På apoteket kan man købe creme for at undgå myggestik....De har også noget til at smøre på hvis det er gået galt
De gamle ægyptere og romerne gned sig med forskellige stærkt duftende planter for at holde myggene væk. Senere begyndte man så at bruge egentlige olier fra planter, fx fra citrongræs, neem-træet, nellike, lavendel, kokospalmen og eucalyptustræet. Mange af planteolierne anvendes stadig i myggeolierne. Der er også udviklet forskellige syntetiske stoffer, som forhindrer myggene i at stikke.
Virkningen af de forskellige myggemidler varierer meget, med typisk fire til otte timers effekt. Det nemmeste er at se på brugsanvisningen, hvor holdbarheden af en påføring af midlet som regel nævnes. Myggemidlerne kan smøres eller sprøjtes på huden eller tøjet. Myg stikker nemlig gerne gennem tynd beklædning og ofte i lav højde. De forskellige midlers holdbarhed afhænger ikke kun af, om det er en stift, spray eller olie, men fx i høj grad af, hvor omhyggeligt man har påsmurt midlet, og hvor meget man sveder, samt hvilken slags myg det er, der forsøger sig.
Man er ikke helt klar over, hvordan myggemidler egentlig virker, men det formodes, at et effektivt myggemiddel er i stand til at blokere for "normal stikkeadfærd" hos myggene. Det sker sandsynligvis ved, at myggemidlerne effektivt blokerer for myggenes evne til at registrere, at der faktisk er føde/en blodkilde lige for enden af dens sugesnabel for at sige det lidt populært. De påsmurte myggemidler skræmmer derfor ikke myggene langt væk, men forhindrer, at de sætter sig og begynder at suge blod.
At der er mange myg omkring en, er altså ikke tegn på, at myggemidlet ikke virker. Det er det derimod, hvis myggene sætter sig og suger.
"Gode råd", som indtagelse af store mængder af B-vitamin og brug af ultralydsapparater, har ved forsøg vist sig ikke at have nogen virkning på myggene og må betragtes som spild af penge.