på at have det skidt... Så på med vanten

Konen og Dova har fuldstændig ret.... Synes dog det med at mande sig op er en tand for langt at gå, men ud over det

Vaxen

Kommentar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 11:23

Jeg synes absolut allerede at jeg kan mærke din energi stiger Monsen

Jamen det gør den også, det er jo så dejligt at "tale" med andre om ting man selv går og tumler med, der kan gå uger uden min kone og jeg taler om det, og jeg vil heller ikke belæmre hende med det hele tiden, hun spørger en gang imellem hvordan jeg har det, og siger jeg så skidt snakker vi lidt og er en god støtte, men spørger hun ikke siger jeg heller ikke noget om det.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-02-06 11:55

Jeg har i årevis kørt min egen selvterapi. En virkning som følge af psykologforløbet.
Vender tingene i mit hoved, tager en snak med mig selv.

Får altid at vide, at jeg er utrolig til at se det positive i alting.

Har hele mit liv, samlet gode stemninger, som af og til dukker op.

Jeg har kæmpet og kæmpet (alene, for familien er ikke for knøv i den retning) for at få et godt liv


Jeg er på en måde to personer - den der har det dårligt, og så den, der forsøger at hjælpe mig selv.

Tror, jeg er født med en livskraft og overlevelseevne - ellers var jeg "smuttet" for længe siden......

Jo, Monsen1234, der er desværre ting i livet - tunge ting, man ikke kan lave om på.

Så kan det hjælpe at tale med en professionel, som kan give et nap med at få ryddet op og lagt ting på en hylde, så man leve med de ting.

Varmeste tanker

Hanne

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 15-02-06 12:34


tanker og et blidt spark mod

Husk: I dag er det den første dag i resten af dit liv - få det allerbedste ud af den !!!

Godkendelse af svar
Fra : Monsen1234


Dato : 15-02-06 12:40

Tak for svaret Camillasmoster.
Du skal have de 300 point og det skal de andre også der her er kommet med de dejlige varme svar til mig. Hvorfor det så lige er dette svar er fordi jeg ikke er alene om det, du har det på samme måde, jeg er ikke allene, det trøster mig og kan give styrke.
Jeg vil sætte point ind til alle der har været med her

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-02-06 15:07

Monsen1234

Tak for poængerne.

Hvor er jeg glad for, at du ser lys forude!

Det giver også mig lidt håb.

At du kan bruge vores råd, gør mig skide glad - det kan jeg leve højt på hele dagen!

Varmeste tanker

Hanne

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 176969
Tips : 31936
Nyheder : 719565
Indlæg : 6404899
Brugere : 218803

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste