/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Ang. mit tip støt julemærkehjemmene
Fra : grausen
Vist : 419 gange
200 point
Dato : 07-11-04 17:41

Hejsa
Jeg har fået en tilkendegivelse fra et andet Kandumedlem om at det var et godt tip, og vi har i en anden tråd "snakket" lidt om, at det kunne være sjovt at høre om andre også synes det var et godt og om de evt har doneret noget, så kom ud af busken og giv din mening til kende ang. tippet
Tippet kan ses her

http://www.kandu.dk/dk/tip/9523

 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 17:54

Tjaeh... jeg ved nu ikke ?

Jeg må hellere komme ud af busken og indrømme at det var mig, der som den sidste gav 'tippet' nul sjerner og du derfor ikke fik fuldt hus i stjernehimlen grausen.

Misforstå mig ikke; jeg arbejder selv for en humanitær organisation ...ind imellem. Jeg er bare af den overbevisning at der er så mange andre og mere 'værdigt trængene' end liiiiiige julemærkehjemmene

Jeg vil ikke begynde at remse op ....så det lader jeg være med

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 17:57

Ps. RESPECT grausen ...det er blot ikke 5 ***** værd

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : ans


Dato : 07-11-04 18:04

grausen

Du fik jo 3½ * for dit tip samt en anden bruger gav dig point for tippet er det ikke tilkendegivelse nok?

Jeg har læst det andet "spørgsmål" hvor du tog imod point fra en bruger, som havde doneret 250,- kr.

Om det så er brugeren selv eller hans arbejdsplads der har doneret pengene det er jo lidt uklart.

Hvis jeg vil støtte et formål så er det uden hensynstagen til tip på kandu.

Der har dog været en undtagelse. Det var tippet om at støtte "hospitalsklovne"

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 18:27

Hej mole.
Du har helt ret, der er mange gode projekter at støtte og vi støtter skam også selv andre end dem
Hej ans.
Du må endelig ikke betragte denne tråd som en beklagelse om at tippet ikke fik stjerner nok, for jeg er så absolut tilfreds med det antal stjerner det har fået. Og ja jeg har taget imod point fra en anden bruger, men hvis du har læst hele tråden har du nok også set, at vi derinde har snakket om at oprette denne tråd.
Jeg er dog ked af hvis den opfattes forkert

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 18:36

grausen -> Hvis man ryster et æbletræ, risikerer man at få noget i hovedet

Som sagt ; et godt initiativ, men næppe noget at tærske langhalm på,
....... i det store perspektiv.

IMHO </MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 18:47

Der er mange gode ting man kan støtte! Om sådan et tip egenligt hører hjemme på Kandu kan diskuteres!
Molo er ikke i tvivl når han skriver støt christiania, så det ene tip er vel lige så godt som det andet! Selv støtter jeg kun udenlandske projekter, som f.eks. Jord til krigsenker i afrika eller hvad der nu er af ulandsprojekter på NGO niveau.
De indenlanske burde betales over skatterne her i verdens rigeste land (eller nummer 4)

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 19:00

Rigtigt tedd -> Som man reder ligger man

..og man skal selvfølgelig hjælpe, så langt evnerne og resurcerne rækker !

Min fortolkning af hjælpearbejdets anatomi og etik siger mig at jeg bør hjælpe, hvor hjælpen hurtigst når frem og hvor den er mest påtrængende set i forhold til; på lige fod med flertallet i det samfuind og den hverdag hvori jeg befinder mig, at leve et værdigt liv. ...og så gør det ikke noget, hvis man rent 'fysisk' kan hjælpe lidt til.

Handling fremmer ... ???

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 07-11-04 19:07

Jeg glemte jo lige at gøre opmærksom på: "jeg har ikke doneret noget"

Jeg køber de julemærker, som jeg har brug for.

Grausen
på denne årstid bliver alle og enhver overfaldet om at støtte det ene eller det andet.
Hvis det ikke kommer ind gennem brevsprækken, så bliver der ringet på døren eller man bliver overfaldet på indkøb med støt dette eller dette.

Jeg er så træt af det anmassende.
Samtidig med at jeg via medier har hørt/læst at en stor del af det beløb, der bliver indsamlet går til "administration" på den ene eller anden måde!!!!!!!



Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 19:10

Hej Grausen,

Bruger min computer for lidt i tiden, så jeg har hverken set dit tip eller evt. reklamer for e-mail mærket. Jeg synes faktisk ideen er rigtig god og vil gerne støtte den, så det er fint at det kommer i Smalltalk (-det sidste sted man slipper når tiden er for knap

Så lidt synd, at det var Molo der bedømte dit tip - jeg havde givet det 5 stjerner

VH Ripley

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 19:11

- og har hørt for mange succeshistorier fra julemærkehjemmene, så jeg mener faktisk, at de er værd at støtte.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 19:19

Du har da ret TheRipley! Min pointe er bare at man burde påvirke sine folkevalgte, så det ikke burde være nødvendigt at støtte indenlanske projekter! At man er mere påvirkelig i juletider er en kendsgerning, men der findes altså folk ude i verden, der har mere akut behov for hjælp, og de ser ikke ret tykke ud!
Julemærkehjem startede oprindeligt for at fede småtkårsbørn fra stenbroen op, nu er det blevet til en farce med at hjælpe børn med velfærdssymptomer! Nedlæg fastfoodkæderne og forbyd sodavand og chips er jo den løsning der er mere rigtigt! Og støt bredde idræt så børn ikke flyder foran deres play stations hele dagen!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 19:24

tedd -> Man bliver kun folkevalgt ...hvis man deltager ...aktivt !

</MOLO>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 19:26

-> Tedd: Det kan vi da kun være enige om, men sådan ser danske børns hverdag altså ikke ud i 2004, og at blive mobbeoffer fordi man er for tyk, det gør ingen børn til "gode voksne".
Så vi er vel nødt til at sige, at der er nogen børn, der har et problem her og nu, og at de risikerer at blive udstødt fordi deres klassekammerater har klogere forældre end de selv har.
At der skal en samfundsmæssig ændring til, det kan vi kun blive enige om, men det er ikke "de tykke børns" skyld, så de har krav på den hjælp vi kan give dem.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 19:26

STEM PÅ MIG !

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 19:27

Hej alle sammen
Først tak for alle kommentarerne.
En ting jeg synes er fedt, er i fortæller hver i sær, hvad i støtter, for det gør da jeg "ser" nogle projekter som jeg ikke har hørt om før og som jeg måske synes er en god ide at støtte.
Ans, jeg har nok formuleret mig forkert. Det er helt ok, du ikke har doneret noget, men skønt du køber julemærker, det støtter jo også julemærkehjemmene. Jeg synes bare det er en lidt sjov ide at man kan få det på mail. For mit eget vedkommende sender jeg ikke mange breve, ej heller julekort, så jeg ville aldrig selv købe et julemærke (af papir), men sender en del mails og har derfor valgt den form.)
Det skal dog heller ikke være nogen hemmelighed, at vi selv har haft et barn på julemærkehjem, med succes (som Tedd skriver) og derfor er det jo en sag der ligger mit hjerte nær


Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 19:28

Molokyle, præsidentvalget var i sidste uge

Kommentar
Fra : ans


Dato : 07-11-04 19:34

grausen

Jeg forstår godt dit tip. Du skal ikke tage det ilde op. På nuværende tidspunkt har jeg kendskab til en lille dreng på 1½ år, som har leukemi. Derfor har jeg givet støtte til hospitalsklovne.
Julemærkerne er jo kendt fra det ene år til det andet. Og ja, jeg køber et helt ark hvert år, selvom jeg ikke får brug for dem

Hilsen ans

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 19:35

Selvfølig er det da ikke de tykke børns skyld! Og som jeg siger burde det være en samfundsopgave at løse problemet! Fedme er skam et alvorligt problem! Men det er ikke noget der burde gå ind under privat initiativ at løse!

Molo jeg stemmer aldrig radikalt, man aner aldrig hvor man har dem!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 19:35

TheRipley -> *LOL*

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 19:37

Desuden er tykke børn osse forældrenes problem! De har sikkert bare for travlt med andet end deres børn!

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 07-11-04 19:41

Jeg ved godt at julemærkehjemmet "kører pænt" og bør også støttes.
Men ellers har jeg en klar fornemmels af, at meget store selvforherligede lønninger og øvrig administration kommer i første række når der indsamles.
Er der måske nogen som tænker over, at disse boder som sælger bl.a. lodder til en eller anden sportsklub - slet ikke tilhører denne sportsklub men et firma som mod en lille betaling bruger klubnavnet.
Når jeg donerer, så gør jeg det direkte uden afsender - så virker mit donat bedre.
Eyvind.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-11-04 19:43

tedd -> Vi tager altid et radikalt standpunkt, der bygger på radikale værdier og fører i alle sager en radikal politik

Dialog, indsigt, forståelse og kompromis

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 19:45

Tedd: De tykke børn er da forældrenes problemer, men hvis ikke de magter opgaven, som kan være næsten umulig, fordi forældrene altså ikke altid kan "holde øje" med børn det er vokset ud af fritteren, ja men så synes jeg godt vi andre kan hjælpe til - både med påvirkning og med penge.

Og Molo: Fik blokeret en hel afstemning i Ohio så du kunne nå at stille op, men ingenting sker der

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 19:45

Hej Ans.
No hard feelings fra min side
Vi har også selv støttet hospitalsklovnene og synes det er et kanon godt projekt at støtte.
Du har så absolut også ret i at vi i denne tid bliver bombarderet med anmodninger om, at støtte både det ene og det andet og man kan jo desværre ikke støtte alt og derfor får man jo nok nogle enkelte mærkesager.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 07-11-04 20:00

grausen

Du har ret i at man får nogle enkelte mærkesager, som man vil støtte. Det er de "mærkesager" som kommer een tættest på livet, som man i første omgang støtter.

De andre "mærkesager" kan man læse om i diverse medier. Når der så står skrevet, at pengene er brugt til noget andet, end det man troede, ja så mister man/jeg lysten til at støtte.

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 07-11-04 20:00

Vil gå ind og lave aftensmaden færdig - be be, jeg bruger madlavningsmælk i sovsen - hyg jer

Og Ans, Tak for et godt råd i en helt anden tråd - Stoffer stortrives, så tak for hjælpen

VH Ripley

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 20:02

Nu kan jeg jo kun tale for mig selv ang debatten herinde med tykke børn.
Det er så absolut et forældreansvar, men det er bare ikke altid let at takle et barn med overvægtsproblemer.
For mit vedkommende var det bl.a svært på den ene side at skulle sige til min datter "nu har du vist fået mad nok" (hun spiste som en hest) På den anden side ville jeg heller ikke være en dårlig forælder og lade hende gå sulten i seng ( hvis i kan følge mig).
vi prøvede med diverse kure, som desværre ikke holdt ret længe og råd og vejledning om hvor meget mad hun behøvede var ikke nemt at få nogen steder.
Vi havde vores datter på et julemærkehjem i 9 uger og ikke nok med at hun fik tabt sig en god del (og vægttabet fortsatte efter hjemkomsten, så hun nu er en flot pige Hun kom også hjem med en god portion selvtillid og nu med en god forståelse af hvor "meget" mad hun egentlig havde behov for.
Vi som forældre fik også en god indsigt i at ændre vores kostvaner, samt fik lært at det er ok at sige nu er du mæt, hvis hun ikke helt kunne styre det( det var nu kun de første weekender hun var hjemme fra julemærkehjemmet, det var et problem).
Vi har for et par måneder siden været til "gammel elevdag", desværre var der en del børn som havde taget meget på igen efter opholdet og der mener jeg helt klart også det er forældrene der fejler

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 20:06

Ans

Jeg er helt enig med dig.

TheRipley
Velbekomme

Jeg vil lige se ørnen, men bagefter vender jeg tilbage og ser kommentarerne.
Jeg synes faktisk , der er kommet en god debat ud af denne tråd



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 20:09

Nu var det jo ikke for at skose dig grausen! Dit sidste indlæg fortæller jo meget godt hvad der kan gå galt og godt!
Her skulle sundhedsplejen jo komme meget mere rundt på skoler og andre steder hvor børn færdes, og rådgive dem i kost bl.a. Din datter blev jo så holdt til ilden på et julemærkehjem, og er opmærksom på sit problem nu! Men der burde jo ha sket en invension både fra jer som forældre, og osse fra samfundet side langt før. Så er det jo ikke sikkert problemet overhoved havde opstået!

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 21:16

hej Tedd.
Sådan opfattede jeg det nu heller ikke, det må du endelig ikke tro.
Du har helt ret der skulle være grebet ind evt. med råd og vejledning fra læge/ sundhedsplejeske, men jeg har desværre ikke tal på hvor mange gange jeg har været i kontakt med dem for at få hjælp og hver gang har svaret lydt, det retter sig, hun skal bare dyrke noget mere motion osv osv. Jeg har også brugt dagevis p ånettet for at finde oplysninger på nettet om fedtfattig kost f.eks., men de sider man kan finde er meget modstridende et sted må man spise det og det, og et nadet sted er det noget andet der er godt, det er simpelthen en jungle at finde ud af.............
Men på julemærkehjemmet fik man en kanongod vejledning som vi stadig kører meget fast. Jeg har et par veninder der f.eks har gået hos vægtvogterne og det er helt andre principper de kører efter, så det er ikke nemt.... desværre.

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 07-11-04 21:53

Det egenligt lidt typisk med det danske samfund! Lappeløsninger. Har man et tykt barn kan det komme på julemærkehjem, er man alkoholiker eller junkie kan man komme på et andet hjem! Er man psykisk syg eller handicappet findes der osse løsninger. Blir man gammel findes der osse hjem til det! forebygning er en by i Rusland! Der er penge nok, men man bruger dem bare forkert! Bliver der for meget trafik i København graver man bare et hul i jorden! Sommetider tror jeg Kandu er langt mere socialt en det omgivende samfund! Måske ville det hjælpe hvis man blev tvunget til at man skulle snakke med naboerne! Der burde være en enkelt løsning, men for mange kokke fordærver maden! Det faneme uhyggeligt du!

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 07-11-04 21:59

Hvor har du dog ret.
Det er svært at være "belastet" både på den ene og den anden måde i dagens Danmark. Det er faktisk skræmmende at tænke på............

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 08-11-04 09:21

Jeg kan kun tilslutte mig at det er et godt initativ.
Jeg selv har et familiemedlem, der har haft et ophold på hjemmet, netop fordi hun var overvægtig, og det er en rigtig god behandling man skulle få der.

ellebye

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 09:46

Nu er det ikke for at lyde hårdhjertet eller noget, men vi sidder og diskuterer fede børns problemer og den hjælp de behøver, mens hjemløse dør på gaden (....bliver værre endnu, når det bliver koldt), en 1/3 af jodens befolkning sulter og millioner dør af AIDS og malaria.

Jeg mener de tykke børns familie, må kunne tage hånd om problemet ....rent økonomisk.

...og alle vore andres penge og arbejdskraft kan gøre større nytte andre steder.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 08-11-04 12:55

Nu kan man altså blive tyk, uden at spise ret meget, hvis man lider af en stofskiftesygdom, og i det tilfælde jeg omtalte var det lige netop det der var tilfældet.
Men ellers giver jeg dig delvis ret.
Fedme en et udtryk på hvordan man lever, for meget mad, og for lidt motion.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 15:09


Citat
Desuden er tykke børn osse forældrenes problem! De har sikkert bare for travlt med andet end deres børn!



Det er satme nemt at formulere sig på denne måde. Hvad understøtter din formodning - og hvad mener du, der kan gøres ved problemet, hvis det virkelig forholder sig sådan, som du udtrykker det?!?

Selvfølgelig er det også forældrenes problem som du skriver - og jeg tror godt jeg ved hvad der ligger bag din holdning. Dog mener jeg, at sætningen er så plat og fortjener at komme i en citatboks.


Accepteret svar
Fra : TheRipley

Modtaget 200 point
Dato : 08-11-04 16:37

Har selv været mor til en overvægtig dreng. Det blev han da han pga. alder blev smidt ud af fritteren og med 2 udearbejdende forældre, kan man altså ikke sidde hjemme og kontrollere hvad han laver, så den stod meget på playstation mv.

Da han samtidig havde anstrengelsesudløst astma, kom jeg heldigvis, da han var ca 12 år, i kontakt med en ældre kvindelig læge på børneafdelingen. Han fik målt sit stofskifte, det var normalt, ingen undskyldning der - hans fars familie har tendens til overvægt og desværre også sukkersyge, så måske lidt arv spillede ind. Men hun gav mig et råd, som virkede - teenagere eller dem, der er tæt på er svære at påvirke, især af deres forældre, som de generelt ikke mener har forstand på ret meget, så hun anbefalede mig at lade junior være i fred, være opmærksom på, hvad der var af mad i huset og så vente på, at han blev ældre.

Da han var 14 var det pludselig ikke lige meget for ham, hvordan han så ud, han begyndte selv at foretrække gulerødder og frugt som snacks, hvilket vi selvfølgelig sørgede for, at der var i rige mængder, og kiloene raslede af ham, samtidig med, at han voksede mig over hovedet, så han blev faktisk en flot ung mand.

I dag er han 18, computernørd, skal stadig passe på sin tendens til arvelig betinget overvægt og diabetesrisiko, men er i stand til at tage ansvaret, han råspiser stadigvæk somme tider, men selv om det somme tider er chips, kan det altså lige så godt være en stor pose æbler.

Så jo - det er da forældrenes problem, men min søn var bare en lille splejs til han var 10 - og jo vi havde måske travlt, men der er jo heller ikke mange, der har råd til at sige sit arbejde op, for at være vagthund over køleskabet.

Så hvis man er kørt helt surt i det hele og hvis man har et barn, der bliver mobbet pga overvægt, så er jeg glad for, at julemærkehjemmene eksisterer, min søn var gammel nok til at tage et delvist ansvar selv og han er aldrig blevet mobbet med sin vægt, men hvis han var, så ville jeg have været glad for at der var et godt tilbud - som julemærkehjemmet.
Så jeg støtter det stadig - og grausen, du har jo lige fortalt, at de virker, dejligt at din datter har det godt nu

Hilsen Ripley

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 16:38

Du glemte smileyen til sidst i sætningen creamy Desuden skal kommentaren ses i kontext til min forrige kommentar, og osse lidt for at provokere
Hvis forældrene har for "travlt" med alt mulig andet har man jo f.eks. ikke tid til at lave ordenligt mad. Så er det nemmere med lidt mcdonald og istedet for at lave en ordenlig madpakke er det lettere at give børnene penge med til chips og cola i middagsfrikvarteret.
Tror nu nok du ved hvad jeg mener!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 17:30

Da jeg var dreng var problemet : ...for tynde børn !

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 17:48

Ripley´s indlæg 08-11-04 16:37 fortjener denne tråds point
Netop denne beretning tror jeg mange forældre kan nikke genkendende til. Gu er det da ej let at være kontrollerende i døgnets 24 timer - og nogle overvægtige børn har faktisk bøvl med deres stofskifte.

Ja Tedd, jeg forstod godt din bemærkning, men ærlig talt, så tror jeg sagtens, at netop en sådan bemærkning vil kunne ramme uhensigtsmæssigt. Fra 'min' børnehave har jeg flere eksempler på ulykkelige forældre, som virkelig gør en indsats med kostomlægning - og ved at tage cyklen sammen med deres barn, fremfor at bringe og hente i bil - i et desperat forsøg på at nedbringe deres børns vægt. Disse familier har det svært mht. mobning - og jeg blev bare lidt gal over din hensynsløse bemærkning, netop fordi du ikke underbyggede den. Det har du så gjort nu - og jeg ved godt, at den slags familier også findes..

//Creamy

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 18:01

Forøvrigt var jeg selv meget tynd som teenager og blev drillet meget med det. Ingen røv og bryster...æv
Idag ser man sjældent, at det at være for tynd giver anledning til mobning. Det er jo nærmest en trend at ligne en fra Afrika (LÆS anoreksi)

Jeg husker med rædsel, da skolelægen sendte mig hjem med en seddel - hvorpå der stod, at ville have gavn af ½ kærnemælk og ½ fløde 3 gange daglig
Så fileme hellere en juleøl!!

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 08-11-04 18:16

Hej creamy.
Du har helt ret i det er et godt indlæg fra Ripley og både det hun skriver og det du nævner fra børnehaven kan jeg nikke genkendende til.


Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:20

->Creamy, husker desværre selv de samme teenageroplevelser som du gør - da det var Ok at kalde mig mager, men meget uhøfligt hvis man brugte udtrykket fed om andre - sjovt nok, nu er jeg slank og det er trendy.

Og jeg spiser som det passer mig - elsker pistacienødder, rødvin, sovs med piskefløde og alt det andet, som man bør holde sig fra - så vores gener spiller nok en ret stor rolle her, så uretfærdig, det så kan føles.

-og nogen børn tager altså lettere på end andre, jeg ser kraftige børn i min børnehave, der lever af gulerødder (overdrivelse fremmer forståelsen!) og tynde børn der lever af makrel- og skinkesalat og i øvrigt bliver kørt fra sted til sted.

Så jo, forældre kan gøre meget og bør bestemt støtte op om deres børn, hvis børnene er motiverede, men vi er altså ikke skabt ens - og det bliver vi aldrig.......

Men selvfølgelig skal vi gøre alt hvad vi kan i familierne og i samfundet for at give børnene en så god tilværelse, som det overhovedet kan lade sig gøre, det kan der vel ikke være nogen som helst tvivl om, hvem har gavn af at der går nogen børn rundt og er ulykkelige - det er under ingen omstændigheder deres egen skyld!

Så det er ikke et spørgsmål om politik, det er et spørgsmål om omsorg - om ikke andet fordi vi gerne vil have nogen helstøbte voksne til at pase på os, når vi bliver gamle, hvis vi skal være egocentriske

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:32

Og Molo - som Creamy også skriver, så er det også et spørgsmål om "mode", de tynde børn har ingen problemer nu, de er som tiden har bestemt de skal være, og selv om jeg også støtter de børn der sulter i fremmede lande, ja men så skal der alligevel være råd til at hjælpe danske børn, der bliver holdt udenfor ene og alene pga. deres vægt.

Hvis vi ikke kan hjælpe dem, så synes jeg det er et sølle samfund vi lever i

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 18:32

Heyy Ripley, vi skal ski da mødes til en gang pistacienødder, rødvin og sovs med piskefløde....Lige min stil

Selvom jeg stadig er slank - så kræves der altså også motion, for at jeg kan føle mig i form. For hulen da - jeg er nærmest afhængig af det lort. Tror det er disse endorfiner og dopamin der gør tricket

Vidste I, at et grineflip udløser disse signalstoffer?!
Min læge fortalte mig en gang, at han i et tidsskrift havde set, at mennesker der ikke har så let til smil ikke skal fortvivle. Man kan nemlig udløse disse stoffer ved blot med hænderne, at trække mundvigende opad. Han viste mig hvordan - og jeg skal hilse og sige, at det så morsomt ud Min læge er forresten rigtig sjov

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 18:36

Som børnehave et eller andet har du jo osse en pligt til at stoppe mobning af omtalte slags, creamy! Du kunne jo indkalde forældrene til de børn, der mobber for det er jo der, det stammer fra (altså endnu et forældreansvar der glipper)! Og så går jeg udfra I ikke serverer saftevand og andet fedende, der hvor du arbejder? Som jeg har sagt før så er fedme et samfundsproblem, så det er bl.a i børnehaven der skal sættes ind imod det, så børnene kan "opdrage" forældrene! En god ide ville at lægge alle børnehaver og skoler mindst 500 meter fra alfarvej, så forældrene blev tvunget til at bruge fødder/cykel! Nok ikke realistisk men alligevel? Og er du sikker på I lufter ungerne nok?

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:36

Creamy - det er en aftale, vi skal bare finde ud af, hvad vi skal have sammen med sovsen
Og når vi så har drukket rødvin nok, tager vi en grinetur - og vupti, så er det hele forbrændt - skøn teori

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 18:38

Ja ik?!

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:46

Tedd-> du modsiger dig selv - først er det forældrenes problem, nu er det børnehaverne og pludselig også børnene, der har ansvaret, vi snakker om børn fra 3-6 år!!!

De fleste børnehaver har altså en kostpolitik, selv om forældrene selv bestemmer, hvad der skal på børnenes madpakker, så bliver de alligevel fyldt med gode råd om, hvad der skal til, for at barnets fysik, blodsukker mv. har brug for, for at klare en børnehavedag på måske 10 timer - det kræver faktisk fornuftigt brændstof og de allerfleste forældre nu er meget bevidste om kost.

Hvor har du dine "kendsgerninger" fra?




Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 18:47

Tedd--> lige pt. består vores børnehave af to skurvogne placeret i en skov - så jo, vi 'lufter' ungerne i stor udstrækning.

Vi kunne sagtens starte en vild diskussion angående pædagogers/forældres ansvar, men ærlig talt - det gider jeg ikke!

Jeg snupper den daglige runde i stedet....10 km trav

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:48

Vil gå ind og spise et eller andet rigtig sundt

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 18:52

Da jeg kom til sundhedsplejesken i skolen sagde hun til farmor, som var med : Tjaeh... han er li' godt en smule klein i det, men han virker jo sund og rask, kvik og i godt humør

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 18:57

-> bortset fra din "nørd-tegning", der ret ofte dukker op i Smalltalk har jeg ingen anelse om, hvordan du ser ud, men resten..............
Har det ændret sig ret meget siden?


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:00

Ovnstegt Kalkunbryst, krydret med friskplukket Vandmynte og Timian. Tilsat Tabasco sauce og med Nye løg, Cox Orange og Porre som grønt tilbehør. Årstiden kartofler til for at få det hele til at glide ned med den bradepandeafkogte piskefløde (m. pinjekerner), tilsat en smule revet Muskatnød

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 19:01

Læs nu alle mine kommentarer TheRipley Forældre, børn, skoler, børnehaver er jo en del af samfundet! Og skal løses i fælleskab og med midler fra samfundet! Det eneste jeg opponerer mod er indenlandske støtteprojekter som julemærkehjemmet, fordi det I mine øjne ikke burde være nødvendigt at borgerne selv skal have penge op af lommerne, for at støtte dette udmærkede initiativ. Det burde betales over skatten her i verdens rigeste land! Det er jo et velfærdssamfundsproblem og burde derfor løses af dette samfund! Som Molo skriver så er der andre livsvigtige projekter som drukner i danskernes julehørm!!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:02

TheRipley : http://members.fortunecity.com/molo4/d17.html ...for ikke så længe siden, men nu er jeg ved at anlægge mig skæg

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 19:03

Næh Creamy når man begynder at tale med pædagoggers/forældres ansvar så har de det med at løbe væk

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:03

Molo: Den opskrift røg lige ud af min printer - lyder lækkert

Vil gå ind og passe mine rejefyldte rødspætter....

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 19:04

Molo er tryghedsskabende, flink og 'normalt bygget' .....baste

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 19:04

Tror jeg skal til skrivepædagog men han er osse løbet væk. Håber I forstår meningen alligevel

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:09

...så nu ser jeg nærmere ud som på det 'oprindelige' billede : http://home20.inet.tele.dk/friheden/images/molokyle.jpg

..eller sommerfisketur : http://home20.inet.tele.dk/friheden/ny_fisk.html

Har du fået nysgerrigheden stillet ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:10

-> Tedd, jeg forstår godt dine synspunkter, men nu startede spørgsmålet jo med velgørenhed - og en gang i mellem er det altså rart at kunne se, at det man giver noget til virkelig hjælper.
Jeg støtter også dem der sulter efter bedste evne, men det virker som en dråbe i havet, desværre

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 19:11

Ja tak. Nysgerrigheden er stillet for mit vedkommende.
Som jeg sagde før - du er flink

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:12

creamygirl ->...men, dét fortæller du ik' til no'en .....vel ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:14

-> Molo: forkert årstid - du mangler et billede med "sneøl", men en mere af os, der spiser og drikker og ikke tager på af det - uretfærdig verden, eller???

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:15

-> Molo: forkert årstid - du mangler et billede med "sneøl", men en mere af os, der spiser og drikker og ikke tager på af det - uretfærdig verden, eller???

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:17

Hmm, gentagelse fremmer forståelsen, eller


Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 19:19

Muligvis er jeg plat, hensynsløs og modsiger mig selv. Til gengæld er jeg fantastisk god til at focusere på emnet!

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:27

Hmm Tedd, irettesættelse modtaget
Men er der ikke noget med, at kvinder er bedre til at holde flere bolde i luften på en gang?

og min holdning til spørgsmålet er vist efterhånden soleklar, jeg synes julemærkehjemmene er værd at støtte.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 19:37

Ja gu er du god til at holde dig til emnet Tedd. Mon ikke Ripley´s rødspætter er færdige - og mon ikke jeg snart skal tage mig sammen og finde løbeskoene. Uha det er godt nok mørkt nu. Mon der er bussemænd ude sån´en mandag aften?!

Jeg har aldrig støttet julemærkehjemmene, men vil til det fra dags dato!
Så må dyrenes beskyttelse sidde over - der skal jo også være til pistacienødder, rødvin og sovs med piskefløde

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 19:42

Personlig ville jeg nødig undvære kvinder; antal bolde eller ej

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 19:43

lol..Godt så Tedd

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:43

Jeg købte faktisk en 'revers' nål med jule-mærket på posthuset idag, da jeg var der i anden anledning = 30 kr.

...netop med tanke på denne tråd

..så grausen; lidt har dit indlæg hjulpet ...nogen

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 08-11-04 19:47

Tedd, du er da vist OK (når man når ned til bunden )
Vil slutte for nu, for at give dig tid til at finde nogen gode argumenter

Creamy: jeg er glad for at det ikke er mig der skal ud at løbe - så er rødspætterne da mere fredelige, men vi må have lavet en aftale med rødvin og flødesovs - du kan invitere Molo med, hvis han ikke kun spiser hjemmefangede fisk


Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-11-04 19:49

Åhh ja, Tedd er såmænd okay men Molo er stadig den sødeste!!

CU Later


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 08-11-04 19:52

[hør] creamygirl -> http://marbella.to/valentine/images/kiss.gif

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-11-04 22:39

stadig?? Lagde du mærke til den Molo?

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 08-11-04 23:03

Hejsa.
Jeg har opgivet at svare alle, det går for stærkt nu
Men jeg synes der er kommet en kanon god/sjov tråd ud af dette, støtte til det ene eller andet, eller ej..
I fortjener alle sammen en tak for det.

Kommentar
Fra : grausen


Dato : 08-11-04 23:05

Hov glemte før at sige:
Skide godt molo

Godkendelse af svar
Fra : grausen


Dato : 14-11-04 10:45

Tak for svaret TheRipley.

Også 1000 tak til jer andre, for en rigtig god debat
                        

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 15-11-04 06:26

Selv tak - skønt med en debat uden mudderkastning

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177413
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407803
Brugere : 218875

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste