/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Ford Escort 1,6 i stationcar
Fra : bil24
Vist : 1810 gange
40 point
Dato : 23-11-05 12:28

Vedr: Ford Escort 1,6i (here) stationcar 1991

Ovenstående køretøj har ind i mellem de mest tåbelige startproblemer: Lige pludselig vil den bare ikke starte - ingen fejl på batteri, benzin eller sådan noget - giver udslag på alarmen (ved ur i foruden), efter at have givet den en gang starthjælp i filteret, starter den så. Men hvorfor gør den det her? Og her til morgen - døde så pludselig mit på morotvejen - hjælp


 
 
Kommentar
Fra : bil24


Dato : 23-11-05 12:40

Escorten kørte en tid uden problemer. Lige pludselig en dag (ganske almindelig fin dag) ville den ikke starte, Med jævne mellemrum siden - ca. en gang om ugen har den drillet. Starteren er ok, relæet tikker. En eller anden fortalte, at vi skulle løsne benzindækslet, fordi der opstod et vacum som gjorde, at den simpel hen ikke fik benzin - men det hjalp ikke her til morgen, hvor den døde under kørsel. Ingen genoplivningsforsøg har hjulpet. Den tager ved, kan ganske kort starte ved hjælp af æter i luftfilteret (tror jeg), men dør øjeblikkeligt herefter.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 13:44

Den får åbenbart ingen brændstof så du har enten en pumpe/dyse fejl eller en elektronisk fejl. Måske simpelthen en dårlig forbindelse ved motorstyringen. Få et værksted til, at måle den ud med en tester.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 13:48

Kunne selvfølgelig også være noget så simpelt som et tilstoppet benzinfilter.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 23-11-05 13:48

Det ser ud som om du er ramt af flere problemer på én gang, men alle vedrører benzintilførslen.
Jeg tror det første du skal rense eller skifte er benzinfiltret. Det næste du skal se på er benzinpumpen.
Står i´et for at det er en indsprøjtningsmotor, så er det nok et værkstedsproblem.

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 23-11-05 13:59

Escorten år 91 er en injection motor, med en motorstyring.

Der er rigtig mange problemer med motoren i Escorten.
Det værste er at problemer af denne type er næsten umulige at fejlfinde på.

Men en død motorstyring kan være worst case.
Du kan stå rigtig mange time og lege med bilen, prøv et værksted, de har mulighed for at måle på den.
Prisen for en ny motorstyring til din model er omkring 3000,- installeret.

Ifølge "bogen" skal benzin filtret skiftes efter 150.000 km. Det tager 10 sek. at skifte.
Det er en konservesdåse stor metalbeholder som sidder ca. midt under motoren, meget nem at lokalisere, da der går en benzin slange ind i hver ende.

Jeg bruget på min 1.8 motor rigtig meget tid og penge på værksted til justering af motor og det blev aldrig 100%, men den kørte og kunne altid startes når den gik ud.

Ved en bestemt temp. gik bilen altid ud når man lige havde startet den med kold motor, men kunne startes uden de store problemer.

Den havde det også med at køre på selvstarteren uden at tage ved motoren, ved at skubbe den igang forsvand det problem, lige indtil næste gang. (sjældent)








Kommentar
Fra : bil24


Dato : 23-11-05 14:16

Escorten er med injektionsmotor.
Det eneste nye vi har forsøgt os med fornylig er at vi kører på en ethernollblanding i forholdet: 25 l benzin - 10 l ethernol. Afprøvet i den sidste måned.
Benzinmåleren er et kapitel for sig selv - den viser kun til næstsidste streg når tanken er fuld!!! I øvrigt har bilen yderligere et navn jeg jeg tror det er Here + vist nok cl.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 14:21

Ethanolen kan have løsnet noget skidt så filtret er stoppet for det burde den nok kunne køre på hvis det er rent nok.

Kommentar
Fra : bil24


Dato : 23-11-05 14:33

Takker mange gange for jeres hjælp. Vil forsøge, at få slæbt bilen hjem i eftermiddag og tjekke bl. a. benzinfilteret. Jeg vender tilbage og fortæller når den er ude og køre igen.
Jeg fik ingen reaktioner på, om alarmen (som ikke virker) men som ind i mellem lyser mens vi kører - kan have nogen indflydelse. Ved godt det lidt er et skud i tågen, men man bliver lidt desperat.
Og så - hvad er motorstyring? Jeg ved det simpelhen ikke - kan det kun foretages på et værksted?

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 14:38

Motorstyringen er en elektronisk enhed der styrer benzinindsprøjtning mm., en computerenhed, faktisk.
Jeg kender ikke lamperne, men det kunne da godt være en advarsel der relaterer til problemet.
Du skal uden tvivl have prof. hjælp for det er kun gør det selv arbejde for viderekommende hvis det er andet end filtret.

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 23-11-05 14:47

Hvis motorstyringen går istykker, er den ingen lamper der lyser i en årgang ´91.
Motorstyringen er en "lille" printplade, som sidder til højre for motorblokken, ind imod kabinen i en plasticbox.
Når motorstyringen går istykker (hvilket ikke er unormalt) er det som regel kun en del af den som går istykker, så den opfører sig mærkeligt, som f.eks. kan ikke styre omdrejninger, kan ikke styre indsprøjtningen osv.

Nå skal jeg ikke kunne sige om ethanol får skidt til at løsne sig, men principielt er det spild af energi at komme karborator alkohol på en bil med indsprøjtning da der jo ikke kan sætte sig is i karboratoren, da din bil ikke har en karborator.



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 14:55

thulin, nu kan man bruge ethanol til andet end karburatoris.
I nogle lande er det almindeligt med større tilsætning af sprit af hensyn til miljøet mv. ..og det er kun indsprøjtningsmotorer der kan udnytte det ordentligt.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 23-11-05 15:46

Ethanol kan også bruges til at hæve oktantallet, da det har et teoretisk oktantal på 140.

Vil man hæve oktantallet fra 92 til 95, skal man bruge ligningen:

140x + 92y = 95x + 95y

altså 1liter sprit for hver 15liter 92oktan

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 23-11-05 15:58

Visselig, men kun på mötorer der i forvejen kan køre på blyfri da ventilerne ellers kan brænde.
Det kan også bruges på karburatormotorer, men fungerer bedst med elektronisk styring.

Kommentar
Fra : reiffenstein


Dato : 23-11-05 18:46


Hej.

Prøv lige at se efter om den har suget en bule op i bunden af tanken.

Du bør også lige prøve at sætte dig ind i bilen, når du så sætter tænding på skal du kunne høre benzinpumpen
køre nogle sekunder. Benzinmålerens opførsel tyder på at der er sket noget med tanken.

Reiffenstein


Kommentar
Fra : bil24


Dato : 24-11-05 07:52

Hej

Kan tanken virkelig blive suget opad? Det lyder da helt grotesk. Ok, jeg kigger efter. Løsningen på mit problem må vente til i morgen, fredag, lige nu er vi nødt til at køre i reservebilen, en stor varevogn, som også giver problemer, den skal spores - men vi er for f..... nødt til at komme frem og tilbage på job. Hovrdan er det man siger? Et uheld kommer sjældent alene.
Tillægsspørgsmål: Kan man selv skifte den motorstyringsprintplade? Eller skal der værksted til? Jeg har desuden tænkt tanken, måske er den i virkeligheden bare løbet tør!!!!! Det ville da være helt tåbeligt. Men da vi ikke kan stole på benzinmåleren - kan det jo rent faktisk være sket. Lige nu, står øsen på landevejen og venter på os - jeg håber, at der denne gang ikke sker indbrud i den - sidste gang vi efterlod en bil (knækket ophæng af en eller anden art), var sideruden knust og radioen hevet ud - surt. Men vi kører ca. 5.000 km om måneden - så vi har forbandet brug for en kørende bil - og nej, i behøver ikke at komme med salgstilbud - har en golf (diesel) stående som får skiftet motor i weekenden og så vil den være bil nr. 1. Escorten er egentlig reservebilen. Men køre - det skal den.

bil/

Accepteret svar
Fra : reiffenstein

Modtaget 40 point
Dato : 24-11-05 17:28


Hej igen.
'
Hvorfor synes du det, der skal ikke særlig meget undertryk til at det kan ske. Efterhånden som tanken tømmes skal
der naturligvis tilføres luft i samme mængde som det brændstof der fjernes. det klarede man i gamle dage ved at
have et lille hul i tankdækslet. Det har man ikke længere ud fra den betragtning at har man et utæt tankdæksel ja
så vil der også ske en fordampning igennem dette hul, og det ønsker man ikke. Ydermere har man monteret en
beholder med aktivt kul,hvori dampene der dannes over brændstoffet i tanken, kan fortættes og tilføres motoren så
de forbrændes. Du kan se beholderen under højre forlygte, den er anbragt der for at forblive nedkølet. Nede på
denne beholder sidder der en ventil der styrer dette system.

Brændstofpumpe og tankmåler er sammenbygget enhed som det er lykkedes ford at anbringe nede midt i tanken
Pumpen sørger sammen med returløb og det før omtalte system for at der er et lille overtryk i tanken, man kan af
og til høre det når man åbner tankdækslet. Hvis der så er fejl på retursystemet , måske et stoppet returrør eller en
klemt slange ja så vil det ikke være noget problem for pumpen at suge tanken flad. Det vil så resultere i at tankmå-
lerens flyder ikke kan synke helt ned, så den altid viser kvart fuld. Sugerøret fra pumpen vil blive bøjet opad , så
den ikke længere kan tømme tanken.

Det er meget sjældent at motorstyremodulet fejler noget. Jeg ville starte med at kontrollere tanken.

Reiffenstein


Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 24-11-05 20:34

Det reiffenstein beskriver er ganske almindeligt forekommende og smadder irriterende. I øvrigt en fornemt grundig beskrivelse.

Kommentar
Fra : bil24


Dato : 25-11-05 07:40

Hej Reiffenstein

Ja, jeg tilslutter mig den sidste kommentar - det er en flot beskrivelse du er kommet med - jeg har tilladt mig at printe den ud, så jeg i eftermiddag kan se efter om det forholder sig sådan, at det er tanken der giver problemerne og måske er øsen løbet tør for benzin!!! Grotesk, hvis det er tilfældet, men dejligt at nogen ved så meget om det og giver informationerne videre - jeg er virkelig benovet. Er du mekanikker? Nå, men i eftermiddag bliver jeg meget klogere og vil, hvis jeg har mulighed for det, i aften give besked om vores problem er løst.
Stadigvæk - tak for de mange svar.

Kommentar
Fra : bil24


Dato : 27-11-05 12:11

Hej igen
Ja, bilen er nu kørende - det ser virkelig ud til, at problemet er tanken - der blev fyldt 10 liter benzin på - og vupti - bilen startede fint og kørte hjem uden problemer. Vi har i skrivende stund endnu ikke haft den kigget efter vedr. tanken - det sker i løbet af dagen. Tak for hjælpen. Spørgsmålet her kan nu afsluttes - hvordan gør man det?

bil24

Godkendelse af svar
Fra : bil24


Dato : 27-11-05 12:21

Tak for svaret reiffenstein. Det var bare skønt, at få en forståelig og nærmest proffesionel besvarelse - jeg er dybt taknemmelig.

bil24
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407828
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste