---

må kommunen forlange at man skifter medicin, i forbindelse med behandling af en førtidspensionssag, eller er det ikke en sag imellem patienten og dennes læge ?

---

Kommunen kan forlange, at alle muligheder, for at du får det bedre bliver prøvet at, så jeg kan ikke se hvorfor de ikke også kan foreslå en medicin ændring, men i samarbejde med dig

---

Kommunen kan forlange, at alle muligheder, for at du får det bedre bliver prøvet at, så jeg kan ikke se hvorfor de ikke også kan foreslå en medicin ændring, men i samarbejde med dig

---

Jeg vil da tro at det er din læge som er den kompetente i denne sag..........Eller sagt på en lidt anden måde -hvis kommunen forlanger at du skal "experimentere" med en medicin som de tror er bedre kan du vel forlange skriftligt at de skal betale/erstatte evt negative oplevelser du måtte få i den forbindelse....Men hvad siger din læge til at de forlanger dette???

Mvh sverola

---

Kommunen skal undersøge alle mulighederne for forbedring af tilstanden hos den person der søger førtidspension. Og i den forbindelse kan der være tale om ændring af medicin.

Men jeg vil nok få min egen læge til at rådgive.

http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/lovgivning/Forskrifter_i_fuld_tekst/Vejledninger/VEJ_60048_30061998.html

Læs her afsnit 3.2 om varighed og behandling i forbindelse med bedømmelsen af din ansøgning.

mvh
jakjoe

---

Kommunen må ikke blande sig i medicinering.
De har ikke den ringeste forstand på dette.
Hvis din læge er en fornuftig person, så råber han
højt.

---

Kommunens lægekonsulent kan derimod udtale sig i sagen.
Husk du har fuld aktindsigt, kræv alle papirer frem.

---

Det er din læge som medicinerer dig eller hospitalet når du er indlagt - ingen andre.
Men apoteket og vel også kommunen kan forlange at du bruger den billigste medicin af den type som lægen ordinerer.

---

Det er helt og holdent din egen læge der står for hvilken medicinering du skal have.
Det må hverken kommunen eller kommunens lægekonsulent blande sig i.

Tænk hvad dette kunne medføre, hvis alle blandede sig i en patients medicinering.
Det må trods alt i den sidste ende være ens egen læge der kender een, og ved hvilken medicin der er den bedste.

Så svaret er eentydigt nej.

Mvh
ellebye

---

Vær opmærksom på, at hvis lægekonsulenten udtaler sig og på den måde har indflydelse på afgørelsen så kan kommunen ikke kalde lægekonsulentens udtalelser for arbejdsdokumenter og derved friholde dem for aktindsigt, men de vil gerne.

---

Det skal lige pointeres, at kommunens læge IKKE har noget selvstændigt at have sagt, men skal helt og holdent holde sig til egen læge, og evt. speciallæger.

Tro mig, jeg har selv været hele rumlen igennem før jeg fik førtidspension.

---

Det er ikke rigtigt.
Kommunen eller lægekonsulenten kan under ingen omstændigheder forlange ændring af medicinering.

Der står i reglerne, at alle muligheder for revalidering m.m. skal være udtømte før pension kan tilkendes, men medicinering er noget der foregår mellem personens egen læge , speciallæge eller sygehus.

Lægekonsulenter overskrider gang på gang deres beføjelser.
Men de må ikke hverken stille diagnoser eller komme med behandlingsforslag.

De må kun vejlede og bistå sagsbehandlerne så de forstår hvad der står i de papirer de får fra lægerne, og ikke andet.


mvh dova

---

hej dova
hvor har du fra at de ikke kan blande sig i medicineroingen, hvis det findes på tryk vil jeg gerne se det. men ellers kan jeg da kun give dig ret, kommunale lægekonsulenter=lort

---

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/C19980006660

---

og:http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/C20030911854

---

Og så lidt mere læsning.
Sager kan ses fra mange sider, og intet er sort eller hvidt.

http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/0604/LS-html/LS44187.htm

mvh
jakjoe

---

Betragtninger tilsidesætter ikke lovgivningen eller ministeriernes tolkninger af lovgivningen (Vejledninger og cirkulærer), men der er ganske rigtigt en tendens til, at kommunerne konsekventtilsidesætter lovgivningen, dels for at presse folk ud i løsninger der er kommunen uvedkommende, dels for at forhale sagsbehandlingen selv om lovgivningen indskærper det modsatte.
Selv når ankenævnene går kommunenimod vil man forsøge, at finde grundlag for at anke til den sociale Ankestyrelse med henvisning til det principielle med risiko for præceden, en anke som borgerne ofte er afskåret fra. alt sammen for at gøre folk møre og forhale udbetalingerne.
Lægekonsulenterne gør ofte et fint arbejde, men man kan opleve at sagsbehandlerne citerer dem for ting de aldrig har udtalt hvilket sikkert er baggrund for, at man konsekvent forsøger at holde udtalelserne ude fra aktindsigtsretten med henvisning til at det er et internt arbejdsnotat.

---

jakjoe, loven ER sort på hvidt, og hvis man bruger vejledning til lovbekendtgørelsen burde der ikke være tvivl.
Det største problem er, at man ikke kan straffe socialforvaltningerne for at lyve og tilsidesætte lovgivningen. Domstolene mener ikke,at der er de kriterier til stede, der skal begrunde en straf.

---

BjarneD> Lovgivningen skulle helst være "sort på hvidt".
Men uanset de bedste intentioner opstår der fortolkningsproblemer.

Det er muligt socialforvaltninger ikke bliver straffet direkte, men der er da domstolsafgørelser som går kommunerne(forvaltningen) imod.

Det er vel stadigvæk håb om, at der træffes de rigtige afgørelser i størstedelen af afgørelserne vedt. pensionstildeling ?

mvh
jakjoe

---

Hvis man læser dit link jakjoe vil man se frustration fra læger der bliver misbrugt af forvaltningerne, men man aner også en frustration over at lægekonsulenterne ikke må mere. Det er ikke fortolkningsproblemer, men på den ene side nogle læger der vil have mere magt og som samtidig er sure over, at de bliver brugt uretmæssigt i afgørelser.

Der er afgørelser der er omgjort ved domstolene, men det er ganske få da det hele som regel stopper hos den Sociale Ankestyrelse, hvor jurister vurderer afgørelserne. Der har været en sag i Sønderjylland hvor en kommune blev dømt for at håndtere sociallovgivningen forkert, men dommen blev omstødt i højere instans.

De rigtige afgørelser kommer som regel frem,men jeg kan ikke se at der er nogen grund til at trække sagerne ud i årevis for man skal tænke på, at de mennesker der sagsbehandles er syge eller p anden vis skadede og derved opnår man som regel at disse menneskers helbred ødelægges yderligere bare for at forhale en udebetaling af pension.
Det mest problematiske er, at nogen af de der kunne være revaliderede ikke bliver det mens der stadig er noget at revalidere på og det er nok ogsåårsagen til, at det igen indskærpes, at udredningen skal ske meget hurtigere.

Det er klart, at man skal medvirke til udredningen bl. a. ved at medvirke til behandling der kan forbedre situationen, herunder også medicinering, men Den Sociale Ankestyrelse har afgjort, at man ikke kan tvinges til, at tage medicin som kan påvirke ens helbred negativt.

---

Den sidste linie var vist uheldigt formuleret for ingen kan jo tvinges til, at tage medicin, men man kan nægte at sagsbehandle hvis den pågældende nægter, at medvirke ved for eksempel at nægte at lade sig behandle for at forbedre arbejdsevnen. Forudsætningen for at få førtidspension er jo, at ens arbejdsevne er for ringe til at kunne bestride et job men kan arbejdsevnen forbedres ved anerkendt behandling kan man ikke afslå med mindre der er risiko ved behandlingen.

Det er selvfølgelig egen læge eller sundhedsvæsenet (sygehuse, speciallæger), der skal ordinere behandlingen og ikke socialforv. eller lægekonsulenten, som flere har nævnt.

---

Bjarne> Dit indlæg kl. 0037 er netop det der er essensen i hvad det drejer sig om.

Vurderring af arbejdsevne når alle fornuftige behandlingsmetoder er undersøgt.
Medvirken fra ansøger til at forbedre arbejdsevnen.

mvh
jakjoe

---

Hvis du har været til en speciallæge som har "vurderet" at din medicin skal ændres, JA, så kan kommunen sige at du skal skifte medicin. Jeg har selv lige fået førtidspension, og i den forbindelse var jeg til en speciallæge som mente at min medicin skulle ændres. Kommunens lægekonsulenter derimod, har intet at skulle have sagt i den forbindelse, det er KUN din egen læge eller evt. speciallæger der kan udtale sig om din medicin.
Mvh
Mone

---

Jge har endnu aldrig hørt, at "kommunen" (sagsbehandler), blander sig i hvilken medicin en klient får. Kommunen kan indhendte lægelige oplysninger efter aftale med klienten, og forstår sagsbehandler ikke hvad lægen har skrevet, kan sagsbehandler henvende sig til pgl. læge eller til kommunens lægekonsulent for "oversættelse". Hvad skulle formålet være med, at en sagsbehandler vil lægebehandle?
Førtidspension i dagens Danmark tildeles i dag efter Arbejdsevnemetoden samt eolementerne fra Ressourceprofilen hvor emnerne Faglige og praktiske kompetencer i ralation til arbejdsmarkedet, materielle forhold med relevans for arbejdsmarkedet, personligekompetencer til at indgå i sociale og jobmæssige relationer, helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet og så borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv - herunder arbejdsrelevante ønsker, ppræstationsforventingninger og arbejdsinditet.
Desværre informeres borgeren ikke altid tilstrækkeligt, eller forstår måske ikke betydningen af hvad der skal ske, eller hvad der skrives til borgeren. Ofter er det her kæden hopper af, og borgeren begynder at tro, at det er ham/hende som kommunen nu prøver at snyde. Nogle har "ondt i livet" andre har ondt andre steder og nogen har ingen arbejdsinditet, men alle skal hjælpes.

---

Nu er der såmænd mange, rigtigt mange, der har oplevet at sagsnbehandlerne bruger deres egne "politiske" synspunkter når de skal vurdere en klient. Der er en udbredt tendens til, at betragte klienterne som pylrehoveder eller ligefrem simulanter, sikkert fordi de findes, men det er uprofessionelt og det er heller ikke særligt professionelt, at møde en klient med "så slemt kan det da vist ikke være" eller " du skal bare tage dig sammen" eller "mon ikke et par psykologsamtaler kan få dig i gang igen". Det er typisk sagsbehandlere med ringe livserfaring og ringe indlevelsesevne, som samtidig betragter sig som højstuderede med deres relativt korte uddannelse.
Det gavner hverken borgeren, kommunen eller samfundet og det er da glædeligt, at nogen i den nuværende regering har indset, at der skal gøres en hurtigere og bedre indsats, selv om jeg betvivler både motiver og midler til at foretage indsatsen.
Med hensyn til om en sagsbehandler kunne finde på, at blande sig i medicineringen (nok ikke ordineringen) så skal man ikk afvise det for der har været sager fremme hvor man har villet presse en klient til at tage en bestemt medicin og den afgørelse der findes fra Den Sociale Ankestyrelse omhandler så vidt jeg husker en gigtpatient der ikke ville tage Methotrexate, der er en cellegift og som angriber både raske og syge celler.
Man kunne i dette tilfælde ikke afvise, at førtidspensionere med henvisning til at all muligheder for forbedring ikke var udtømte fordi midlet KUNNE skade patienten på længere sigt.
Mon ikke denne patient har følt at kommunen blandede sig i medicineringen før afgørelsen kom!

---

Her berører Ankestyrelsen problematikken omkring medicinsk behandling o.a.:
http://www.dsa.dk/publika/fopguide/fop-kap3.htm

---

jeg mener ikke at kommunen kan blande sig i hvilken medicin man skal tage
man skal altid tage den billigeste medicin,hvis man ikke sev betaler forskellen.
Men den skal være ordineret af sin egen læge eller hospital.

---

Hej

Jeg er indstillet af min egen læge.. Talt med 4 pkyk. efter min rådgivers anvisning. Revalidering er også prøvet. De er nu hos mig også begyndt med om ikke "vi" skulle prøve udtrapning af medicin jeg har fået i 16 Aar. Det virker tåbeligt i mine øjne. De 4 Psyk kommer med en enslydene dianose, men så vil de som før prøve noget andet før ansøgningen.
Til dato er der gået 3½ Aar, hvor kan man gå hen med sin klage. Eller skal man have en advokat på?.

Beklager hvis jeg har overset at dete er detbateret.

Mvh.
Mogens

---

kommunen kan ikke blande sig i hvilken medicin man får.
jeg får selv 2 slags medicin som jeg har fået lægens ord for at det skal være de orginale
piller.men så må jeg også betale forskellen,men det er tit at de orginale der er billigst.

m.v.h.
herluf

---

Jeg mener godt at kommunen kan blande sig.

En opdiktet sag:

Jeg søger pention, på baggrund af psykisk tilstand der af flere er blevet bedømt til ikke at blive bedere.
Kommunens lægekonsulent kigger på sagen, og oplyser kommunen om at der er alternative medicinerings mulighedder til de preperater jeg allerede har været på.
Dette åbner en dør hos kommunen der siger at dette skal afprøves, for at se om det kan forbædre min situration, nægter jeg, medvirker jeg heller ikkr til sagsbehandlingen = ingen pention.

Selv har jeg ADHD og her inden for findes der i dag 5 forskellige preperater, to såkaldte orginale, og 3 kopier. Til trods for at det er det samme virkestof der er i dem alle sammen virker de vit forskelligt alt efter hvem man er (fordi vi mennesker optager medicinen forsdkelligt, og fordi at selv om at man lider af samme sygdom, så er det aligvel aldrig helt det samme)
Nogle med ADHD kan kun "tåle" Ritalin (en orginal, og hamrende dyr) ved at bruge de billige, er der for nogle patienter med dette handikap, foruden de typiske bivirkninger med kvalme opkast, generel ubehag, bivirkninger som at man bliver mere hissig anlag, får triks (små muskelkramper rund om på kroppen) prikker for øjnene, lamelser, blodprop, hjretebanken, ja sågar dødsfald er set ol ubehagelige virkninger. Mens det kan være det stikt modsatte for andre patienter, altså at de kun kan tåle en af kopierne, men ikke en orginal.
Hjælpestofferne er nemlig ikke de samme, hvilket også giver en forskæld på hvordan pillerne virker på den enktle.
Står man så som patient, og 1 gang har ramt regtigt på medicineringen (det gjorde jeg selv) så er det sidste man ønsker, at forsøge sig med de 4 andre slags, fordi man ved man kan få det hamrende ubehageligt af dem, men efter som at de ikke er afprøvet, kan man heller ikke vide om de kan forbædre ens situration mere end det man allerede tager. Og på det grundlagh kan kommunen faktisk godt forlange at man afprøver dem, også selv om at man resikere, nogle heftige bivirkninger af det, for nægter man, nægter man faktisk også at medvirke til sagsbehandlingen, da man jo nægter at afprøve alle mulighedder.

Det dumme ved det er så, at for de fleste preperaters vedkommende, skal man prøve dem af (og leve med bivirkningerne) i mindst 3 måneder før man kan konstatere om bivirkningerne er vedvarige, samt om medicinen virker på den enktle. Og endnu værer er det for dem der får de såkaldte lykkepiller, for de skal der foruden bruge bunker af tid på udtrapning, af hver eneste slags, alt efter patienten kan det snilt tage 6 måneder, hvilket jo så naturligvis strækker sagsbehandlingen i tilsvarende tid.

Men jeg mener til gengæld ikke at kommunen kan gå ind og bestemme at man skal afprøve medicin man har været på (med mindre det har givet resultat naturligvis) ej heller bede en patient skifte til en medicin beregnet til en anden sygdom, end den patienten er i besidelse af. Men det tvivler jeg nu aligevel på at kommunen kan finde på, de er aligevel ikke dumere end at de kan tænke.

Her er så en side mere af den sag. Man kan godt have været på et preperat, som gav positiv resultat, i forhold til arbejdssituration, men som så har givet patienten så store gener at det ikke har været til at holde ud, eller hvor en bivirkning er = at man vil, eller blodt er i meget stor risiko for at, dø før tid. Og der er det faktisk før slået fast at patienten skal tage den medicin (hvis andet ikke virker lige så godt) fordi vi har et folketing der har besluttet at 6 måneder mere på arbejdsmarkedet betyder mere end menneskeliv.

Så jo hvis der findes uafprøvede preperater inden for ens sygdom, så holder jeg på at kommunen har ret til at "tvinge" klienten til at afprøe dem, da man ellers ikke kan konstatere at alle mulighedder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet (bare i 6 måneder, a 15 timer om ugen) er afprøvet, for det er de jo ikke hvis man ikke har afprøvet den medicin, så man ved jo reelt ikke om det virker.... ret logisk

Men ellers, har man mulighed for at gå til nærmeste advokat vagt, og få gratis rådgivning af en sådan, da hver enktle sag jo heller ikke er ens, så der kan være ting der spiller ind, der ligger udfaldet af om kommunen må eller ikke må.

Der foruden skal du, spørger, være meget klar over at du ikke skal tage en munlig forlangen for noget, du skal have det på skrift, sørg i det hele taget for at få alt på skrigt: Tal ikke med dem i telefonen (det har du ikke pligt til) bed dem skrive til dig, og bed efter hver eneste møde du har dem, om at få referatet tilsendt, gennemlæs det tilføj det du mener var væsentligt for din sag og "streg" det du ikke mener hører hjemme, og send det tilbage (som en kopi) til kommunen, de har pligt til at føre dine rettesler ind, foruden at sender du så en klage, ryger dine rettesler faktisk med videre i systemet, så på den måde sikrer du dig at det du har hørt og forstået, bliver hørt og vuderet efter, frem for at du i en klage skal side og redegøre for nogle møder du aligevel ikke helt kan huske (og der med, meget sansynligt glemmer at få ting med, du entligt gerne ville have haft frem) Det vil øge arbejdsprasset for din sagsbehandler og denne vil sikkert stritte imod, men denne skal faktisk, og nægter sagsbehandler så få også det på skrift og klag over det, men i stedet øger du regtigheden af den sagsbehandling du får betydeligt, for det starter allerede hos din sagsbehandler, når de finde ud af at deres klienter ikke er til at snøre, holder de også op med at forsøge på det.
Desværre erfaring, min er hamrende træt af at jeg kan den lov jeg er under uden ad i søvne, hun lagde også ud med at tro at hun skulle spille stor hat, men stor det er hun altså bare ikke længere, for mig leger man ikke kispus med, jeg ved udemærket hvad jeg er beretiget til, samt hvad jeg er forpligtet til... fx kan jeg uden problemer få optaget mine møder med kommunen for det har jeg ret til at få (pga de vanskelighedder jeg har i forbindelse med at have ADHD) Det var svært at finde frem til at jeg har den rettighed (for det ER ikke alle der har den ret) det er nemlig ikke lige noget kommunerne eller andre offentlige indstanser har lyst til at skilte med, tvært imod nægter de stort set hver eneste gang.
Se evt mere her: http://www.ombudsmanden.dk/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2005-20-2/

Et uddrag: "Der kan således være situationer hvor det under hensyn til f.eks. borgerens personlige forhold efter min opfattelse vil være bedst stemmende med god forvaltningsskik at lade borgeren foretage lydoptagelser af samtaler med myndigheden. Der kan navnlig peges på situationer hvor borgeren på grund af personlige forhold ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne forstå eller fastholde sagsgangen eller sagens indhold uden mulighed for at afholde og optage samtaler med myndigheden. Der kan f.eks. være tale om forskellige former for kommunikationshæmning. I sådanne situationer vil myndighederne have en forpligtelse til (at give mulighed for) at løse borgerens forståelsesproblemer. Jeg henviser i den forbindelse til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 381."

Der foruden, vil jeg råde dig til at gå på retsinfo.dk, finde den lov du er under og læse den... vær ikke bange for at fejlfortolke, for naturligvis tolker du på en anden måde end kommunen, og skulle det komme til en klage, så bliver der set en del på hvordan du tolker loven, frem for hvordan kommunen tolker den, da det er dig der skal leve med den i sidste ende, jo bedere du kender den jo nemer gør du det hele for dig selv, også til div muntlige møder.

Og ja det er edder hakme et fuldtidsjob at have en sag kørende med ens kommune, samt hamrende drænende for ens psykke, så søg gerne støtte i ægtefælde, forælder ven/veninde, hvem som helst, og gå straks til din læge og beklag dig, hvis det stiger lige højt nok for dig, den fakta ser man også på under en ankesag, såfremt lægen sørger for at skrive det i din journal, og kommunen har adgang til denne, for de oplysninger hentet der fra skal også med videre til ankenævnet.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.