|
| Startproblemer/svag gnist på CX 500 Fra : rip3 | Vist : 1183 gange 100 point Dato : 25-05-04 11:29 |
|
Håber der er nogen af jer, som har en idé om hvad problemet kan være:
CX'eren vil ikke starte på elstarteren.
Startrelæet virker tilsyneladende (giver et klik, når jeg trykker på startknappen) og startmotoren kører rundt.
Jeg har konstateret, at der kun er svag gnist på tændrørene, især til venstre cylinder.
Batteri, tændrør og luftfilter er lige blevet skiftet. Tændrørshætter blev målt i efteråret og var OK.
Cyklen starter nemt, når man løber den i gang og indtil videre er der ingen problemer med ujævnheder i motorgangen, når først den er startet...
Kan det være tændspolerne? Eller er det for usandsynligt de begge bliver dårlige på én gang?
Eller statoren? Vil det så ikke påvirke motorgangen, når jeg kører?
Jeg er ikke i besiddelse af måleinstrumenter og har ikke meget værktøj/skruekundskaber, så jeg må sikkert på værksted med den. Men det ville være rart at få indkredset problemet forinden (især hvis det er noget som er "nemt" at lave selv).
Med venlig hilsen Rikke
| |
| Kommentar Fra : pallenoc |
Dato : 25-05-04 12:11 |
|
Så vidt jeg husker så kom CX 'eren sidst i '70'erne. Jeg har en Norton fra ca. samme periode (ikke fordi det er den samme mc OVERHOVEDET), men jeg havde faktisk et lignende problem. Ledningen(erne) fra den elektroniske tændningsbox var blevet "møre" og sad kun fast med et par tråde nede på ankerpladen ved pick-upen (på krumtappens tændningsside) Jeg skiftede (hele) ledningen ud og VUPTI: fuld gnist og ingen start-eller driftsvanskeligheder.
Prøv dette i første omgang...og eller skriv igen.
Held og Lykke!!!
Mvh
Palle Jensen
| |
| Kommentar Fra : xt600e |
Dato : 25-05-04 18:11 |
|
Pallenoc er inde på noget rigtigt, de fleste el.& tændingsproblemer findes i dårlige forbindelser.
Afrens div, stik og stelforbindelser, rengør el. komponenterne. Køb et multimeter til 1/2 eller 1/1 hund.
Er der 12.7 volt på batteriet og kun 12,0 volt på tændspolen primærsiden, er forbindelsen dårlig.
,det kræver ikke megen værktøj/skruekundskaber.
xt600e
| |
| Kommentar Fra : rip3 |
Dato : 26-05-04 12:50 |
|
Tak for jeres råd
Nu har jeg kigget ledningerne igennem og de er tilsyneladende alle intakte. Så jeg må prøve med en rengøring - og så er det nok heller ikke for meget at investere i et multimeter
Jeg vender tilbage når jeg ved mere.
Rikke
| |
| Kommentar Fra : pallenoc |
Dato : 26-05-04 13:26 |
|
Der er det ved gamle ledninger at de har tendens til at miste der ledeevne af forskellige årsager, som du/man ikke lige umiddelbart kan se. Så den rigtige vej er at måle sig frem med et multimeter. I mit tilfælde kunne jeg dog se at den kun hang fast med nogle få tråde på ankerpladen.
Jeg håber i hvert fald du får styr på problemet.
Mvh
Palle
PS hvad årg. er den egentlig?
| |
| Kommentar Fra : rip3 |
Dato : 26-05-04 13:43 |
|
Nåja forresten! Det var min mening at skrive det: det er en 82'er, så du var slet ikke helt galt på den
Så vidt jeg husker blev CX'erne produceret fra 78-84.
mvh.
Rikke
| |
| Kommentar Fra : hjkofoed |
Dato : 01-06-04 01:47 |
|
Hej Rikke
fortæl hvorlangt du er i processen
H-J
| |
| Kommentar Fra : rip3 |
Dato : 01-06-04 09:42 |
|
Hej igen!
Jeg har ikke været hjemme i pinsen, men nåede dog at rense og spraye de forskellige forbindelser/stik med kontaktspray inden - stadig intet resultat.
Nu er der kommet flere symptomer til, såsom at cyklen trækker lidt trægt ved højere omdrejninger samt at den ikke vil "slippe" gassen ved f.eks nedgearinger. Jeg er seriøst begyndt at mistænke statoren for at være defekt, så jeg har henvendt mig hos én af de tekniske kontaktpersoner i CX-klubben. Håber at han har tid til at kigge på den snart...
V.h. Rikke
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|