/ Forside/ Interesser / Dyr / Heste / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
Hun er panisk, når smeden kommer... Hvad~
Fra : Vicki_pigen
Vist : 1031 gange
200 point
Dato : 22-08-05 11:12

Hej..

Jeg er den heldige ejer af en dejlig 2 års dv-hoppe efter Weltjunge... Hun er normalt sød, og nem at omgås, men... Når smeden når til hendes bagben går hun i panik... Jeg tror det skyldes at hun har døjet med et par hovbylder i baghovene. Efter første byld var hun lidt umedgørelig, men det var til at tage og føle på. Desværre fik hun for et ½ års tid siden en byld, der fik hoven til at revne, og dyrlægen måtte skærer det ene dragthjørne af... Det var en "traumatisk" oplevelse for hende, og siden har det næsten været umuligt for smeden at ordne hendes bagben...
Jeg har imidlertid flyttet hende (midlertidig), og har derfor måtte prøve en ny smed... Han måtte opgive, og sagde at jeg skulle ha fat i en dyrlæge, der ku bedøve hende, så han ku komme til at ordne hende. Min gamle smed plejede at kunne ordne hende med meget møje og besvær, men han kører ikke i det område... Hun bliver flyttet hjem engang i løbet af vinteren, men så længe kan hendes bagben ikke vente. Og det ville også være rart hvis jeg kunne få det til at gå lidt lettere næste gang... (der er ingen problemer med at rense hove på hende)

Håber i har nogle ideer...

Knus vicki

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-08-05 11:22

Ja, jeg holder så med smeden, at det bedste vil være at give hesten noget beroligende eller bedøvelse.

Det har været nogen grimme erfaringer din hest har gjort (muligvis burde den, set i bakspejlet, have været bedøvet ved den sidste hovbyldoperation) , og det er meget stressende/belastende for den, at der skal være så meget ståhej og kamp for at ordne dens hove.

Ellers skal du ligefrem ud i at binde ben op, sætte bremser på o.s.v. som man gjorde i "gamle dage" og som man vil opfatte som et groft overgreb på hesten i dag.

mvh dova

Kommentar
Fra : vivi1959


Dato : 22-08-05 11:27

Har du prøvet at dække hendes øjne, så hun ikke ved, at det er smeden. Ellers lad ham starte med at lade som om han renser hove først, så er hun måske mere rolig, når han går igang. Du kan også få noget beroligende til hende, uden at der er tale om bedøvelse. Bind hendes forben sammen, så kan hun heller ikke lave så meget spræl som ellers. Det kan så desværre betyde, at hun næste gang så ved hvad der skal ske, når hun får bundet forbenene sammen. Held og lykke med det.
Mvh Vivi

Kommentar
Fra : Vicki_pigen


Dato : 22-08-05 14:16

Hej igen...

Dova: Hun var bedøvet da hun fik fjernet bylden, men hun var selvfølgelig bange, og jeg tror det er det der sidder i hende. Derudover skulle jeg jo vaske det, og skifte forbinding på hoven, som var selvfølgelig var øm de første par dag.

Jeg er ikke interesseret i nogle former for råd,der inkludere at jeg skal binde hendes ben sammen, binde ben op eller sætte bremse på hende. Det ville jeg aldrig byde min hest...!

Smeden kan godt få lov at løfte hoven, men når han begynder at "slå" på kniven går hun helt i panik, og derefter kan han slet ikke komme til hende. (dvs. min gamle smed blev bare ved og ved med at tage benet, og til sidst kunne han så få ordnet den, men hun er stadig panisk,og jeg synes det er synd for hende..)

Vicki

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 22-08-05 14:42

Jeg kommer med et bud helt i blinde.

Tilsyneladende er problemet ikke selve smedens person, men derimod det, der foregår når den skal have ordnet hove... Og det gælder, som du siger ikke almindelig rensning.
Derfor tror jeg, du kommer langt ved at vænne den til lyden og følesen.. Altså at du simulerer smedens arbejde samtidig med, at hesten eventuelt får godbidder eller bliver nusset og kælet for i den anden ende.
På den måde vil den langsomt lære, at det ikke er forbundet med noget farligt, når lydende og fornemmelsen af arbejdet.
Tror, du skal gøre det hvergang du alligevel renser hove på den. Starte blidt og mildt og trappe op...

Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-08-05 14:58

Har du en ide om, om det er bankelyden hun er bange for, eller om det er de ryk det giver i hoven når smeden slår på kniven.

Hvis det er bankelydene, kunne du evt finde ud af at fixe noget øreprop-et-eller-andet så hun ikke kan høre det.

Og klart, at man synes det er synd for hesten, men det er jo en nødvendig ting at sørge for hovene er i orden.

mvh dova

Accepteret svar
Fra : JStorm

Modtaget 200 point
Dato : 03-09-05 09:46

Bedøvelse kan være muligheden. Da min hest var de 2år kunne man ikke røre hende på bagbenene uden af blive losset ned. Nu er hun ligeglad, men det kræver træning og det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Jeg fik hende chipset, loigesom hunde og katte, det gør at man kan få noget beroligende som dyrelægen IKKE behøver at give. Det gir man 1 time før. Det beroliger kun ikke behøver som når dyrlægen gør det. Det kommer af sig selv. Hun vil blive mere tryg. Og find så et sted på bagdelen som hun kan lide at blive nusset og snak med beroligende stemme. DET virker. Min står nu uden at blive bundet eller bedøvet og er "glad" ved vores smed. For det kan også være smeden....

Sarah

Godkendelse af svar
Fra : Vicki_pigen


Dato : 27-09-05 09:44

Tak for svaret JStorm.
                        

Kommentar
Fra : Tøzen


Dato : 18-10-07 22:05

Jamen er du ved hesten når smeden skal ordne hovene???

Fordi det er klart at den bliver urolig hvis hesten ikk kender til det
og hesten måske ikk kan huske hove smeden
Også er lidt fjern og ikk vil have det ... men træn med bag hovende
og sig til hesten at den ikk skal være bange

eller må du stå der ved hesten og giv den nået det rigtig godt
kan lide og gnaske på imens han gør det ..

Fordi det går ikk at give den beroligne hvergang .. den skal jo opleve at det ikk er så farligt igen ,.
Men ja 2 årig så kan det være lidt svært ... giv hele dit hjerte til hesten og følg hva det er bedst for
hende .. og hva jeg kan høre skal hun have lidt hjælp eller skub bag i hehe .. bare en tale måde ..
For hun skal lærer det med sin egen øre og øjne og heddes krop at det ikk er farligt..
Prøv og snyd hende lidt med godbider eller andet .. og bar stå ved hendes side ..

Det var mit råd
M.v.H Sabina

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407831
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste