/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Trailerkort
Fra : dabj
Vist : 1276 gange
500 point
Dato : 24-04-04 19:17

Er der nogen der kan forklare reglerne omkring trailerkort??
Campingvognsforhandleren siger at totalvægten på bil og hænger ikke må overstige 3500 kg og det er jo meget logisk, meeeen--- en kørelærer siger at det kun gælder for hængere med påløbsbremse og at tilladt totalvægt er større uden bremser???
Det virker lidt mystisk.
Har ikke kunnet finde reglerne på nettet.
De 500 kræver en forklaring, ikke kun et link

Mvh
dabj

 
 
Kommentar
Fra : 25


Dato : 24-04-04 19:23

w.google.dk/search?q=regler+for+trailerkort&ie=ISO-8859-1&oe=ISO-8859-1&hl=da&btnG=Google-s%F8gning&meta=



Accepteret svar
Fra : briani

Modtaget 510 point
Dato : 24-04-04 19:24

Hejsa

Prøv at kikke her

http://www.dku.dk/dku/faq/synsfri/synsfri5.htm

Regler for kørekort

De højere vægtgrænser får også betydning for, hvilken kategori kørekort der kræves. Det er derfor vigtigt at kende svaret på dette spørgsmål:
»Jeg har kørekort kategori B.Hvor meget må et påhængskøretøj maksimalt veje, når jeg vil koble det til en bil med totalvægt indtil 3500 kg?«

Der er 2 regler, du skal overholde, når du kører med påhængskøretøj og har kørekort kategori B.

Regel 1:
Påhængskøretøjer med tilladt totalvægt indtil 750 kg

Du må altid køre med et påhængskøretøj med tilladt totalvægt indtil 750 kg.

Regel 2:
Et påhængskøretøj med tilladt totalvægt over 750 kg

Der gælder to krav, som begge skal være opfyldt, nemlig:

A. Påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt + 50 kg.

B. Bilens tilladte totalvægt og et påhængskøretøjs tilladte totalvægt må tilsammen ikke overstige 3500 kg.
Som påhængskøretøjets tilladte totalvægt kan du i begge tilfælde vælge:
·   enten:
Påhængskøretøjets største totalvægt.
Se bilens registreringsattest.
·   eller:
Påhængskøretøjets tilladte totalvægt.
Se påhængskøretøjets registreringsattest.


Du kan altså vælge den vægt, som er mest fordelagtig for dig. Men både krav A og B skal være opfyldt, for at et almindeligt kørekort er tilstrækkeligt.

Mvh
Brian






Kommentar
Fra : 25


Dato : 24-04-04 19:28

http://www.altima.dk/links/links.shtml


Google søgeord: regler om trailerkort



Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 24-04-04 19:43
Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 24-04-04 19:46

NB: Indtast dine info på http://www.politi.dk/p34/Trailerkort.htm

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 24-04-04 19:49

Sidst men ikke mindst (skal nok stoppe nu)

Citat
Kørekortbekendtgørelsen (nr. 1226 af 18/12/2000) i uddrag.

§ 7. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. 2. punktum, anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.

5) Trehjulet motorcykel.

6) Traktor/motorredskab.

7) Registreringspligtig knallert.

Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.


Stammer fra linket http://www.politi.dk/p34/Trailerkort.htm

Hygge... og fortsat go' weekend
Søren

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 24-04-04 19:55

->briani
Forvirringen er total
Min bils totalvægt er 3250 kg og ifg. registreringsattesten må jeg køre med et påhæng uden bremser på 750 kg og med bremser 2000 kg. begge dele synsfri.
Attesten er fra 98 og der er jo kommet nye regler siden da, bl.a. den med trailerkortet.
Man skal sgu snart være advokat for at tyde deres regler.
Mvh
dabj

Kommentar
Fra : dabj


Dato : 24-04-04 19:58

->Søren
For f----- du ødelægger mine nerver

Kommentar
Fra : briani


Dato : 24-04-04 20:09

Hejsa igen

Her kan du intaste dine tal fra bilens registreringsattest:

Og Fra påhængskøretøjets registreringsattest:

http://www.nysynet.dk/flere-servicesider/trailerkort.htm


Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Færdselsstyrelsen på e-mail: fstyr@fstyr.dk


Mvh
Brian






























Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 24-04-04 20:12

dabj...
Snup en pils eller en kop rødvin til at døle nerverne med
Nå jeg er smuttet... skal til polderabend kl. 21:00 - så jeg har det nok herre elendigt i morgen
Hygge... og go' weekend til jer alle
Søren

Godkendelse af svar
Fra : dabj


Dato : 24-04-04 20:13

Tak for svaret briani.
                        

Kommentar
Fra : briani


Dato : 24-04-04 20:22

Det var så lidt

Hvis jeg var dig så vil jeg da lige skrive til Færdselsstyrelsen på e-mail: fstyr@fstyr.dk

Sådan bare for at være helt sikker,og så får du da også dine nerver lidt i ro igen

Mvh Og en forsat god Lørdag aften

Brian




Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste