/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
mus i køkkenskab..
Fra : SACA2
Vist : 5077 gange
50 point
Dato : 25-09-05 19:33

Hjæææælp jeg fandt en død spidsmus i min vandkande, der stå i vaskeskabet. *der var rigtig mange "kommen" lignende pølser under vandfad, sæbe osv der stå i skabet..
En mus bor jo sjældent alene, og jeg tror at de kommer op fra krybbekælderen eller soklen via rør gemmenføringen i vaskeskabet. Det er jo ikke smart at give dem gift...så de kan ligge under køkkenet og rådne...men på den anden side så er jeg heller ikke kvinde for at tømme døde mus ud af fælder...
og kat tåler vi ikke...Hvad ville DU gøre???

 
 
Kommentar
Fra : bonito


Dato : 25-09-05 19:45

Hej SACA2
Jeg ville hælde lidt røde musekorn ned i hullerne, og så ellers købe en tube silicone og lukke alle huller og revner til, så de ikke mere kan komme op.
En lille spidsmus tørrer hurtigt ind når den er død, så det er ikke mange lugtgener eller lignende der kommer fra sådan en - det er straks noget helt andet hvis det var rotter vi talte om.
God musejagt
hilsen Bonito

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 25-09-05 19:48

Man kan jo også sætte en musefælde med lidt lækkerier i skabet, så varer det ikke længe inden den smækker.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 25-09-05 19:53

Du må undersøge hvor musene kan komme ind i huset.
Få de huller spærret, så der ikke kommer flere mus.
Dernæst må du stramme dig an og vis dig som en rigtig kvinde.
Sæt fælder op, der hvor du tror musen/e vil komme.
Du skal ikke lægge gift indendøre til mus.
Musene vil tage "maden" med til "boet". Der kan du ikke få fat i en død mus, men du vil kunne lugte den. Hvis du ikke tidligere har haft en død mus i din bolig, så kan jeg fortælle dig, at den kan forpeste et helt hus.
Stram dig an og sæt fælder op.

Hilsen ans

Kommentar
Fra : ans


Dato : 25-09-05 20:01

bonito

Har du i din egen bolig haft en død mus liggende.

Det har jeg. Musen var ikke så stor, men var kommet ind af et kældervindue.
Den kunne ikke komme ud igen, men døde i vaskekælderen. Jeg havde ikke tidligere observeret den, men kunne godt nok lugte den, efter den var død.

Læg ikke musekorn indendørs.

Kommentar
Fra : bonito


Dato : 25-09-05 20:02

Taget til efterretning ans
hilsen Bonito

Kommentar
Fra : SACA2


Dato : 25-09-05 20:05

Jeg ved ikke hvordan musen er havnet i skabet...krybekælderen har riste men de er intakte og gitret for småt til at en mus kan trænge igennem....men måske et åbentstående vindue...en åben skabslåge...og så vupti ned langs rørene????????....

Kommentar
Fra : ans


Dato : 25-09-05 20:19

SACA2

Kan du ikke i krybekælderen sætte fælder op?
Du må tage dig sammen.
Mus kan komme ind næsten, hvor de vil.
Jeg boede på et tidspunkt i et hus, hvor der på 1. salen var mus i køkkenet.
Musene var løbet op gennem hulmuren og havde gnavet sig ud gennem fodpanelet.
Et musehul, som du kan se på tegnefilm, men de findes i virkeligheden.

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 25-09-05 20:54

Jeg har oz mus, vi passer godt på dem.

Jeg havde syet to jakker til de små unger, med teddybearfor, i begge jakker havde de små mus bygget rede( i ærmegabet, jakkerne hang på bøjle i vores bryggers), og de havde foret de små reder med halm, vi har stående til kaniner og marsvin. Mad er der jo masser af, vores dyrefoder står samme sted.

Så fangede jeg den ene lille mus, ud på køkkenbordet med den, op i et stort glas og der blev den tilbudt vingummi og havregryn af ungerne.

Dette skete en påske og samtidig kom ex-svigermor med påskeæg til børneungerne, hun så den mus og SKRED. ( havde jeg dog bare mange år forud vidst hun IKKE kunne fordrage mus).

Nå, vi hyggede med musen et stykke tid og satte den så tilbage i reden.

Naturligvis satte jeg en skål med vand ud til dem, vores mus skal sandelig have det godt her.

Ja ja, kald os bare underlige, vi har såmænd oz tudser. Jeg har jo gekkoer, og finder vi en kold tudse, så bor den lige lidt hos gekkoerne, der er jo lunt vand og masser af mad...........når den så er veltilpas, så flytter den ud i køkkenhaven, hvor den kan være i fred og ro.

Så Saca2, nyd du dine søde mus

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 25-09-05 21:36

maj_britt, hvor ER det bare en sød og hjertevarm beretning

Jeg kunne finde på det samme. Jeg er også en af de sjældne kvinder, som ikke er bange for mus. Det kan jeg takke min far for. Da jeg var omkring 6-7 år, fangede min far en mus! Han tog den med op i køkkenet og kaldte på min bror og jeg, og viste os musen. "prøv at ae den" sagde han! Og vi syntes bare det var superfedt, men min mor!!!!!!!!!!! Hun stod som en "rigtig kvinde" gjorde, oppe på en stol og skreg...!!! Jeg kiggede opgivende og hovedrystende på hende og udbrød: " helt ærligt moar, det der er altså for åndsvagt" ...det gør jeg forøvrigt stadig når jeg ser en kvinde stå og hvine fordi de ser en lille sød mus komme pilende hen over gulvet.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-09-05 21:54

Hej med dig!
Jeg vil skam ikke være bekymret over en lille spidsmus. Den har forvildet sig ind - spidsmus kommer normalt ikke indendøre. Kun arterne husmus og halsbåndmus kommer indenfor.
Så jeg vil vædde på at din spidsmus var en engangsforteelse

Kommentar
Fra : ans


Dato : 25-09-05 21:54

Til det kan jeg kun sige en ting, jeg ville aldrig lade "vilde" mus bo i min bolig. De ødelægger mere end de gavner.
Jeg er ikke bange for at fjerne en mus i en fælde.
Hmmm så er jeg ikke en rigtig kvinde, jeg stiller mig ikke på en stol, når jeg ser en mus

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-09-05 21:57

Jeg tvivler så lidt på, at det er en spidsmus du har fundet.

men bortset fra det, så er der jo den mulighed, at du tætner omkring den rørgennemføring, så musene ikke kan komme ind.

Men de kan også sagtens komme ind gennem åbne vinduer og døre (men igen, ikke spidsmus)
Et tip mere til hvor de kan komme ind: Hvis du har tørretumbler med aftræk gennem muren og sådan en fleksslange. Den vej fik jeg en mus ind for mange år siden, og den fandt lynhurtigt ind i skabet under vasken, nemlig under opvaskemaskinen og ind hvor rør og slanger fra den gik ind i skabet til afløbet.



Så du må alligevel i gang med fælderne....mus er ikke farlige

Som nævnt: glem gift indendøre.....en død mus lugter ikke bare....den stinker uhyggeligt grimt.

mvh dova

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-09-05 22:09

Når nu I fortæller de søde historier om mus, må jeg da lige være med... Jeg har aldrig nogensinde været generet af de par mus om året, som vi hørte og så lidt til i vores gamle hus. Men da vi flyttede til et nedlagt landbrug langt ude på landet for et par år siden, fik vi kærligheden at føle! Der løb mus rundt mellem fødderne på os, de gnavede i køkkenskabene og lugtede fælt. Jeg er meget i mod fælder og har aldrig brugt dem før, men måtte nu krybe til korset. Resultatet var, at vi det efterår fangede 35!!! mus indendøre.. Det er altså i overkanten - selv for dyreelskere!
Den næste sæson kunne så kun byde på omkring 20 - og da de var fanget var en tilbage, der nægtede at gå i fælden. Vi puttede alskens lækre sager i fælderne, og vi hørte da også musen gnave lystigt i køkkenskabene og hundemaden om natten. Det gik der nogle måneder med uden den nærmede sig fælderne. Til sidst, begyndte der er at lugte rigtig slemt i vores køkken - og ved hjælp af lidt mel på gulvet, kunne vi afsløre, at musen var en rotte!!! ADR!!
Vi satte selvfølgelig fælder op i samarbejde med den lokale rottefænger, men rotten gik aldrig i. Efter formodentlig et halvt års tid forsvandt den af sig selv. Det er nu et par måneder siden. Siden da har vi haft elektrikerbesøg tre gange på grund af defekte ledninger under køkkenskabene. Al ledningsnet i køkkenet er nu skiftet, plus vi har måttet investere i et nyt komfur.
Køkkenet stinker stadig - lugter noget henad sur urin eller grisestald - specielt når det blæser.... ULÆKKERT!!!
Moralen er, at det kan godt være at mus er skønne at se på og rigtig søde når man møder en enkelt eller to - men tro mig, de kan blive en plage! Og når man så bliver så tilvendt at man ikke opdager at en rotte indtager territoriet, så er den da helt towlig

Det var så min lille beretning

Hygge med jer!

Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-09-05 22:21

Ja, jeg har så nok en af de sjoveste musehistorier.

For nogen år siden havde jeg en gammel Mercedes. Og så opdagede jeg, at der var mus i bagagerummet, og musen havde endda også været inde i kabinen og æde af nogen jordnødder som sønnen havde efterladt.

Se nu er en bil der lugter af mus ikke lige det sjoveste, så der blev anbragt et stk. musefælde i bagagerummet, da alle forsøg på at jage kræet væk var forgæves.

Så en dag skulle jeg til Sønderjylland, jeg var nået ned i nærheden af Vejle, på motorvejen. Så hørte jeg et smæld omme fra bagagerummet. Jeg holdt efterfølgende ind på den første rasteplads jeg kom til, og ganske rigtigt....mens jeg havde kørt af sted med ca 120 km/t var der bare gået en stor fed halsbåndmus i fælden.

mvh dova

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-09-05 22:39

Nå men - i det tilfælde at det viser sig, at den lille kammerat ikke var en spidsmus og at du har fået en lille museinvasion, så er der muligheder!
Personligt kan jeg slet ikke holde de almindelige klapfælder ud - musen risikerer at få et ben i klemme eller ikke blive slået ihjel i en fart. Vi har i stedet været en tur i byggemarkedet og investeret i sådan nogle grå plastikfælder, der virker ligesom en guillotine. Det vi sige en lille kasse, som musen går ind i, og når den begynder at trække i lokkemaden, slår en klap-agtig ting op og brækker nakken på den. Den er en sikker vinder hver gang. Dog er det ikke altid at nakken brækker på de store halsbåndmus, som man oftest ser i fælderne, men de dør hurtigt.
Brug ikke de såkaldte humane fælder, hvor man sætter musen ud igen. Hvis du slipper den tæt på dit hus, kommer den igen - og er det for langt fra, dør den af sult.

Forresten hedder ovenstående fælder Guilotto og kan fås i Silvan.

Men, som sagt, er du sikker på, at det er en spidsmus, så slå koldt vand i blodet

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 25-09-05 22:42

Glemte lige en ting - man kommer slet ikke i berøring med musen ved tømning - man trykker på en fjedermekanisme mens man holder den over skraldespanden - vupti, musen er ude

Vaxen

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 25-09-05 22:55

Tja, vi har boet her på landet i 13 år, har jævnlige besøg af mus nede fra marken, de har indtil dato kun ødelagt de to jakker.

De er simpelthen så snuttede, når de sidder og vasker snuder.

Og jeg har 3 katte...........de smiler oz af vores mus, men ok, jeg har nu heller ikke haft 35 mus på et år og vores er kun set i bryggers, måske de mus er klar over at der er katte. Og hunde.

BTW, jeg er så heller ikke bange for rotter, men en lille uskyldig ørentvist kan få mig til at GYSE, jeg kan altså bare ikke li dem.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 25-09-05 22:58

Jeg tror også at det er en halsbåndmus. Du skriver at du har set en spidsmus, jeg tror det er en unge af en halsbåndmus. Musene har det sådan at de sender ungerne af sted. Kommer ungerne ikke tilbage, så er der fare på færde.

Hvis du "tør" vil købe en klapfælde, så køb endelig ikke en musefælde på træflade, de fælder er intet værd.

Køb en fælde som denne, det er den, der et sort/gul, en fælde, der vil noget

http://www.bayer.se/bayer/Internet_HH_dk_New.nsf/0/c96b3220be79f5a5c1256b040041e90e?OpenDocument

den kan købes i de fleste supermarkeder.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 25-09-05 23:29

maj_britt, hold da op, vi har meget til fælles, ørentviste er nok noget henad det eneste dyr jeg også kan få ståpels af...addrr, jeg husker en meget våd sommer, 92 eller 93 kan ikke huske det, men vi boede i et bondehus med ufattelig mange sprosvinduer, og der sad 100´vis af ørentviste i åbningen ..arggh.jeg tog simpelthen støvsugeren og sugede dem op med...det var bare SÅ klamt.

Nå undskyld , at vi misbruger din tråd til historier...
En løsning til at holde mus ude er sølvpapir i alle sprækker og åbninger!

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 25-09-05 23:55

Vi bliver nok tilgivet for lidt smalltalk om mus

Det kan jo være vi kan rykke lidt fordomme om mus. Min knægt på 20 siger vi har mus på loftet, så griner jeg af ham og siger: Knægt, vi har fladt tag, det er da bare de smukke skader, der går på taget.

Jeg kan nemlig oz høre det pusler deroppe, det er da hyggeligt.

Vi fjerner IKKE edderkoppespind udvendigt på vinduerne, det er jo den rene naturundervisning, når der går en hveps i fælden, de små følger nøje med i dramaet og jeg må så forklare dem, at den edderkop jo bare følger sin natur og skal have mad, de synes nemlig det er synd for hvepsen.

Nå, sengetid her på landet.



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-09-05 10:36

Pudsigt med al den mussesnak... For et øjeblik siden var jeg ved at samle vasketøj sammen - og da jeg tog min mands cowboybukser fløj en lille sød husmus ud af dem... De ser altså godt nok søde ud de små bæster - men desværre... vi bliver nødt til at sætte de dumme fælder op...

God dag til alle

Vaxen

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 26-09-05 12:54

At du kan nænne det, vaxen.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-09-05 17:06

Det er heller ikke med min gode vilje, det kan jeg love dig. Jeg får dårlig samvittighed hver gang sådan en går i fælden. Men.. 35 mus indendøre, det holder altså ikke.
Mus i de mængder lugter rigtig grimt - der er muselort og urin i tøjskabene, der bliver gnavet huller i paneler, skabe, ledninger og i isolering. De træder helt bogstaveligt en over tæerne når der laves mad, eller man sidder på toilettet. De gnaver så højt i træværk, at man ikke kan sove om natten. De spiser af maden i viktualierummet. Det er svært at forestille sig konsekvenserne når man er vant til en eller to mus pr. sæson. Det her er en plage!
Angående rotterne - jeg er heller ikke bange for rotter! Men at have en rotte i køkkenet, der fiser rundt på gulvet og efterlader urin hvor den kommer frem - med alvorlig infektionsfare som følge, er ikke noget at spøge med! (Bakterien som rotter bærer på er hudgennemtrængelig, så der skal såmænd kun bare tæer til). Forestil dig en lugt som er en blanding mellem museurin og grisestald - skarp og uigennemtrængelig - den overdøver hvilken som helst anden lugt. Ikke lækkert i et køkken! Og da rotten praktisk talt kan løbe op af lodrette flader, er det ikke muligt at opbevare noget som helst spiseligt uden for aflukke - som i øvrigt ikke må have sprækker over 7mm, da den går igennem, hvis det er tilfældet.

I princippet er jeg harm over at føle mig tvunget til at slå dyr ihjel, da jeg grundlæggende mener, at vi mennesker i allerhøjeste grad invaderer deres rum. Vi napper deres naturlige opholdssteder og bliver så gale over, at de er i vores nærhed. Men det her kan jeg desværre ikke leve med - selvom jeg helst ville have, at vi kunne leve side om side.

Så derfor - den barske konsekvens - når musene fiser rundt i vasketøjet, så kommer fælden frem.

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-09-05 17:08

Forresten - den fælde, jeg snakkede om er også i ans' link. Det er den, der er grå og sort.

Vaxen

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 29-09-05 22:10

Hej.

Efter at have læst alle disse skrækhistorier om dette kære lille væsen som kommer ind til folk vil jeg komme med et konkret svar på spørgsmålet om at komme af med mus som har hjulpet os.Efter at have fundet "kommen" på køkkenbordet i vores sommerhus ved hvert besøg besluttede vi (min kone) sig for at købe et af disse små vidundere til at sætte i en stik kontakt som udsender en høj frekvens lyd .Denne skulle så dække et område på 90 kvm. Jeg var MEGET i tvivl ...Men som før måtte jeg give mig og erkende at denne tingest virker .Vi har nu for 3 år i træk ikke haft en "kommen" til at ligge i køkkenet eller andre steder i huset.
Vi havde før den tid haft fælder til at stå men at komme til et hus som stinker af rådden død mus er ikke en god start på det som skal blive en hyggelig week-end

Mvh sverola

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 29-09-05 23:46

OKI..det troede jeg så heller ikke på..men rart at vide at det ikke er fup og fiduser. Tak for oplysningen.

Kommentar
Fra : SACA2


Dato : 30-09-05 07:32

Hvad så med hunden ???Kan den ikke også høre den summende tone????

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 30-09-05 14:08

Det var også min tane SACA2! Jeg bliver da også fristet af sådan en dims, men hvis det går ud over vapsen vil jeg da ikke...

Vaxen

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 30-09-05 18:19

Vi har ofte besøg af to små hunde i vores sommerhus .......Det første de gør er at hilse på os og så ud til køleskabet for at hilse på det...........Når dette ritual så er overstået kommer de ind i stuen hvor denne dims nu er plaseret og lægger sig til at sove ...så jeg ved at hunde og katte ikke reagerer på den lyd fra denne muse forskrækkeren...

mvh sverola

Kommentar
Fra : SACA2


Dato : 30-09-05 18:27

Hvor køber man sådan en dims?? og hvad koster den?

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 30-09-05 18:36

Tjaeee jeg ved ikke hvor man køber sådan en i Danmark-den vi har ,købte vi hos den lokale isenkræmmer i Sverige.Vi kom hjem derfra i går og jeg husker selvfølgelig ikke hvad den hedder. Jeg mener vi gav 350 Svenske Kroner for den ---men jeg skal gerne skrive navnet ned næste gang vi er derovre...Men det bliver nok ikke før om en måneds tid eller sådan......desværre...Jeg skal have en mere til herhjemme for jeg ser at i år er der så mange mus her som aldrig før .....katten når slet ikke at ta dem som kommer...

Hilsen Sverola

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407823
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste