/ Forside/ Interesser / Helbred / Misbrug / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Misbrug
#NavnPoint
TheRipley 550
viviborgen 510
creamygirl 500
vaxen 500
EXTERMINA.. 500
ziggy99 500
michaelmo.. 500
Balcanard 380
granner01 312
10  25 300
hash-hjælp
Fra : silleblomst
Vist : 2960 gange
20 point
Dato : 25-10-05 21:16

hvordan kan jeg hjælpe min ven med at stoppe med at ryge hash. han vil gerne selv stoppe men ved ikke hvordan. det gør ondt at se på hvordan det ødelægger ham. han er ikke interresseret i hjælp fra det offentlige. så findes der en form for selvhjælp. jeg vil gøre ALT for a hjælpe ham..... please hjælp!!!

 
 
Accepteret svar
Fra : sofus.dk

Modtaget 30 point
Dato : 25-10-05 21:25

Prøv at skaffe ham en hobby, eller noget der virkelig interreserer ham.
Så han kommer til at tænke på noget andet.
Hvis du eller kan lokke ham ud, så tag på lange ture i det fri.
Så han bliver "luftet" ud.
Når han ikke vil have hjælp fra det offentlige, er der ikke megen anden hjælp at hente.
Men du kunne jo prøve, at ringe til den Psykiatriske skadestue.
De kan være til stor hjælp.
Hvem siger så, at man ikke bliver afhængig af hash.
Ved godt det ikke er på samme måde som med hårde stoffer.
Men alligevel.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 25-10-05 21:26

hvis han vil hjælpes ville han være bedøvende ligeglad med hvor hjælpen kom fra - vær opmærksom på det

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 25-10-05 21:29

Hej Silleblomst.............Det er et lidt ømt spørgsmål at stille her,,,,,,,Mange meninger og flere svar........
Du kan true -græde -give kærlighed osv osv ....men i bund og grund er det ham selv som skal være drivkraften i projektet...
At du støtter op om ham er flot og prisværdigt men du skal passe på at det ikke slider dig op også....
Men mit råd ..vær lidt hård og og beløn ved succes..

Mvh sverola


Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 25-10-05 21:31

Vær sammen med ham så meget som du kan. Og så hedder det SAMTALE. Når han får lyst til at ryge så tal med ham om hvad det er han savner og find på noget at sætte istedet for. Som Sofus skriver er det ting som Hobby, Naturture og lign. men det skal være noget der kan fange hans interesse og få ham til at tænke på noget andet. Få ham til at indse at livet er værd at leve hvis man fylder det med noget godt/interessant. At arbejde for andre (frivilligt arbejde) fjerner også fokus fra HAM til andre og kan give ham noget at arbejde hen imod. Held og lykke med det.

Kommentar
Fra : phammerdk


Dato : 25-10-05 21:50

nu ved jeg ikke lige i landet du / i bor men prøv at se denne link

http://home10.inet.tele.dk/jointcop/misbrug.html

Man kan ringe eller maile til dem og være anonym - for til det her har du brug for sparring fra andre der kender til din / jeres situation
- du kan ikke klare det alene i længden!

Selvom han måske ikke vil kan du jo godt søge information og få hjælp fra andre - det kan enten være private eller offentlige rådgivningssteder
- på den måde kan du jo være et mellemled ( så længe du husker at passe på dig selv ). Det kan lade sig gøre, men du skal nok indstille dig på at det tager tid og det kan blive en lang og sej kamp. Husk at du også har lov til at sige fra hvis du mærker at du ikke har dig selv med i det!

som andre har skrevet skal han selv ville - og du skal passe på dig selv

der findes også andre steder søg evt på www.google.dk efter misbrug

held og lykke

Kommentar
Fra : cbsjanten


Dato : 25-10-05 21:58

http://www.rsk-na.dk/


har holdt mig clean i over 3 år og det var ikke "kun" hash
NA findes over alt prøv at tage nogle møder og lær nogle andre der har de samme problemer der

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 25-10-05 22:04

superlink cbsjanten - og godt gået af dig

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-10-05 22:05

som cbsjanten - kontakt NA! De har virkelig styr på, hvad de laver!

Hvad dig angår, så synes jeg, du skal fralægge dig ethvert ansvar for din vens misbrug. Den proces, han skal i gang med er hans alene. Du skal selvfølgelig støtte ham, snakke med ham, når det er svært - men arbejdet er hans alene. Falder han i er det også hans alene.
Du kan IKKE hjælpe din ven til at stoppe hashrygningen - fralæg dig den ambition. Det er en umulig opgave, der efterlader dig som medmisbruger.
Kun én kan hjælpe og det er din ven selv.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-10-05 23:01

[hør] Grow up !!!

Det findes én og KUN én metode at stoppe et misbrug :

Flyt hovedet fra venstre mod højre ...fra højre mod venstre ..fra venstre mod højre osv.

...og gentag øvelsen, hvergang I bliver budt.

At ryge hash, drikke bajere, ryge smøger ..eller heroin; er i bund og grund et valg.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-10-05 00:01

Hvis du betyder tilstrækkelig meget for din ven, er den bedste hjælp du kan gi' ham, at sige: Farvel min ven, vi ses når du er stoppet med at ryge hash.

Det lyder rigtig hårdt, ikke også ?? Og er måske sat lidt på spidsen, men ofte er det sådan noget der skal til, før en misbruger indser hvad der er på spil hvis de fortsætter misbruget, og det er uanset om der er tale om en der ryger hash eller en der drikker for meget.

Men en ting skal du vide: Du kan ikke på nogen måde hjælpe din ven.......HVIS IKKE HAN SELV VIL og er tilstrækkelig motiveret.
Og det er han ikke, for så ville han være totalt ligeglad med hvor hjælpen kom fra, bare det virkede.

Det eneste du får ud af, at gøre det til dit "ansvar" er to tabere, nemlig ham som vil fortsætte sit misbrug og dig som går ned med flaget når du finder ud af, at du ikke kan hjælpe ham.

mvh dova

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 26-10-05 00:27

Det er en svær en!!!!

For når hjenen først er smurt ind i Cannabinol (THC), er der ikke kontakt til virkelighedens verden i den udstrækning der er nødvendig for at kunne se det logiske og fornuftige i ting.

Du kan forsøge at hjælpe, og vedkommende vil sikkert godt kunne se det fornuftige i det du siger. Vil måske ovenikøbet begynde at tude, og proklamere at NU er det slut med at sidde med snuden nede i sin bong. Men det fornuftige i det du siger bundfælder sig nok desværre ikke.....

Det værste ved det virksomme stof i hash (TetraHydroCannabinol), er at det ødelægger korttidshukommelsen. En time efter du er smuttet, er der kun et uskarpt billede tilbage af det i har snakket om.

Mange mennesker der holder op med at ryge hash får depressioner, fordi det går op for dem hvad THC'en har gjort ved deres system. Det kan nemt tage 6 mdr. at få hjernen op i omdrejninger igen. Og tro mig... hjernen kører i slowmotion.
THC fjerner fedtpuderne om nervebanerne (myelin skederne) og gør hele processen med at sende elektriske impulser langsommere. Og det tager et stykke tid for kroppen at gendanne dem. At vågne ligeså langsomt op, velvidende at man har levet i en "soveverden" sætter sig hårdt på psyken.

Alt i alt : Hvis han ikke ved egen hjælp er i stand til at holde op (pudser lige min glorie et øjeblik), så bør han seriøst se at få sig noget professionel hjælp!!!!

Hash er bestemt ikke ufarligt. Sammen med LSD, er THC/hash et af de få stoffer der udmønter sig som psykisk afhængighed, med psykiske abstinenser tilfølge. Det er IKKE noget at spøge med!!

Du skal som nævnt ovenfor sørge for at passe godt på dig selv i denne situation. Og jeg håber inderligt at han vil tage imod hjælp fra professionel side, og at han kommer på højkant igen...

Vh fluffy

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 00:59

[hør] Se bort fra ovenstående bemærkning fra fluffyclaus ... Det er dog noget af det mest forvrøvlede og ubehøvlede sludder for en sladder jeg længe har hørt

Citat
For når hjenen først er smurt ind i Cannabinol (THC), er der ikke kontakt til virkelighedens verden i den udstrækning der er nødvendig for at kunne se det logiske og fornuftige i ting.


= LØGN OG LATIN (..har faktisk lyst at skrive : LATRIN !)

Læs hellere denne nyligen tråd på kandu.dk, så kan du danne dig din egen mening og blive en smule klogere :

http://www.kandu.dk/dk/spg/76694

Jeg tror at fluffyclaus har et (stort) problem med 'Virkelighedens Verden'

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 03:57

Problemet skulle aldrig blot være dit.. silleblomst ?

Dine forældres? Dine venner/veninders? Din arbejdsgivers?

Man skal tage fat i sit eget liv

..ikke omstændighederne, stofferne, presset udefra, kærestens, den 'rigtige' mening, karrieren, accepten ;

..men om livsens ondskab.

Det er dig selv der kridter banen op og tilrettelægger livet. Så kan de andre sgu mene hva' de vil.

Der er ingen STORE hemligheder hér i livet;

det handler om at være sig selv bekendt og være søde og rare ved hinanden.

</HIPPIE>

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 26-10-05 07:52

Molokyle: Er det noget du har personlige erfaringer med, eller er dit grundlag udelukkende baseret på læsning og andres erfaringer??

Vh fluffy

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 26-10-05 08:25

http://www.addikta.net/Cannabis.htm Man kan jo lige prøve at læse det her, kigge på hvem der har skrevet det, og hvor/hvordan det er udgivet.

Molo: Det er da bare helt fint hvis du er uenig, men gider du lige at argumentere istedet for den særdeles uhøflige omgang bras du lukker ud ovenfor. Du er bedre end det

Vh fluffy

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 26-10-05 10:21

Her er mere hjælp at hente, se under : "så dan hjælper du dine venner" m. m.
http://www.mindblow.dk/

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:16

fluffyclaus -> Læs denne tråd : http://www.kandu.dk/dk/spg/76694

..så slipper jeg for at gentage mig selv

Personlige erfaringer siger du? Tjaeh... Jeg har røget hash/pot (..med måde) siden jeg var 11 år (1971). Jeg boede og var i børnemagt på Christiania i midten af 70'erne, er kommet derude lige siden. Jeg har af og til lavet frivilligt socialt arbejde gennem de sidste 20 år blandt narkomaner og hjemløse på Nørrebro/Vesterbro.

Jeg anbefaler IKKE at ryge hash. På den anden side fraråder jeg det ej heller, men er det et decideret misbrug mener jeg det er at sidestille med alkoholisme. Et misbrug er aldrig stoffets 'skyld', men brugerens ansvar. Derfor skal man ikke fralægge sig ansvaret ved at sige : Stoffet har gjort mig afhængig!

Jeg mener heller ikke man skal stille skræmmescenarier op og kalde hash giftigt.

1.) http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=275996

2.) http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-4.htm

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:26

silleblomst -> Det er ikke dig der skal hjælpe din ven. Det skal han selv og så skal du naturligvis være der for ham.

Prøver du at hjælpe, men han i virkeligheden ikke ønsker det (..han er ikke interresseret i hjælp fra det offentlige.), gør du kun skade på dig selv.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:35

vaxen -> Jeg mener (..for at være lidt uenig med dig også ) at NA er en pseudoorganisation der hjælper folk ud af deres fysiske misbrug ..og erstatter det med et psykisk afhængigheds forhold. NA er; hvad jeg vil kalde en 'nyreligiøs' organisation af Amerikansk oprindelse og er at sidestille med Scientologi. Det koster ikke i kroner og ører, men det koster din sjæl og selvstændighed.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-10-05 11:38

Citat
Et misbrug er aldrig stoffets 'skyld', men brugerens ansvar. Derfor skal man ikke fralægge sig ansvaret ved at sige : Stoffet har gjort mig afhængig!



Du har lidt ret, og så alligevel slet ikke ret, molokyle

I første omgang er det ganske rigtigt ikke stoffets skyld, men brugeren som overhører advarsler om følgerne, og dermed vælger at blive misbruger.....fordi :

Dernæst er det så stoffet gør afhængig, fordi det i hjernen/organismen har opbygget et behov, som brugeren så ikke er i stand til at afvise.

Og jeg kan kun tilslutte mig fluffyclaus' beskrivelse af hashens virkning og følger.

mvh dova

Kommentar
Fra : fluffyclaus


Dato : 26-10-05 11:43

Selvfølgelig er et misbrug ikke stoffets skyld!!!
Som du ganske rigtigt skriver er det et valg. Men hvis man f.eks. vælger at køre den så langt ud at man har brug for 3 gram hash om dagen bare for at fungere "normalt". Kan det være endog meget svært at stoppe igen, uden at have en sparringspartner, der kan sætte sig ind i ens situation. Når søvnløsheden sætter ind og man ikke har sovet igennem i en uge, er det sQ fristende liiiiiige at ryge en bønne for at få en nats søvn. Det er der man har brug for hjælp....

Og hvis man i den situation har snakket jævnligt med en psykolog (eller bare en der selv har været turen igennem), der kan fortælle indgående om de fysiske og mentale forandringer, der uvilkårligt vil komme, tror jeg så absolut at det vil hjælpe til at håndtere situationerne bedre, når de opstår.

At det er ham selv der skal sparke sig i sin egen røv, giver vel næsten sig selv. Man kan ikke "frelse" andre. Kun bistå med råd og dåd når der bliver bedt om det. Og gør man det uden at blive bedt om det, er man vel igang med at sørge for at man har det godt med sig selv, istedetfor at hjælpe????

Jeg har selv røget en del. Og jeg røg meget hver dag. Jeg gjorde det dog kun over en 3 års periode. Men jeg havde det da svært med at give slip, men jeg gjorde det ved at gå på 14 dages druk, og så ellers bare lade være med at ryge i den periode. Ingen problemer med at falde i søvn, og den værste trang var overstået da jeg vågnede op med tømmermænd

Vh fluffy

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:45

dova -> Hvis du havde ret i dette :

Citat
Dernæst er det så stoffet gør afhængig, fordi det i hjernen/organismen har opbygget et behov, som brugeren så ikke er i stand til at afvise.


Kunne man aldrig slippe ud af et misbrug ved egen hjælp, men det kender jeg utallige eksempler på at man kan

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : cbsjanten


Dato : 26-10-05 11:49

lige nu så stopper du sq med dit lort molekyle

jeg bruger ikke selv NA mere brugte det i godt et års tid og det er lige netop det der er så fedt ved det
det er et springbrædt til at komme ind i livet igen og det er uundværligt når man lige har mistet alt det der gav en fodfæste i livet før altså stofferne

desværre er der alt for mange mennesker der deler mange af dine holdninger mht livet er et valg og bla bla
og reelt ikke har den mindste smule indsigt i hvad et misbrug er og hvorfor det det er der
men deler ud af deres meninger de har fra extra bladet osv osv

til sidst må jeg for god ordens skyld sig at jeg respektere alles mening men føler mig pisset op og ned af ryggen lige nu med de udtalelser du kommer med der molekyle
så jeg vil tage på job og se om det er i dag jeg kan holde 1 fra at tage noget i dag, eller om der er 1 fra holdet der ikke er til mere
for ja folk dør sq af det derude hver dag

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:49

fluffyclaus -> Se nu skriver du så jeg kan forstå det : http://www.kandu.dk/dk/spg/76867#843706

Dette er noget jeg kan nikke genkendende til og jeg helt enig med dig

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:52

cbsjanten -> Jeg kalder ikke NA for hjælp, men hjernevask

Du kan iøvrigt slet ikke udtale dig om, hvad jeg og andre har af 'reel' indsigt i problematikken

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:54

..og som ps. cbsjanten, så har jeg faktisk været kæreste med en (..nu afgiftet) stiknarkoman og har haft indtil flere venner der er døde af lortet.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 11:59

Lad mig her ADVARE imod organisationer som AA og NA :

Jeg kender eksempler på at denne organistation i sin iver for at afgifte og overbevise folk, har drevet dem til selvmord.

Fed hjælp

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 12:01

..og så kan Ole Michelsen, Allan Olsen og ligesindede tørlagte (..og velbjergede) alkoholikere sige hvad de vil !!!

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 12:02

Unskyld

..men nu var det altså MIG, der blev harm.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 26-10-05 13:35

Nu har jeg ikke så meget kendskab til organisationer som AA og NA, men det er da mit indtryk at de hjælper flere folk end de slår ihjel?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-10-05 15:45

ja, NA og AA har en ideologi og ja, det er den, de bruger når de hjælper folk til at afgifte sig selv. Men derfra og så til at kalde dem ansvarlige for selvmord er der godt nok et stykke!
Jeg kender flere der henholdsvis er blevet clean indenfor AA og NA og nej, de er ikke hjernevaskede. De er i deres tankes fulde brug!
De har gennemgået tolv fastlagte og for dem (og sikkert også for ikke-misbrugere) vanskelige trin, hvor de har tænkt og handlet inden for rammerne. Netop det, at skulle udvikle sig inden for nogle forholdsvis snævre rammer er faktisk rigtig trygt.
Selvfølgelig er der nogen, der falder igennem - misbrugere tager jo sit stof (hash, alkohol og whatever) for en grund - og måske er det, når det virkelige liv banker på, at tingene bliver svære. Deraf følger selvmord - ikke på grund af denne organisations ideologi.
Desuden er det jo ganske frivilligt at søge hjælp igennem NA og AA - man kan jo bare lade være, hvis man føler sig hjernevasket...
(Som om, man var mindre hjernevasket af stimulanserne )

Vaxen

Kommentar
Fra : cbsjanten


Dato : 26-10-05 16:14

der findes ud over AA NA også ACA og naranon

aca er for voksne børn af alkoholiker
og naranon er for medafhæninge

sidste indlæg her i en andens tråd og undskyld for at jeg bruger din tråd til det
jeg vil meget gerne være med til at starte en i smalltalk om dette emne

AA started lige efter 2 verdens krig og har siden bredt sig ud til flere søster organisationer som ovennævnt
hele 12 trins programmet holder millioner af mennesker clean verden over og de bliver stadig flere
der vil altid være nogle der mener at det er hjernevask mm fint nok. Men tallene taler for sig selv

bare tanken om at samligne det med Scientologi er jo helt rundt på gulvet
Jeg er selv gammel "JUNKIE" med både nål og tråd jeg har også en del venner der har klaret den både med og uden NA og det er fint med mig
Men de venner jeg har flest af er dem der ikke kom vidrer og enten er i fængsel, døde eller stadig på junk så jeg kender godt livet i forbindelse med misbrug

og det er ikke som du tideligerer nævner et spørgsmål om valg men et spørgsmål hvad har du med i rygsækken MAN vælger sig ikke bare ud af et liv med misbrugsforældre, vold og helt basale fysiske behov der aldrig er blevet opfyldt
valget kan være en start ja enig men det handler om at putte noget andet ind i stedet for stoffer og lige der er NA jo helt uovertruffet særlig i den svære start
men ja der er folk der begår selvmord der er folk der sidder fast i NA hele livet, ligesom så mange andre steder
men der er rigtig mange flerer der klare den og klarer det godt

og nej jeg kan ikke vide hvad du har af erfaringer molekyle men når du ikke mener at hash er et hårdt stof så kan jeg da regne noget af det ud

men ok det dejlige ved kandu er da at vi langt fra alle er enige (heldigvis) det er jo det der gør at jeg stadigvæk hænger ud her for hvor ellers ville man få så mange forskellige råd og tips



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 17:05

vaxen & cbsjanten -> Lyt lige til jer selv (..dét gør vi andre ) :

Citat
1.) De har gennemgået tolv fastlagte og for dem (og sikkert også for ikke-misbrugere) vanskelige trin,..

2.) ..hele 12 trins programmet holder millioner af mennesker clean verden over..


Hvis ikke dette lugter af 'noget'?

Tjaeh... ..tænk selv videre (Skriver jeg; for ikke at lægge mig ud med den samlede 'behandlings-elite' )

*IMHO* </MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 17:10

Ps. Det er dette menneskesyn der skræmmer mig ved disse 'organisationer' :

Citat
(afvendte/afgiftede misbrugere) ..hvor de har tænkt og handlet inden for rammerne.


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 17:13

Individualismen som ingrediens i dualismen/dialogen er ...?

Pist borte..... !

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 17:14

Hvor... ....ups. Hvem er </GURO> ???

</GUD>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 26-10-05 17:15

Iehhh.... hvor jeg hader færdigtsyede 'løsninger'

</HARM>

Kommentar
Fra : cbsjanten


Dato : 26-10-05 18:42

noget virker for nogen og noget andet for andre

over and out

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-10-05 18:50

Problemet er jo lige netop, at med misbruget er ALT borte. Vi snakker altså om liv og død. Individualismen er FORLÆNGST borte i tågen. Konen er skredet, børnene siger nej, arbejdet væk, vennerne er trætte og gider ikke mere...

Der er ingen, der bliver frataget det selvstændige valg. Der er ingen tvang overhovedet. MEN, der er tolv trin - de er ganske alment menneskelige - handler blandt andet om at tilgive, at lære at tage ansvar for sine handlinger - disse gennemgås og det foregår rent personligt med hjælp fra en sponsor, hvis man føler det nødvendigt.
Det er muligt, at det lugter af noget færdigsyet - hvis menneskelig udvikling overhovedet kan kaldes det, men det virker jo! Så kan du jo være nok så provokeret.

Jeg ved, at jeg personligt kender flere hvis liv bogstaveligt talt blev reddet da de tog valget og kontaktede henholdsvis AA og NA. Der er ikke mange muligheder for stofbrugere, der gerne vil være clean. Og snakker vi om unge under 18 er der ingen. Har du en bedre løsning - Så hit med den...

Vaxen

Kommentar
Fra : silleblomst


Dato : 26-10-05 19:08

tusind tak for jeres svar... jeg har aldrig rigtig været på nettet, så det var ved et tilfælde jeg fandt denne side. Er helt forbavset over hvor hjælpsomme folk er, det havde jeg ikke forventet. så jeg er rigtig glad for jeres svar. jeg kunne virkelig bruge dem og ser lidt anderledes på det hele nu

Godkendelse af svar
Fra : silleblomst


Dato : 26-10-05 19:13

Tak for svaret sofus.dk. det er til virkelig stor hjælp for mig at få råd udefra, og jeg synes det var nogle rigtig gode forslag du havde.
                        

Kommentar
Fra : thomazo


Dato : 08-02-06 20:34
Kommentar
Fra : Hot_Anarki


Dato : 09-02-06 16:54

han kan sq da selv stoppe man bliver ikk afhægelig af det men øøh det jo en dejlig ting æ og...

Kommentar
Fra : zajac1661


Dato : 18-12-08 14:27

Jeg bliver virkelig harm over at læse Molekyles indlæg her. Nu er jeg ikke den person som favoriserer, det at skyde galde af på forskellige forums. Men dette emne er lidt ømtåleligt for mig.
Ikke at sætte skræmmescenarier op og kalde stoffet giftigt. Hvad er det for noget rendyrket bras at komme med.
Jeg er 24 år gammel, men har vist en lidt større indsigt i hvad Hash kan gøre for dig og din mentalitet, end du har. Selv efter dine 20 år i at hjælpe misbrugere. Med den holdning, kan jeg ikke andet end tro at du stadig selv fyrer den fede, eller ihvertfald ikke har kompetence til din stilling.
Jeg arbejder ihærdigt på at få min lillebror ud af sit misbrug pt, og det har ødelagt alt, hvad der for ham sætter lighedstegn med at han kan udvikle sig karrieremæssigt i vores samfund. Han har røget siden starten af sine teenageår, og er som 21 årig den dag idag, stillet uden sin folkeskoleeksamen. Han har kun en kreds af bedste venner, og kender stort set ikke andre. De er også rygere. Jeg har skaffet et skod job til ham, så han kan tjene nogle penge og forsørge sig selv. Men udviklingskompetence. Selv med hans intelligens, kan han bare ikke finde. Han er et levende eksempel på, hvordan det kan spænde ben for et menneske, ved at gøre alle ambitioner ligegyldige. Bare han har sin røg når han kommer hjem, og kan sidde og sumpe dumt, til hvad han nu end vælger. Han tror selv at han klarer sig bedre med den fede, end uden. Og han finder enhver undskyldning for at argumentere godt for at ryge. Men samtidig, er hans netværk uden for det at være misbruger, så minimalt som noget kan være. Jeg har selv været igennem hele møllen, og sidder med dårlig erfaring tilbage den dag idag. Med et stort ønske om at jeg selv havde været klogere.
Denne tråd handler om et menneske, som har nøjagtigt samme ønske som mig. At hjælpe en pårørende til at holde op med at sætte begrænsninger for sig selv. At se en dyb afhængighed som kan overskygge alle former for fornuftige valg. Derfor hjælper det fandme ikke at du ikke vil fraråde at ryge, men ej heller anbefale det. Hvad er det for en dum filosofi at have. Giv noget konstruktivt, istedet for at sætte personen i tvivl om at det skulle være forkert at hjælpe sin ven.

-Martin


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407862
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste