/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Allergi hos Grand Danois
Fra : 03012006
Vist : 2001 gange
20 point
Dato : 26-11-05 22:05

Er der nogen der har erfaring med allergier, der specielt udvikler sig hos Grand Danois?
Har ofret formuer på undersøgelser og medicin, så det ville være rart, hvis der var nogen der vidste om racen havde tilbøjeligheder til visse former for allergi.
Som det er nu er hunden faktisk permanent på prednisolon. Det drejer sig om en tæve på 1½ år.

På forhånd tak.
Bente

 
 
Accepteret svar
Fra : modersvilje

Modtaget 30 point
Dato : 26-11-05 22:34

prøv at se denne hjemmeside

http://www.barf.dk/
Allergihunde - vores speciale
Sunde hunde - vores mission

MVH
Modersvilje

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-11-05 22:54

Det er desværre ikke kun hos Grand Danios, der er allergi. Vores Golden har det også og har fået Medrol i flere år. Hun får to om dagen, og er blevet tyk på en ret underlig måde. Hun er hård som en sten af føle på, da det er vand, der gør hende så tyk. Det er binyrebarkhormonet, der gør det. Hun var kun et år, da vi fandt ud af det, og det var p.g.a., at hun havde haft utallige ørebetændelser allerede fra helt lille hvalp. Nu har hun det rimeligt, men med store udsving. Har du fundet ud af, hvad din er allergisk over for?? Hvis hun er allergisk overfor lagermider, skal du ikke give hende tørfoder. Vores vil ikke spise råt kød, men gerne grøntsager (efter hun begyndte på binyrebarkhormonet. Inden ville hun ikke). Det er helt afgjort værd at bekoste, hvad det tager at finde ud af, præcis hvad hun er allergisk over for.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : KSGP


Dato : 26-11-05 23:02

Hej Bente.

Hvad har undersøgelserne vist???

Har selv en Dalmatinertæve med slem multiallergi men kan næsten kun hjælpe med gode råd hvis du skriver mere præcis hvad hun reagerer allergisk overfor.

MVH
KSGP

Kommentar
Fra : 03012006


Dato : 27-11-05 00:47

Ifølge diverse tests (bl.a. hos en hunde-hud-dyrlæge!!) har der bl.a. været udsving på skimmelsvamp og husstøvmider.
Vi bor altså ikke i en svinesti! - Nå men vi prøver da at holde rent omkring hende. Jeg skulle måske også lige have nævnt at hun har farven "merle", hvilket er blå/hvid/sort og med lyserød snude! - Det gør hende måske også lidt mere sart.
Vi har ikke så meget fidus til diverse dyrt hundefoder mere - har andre det ligesådan?
Hilsen Bente

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 27-11-05 10:02

Vi har ikke så meget fidus til diverse dyrt hundefoder mere - har andre det ligesådan!

Ja sådan har vi det også: Derfor fodre vi efter Barf metoden, som siger at hunde er rovdyr, og at de ikke skal leve af "melklister" men efter deres natur.

PS: Vores hunde har ikke alergi,
men når vi henter ny forsyning hos Barf, hører vi fra andre kunder om hunde der stod til aflivning, og som efter skiftet til Barf metoden er blevet helt raske, og sikke dyrlægeregninger vi hører om inden dyrlægen anbefalede aflivning.
MVH
Modersvilje

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-11-05 14:16

Hej, Bente.

Jeg har selv haft en bernersennen med allergi overfor støv/lagermider. Og efter 2 år på prednisolon fik han svampeinfektioner som var ved at tage livet af ham. Derefter blev han desensibiliseret og han var kun lige blevet fri af allergisymptomerne da han fik en autoimmun-sygdom som tog livet af ham. Han blev 4½.

Prednisolon er noget møg, som kun må være sidste udvej når man har opgivet alt andet. Og man må så indstille sig på, at hunden aldrig bliver rask og sandsynligvis heller ikke ret gammel. Jeg synes, det er utroligt, at Jettes hund stadig lever... Men hun har det jo heller ikke så godt... (Hvor gammel er hun efterhånden, Jette?)

Men som Jette skriver, så skal du IKKE give din hund tørfoder. AL tørfoder indeholder lagermider, der krydsreagerer med støvmider. Alle kornprodukter indeholder ligeledes lagermider. Og alle tørrede planteprodukter.

Det kan være en god ide at prøve Barf-metoden, hvis du har fryserkapacitet til det. Det er jo en stor hund, du har, så der skal jo en del foder til.
Desensibilisering kan også være en god ide hvis din hund kun er allergisk over for få ting. Men det er dyrt, hvis hunden ikke er sygeforsikret.. Og du skal ABSOLUT!! lade hundehudlægen stå for behandlingen.

Mens du beslutter hvad I skal gøre kan du fodre med ris, som du skyller 2-3 gange inden kogningen. Og så kogt kylling eller hvad du kan få fat i af kød til en rimelig pris.

(Og selvfølgelig har du kasseret alle gulvtæpper og polstrede møbler, hvor betrækket ikke kan tages af og vaskes...)

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-11-05 16:47

Hej Birgitta.
Hun er lige blevet 5 år - og har fået ca. et år til af dyrlægen. Hun så væsentligt bedre ud denne gang, end hun gjorde sidst han så hende, så det var jo dejligt. Og det var p.g.a., at vi ikke giver hende tørfoder mere. Hun får nogenlunde det samme som vi gør, men som jeg sagde til dyrlægen, det kan hun jo ikke leve af i det lange løb. Men indtil videre går det da fint. Hun får som før omtalt mange grøntsager. Og det siger dyrlægen hjælper meget.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-11-05 18:19

Selvfølgelig kan hun leve af det samme som jer, Jette! Det har hunde da gjort siden de i tidernes morgen sluttede sig til mennesket --Og hun elsker det da sikkert!

Hvis du er i tvivl om, om der er noget jeres kost mangler som hun har brug for, så findes der da et hav af kosttilskud, der kan rette op på det. --Jeg tænker på omega 3-6, Volles WoW eller lignende... Det må dyrlægen da kunne råde om.

Men jeg er da glad for at høre, at hun har det nogenlunde.



Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-11-05 20:43

Ja, det er dejligt. Jeg troede, det var ønsketænkning, at hun havde det bedre. Men da "banden" skulle op og vaccineres, sagde dyrlægen det også. Og ja, hun elsker at få alm. mad. Hver gang hun fik tørfoder før hun begyndte at få Medrol, rynkede hun nærmest på næsen af det. Men efter hun begyndte at få Medrol, blev hun så sulten, at alt ryger ned, på nær råt kød altså. Selv et kødben med en del kød på vil hun ikke æde. (godt det samme. Hun fiser som en ulykke af det. Men det gør hun nu af det meste).
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : KSGP


Dato : 27-11-05 20:46

Hej igen.

Min vovs har bla også allergi overfor husstøvmider, lagermider og skimmelsvamp (og det har INTET at gøre med at bo beskidt), dog starter skimmelsvamp-allergien tit først hvis hunden bliver udsat for skimmelsvamp og derfor kan det være godt at gennemgå jeres bolig grundigt for at være helt sikre på at der ikke er problemer noget sted.
Vi har selv lige fundet skimmelsvamp i vores loft på toilettet (sad oppe under et forsænket loft) og derfor er vi nu igang med at bygge om derude.
MHT støvmideallergien er der rigtigt mange gode råd at hente på http://allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=139
Vi har valgt IKKE at give vores hund Prednisolon i første omgang, men istedet prøve at "tage kampen op" med allergien. Det har vi bla ved at fodre med BARF (også godbidder), fjerne alt "allergi-uvenligt" fra vores bolig, købe en støvsuger med HEPA-filter, vi støvsuger hver 2 dag og skifter sengetøj hver 2-3 dag. Lufter grundigt ud 2-3 gange om dagen. Skal om kort tid ud og købe nye sofaer med vaskbart betræk og selv vores 2 små kludetæpper, som var vores eneste gulvtæpper er røget ud! Det samme er vores polstrede spisestuestole; de er skiftet ud med træstole.
Det projekt vi er igang med kræver tid, penge og omtanke, men hvis det kan holde vores hund's kløe nede på et minimum i en periode, så mener jeg at det er det hele værd
Vi er dog afklaret med at det sandsynligvis er et spgm om tid og vi har forsøgt at vænne os til tanken om at hun nok ikke bliver særligt gammel.....

Jeg håber at det du finder en løsning for din hund, så den undgår al den medicin. Men som de andre også skriver; start allerførst med at smide tørfoderet ud!

MVH
KSGP

Kommentar
Fra : KSGP


Dato : 27-11-05 20:48

Til Jette.

Dejligt at høre at det går bedre med din hund

MHT fiseriet af råt kød&grønt; uha hvor jeg kender det - vi flygter allesammen skrigende når min tæve fiser, selv vores anden hund.....

MVH
KSGP

Godkendelse af svar
Fra : 03012006


Dato : 27-11-05 23:00

Tak for svaret modersvilje. Vi vil undersøge nærmere og nok prøve det.
Mange hilsener fra Bente
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407822
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste