Hjemve 26-01-06 15:37 : dova 26-01-06 15:56 : jomfruane 26-01-06 15:56 : Nordania 26-01-06 16:00 : Tine21 26-01-06 16:05 : Nordania 26-01-06 16:12 : Nordania 26-01-06 16:13 : jomfruane 26-01-06 16:17 : dova 26-01-06 16:25 : dova 26-01-06 16:27 : Nordania 26-01-06 16:30 : Birgitta 26-01-06 16:47 : Nordania 26-01-06 16:50 : vaxen 26-01-06 17:07 : Nordania 26-01-06 17:11 : Birgitta 26-01-06 17:22 : vaxen 26-01-06 17:25 : vaxen 26-01-06 18:07 : Nordania 26-01-06 18:20 : Birgitta 26-01-06 18:36 : vaxen 26-01-06 18:47 : ans 26-01-06 19:00 : Nordania 26-01-06 19:02 : Nordania 26-01-06 19:20 : ans 26-01-06 19:31 : vaxen 26-01-06 19:49 : Nordania 26-01-06 19:56 : Nordania 27-01-06 03:19 : wisteihn 03-02-06 13:16 : Nordania

Hjemve Fra : Nordania Vist : 1000 gange 100 point Dato : 26-01-06 15:24

Jeg er mor til en dreng på 12 år, som altid har været en meget glad og social dreng som gerne som så mange andre i den alder gerne ville sove sammen med sine venner. For 1,5 år siden skulle han sove hjemme hos en ven fra fodbold, men da klokken blev kl 24 ringede han hjem og sagde han gerne ville hjem, da han var bange og ikke kunne sove (han syntes der var uhyggeligt). Det skal lige fortælles at familien han skulle sove hos er tamiler, og rigtig søde mennesker. Han fortalte så da jeg havde hentet ham at de havde været rigtig søde ved ham, og han skulle bestemme hvad de skulle spise og lave, så alle havde virkelig gjort noget ud af at han skulle have det godt. Men de havde deres bedstemor boende som ikke talte dansk, og var meget højttalende på sit eget sprog, og hun gik og slog korsets tegn mange gange imens han var der. Derudover havde han på et tidspunkt siddet i en sofa, hvorefter vennen tager fat i fødderne på min søn, og siger meget forskrækket at han skal vende sine fødder modsat ellers vil gud straffe ham. Efter denne aften har min søn forandret sig meget i forhold til at sove ude. Han er stadig den glade og sociale dreng der har nemt ved at finde venner, men han tør ikke sove ude mere, og det plager ham i den grad da han hverken føler han kan komme med på trænningslejr med fodbold, eller på lejrskole med klassen, og han vil jo også gerne være med når vennerne sover sammen. Har nogen prøvet det samme og kan gi' os nogle gode råd, da jeg aldrig har prøvet det med mine andre 2 børn, så jeg føler mig lidt på herrens mark.

Kommentar Fra : dova Dato : 26-01-06 15:37

Ja, det kan da kaldes et kulturchok med bivirkninger På den anden side synes jeg, at det lyder lidt underligt, at en dreng på 12 ikke er i stand til at skelne en uheldig oplevelse som den der fra hyggeligt samvær med fodboldkammeraterne og skolekammeraterne. Muligvis der ligger andre ting bag. Børn kan ofte ikke rigtigt sætte ord på tingene, og vælger ofte "den nemmeste løsning" når der skal angives en årsag til et problem. Måske det bedste ville være, at han fik lov til at sætte ord på tingene hos en mere professionel, altså en psykolog el.lign. så det evt. kan hjælpe ham til at overvinde sin egen frygt. Nu fortæller du ikke om han slet ikke har overnattet ude siden, eller om han helt har fravalgt det siden. Eller hvordan han reagerer hvis det er på tale med udeovernatninger. Det handler jo også i høj grad af ham selv, at han "tør" give det en chance......evt. med lidt "frivillig tvang" hvor han bliver "kastet ud i det" for at han kan indse, at det slet ikke er så farligt, og endda måske sjovt. mvh dova

Kommentar Fra : jomfruane Dato : 26-01-06 15:56

Mit råd vil være at du og familien skal bruge mindste mulig energi på denne "sag". det lyder nemlig somom det er blevet noget af en sag. det kan være en måde at få opmærksommhed på, så prøv istedet at være sammen med ham på en positiv måde - hvor udgangspunktet for samværdet er fælleskab - ikke fordi det er "nødt til" at være sådan. Når man er 12 år og på besøg hos fremmede så lægger man ikke fødderne op i en sofa medmindre man ser de gør sådan i familien. At blive irettesat burde ikke koste så meget, så måske skal i hellere arbejde med det? undskyld hvis jeg lyder hård - det er ikke min mening, men nogen gange ligger svarene et andet sted end man forventer. held og lykke.

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 15:56

Lige efter kunne han godt sove ude men ligeså langsom kom det snigende, selv da han begyndte at få det dårligt med det, ville han jo stadig gerne, og så endte det med at vi måtte hente ham om natten (det har vi gjort mange gange). Han har også prøvet hvor han skulle på træningslejr i England og hvor han glædede sig rigtig meget, men da vi kørte til lufthavnen kunne vi godt mærke at han ikke sagde noget og var meget stille. Han brød så sammen da vi skulle sige farvel, men vi opfordrede ham jo selvfølgelig til at gå med ud til flyet som de andre, men det krævede store overtalelsesevner fra træneren at få ham med ombord. Han skulle være der 1 uge, og det gik rigtig godt, men han vidste jo også at han ikke kunne komme hjem før de andre. Nu skal han så på træningslejr fra fredag til søndag og det er lige i nærheden, men han er allerede blevet bekymret. Så jeg syntes han har prøvet, og vi har prøvet både med snak men også at være lidt mere hårde.

Kommentar Fra : Tine21 Dato : 26-01-06 16:00

Måske er han bare ked af, at han ringede og ville hentes sidste gang, og bange for at han vil få det sådan igen.... Jeg tror heller ikke der skal gøres for meget ud af det, han skal nok komme over det. Og det er vel heller ikke det værste problem, at man helst bare vil sove derhjemme?

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 16:05

Jomfruane...Jeg ved ikke hvor du har læst i mit indlæg at han havde fødderne oppe i sofaen, men hvis du skal gi' mig et råd omkring dette indslag så skal det være sagligt, dette lyder nærmere som om der skulle være noget galt i opdragelsen af ham. Han's fødder vendte mod deres gud, og fødder er noget meget beskidt i deres tro. Det er så heller ikke et problem vi dyrker i dagligdagen, men det vil jo opstå når han skal på en form for lejr.

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 16:12

Tina21...du skriver " få det sådan igen", og det er faktisk lige de ord han bruger, og så at når han får det sådan så savner han bare sin mor. Vi håber og tror da også at det forsvinder igen, men vores andre 2 børn har aldrig lidt af hjemve så vi har ikke været helt sikre på hvordan vi skulle tackle det, og der kunne jo være nogen herinde som havde været i en lignende situation, som så måske havde nogle redskaber vi kunne bruge.

Kommentar Fra : jomfruane Dato : 26-01-06 16:13

uha hvor du farede i flint så meget at du vist missede pointen...

Kommentar Fra : dova Dato : 26-01-06 16:17

Citat Han brød så sammen da vi skulle sige farvel, men vi opfordrede ham jo selvfølgelig til at gå med ud til flyet som de andre, men det krævede store overtalelsesevner fra træneren at få ham med ombord. Han skulle være der 1 uge, og det gik rigtig godt, men han vidste jo også at han ikke kunne komme hjem før de andre. Der har du løsningen "men han vidste jo også at han ikke kunne komme hjem før de andre" Knægten kører kører bare godt og grundigt rundt i manegen med jer. Det kan være svært at indse, men jeg tror på, at det er det der er galt. Så må i overveje, om det evt. kan skyldes en "manøvre" fordi han ikke føler han får nok opmærksomhed til daglig, og ved at han kan skabe opmærksomhed og bekymring fra jer, i de situationer. (Og det er ikke på nogen måde en anklage, bare en mulighed for at drengen ser det sådan) Når det er gået fint i en uge hvor han bare var klar over, at det ikke var¨så nemt at få mor til at komme og hente sig hjem, er er ikke noget problem.....ikke i forhold til at overnatte ude i hvert fald mvh dova

Kommentar Fra : dova Dato : 26-01-06 16:25

Forresten, så kom jeg lige i tanke om en episode for en del år siden, da min datter havde nogenlunde samme alder: P.g.a. arbejde, måtte jeg blive hjemme fra en ferietur og ham jeg bor sammen med, måtte tage alene afsted sammen med vore venner. Så pludselig ville datteren ikke sove hos veninderne, selv om de ellers var sammen "hele tiden" på skift hos hinanden. Hun kom med mange søforklaringer om, at så var den og den pludselig "dum og åndssvag o.s.v., men først meget længe efter, kom det frem, at den egentlige årsag havde været, at hun ikke kunne lide at tage i byen og sove, når hun vidste jeg var alene herhjemme (noget jeg absolut ikke havde noget imod ellers). Så du kan nok se, at børn ofte finder andre forklaringer på tingene end den egentlige. mvh dova

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 16:27

Jomfruane...jeg har ikke skrevet dette indlæg for at skal skændes med folk, og du skriver selv at du lyder hård. Jeg syntes bare ikke dette handler om han ikke kan tåle at blive irettesat. dova...jeg tror du har ret, det har vi også selv talt om min mand og jeg. Min mand ser sådan på det at han må tage sig sammen, men jeg ved ikke helt om jeg syntes det er rigtig bare at sige sådan. Jeg kan jo ikke forstå hvis det bare er for at køre rundt med mig, for det går jo ud over ham selv idet han går glip af nogle oplevelser han gerne ville ha' været med i.

Kommentar Fra : Birgitta Dato : 26-01-06 16:30

Nu var drengen vel egentlig kun 10½ da han var på besøg hos sin tamilske ven, -var han ikke? Helt klart, den tamilske familie har opført sig dybt underligt, -set med en tiårig drengs øjne. Og samtidig har der måske været et "antiracistisk" pres på ham om at opfatte dem som "søde". Det må da gøre knægten ret forvirret og få ham til at tvivle på hans egen evne til at vurdere en situation når han er hjemmefra.. Hvad er der sket med venskabet siden da?

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 16:47

Birgitta...ja han syntes de opførte sig vildt underligt, men også at det var meget uhyggelig med den bedstemor. Jeg ved jo godt at det bare er denne episode der har startet problemet, og at det måske alligevel ville være kommet. Han er stadig ven med drengen, men kun til fodbold og hvis vennen vil med herhjem.

Kommentar Fra : vaxen Dato : 26-01-06 16:50

Min tanke er, måske lidt som Dova siger, at når den går, så går den... Ikke fordi han umiddelbart får nogen gevinst ud af det, men sådan arbejder vores forstand så ulogisk en gang imellem. Jeg tror løsningen ligger hos jer forældrer. Jeg synes, I skal få ham til at træffe et valg - altså enten sove hjemme eller sove ude hele natten. Et barn på tolv år kan godt tåle at være utryg i sådanne situationer, når bare fundamentet er i orden. Og så skal I holde fast. Er han ude, skal han blive ude. Ringer han hjem, så snak med ham, men hent ham ikke. Og fortæl ham, at det er sådan inden han tager afsted. Ingen skjulte dagsordener, der fører til mistillid. Personligt tror jeg, at besøget hos den tamilske familie måske har sat noget i gang, men traumatisk nægter jeg at tro, det har været. Dette har udviklet sig til et ulogisk mønster, som I som forældre har ansvaret for at få stoppet. Han kan godt tåle, at I siger nej - i dette tilfælde tror jeg faktsik, at det vil være rigtig godt for ham. Og hvis det betyder at han vælger det fra en overgang, så må det være sådan - han får selv behovet igen. Husk på, at børn godt kan tåle at være kede af det - og det noglegange er godt for dem, at far og mor ikke agerer redningsplanke.... Og at savne er et følelse, vi alle skal gennemgå - og forholde os til. Også tolvårige drenge Det er en del af livet, det er noget han skal lære.... Vaxen

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 17:07

vaxen...jeg kan godt følge dig i det du siger, og det får mig da også til at tro det er det rigtige vi gør lige nu, for jeg har sagt de seneste måneder at hvis han vil sove ude er det for hele natten og ellers må han blive hjemme, og så vælger han at blive hjemme. Men samtidig vil jeg heller ikke ha' der skal sove børn her hver weekend. Jeg mener heller ikke det har været traumatisk for ham...bestemt ikke. Men vi har så problemet her i weekenden hvor han skal på træningslejr, og vi har da talt om at han kunne være med om dagen men kom hjem til natten. Men spørgsmålet er nu om han skal vælge om han vil med, og så er det hele weekenden eller melde fra...hvad tror du ?

Kommentar Fra : Birgitta Dato : 26-01-06 17:11

jeg ved ikke rigtigt... Hvis drengen er kommet i tvivl om sin egen evne til at overskue situationen og opfatte tingene korrekt, så gavner det ham næppe at gå ind og presse ham. Jeg synes, du skal snakke med ham... Han er jo en stor dreng på 12 år nu. Tag ham med på råd om, hvordan I bedst løser situationen. Den er ikke holdbar, at han på forhånd skal beslutte om han tør sove ude uden mulighed for at blive hentet. Der KAN ske ting, som han skal have mulighed for at komme væk fra. I visse situationer ER der ikke noget valg, -f.eks. hvis man rejser til England. Men at overnatte hos kammeraterne er jo en helt anden situation. Det er han gammel nok til selv at være med til at finde løsninger på. --Men I skal endelig ikke undervurdere muligheden for, at der er helt andre årsager til hans hjemvé. -Det kan være udeoplevelser, han ikke har fortalt om, eller det kan være ting han opfatter som problemer i jeres hjem...

Kommentar Fra : vaxen Dato : 26-01-06 17:22

Personligt tror jeg, at jeg ville sige alt eller intet - og lade ham vælge. Han er så stor, at det ikke burde være et problem for en ellers sund og frisk dreng. Jeg mener dog ikke, at det skal have karakter af straf på nogen måde - samtalen med ham skal selvfølgelig være fuld af respekt for hans valg, men på en sådan måde, at han ved, at der altid er konsekvens af hans handlinger. Derefter må han afgøre med sig selv, om den usikkerhed er værd at ofre en træningslejr på - eller det måske ikke er så slemt, så han vil gå glip af sådan en tur. Han skal bare vide, at han ikke bliver hentet - det er ikke en mulighed. Der er forskel på angst og frygt. Angst er irrationel - der er ikke nogle umiddelbare farer, som gør angsten logisk at føle. Frygt derimod, opstår, når der er noget at være bange for. Det, han oplever er sandsynligvis angst. Vi har det allesammen en gang imellem, og måden vi kommer af med denne irrationelle følelse på er, at vi får "bevist" at der ikke er noget at være bange for - ganske enkelt ved at afprøve, hvad vi ellers ville holde os fra. Det er det, han bliver nødt til at udsætte sig selv for, for ikke at blive begrænset yderligere af denne irrationelle tanke.... Og I må hjælpe ham på vej.... Vaxen

Kommentar Fra : vaxen Dato : 26-01-06 17:25

Birgitta - selvfølgelig skal drengen hentes, hvis noget uventet opstår - han bliver syg, eller der opstår noget andet uventet... Men den mulighed skal han ikke vide, han har. Enhver fornuftig forældre henter selvfølgelig sit barn, hvis de vurderer at det er for meget for barnet.... Jeg troede, det var underforstået, men hermed klarlagt Vaxen

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 18:07

Jeg tror du/i har ret omkring det at det kan være ting herhjemme, for han siger jo at han sådan kommer til at savne mig. Det er ikke fordi han taler om den episode med vennen, men jeg fortalte her om episoden fordi det var derefter han forandrede sig. Vi har ellers et godt og harmonisk liv syntes jeg, men derfor kan han jo godt tumle med nogle tanker om noget andet, så det må vi se om vi kan få ham til at åbne op omkring det. Jeg er som person god til at sige fra, og går ikke for at være en hønemor, men jeg syntes det har været hårdt når han har prøvet igen at være ude at sove, at vide at han ligger og er ked af det. Nu er det sådan at min mand kun er hjemme i weekenderne pågrund af arbejde, men sådan har det altid været, så jeg ved ikke om det kan ha' noget at gøre med problemerne.

Kommentar Fra : Birgitta Dato : 26-01-06 18:20

jo, det kan da være derfor... Jeg tror stadig, at vejen frem er at snakke med drengen... Og du skal overveje med dig selv, hvordan du egentlig har det med at være alene, -hvis du da er det... Du har jo andre børn, ikke? Det er jo også noget med at få fortalt drengen, at DU ikke savner HAM så meget når han er hjemmefra.. Det er så fristende at fortælle et barn at savnet er gensidigt. Men et større barn har måske mere brug for at vide, at han godt kan undværes nogle dage.

Kommentar Fra : vaxen Dato : 26-01-06 18:36

Der er jeg meget uenig - det at savne er en naturlig ting, og naturlige følelser må være i orden at have for alle. Som forældre ville jeg gøre det stik modsatte. Sige til drengen, jeg savner bestemt også dig, når du er væk, men jeg kan godt klare det, og det tror jeg også du kan. Der er intet forkert i følelsen af savn, og at voksne også har den og udtrykker den mener jeg er at klargøre barnet til voksenlivet. Det er i mine øjne vigtigt at legalisere alle følelser, at føle dem, at udtrykke dem og at håndtere dem. Også overfor sine børn. Det vil spare dem for en masse, når de bliver ældre. Det er muligt, der ligger andre ting bag hans savn af dig, når I ikke er sammen, men jeg tror, at du skal lytte grundigt til din intuition her. Kan du mærke i din mave, at han er en glad og sund dreng eller er du dybest set i tvivl om, om han trives? Hvad siger din mand? Man kan lave psykologi ud af mange ting, og vi kvinder har en tendens til at overanalysere... Det har han ikke brug for. Mærk godt efter inden du handler. Hvis han mistrives, så gør noget ved det, har han det fint, så tag den derfra. Hvis du vælger at dykke ned i årsagen til dette her, så husk at drenge ikke tænker så abstrakt og følelsesmæssigt som vi gør. Efter al sandsynlighed kender han ikke selv grunden til, at han ikke kan lide at sove ude. Og er det sådan, så overvej, hvor meget du skal grave i det inden du går i gang. Skab endelig ikke et problem, som ikke er der. Men er der et, så tag det seriøst. Vaxen

Kommentar Fra : ans Dato : 26-01-06 18:47

Enten deltager han i træningslejren og overnatter eller også bliver han hjemme. Han har nu en alder, hvor du må være forberedt på, at han snart vil blive mobbet på grund af sin "hjemve" Det varer ikke længe før vennerne siger til ham "Skal du ikke snart ringe til mor, så hun kan komme og hente dig, så du kan få skiftet ble"

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 19:00

Jeg er slet ikke i tvivl om at han trives rigtig godt, jeg fornemmer selv og får at vide i skolen, og klubben han spiller fodbold i at han er en glad dreng, en god kammerat og en social god dreng at ha' i klassen/på holdet. Han har mange venner og jeg fornemmer han er populær blandt både drenge og piger i omgangskredsen. Samtidig er han en dreng der altid står klar til at hjælpe de svage, hvad jeg syntes er en god egenskab. Omkring vennerne har jeg sammen med Kasper fortalt dem hvorfor han ikke kan gennemføre at sove ude, og det har de modtaget rigtig pænt (altså ikke noget drilleri med det). Jeg har talt meget med ham om det at han kommer til at savne mig, jeg har så ikke brugt ordet at jeg også savner ham, men fortalt ham at jeg jo elsker ham og jeg sagtens kan være herhjemme uden ham hvis han skal sove ude, og ja han har 2 større søskende. Men han kan ikke sætte ord på hvorfor han ikke kan li' at sove ude, andet end at siger han kan mærke i maven hvornår det begynder.

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 19:02

jeg mente når det begynder..

Kommentar Fra : ans Dato : 26-01-06 19:20

Citat Men vi har så problemet her i weekenden hvor han skal på træningslejr, og vi har da talt om at han kunne være med om dagen men kom hjem til natten. Det synes jeg er en dårlig løsning. Hvad siger de ældre søskende til det? Citat Jeg er som person god til at sige fra, og går ikke for at være en hønemor, men jeg syntes det har været hårdt når han har prøvet igen at være ude at sove, at vide at han ligger og er ked af det. Har han været ked af det?. Du skriver, at du ved, at han ligger og er ked af det. Hvad siger forældrene til de venner, han har overnattet hos? Fornemmer de også, at der er noget galt?

Accepteret svar Fra : vaxen Modtaget 100 point Dato : 26-01-06 19:31

Når han nu ikke kan sætte ord på, hvad der sker, så pres ham ikke yderligere med det... Det er faktisk ikke nødvendigt at rode rundt i - set med mine øjne. Jeg vil vende tilbage til udgangspunktet - jeg tror faktisk slet ikke problemet er særligt stort - det er kedeligt mønster, der har udviklet sig. Han forventer at blive ked af det, og så gør han selvfølgelig det. Han skal skabe erfaring med, at han sagtens kan - han er så stor, så det bliver han jo ganske enkelt nødt til for ikke at blive isoleret. Det I skal er, at holde jer i skindet. Ja, jeg kan godt forestille mig, at hjertet bløder når knægten er ked, men I bliver nødt til at holde fast, så han kan opleve, at han sagtens kan. Ligesom da han var i England. Giv ham valget med den træningslejr. Enten alt eller ingenting. Og med hensyn til hans overnattende gæster, så gør det kun i det omfang I ellers ville have gjort. Som sagt kan han godt tåle at være ked af det og savne sin mor. Det gør vi alle en gang i mellem. Kunsten er at lære at håndtere det, og det er den udfordring han og I står overfor nu. Er han ellers glad, som du beskriver, så gør det ikke til mere end det er... Det skal nok gå.. Tro mig, drengen KOMMER til at flytte hjemmefra - og om ikke andet, når interessen for det modsatte køn melder sig, så skal han nok få mod til at overnatte ude.... Måske I til den tid ville ønske, at han stadig helst ville være hjemme hos mor Vaxen

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 19:49

Jeg siger tusind tak for de mange gode råd, men jeg vil sige et særligt tak til dig "vaxen", da jeg syntes du har givet mig nogle redskaber at arbejde med, og gjort at jeg godt kan se at problemet måske ikke behøver at være så stort som det indimellem føltes.

Kommentar Fra : Nordania Dato : 26-01-06 19:56

Det fungerer vist ikke helt endnu her på kandu, for jeg har accepteret ved vaxen men der sker ikke noget. Jeg prøver igen imorgen.

Kommentar Fra : wisteihn Dato : 27-01-06 03:19

Meget kort: I en del religioner, så er det meget! grimt at vise sine fodsåler. Det er sikkert derfor at bedstemoderen har reageret som hun gjorde.

Godkendelse af svar Fra : Nordania Dato : 03-02-06 13:16

Tak for svaret vaxen.

Du har følgende muligheder

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål. Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.