/ Forside/ Karriere / Offentlige / Klageinstanser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Klageinstanser
#NavnPoint
dova 1115
Klaudi 745
Thyregod8 710
ampere 510
henrikkre.. 448
modersvil.. 360
katekismus 350
Better_Pe.. 320
poten 300
10  rotw 300
Boligsikring
Fra : creamygirl
Vist : 4849 gange
50 point
Dato : 28-06-05 13:23

Når man fraflytter en lejebolig hos en boligforening, skal man jo som bekendt være ude den 15 i måneden, så maler osv har de sidste 14 dage til at istandsætte lejligheden..

Dette er selvfølgelig ok, men er det også ok, at kommunen må forlange tilbagebetaling af en eventuel boligsikring?!

Jeg fraflyttede en lejlighed i Århus den 15 marts. Skulle dog betale husleje til og med den 31 marts - og havde derfor modtaget min beskedne boligsikring allerede den 1 marts.

Nu er de så pludselig kommet i tanke om, at de vil have det halve tilbage, da jeg jo som sagt var tvunget til at flytte ud allerede den 15 marts, da malereren rykkede ind..

Jeg har ringet til damen på boligsikringskontoret, som fortæller at de udmærket er klar over, at jeg har skullet betale husleje for HELE marts måned, men at reglerne er sådan, at så snart man flytter sin adresse, så stopper boligsikringen.
Det fatter jeg ganske enkelt ikke en lyd af, da man jo er tvunget ud i at skal forlade lejligheden, selvom man stadig hæfter for husleje den sidste del af måneden. Jeg spurgte derfor den venlige dame, om situationen havde set anderledes ud, hvis jeg IKKE havde flyttet min adresse før datoen 1 April?!
Nu blev hun noget undvigende i sine svar. Hun sagde bl.a at når jeg ikke befandt mig på bopælen, så boede jeg der vel heller ikke?! Øh nej, det er rigtigt nok, men jeg kunne jo ikke så godt smide en madras på gulvet mellem alle håndværkerne, vel?!
Det korte af det lange blev, at damen afsluttede samtalen ved at sige, hun også mener det er unfair, men sådan er reglerne.....TYPISK!!

Det skal lige siges, at jeg IKKE modtager boligsikring det nye sted, hvis nogen skulle få den tanke, at grunden til tilbagebetalingen skyldes, at man ikke må modtage boligsikring til to boligere..

Er der nogen der kender loven desangående - og kan fortælle om det kan betale sig at sende en klagevejledning?!

Ikke at det drejer sig om et millionbeløb (216 kr...hehe), men jeg bliver bare så hulens irriteret, når jeg støder på den slags uretfærdighed..



 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 13:29

Hvis du officielt er fraflyttet adressen den 15 har du kun krav på boligsikring til den 15 - såre simpelt.
Hvis du derimod ikke har flyttet din folkeregisteradresse før den 1 er der ikke en hund der vil gø.

Det er med sikkerhed der du har lavet en brøler - hvor skulle bolisikringskontoret ellers vide det fra.

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 28-06-05 13:41

Du har betalt leje til til den 1. og ikke skal have boligsikring det nye sted er jeg overbevist om du skal have boligsikring. Skriv en klage til kommunen der derefter sender den videre til amtet hvis ikke de inden giver sig. Hold os underrettet om hvordan det går. Pøj,pøj.
Torben

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 13:47

Det er folkeregisteradressen og ikke huslejebetalingen der tæller - om du bor der eller ej er egentlig underordnet.
Du kan ikke få boligsikring hvis du er tilmeldt et andet sted uanset hvor mange steder du betaler husleje.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 13:58

Fint nok Refi, men er det en påstand der er hold i?!
Ser du..Det er lovgivningen jeg er interesseret i og ikke bare noget gætværk

Desuden fornemmede jeg en vis usikkerhed hos damen på boligsikringskontoret - idet hun ikke kunne svare mig på "simple" spørgsmål, såsom: "har man ret til at have sin adresse et sted, hvor man IKKE opholder sig"?!

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 14:04

Det er ikke gætteværk - Det er logik - Har kommunen ikke sagt det samme ?

Du kan ikke få boligsikring til en lejlighed i ålborg hvis du bor i kbh. uanset om du betaler husleje til Ålborg.

Du har flyttet din adresse den 15, og så stopper boligsikringen den 15.

Det er jo netop lavet for ikke at risikere at man får boligsikring 2 steder fra.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 14:13

Til det sidste.

Hvem skulle blande sig i hvor du "opholder" dig, medmindre du er på bistand.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 14:32

Jamen Refi, jeg har jo netop IKKE modtaget boligsikring til to boligere - og det ved kommunen udmærket..

Og nej, det lød bestemt ikke som om at damen på boligsikringkontoret mente der var nogen logik. Derfor dette spørgsmål!!

Da jeg opsagde min lejlighed, modtager boligsikringskontoret åbenbart et eller andet notat, hvor der står jeg har opsagt min lejlighed pr 1 April 2005, samt at jeg SKAL være ude af denne lejlighed den 15 i måneden. Spørg ikke mig, hvorfra de har denne viden. Jeg er IKKE på hverken bistand, eller dagpenge, så det må jo næsten være fordi, at sådan fungerer systemet, så snart man modtager en form for offentlig ydelse..

Jeg undrer mig dog over, at du påstår jeg bare kunne have ladet min adresse forblive i Århus den sidste halvdel af marts?!

Det er sq da ikke logisk Refi, når nu boligsikringskontoret ved at jeg SKAL forlade boligen den 15.. Ergo SKAL jeg jo bevæge mig et andet sted hen, ik?!

Hvor er logikken i, at man bliver pålagt tilbagebetaling af boligsikring, som rent faktisk har været berettiget, idet jeg jo skulle betale husleje hele måneden?!

Kunne du eventuel henvise til noget lovstof Refi?!

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 14:41

Boligkontoret modtager ikke noget der har med din opsigelse at gøre.
Hvor skulle de modtage det fra.
De modtager oplysninger fra folkeregister og da du åbenbart har flyttet din adresse fra den 15 - stopper boligsikring.
Havde du ikke flyttet adressen, men blot var flyttet og tilmeldt dig det nye sted den 1 uanset du var flyttet ind 14 dg. før - havde du fået for hele måneden.

Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 50 point
Dato : 28-06-05 16:34

creamy

Forlangte boligforeningen at du skulle være ude af lejligheden den 15. marts?

Hvis ja, har de så ikke i slutopgørelsen modregnet lejen fra den 15. - 31.03

Hvis man modtager en eller anden for for offentlig ydelse og skifter adresse i folkeregistret, sendes der automatisk besked til den "betalende" myndighed om adresseændring.

Hvis du skal betale for lejen i den periode, du ikke boede i lejligheden, vil jeg tro, at du kan få din boligsikring.

Jeg ved at beløbet ikke er stort, men princippet.

Jeg tror, du kan tale din sag, så bed om at tale med "damens" overordnede. Damen er uden skyld, hun fortolker bare nogle paragraffer.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 16:45

Ja "ans" - og netop der strander vi på folkeregistret. Det er det der tæller.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 16:47

Altså, hør nu her Refi.
Det er muligt jeg ikke udtrykker mig klart nok, så du får lige hele historien

Da jeg opsiger min lejlighed i Århus, ringer jeg samtidig til boligsikringskontoret for at fortælle, at jeg fra den 1 April ikke længere bor i denne lejlighed, og derfor ikke fremover skal have boligsikring...Right?! (jeg overholder min forpligtelse som modtager af en offentlig ydelse)..

Damen (jeg dengang talte med) siger så: "Jeg kan SE (læg mærke til hun siger hun kan SE) at du skal være ude af din lejlighed den 15, hvilket betyder, at der bliver tale om et beløb du skal betale tilbage"

Den gang sagde jeg blot, at det kunne hun glemme alt om - hvilket det så ud til at hun havde gjort, da det ser mystisk ud, at jeg først nu får brevet, hvor de vil have de skide 216 kr *L*

Nå men jeg har talt med boligsikringskontoret endnu engang. Jeg ville vide, hvorfra de kunne vide at jeg skulle forlade boligen den 15 marts. Svaret: en kopi af min lejekontrakt, som de fik da jeg ansøgte om boligsikring!!

Næste spørgsmål, som de IKKE kunne svare mig på tidligere idag: Kunne jeg reelt have ladet være med at flytte min adresse - indtil den 1 April?! Svaret: NEJ, det havde ikke betydet en disse, at jeg havde ventet til den 1 April. fraflytningsdagen er i denne her forbindelse den samme dato, som datoen, hvor jeg skulle være ude af lejligheden..

Så nej kære Refi, fraflytningsdatoen er IKKE den dag du flytter din adresse, men den dag hvor håndværkerne rykker ind - og det har jeg valgt at protestere imod..
Jeg er aldeles stædig, hvad angår sådanne urimeligheder

Og manden jeg denne gang talte med - anbefaler mig at indsende en klage,
så det vil jeg gøre

Tråden forbliver selvfølgelig åben indtil der foreligger en afgørelse..

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-06-05 17:02

creamy

Nu har jeg ikke set din lejekontrakt, men står der, at du skal betale leje til den 31.03?

Har du godkendt "istandsættelsen" af det fraflyttede lejemål?

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 17:08

Ja, der står jeg SKAL betale husleje indtil udgangen af den måned hvor jeg flytter, men altså være ude den 15, så istandsættelsen kan sættes i gang..

Dette er helt normalt, når man bor til leje i en boligforening - og ja, jeg har godkendt istandsættelsen..

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 17:08

Har du i din lejekontrakt en klausul der siger du skal fraflytte 14 dage før ?
Der står sikkert at du skal betale leje fra du fraflytter og 14 dg. frem til håndværkerne er færdige - det er noget andet.
Der er ingen der kan smide dig ud før tiden.

Der er et eller andet i den historie der enten bliver misforstået eller misfortolket.

Så se lige din kontrakt efter igen.
Hvis kommunen påstår at der står du skal flytte 14 dage før tiden, så må det jo stå i kontrakten.
Rent teknisk kunne du jo have beboet lejligheden 14 dg.mere.

Men stadig er det folkeregisteret der bestemmer fra og til hvad boligsikring angår.
Du kan IKKE få boligsikring til en adresse hvor du ikke er tilmeldt.
Noget andet er så hvis I har misfortolket lejekontrakten.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-06-05 17:25

Det er mere det prinpipielle i denne sag. Creamy skal så betale husleje i hele marts måned.

Til den husleje har hun fået tilkendt boligsikring. Huslejen skal betales.

Jeg ville også klage.

Der er for mange, der bare retter sig efter det de ansatte i det offentlige siger.

Der er lige så mange fortolkninger af diverse love, som der er ansatte.

Jeg tror at creamy får "de skide 216,- kr" Men hvornår, det er så spørgsmålet. Nu er der jo ferie de fleste steder.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 17:31

Jeg tror det desværre ikke hvis den nye adresse er tilmeldt den 15.

Men vi fortolker åbenbart kontrakter og hvad der er gjort på forskellig måde.

Der kan ikke udbetales boligsikring - uanset man betaler leje - til en lejlighed man ikke er tilmeldt.

Det er det der er det springende punkt.

Kommentar
Fra : bauchmann


Dato : 28-06-05 17:33

Lad det komme an på en prøve. Klag til kommunen og se hvad der sker.
Torben

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 17:38

Ja - de behandler nok sagen inden jul.......

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 17:47

Det springende punkt Refi, må helt klart være at kommunen forbeholder sig ret til at påstå at fraflytningsdatoen er den samme dato, som datoen, hvor jeg skulle være ude af lejligheden (14 dage før jeg er færdig med at betale husleje)..

Ganske smart af dem! Det må jo alt andet lige give en del penge tilbage i kassen hver gang et menneske fraflytter en lejlighed 14 dage før de reelt er færdige med at betale deres husleje..

Mig skal de ikke rende om hjørner med. jeg er hamrende ligeglad om de ikke behandler min klage før til jul. Jeg vil ikke af med de skide 216 kr....BASTA

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-06-05 17:50

Sådan

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 17:54

Næ "Creamygirl" det er ikke det springende punkt.

Det er dig der flytter folkeregister og ikke kommunen.
Hvis du har et stykke papir der siger du først er flyttet til den nye adresse den 1., så betaler de også.
Hvor du har opholdt dig i mellemtiden er kommunen uvedkommende.
Så du har selv lavet fejlen.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 28-06-05 18:01

Så har du ikke læst min kommentar 16:47 grundig nok Refi!

Jeg spørger jo netop manden på kommunen, om det ville have ændret situationen at jeg havde ventet med at flytte min adresse indtil den 1 April?! Han svarer: NEJ, det havde ikke betydet en disse, at jeg havde ventet til den 1 April. fraflytningsdagen er i denne her forbindelse den samme dato, som datoen, hvor jeg skulle være ude af lejligheden..

Kan du forstå det?!





Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 18:11

Det er jo underordnet hvad der ville være sket hvis.

Fakta er det eneste der tæller.
Og du SKULLE ikke være ude af lejligheden 14 dage før - det er noger DU selv har valgt for ikke at betale 14 dg. ind i en ny måned.
Hvis du har opsagt lejligheden til fraflytning den 1 april får du til 1 april
Hvis du har opsagt lejligheden til 1 april men fraflytning (for at spare de 14 dages husleje) til 15 marts - ja så klapper fælden.
Og det er nok det papir kommunen har.......
Men vi kommer ikke videre - klag - så vil det jo vise sig.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 28-06-05 18:44

Så vidt, som jeg har forstået det, har creamy betalt husleje til og med den 31.03.05

Kommentar
Fra : refi


Dato : 28-06-05 18:50

Ja - men det tæller ikke.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 20-08-05 19:08

Havde helt glemt denne her tråd! ..
Men har for små 14 dage siden fået eftergivet de 216 kroner

Vil gerne liige have lov til at korrigere Refi..

Citat
Fakta er det eneste der tæller.
Og du SKULLE ikke være ude af lejligheden 14 dage før - det er noger DU selv har valgt for ikke at betale 14 dg. ind i en ny måned.


JO JO OG ATTER JO. Jeg SKULLE sq være ude af lejligheden 14 dage før. Det forlanger boligforeningen, og de forlanger også, at der betales husleje i de sidste 14 dage, hvor man ikke opholder sig der..Altså er det IKKE noget jeg selv har valgt..

Det er Kommunen der har lavet en fejl, idet de da jeg ringer første gang, oplyser mig om, at jeg SKAL flytte min adresse den 15 marts, selvom jeg reelt skal betale husleje hele måneden.

De skulle i stedet have have oplyst mig om, at jeg skulle have ladet mig forblive registreret som lejer af boligen i Århus indtil den 1 April, da lejemålet ikke ophører før denne dato, uagtet at der skal håndværkere på i de sidste 14 dage..

HAHA...sådan nogle paddehatte. Jeg vil æde min mosters sommerhat på, at Komunnerne rundt omkring i landet råder og vejleder borgere til, at de SKAL flytte adresse, den dag håndværkerne rykker ind - på denne måde kan de jo efterfølgende skovle det halve af et huslejetilskud tilbage i kommunekassen..

øhh, kigger lige kommentarerne igennem, da spørgsmålet jo bør lukkes!

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 20-08-05 19:10

Satans citatfusk, hver gang refi er omtalt..Tror det er noget han har aftalt med teamet, for at slippe for at blive citeret


Prøver lige at citere refi en gang til..

Citat
Fakta er det eneste der tæller.
Og du SKULLE ikke være ude af lejligheden 14 dage før - det er noger DU selv har valgt for ikke at betale 14 dg. ind i en ny måned.



Godkendelse af svar
Fra : creamygirl


Dato : 20-08-05 19:22

Tak for svaret ans. Din kommentar er hvad der kommer tættest på en besvarelse..

Godt at bibeholde sin stædighed, principper og "tale sin sag"
                        

Kommentar
Fra : ans


Dato : 20-08-05 19:36

Tak creamy

Citat
Mig skal de ikke rende om hjørner med. jeg er hamrende ligeglad om de ikke behandler min klage før til jul. Jeg vil ikke af med de skide 216 kr....BASTA


Sådan skal det være.

BASTA

Hilsen ans




Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407829
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste