/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
rådgivning om boligfinansiering
Fra : kondivand
Vist : 951 gange
10 point
Dato : 08-09-05 16:05

Jeg skal snart købe bolig og mangler noget rådgivning om boligfinansiering. Er der nogen der kender nogle uafhængige rådgivere, for jeg bryder mig ikke om, at få rådgivning af banken, da de jo lever af at sælge lån.

Er der nogen der har haft uheldige oplevelser med at deres bank blander rådgivning og salg sammen ?

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-09-05 16:32

Kan du ikke indhente forskellige tilbud hos f.eks Realkredit, Nykredit osv??

Vi har oplevet dårlig vejledning i banken, vi var heldigvis selv vågne, og banken betalte for fadæsen, men det var ikke i forbindelse med boligkøb.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 08-09-05 16:43

Ja henvend dig til et Realkreditinstitut, f.eks. Realkredit Danmark, Nykredit eller Totalkredit. Der er rådgivning gratis. Det findes og "private" boligrådgivere, men dem skal du betale for. Find dem i telefonbogen

Mvh Franksp

Kommentar
Fra : oberwelt


Dato : 08-09-05 17:50

En boligadvokat ved det der skal vides og er uvildig og tjener kun din interesse. Søg på nettet eller www.advokatnoeglen.dk

Kommentar
Fra : nyfigen


Dato : 08-09-05 18:23

Danske Bank og Nordea har deres egne realkreditselskaber. De små lokalbanker har Totalkredit. Nykredit er - så vidt jeg ved - ikke en del af en bankkoncern.

Hvis du synes, at din bankrådgiver er OK, synes jeg sagtens du i første omgang kan søge råd i din bank, for uanset hvilken type lån du vælger tjener bankkoncernen - så vidt jeg kan se - det samme.

Efter at have snakket med banken kan du så evt. søge råd hos en uafhængig rådgiver.

Hilsen nyfigen

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 08-09-05 20:47

Til kondivand

Du har fuldstændig ret i dit spørgsmål i din sidste linie "Er der nogen der har haft uheldige oplevelser med at deres bank blander rådgivning og salg sammen ?". Alle rådgivere i banker og realkreditinstitutter er i dag "sælgere". De skal prøve "at sælge noget mere" til dig, men når du nu er forberedt, kan du som kunde fravælge det. Det er du i din gode ret til.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er rådgiveren i bankerne de mest "agressive" sælgere. Jeg er selv lidt endnu, ansat som rådgiver, i et Realkreditinstitut.
Vi er også sælgere, men har "ikke rigtigt lært" det endnu, fordi sådan var vi ikke tidligere. Der var vi en forening, som skulle varetage kundernes interesse på en anden måde. I dag ejers vi af en bank, som har "sælgere". Derfor skal vi også være "sælgere".

Derfor skrev jeg i mit tidligere indlæg, at du skal henvende dig til et Realkreditinstitut. Der er vi så "pågående". Og som sagt, hvis de forsøger, at "sælge" noget til dig, som du ikke har brug for, kan du roligt fortælle, at det er du ikke interesseret i.

Mvh Franksp


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 08-09-05 20:59

Kondivand.... jeg ville også vælge et realkreditinstitut, især efter det vi oplevede med banken: Bankerne er simpelthen blevet for gridske

Kommentar
Fra : kondivand


Dato : 09-09-05 11:43

Hej Franksp

Jeg har tit tænkt på, at når indtjeningen på de forskellige lånetyper ikke er den samme, så må realkreditinstituttet/banken vel have en interesse i, at sælge de lånetyper hvor indtjeningen er størst. Jeg kender flere personer, hvor banken har prøvet at sælge de såkaldte prioriteslån, selvom andre lån egentlig kunne have opfyldt deres interesser på en billigere måde.

Kan du ikke fortælle os forbrugere på hvilke lånetyper (det enkelte lån) at indtjeningen er størst og hvorfor. Er indtjeningen på et garantilån f.eks. større end på et rentetilpasningslån og hvad hvis der er afdragsfrihed osv. ?

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 13-09-05 23:55

Hej Kondivand

Nej, det hverken kan eller vil eller må jeg.

Jeg ved, da det Realkreditinstitut jeg er ansat i, kom med FlexLånene, er den ligning man brugte udviklet af et "geni". Vi har, naturligvis som ansatte, aldrig fået denne udleveret. Lad nu være med at tænke så meget på Bankens/Realkreditinstituttets indtjening, men vælg det lån, du synes passer dig bedst. Jeg har selv et F3-lån, dvs. et Flexlån der uden garanti, skal refinancieres hvert 3 år. Jeg skal have mit refinancieret til Nytår. Jeg har i dag en rente der hedder 3,46% og det ser ud til at min rente vil blive nedsat ved refinancieringen, men det er svært at vide. Jo mere "is man har i maven" og ikke skal have så mange garantier, jo billigere er det at låne, men så skal man også have økonomien i orden, så hvis der sker en rentestigning, så skal man lade være med at pive. Tænk på de år det er gået godt.
Hvis du ikke "har is i maven" og "ikke evt. kan klare en rentestigning, fordi du her og nu har brugt det billige lån, til forbrug m.m. for det er ikke meningen" så vælg et fastforrentet lån på 4 %, lidt afhængigt af lånets løbetid.

Da jeg selv har valgt, at gå på pension pr. 1. oktober 2005, efter mere end 43 års ansættelse, så er du nok den sidste kunde, jeg har været "rådgiver" for. Jeg har nemlig ferie, indtil jeg aftræder.

Hvis du har flere spørgsmål, er du naturligvis velkommen

PS. Jeg har først fået din mail her i aften. Jeg ved god at KanDu har haft problemer med at "aflevere" mails, men de kommer ikke i den rigtige rækkefølge/dato.

Med venlig hilsen
Franksp

Kommentar
Fra : dingding


Dato : 21-09-05 20:26

Bankrådgiver = banksælger. Jeg har selv været i realkreditinstistutter for at blive godkendt til huskøb. Jeg havde selv lagt budget og regnet på bestemte låntyper hvoraf jeg ønskede det ene. - sælgeren ville dog kun give mig et andet lån der medførte at ydelserne til banken blev større og de dermed tjente ekstra på mig.
Mit bedste råd er at tale med realkreditsælgerne og stille kritiske spørgsmål samt evt. "dumme" spørgsmål så du ikke er i tvivl om noget. Hav lagt dit eget budget så godt som du kan, og regn evt. selv på de forskellige låntyper på eks. nykredit.dk og totalkredit.dk (pt. billigst) - vælg avanceret lånberegner og gør følgende:

Kontantpris på bolig * 0,8 = det beløb (hovedstol) der kan lånes som flex/fastforrentet lån (regn på flere typer og tjek ydelsen)
Resten af beløbet op til kontantprisen (20% heraf) skal lånes som Sælger-pantebrev (det du kan lægge i udbetaling trækkes fra Sælger-pantebrev-lånet) - dette lån er dyrt og bør derfor være så lille som muligt. Her vil banken nok prøve at sige at din udbetaling skal være mindre, men fokuser altid på din samlede ydelse og dine øvrige udgifter ift. din løn. - men prøv dig frem på hjemmesiderne og spørg hvis problemer...

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407822
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste