/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Nogen der kender en der kender en der ke~
Fra : coons
Vist : 916 gange
70 point
Dato : 06-11-04 10:11

Hjælp....
Min kat har herpes, der er ikke så meget man kan gøre ved det her i Danmark. Hun får L-Lysin, som skulle hjælpe katte med herpes.
Men jeg har læst om en "vaccine" i USA, som dryppes i kattens øjne,næse og mund. Den skulle kunne stoppe et herpesudbrud på 3 dage, og da vi har meget svært ved at få denne omgang "slået ned", lyder det jo perfekt...Men det er endnu ikke godkendt i DK.
Er der nogen der kender nogen der kender osv...der kunne få fat i denne "vaccine" i USA??? Den kan kun købes ved dyrlægerne Den hedder HESKA Feline UltraNasal™ Vaccines
Se evt deres hjemmeside http://www.heska.com/ultranasal/pr_release.asp

Håber der en nogen der kan hjælpe..............................



HESKA Feline UltraNasal™ Vaccines


 
 
Kommentar
Fra : rotw


Dato : 06-11-04 10:17
Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 06-11-04 10:34

Jeg føler med dig og din kat. Men problemet er at midlet (vaccinen) skal være godkendt til brug i landet, kun hvis det er det kan en dyrlæge tage det hjem, og så koster det sikkert en bondegård. Og du skriver det IKKE er godkendt, så det ser noget sort ud.

Nu har jeg kigget på dit link og jeg ved den vaccine(eller lign.)er under godkendelse til brug i landet. Og den koster harlekins mill. Jeg tjekker lige op på det... Mere følger.

Kommentar
Fra : coons


Dato : 06-11-04 10:42

Hej Taliskoko

Ja den er under godkendelse, men det kan jo tage år inden den "slippes fri", så derfor søger jeg smutveje til at få den hjem fra USA. Om det så er at smugle ved jeg ikke, men hvis det kan hjælpe min killing er jeg osse ligeglad. Og med alle de mennesker på nettet, må nogen jo kende nogen osv.
Har prøvet at skrive direkte til dyrlæger i USA, men har ikke fået svar tilbage

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 06-11-04 11:28

Så længe det ikke er godkendt i landet som (veterinær) lægemiddel er indførelse ulovlig. Og det er så dét. Surt du ikke har hørt noget tilbage, men den er altså også herredyr i US.

Det er svært at skrive og råde når man ikke ved hvor meget du ved om dette.!

Men er det din egen killing eller har du den "udefra". Vær således opmærksom på at der er herpes der hvor den kommer fra, og er det din egen, har du det i forvejen. Og det smitter ad h.t., men det ved du sikkert alllerede.

Og problemet er, at når katten vaccineres udsættes den for 3 forskellige vira, en af dem Rhinotracheitis (herpes virus),
selvfølgelig afh. af hvilken vaccine der bruges, men Fel-o-Cell er nok den mest brugte. Hvis kattens immunsystem så er lidt nede, ja, så har du en syg kat. Selv om du egentlig i bedste mening prøver at hjælpe den med vaccinen.

Og jeg kan generelt anbefaler, at du bruger VirkonS til desinfektion af kattebakker og lign.

Kommentar
Fra : coons


Dato : 06-11-04 11:39

Jeg ved snart en del om herpes, men for 2 mdr siden vidste jeg intet, så jeg har været på total bar bund. Killingen er købt, og opdrætteren er underettet. Jeg har 2 andre katte som er vaccinerede, og at de kan blive smittede alligevel ved jeg godt. Killingen blev vaccineret de 2 x den skal, så det kan godt være at det er det der har gjort det hele værrer, men dyrlægen mente den "bare" havde en infektion i de øvre luftveje. Senere måtte han jo konstantere at det var herpes. Og dette var efter 2´vaccine, hvor hun blev meget syg 1 uge efter.
Nu er jeg så begyndt med lysin, som så er det eneste godkendte middel man kan bruge i DK. Men det er jo ikke em mirakelkur, og skal lige have tid til at virke!!
Så jeg søger desperart videre efter personer der kan skaffe den nye vaccine fra USA......

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-11-04 12:17

http://www.netdyredoktor.dk/Kat/Kat_Sygdomsleksikon/kat_syg_herpesinfektion.html

Jeg ved ikke om du kan lære mere om sygdommen end du ved i forvejen.
Først vil jeg sige, at det er kedeligt for dig, at det viser sig at du har fået en syg kat.
Men dernæst kan jeg ikke lade være med at sige, at når det viser sig, at et dyr lider af en kronisk og ikke mindst meget smitsom sygdom, burde man overveje, om det bedste ville være at aflive sådan et dyr.
Jeg ved godt, at man til dels kan holde udbrud i ave med medicin, men alligevel kan katten smitte andre katte i sin nærhed og du kan heller ikke avle på den, idet smitten vil blive givet videre.
Dyrets livskvalitet kan jo heller aldrig være optimal hvis den resten af livet skal fyldes med medicin, som alligevel ikke er en garanti for at forhindre sygdomsudbrud.
mvh dova

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 06-11-04 12:28

Jeg kan godt forstå du søger, du er nok ikke den eneste...

Men rent juridisk bør du være beretiget til en ny kat eller afslag i prisen i henhold til købeloven, som også en opdrætter er underlagt. End ikke en kontrakt stiller dig ringere end købeloven.!!!


Kommentar
Fra : coons


Dato : 06-11-04 13:48

Til Dova: Ja, jeg giver dig ret, min kat skal ikke lide, så er det bedste at få den aflivet! Men med herpes er det sådan at første udbrud kan være MEGET svært at "slå ned" men når det først er nede, er det ikke sikkert at det kommer til udbrud igen. Lysin kan hjælpe sådanne katte, det er en antioxidant, og ikke medicin... Disse ting vil jeg give en chance først, men hjælper det ikke, ja...så er en aflivning desværre nødvendigt.

Til Taliskoko: Hendes opdrætter er selvfølgelig ked af det, for morkatten har ikke vist tegn på herpes. Og jeg er blevet lovet en ny killing. Men jeg synes jeg skylder denne jeg har nu, har at forsøge at få hende rask! Hun er jo en del af vores familie allerede!!

Men tak til jer begge for forslagene

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-11-04 14:19

Jamen, det er da svært, for selvfølgelig knytter man sig hurtigt til et dyr. Det var nu ikke lige et direkte forslag, at du skulle aflive dyret, mere en bemærkning til overvejelse. Sådan lidt i retning af, at i mange tilfælde kan nogen mennesker være tilbøjelige til at glemme hensyn til dyret, ud fra egoistiske betragtninger om hvor glade de er for det, og selvfølgelig helst vil beholde dem længst muligt. Det samme ser man ofte hos gamle udslidte dyr der egentlig ville være bedre tjent med at blive aflivet.
Med hensyn til kattens mor, kan det jo være en af dem som er bærer af sygdommen, men som ikke selv har synlige udbrud. Derfor kan den stadig smitte sine killinger. Så det burde opdrætteren næsten få kontrolleret, for et eller andet sted må din kat jo have fået smitten, og da det smitter ved nærkontakt er det jo den mest oplagte mulighed.
mvh dova

Kommentar
Fra : coons


Dato : 06-11-04 14:32

Citat:Det var nu ikke lige et direkte forslag, at du skulle aflive dyret, mere en bemærkning til overvejelse...

Ok, forstår din mening, og kan kun bakke den op, overvejelsen er osse gjort, hun skal ikke være "forsøgsdyr" hvor vi lige skal prøve det ene efter det andet...

Opdrætteren vil ikke lave flere killinger på den kattemor, for det kan næsten kun være derfra smitten kommer. Den kan nemlig godt smitte uden selv at vise symptomer. Hvad hun ellers vil gøre med kattemor ved jeg ikke!

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 06-11-04 15:07

Aromaterapi, Bergamot virker bl.a. mod herpes:
http://www.starkeys.com/aroma/b.html
Hvordan det bruges:
http://www.starkeys.com/aroma/default.htm

Citonmelisse, Morgenfrue og mynter har gavnlig effekt :
http://www.urtegartneriet.dk/Krydd.htm#top

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 06-11-04 15:24

Det første udbrud der varer 20-25 dage er det værste. Sårene tager ca 12 dage at hele. Det er en virus der vil blive i kroppen og bryde ud ved særlig beslastning.
Aloe vera er godt mod meget og også sårheling og lindring af smerter.

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 06-11-04 15:34

Jeg stikker lige en finger i jorden omkring noget natur halløj, hvis du er frisk på sådan noget...? Der har jeg en god og seriøs kontakt. Uden at jeg dog lover for meget.

Kommentar
Fra : coons


Dato : 07-11-04 09:28

Jo bestemt osse frisk på naturmedicin.........................

Accepteret svar
Fra : taliskoko

Modtaget 70 point
Dato : 07-11-04 13:06

L-Lysin er jo et naturmiddel, jeg var ikke helt sikker, men den er god nok. Og som jeg forstår på mine "kilder" gør du alt hvad du kan via L-Lysin.

Jeg tænker dog om det er smart at få en ny killing fra den opdrætter der, meget korrekt, har tilbudt dig en ny kat.
Den "nye" kat vil med stor sandsynlighed også have herpes. Du skal VIRKELIG være opmærksom.!!!

Katterier med herpes katte der giver alle deres katte L-Lysin, gør kattene en bjørnetjeneste, da man ved at give
L-Lysin "holder sygdommen skak", men uden at vide reelt hvor mange af ens dyr der har herpes. Du kan have en kat med herpes i udbrud, men du kan ikke se det, for L-Lysinen holder det nede, men det smitter stadig.!

Så tager man eks. på udstilling med en herpes kat på L-lysin, så risikerer man at smitter alle kattene omkring en. Eller hvis publikum nusser med en herpes kat(uden at vide det, at den har herpes)og så klapper katten ved siden at, ja, så har man balladen, og med et er smitten overført til et raskt opdræt der ikke havde herpes.!!!
Og dét er efter min mening noget forbandet svineri.

Og mht. vaccinen i US er den på vej til landet på forsøgsbasis via Landbohøjskolen. Og den er dyr.! Så den kan vi nogle år endnu se i krakken efter...

Men som det er NU, når katten har herpes, kan du IKKE vaccinere imod det. Den har jo sygdommen allerede, og en vaccine vil ikke fjerne den.
Og når man læse på den side du linker til i dit første indlæg, er det spørgsmålet om den kurrerer sygdommen(som du skriver) eller om den giver beskyttelse hos et raskt dyr der få vaccinen.??? Jeg mener det sidste indtil andet foreligger.

Nå, det vil sige fortsæt på L-Lysin, overvej MEGET kraftigt om ikke du skal beholde den kat du har nu, og måske få et lille økonomisk nedslag i prisen fra opdrætter. Om opdrætter skal give dig xxx antal kroner nedslag i prisen eller en ny kat er vel egentlig underordnet. Og her er det opdrætter der har et problem, og var jeg opdrætter her, rettede jeg ind til højre og betalte, hvis du bad om det.
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke have en ny kat.!

Citat
Lidt historie:
L-Lysin er en Essentiel aminosyrer. Essentielle aminosyrer: Der er 22 forskellige aminosyrer hvoraf de 10 af dem er essentielle for katten. De 12 ikke-essentielle aminosyrer kan katten selv danne efter behov. De essentielle kan den derimod ikke selv danne og de skal derfor tilføres gennem foderet. Alle foderprodukter indeholder de 10 essentielle aminosyrer i tilstrækkeligt omfang. De angivne normer er minimumsværdier - der er altså ingen problemer hvis indholdet overstiger normen.

Lysin kan ikke helbrede herpes. Dette er væsentligt at forstå. Selv når herpes ikke er i udbrud, har man sygdommen. Herpesvirus lejrer sig nemlig i nerver og ganglier, hvor det ligger beskyttet mod immmunsystemets patruljerende antistof. Ved immunsvækkelse får det atter chancen for udbrud, sådan som mange kvinder oplever det en gang om måneden. Udbruddet ytrer sig på overfladen med de velkendte blister og smerter, men arnestedet, hvor den egentlige sygdomsaktivitet findes sted, er stadig ganlierne og nerverne, hvor virus ligger lejret.
http://www.vitaviva.com/da/Health/Health_Products_Details.29.aspx


Godkendelse af svar
Fra : coons


Dato : 07-11-04 13:24

Tak for svaret taliskoko.

Nej jeg tror heller ikke en ny killing ville være smart, for jeg har jo selv sygdommen inden for døren nu.!
Jeg fortsætter med lysinen.


                        

Kommentar
Fra : taliskoko


Dato : 07-11-04 13:30

Hej Coons.

Ja, der er desværre nok ikke andet at gøre, sådan som tingene er lige nu.

Og jeg tror du bliver så glad, som det nu er muligt, for beslutningen om at beholde den du har nu.

Pøj Pøj med det...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste