/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
brunst cyklus hos katte
Fra : fergie
Vist : 1758 gange
200 point
Dato : 27-11-05 20:25

er der nogen der har noget over løbetid drægtighed og tid for p piller hos katte .
jeg har en kat som har fået killinger den 9-11 05 og ønsker ikke flere lige forløbig ( killinger )
personligt ønsker jeg ikke kirorisk indgreb.

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-11-05 22:25

Jamen hvis din kat har haft muligheden, kan det ske den allerede skal have killinger igen, for den kan komme i løbetid få dage efter den har født, og hvis den ikke bliver parret, vil den oftere og oftere komme i løbetid, med helt ned til ca 14 dages mellemrum..

Og så til P-piller.
Det er ikke noget man bør gi' en kat i længere tid. De tager skade af det, bliver syge og får kræft i livmoder, æggestokke og patter.
De kan ændre adfærd uheldigt som følge af hormonpåvirkningen.

Og for øvrigt kan de i visse tilfælde få killinger alligevel.....misdannede eller for tidligt fødte ulevedygtige killinger.

Så jeg håber da for din kats skyld, at du vil overveje en sterilisation, da det er langt at foretrække.

mvh dova

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 27-11-05 22:32

Løbetid:
Hvornår er en kat kønsmoden?
Hunkatte begynder at komme i løbetid i en alder fra 6-12 måneder.

Hankatte kommer ikke i løbetid, men når de bliver kønsmodne i 6-8 måneders alderen, kan de fornemme, at hunkatte er i løbetid. De kan blive urolige og vil ud for at finde hunkatte, som de kan parre. Dette kan medføre, at hankattene begynder at strejfe og kæmpe om territorier.
-Hvor ofte kommer katten i løbetid?
Når hunkatten er blevet kønsmoden, vil hun komme i løbetid igen med 2-3 ugers mellemrum. Løbetiden varer 7-10 dage, og den kan komme fra 2-3 gange og helt op til 10 gange i løbet af året. I naturen falder løbetiden som regel i den første halvdel af året. Hos avlshunner som holdes indendørs i kunstigt lys, kan løbetiden forekomme hele året rundt.
-Hvordan ser jeg at katten er i løbetid?
Løbetiden viser sig ved, at katten ændrer sin normale adfærd. Hun miaver meget og bliver mere og mere højrøstet efterhånden som løbetiden skrider frem, hun er rastløs og vil ud, hun stritter med bagdelen og ruller rundt på gulvet. Hun kan desuden blive usædvanlig kælen, og hvis hun bliver strøget hen af ryggen, vil hun indtage parringsstillingen – hun kryber sammen med højt hævet bagdel og halen bøjet til side.
-Hvor længe er en kat i løbetid?
Hvis katten ikke bliver parret vil løbetiden vare omkring 10 dage, hvis hun bliver parret vil det kun tage omkring halvdelen.

Når en hunkat er blevet parret, går der ca. 24 timer, før hun får ægløsning, og derefter går der 10-18 timer, før ægget bliver befrugtet. Der går derfor et godt stykke tid, før løbetiden er overstået. Hvis hun når at blive parret igen, eventuelt af en anden han, kan hun få killinger i samme kuld, som faktisk godt kan have forskellige fædre.
-Hvor lang tid er katten drægtig?
Hvis parringen bærer frugt, vil katten gå drægtig i 63-66 dage, men den kan variere fra 52-71 dage.

Drægtighed:
http://www.netdyredoktor.dk/sw15224.asp

P-pille:
P-piller skal hunkatten have fra/efter den første løbetid. De gives én gang om ugen på recept fra dyrlægen.!!!!!

Men det bedste er at sterilisere katten. Du/katten undgår flere killinger, underlivssygdomme, cancer og meget andet.

Accepteret svar
Fra : akle

Modtaget 200 point
Dato : 28-11-05 09:59

Hunkatte kommer i løbetid når dagene bliver længere, dvs. fra først i februar måned. Løbetiderne ophører hen på efteråret, dvs. fra oktober og længere hen, og her efter er det meget lidt sansynligt hunkatte kommer i løbetid. Dog skal man være klar over, at indekatte kan påvirkes af kunstig belysning (lys til sen aften/nat), og derved alligevel komme i løbetid i de mørke vintermåneder. Det er meget lidt sansynligt at din hunkat har været i løbetid efter sin fødsel i nov. mnd. Du må også have lagt mærke til om hun har været i løbetid eller ej, for så mjauer hun meget, er ekstra kærlig og ekstrem følsom over rygraden, desuden vil hun i så fald forlade sine killinger i perioder for at komme ud. Jeg tror bestemt du kan tage det med ro i denne omgang. P-piller kan bruges til hunkatte fra løbetidsrisiko, dvs. slutningen af januar og i hele forårs- og sommerperioden. Hold P-pille pause i vinterhalvåret, fra omkring oktober mnd. Sterilisation er dog det sikreste.
MVH Akle

Godkendelse af svar
Fra : fergie


Dato : 28-11-05 17:18

Tak for svaret akle.
                        

Kommentar
Fra : akle


Dato : 29-11-05 09:10


selv tak `fergie´- og nyd din missemor og hendes killinger!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407825
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste