SKAMLINGSBANKEN
Th. Berg/P. Würck
Hist hvor kornet gyldent bølger sig for vinden
og hvor bøgeskoven venligt titter frem
Hvor min mor kyssed´ tårerne af kinden
ligger nu i dag mit kære barndomshjem
Skønt et næsten er en men´skealder siden
jeg som attenårig purk derhjemme stod
har min tanke dvælet ved det hele tiden
lige fra den stund, da jeg mit hjem forlod
Fra det fjerne, hjem til Danmark, iler tanken
med de lyse minder om hver sorgløs dag
Jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra
Jeg er gammel, og nu har jeg kun tilbage
søde minder fra det kære, gamle land
minder fra de glade lyse ungdomsdage
som jeg aldrig i mit liv forglemme kan
Frem for alt, af denne verdens største goder
har jeg ejet her en gang på denne jord
En elskværdig, flittig far og kærlig mor
men nu er de borte, både far og mor
Fra det fjerne, hjem til Danmark, ………
Åh hvor husker jeg endnu den smukke pige
hun, som var mit et og alt, da jeg var ung
som forlængst er vandret til de dødes rige
og hvis tab har gjort mig livets gang så tung
Åh, hvor føler jeg mig dog forladt og ene
til den dag, for tiden er vist grumme nær
jeg herover lægge skal de trætte bene
langt fra hjemmet, og fra den jeg havde kær
Fra det fjerne, hjem til Danmark, ………