/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Kørekort USA/Danmark
Fra : nubira
Vist : 4760 gange
20 point
Dato : 11-04-04 20:28

Jeg ved at et dansk udstedt kørekort er gyldigt i USA, og for den sags skyld i hele verden.
Det omvendte er vel også gældende, altså en amerikansk statsborger må køre bil i Danmark
på et amerikansk kørekort. Nu er det bare sådant,
at i nogle stater er det muligt at erhverve
kørekort i en alder af 16 år, nogen steder endog 14 år.
Mit spøgsmål er nu: Må en amerikansk statsborger, under 18 år, køre bil i Danmark?

MVH
Nubira

 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 11-04-04 20:30

Nej

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 11-04-04 20:31

Som Teil skriver, NEJ

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-04-04 20:33

Kort og godt NEJ
Vedkommende skal overholde færdselsreglerne og loven i det land han opholder sig i.

Visse "lande" i Tyskland udsteder også kørekort til 17 årige. Der er dog andre ting forbundet med et sådant kørekort.

Men svaret er og bliver NEJ

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 11-04-04 20:43

Jeg ledte efter den § i færdselsloven som omtaler dit spørgsmål.
Kunne ikke finde noget hurtigt, søger videre.


Kommentar
Fra : Teil


Dato : 11-04-04 20:48

Citat
Kørekort til motorkøretøj

§ 56. Motorkøretøj må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet.

Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der:

1) er fyldt 18 år, jf. dog § 57,

2) er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og

3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.

Stk. 3. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 4. Såfremt en ansøger ikke tidligere har haft kørekort til et motorkøretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige køretekniske anlæg.

Stk. 5. Trafikministeren fastsætter bestemmelser om køreuddannelsen og kan herunder fastsætte bestemmelser om undervisning på særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Trafikministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold.

§ 57. Trafikministeren kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år.


Kommentar
Fra : lally


Dato : 11-04-04 20:52

hej nubira
Udenlandske kørekort kan ombyttes i Danmark, hvis de er erhvervet i et land, hvor uddannelseskravene er nogenlunde på højde med de danske krav. Er der tvivl om dette, kan myndighederne kræve, at den pågældende aflægger og består en kontrollerende prøve først.

http://www.dku.dk/dku/faq/index.htm





Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 11-04-04 21:01

Hvis bilen er indregisreret i USA må man godt.

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 11-04-04 21:11

Mordex?????
Uanset hvor din bil er indregistreret må du ikke føre bil i Danmark uden gyldigt kørekort.

For at et kørekort er gyldigt i DK skal indehaveren være fyldt 18 år

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 11-04-04 21:17

Min fætter bor i Polen. Har været på besøg i DK engang i sin polsk indregistreret bil. Han var 17 på det tidspunkt. Vi kørte en lille tur, og blv stoppet af politiet, der tjekkede kørekort regisreringsattest, og sagde intet. Mon de overså alderen??????
I Polen kunne man engang få kørekort som 16 årig. Senere blev det lavet om til 17 år, og nu er det 18.

Mordex.

Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 11-04-04 21:19

Tilsyneladende har de overset det.

Jeg tror som udgangspunkt ikke politiet er specielt opmærksom på at chekke alder på et kørekort, og derfor kan det jo være den går, men det bliver det ikke mere lovligt af

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-04-04 21:34

"Mordex"
Den går ikke - selvom det er tilladt i det land man kommer fra.
Du SKAL følge lovene i det land du kører i.
Du må også køre 250 km/t flere steder i Tyskland - derfor må tyskere ikke køre 250 km/t i DK.

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 11-04-04 21:37

Jeg er bare kommet med min oplevelse........... Det var ikke for at gå imod på nogen måder. Jeg er da helt enig med Jer, men jeg har bare oplevet det andeledes. Som sagt, de har nok overset alderen. Vi ved jo alle hvor dumme politiet kan være

Mordex.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-04-04 21:40

Det troede vi da heller ikke "Mordex"

Men vi kan jo ikke altid være enige

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 11-04-04 21:43

>>refi
Dine kommentarerererer til mig er altid negative Jeg er efter din mening altid den dumme og langsomme, idiotiske, uhaleret, sztandige "Mordex"
Tager jeg fejl refi??????????????

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-04-04 21:53

Ja - "Mordex" DU ER DEN BEDSTE I BYEN

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 11-04-04 21:54

>>refi
Jeg ved det var ironisisisisk ment


Kommentar
Fra : kurt.mark


Dato : 16-06-04 23:06

Ja det er tilladt. Ifølge de internationale konventioner er det tilladt at føre bil i Danmark, hvis man i udlandet har erhvervet et gyldigt kørekort efter dette lands gældende regler.
På samme måde er indkørsel i Danmark tilladt med en bil, der ikke opfylder de danske regler, hvis bilen opfylder sit hjemlands regler.
Men hvis en person har erhvervet kørekort i udlandet som for eksempel 17-årig, kan dette kørekort ikke ombyttes til et dansk kørekort, når han/hun kommer til Danmark. Kravet til ombytning er nemlig, at kørekortet er erhvervet efter forhold, der er som de danske.
Sådan er reglerne.



Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 17-06-04 00:04

kurt.mark

Har du en kilde der understøtter den påstand?

Kommentar
Fra : kurt.mark


Dato : 18-06-04 01:33

Du skal kikke i kørekortbekendtgørelsens § 85, stk. 1, nr. 5, som jeg har indsat herunder.

§ 85. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort:
5)
Udenlandsk kørekort hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

Der er ikke noget alderskrav til denne kørsel, blot at kørekortet er gyldigt i hjemlandet.
Der kan nemlig også være andre krav til kørekort i udlandet end alderskravet, som ikke accepteres i Danmark, men er det godt nok i udstedelseslandet, er det også godt nok i DK.
Men i det øjeblik, personen tager fast ophold i DK, skal kørekortet ombyttes, og det kan det ikke, da personen ikke opfylder kravet til dansk kørekort. De svar du ser fra andre refererer til kravet til DK kørekort, men det var ikke det, som der blev spurgt om.
For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg til daglig arbejder med dette område, og sådan fortolkes reglerne altså, uanset at der længere oppe er nogle ret skråsikre påstande om det modsatte.




Accepteret svar
Fra : kurt.mark

Modtaget 20 point
Dato : 18-06-04 01:48

For fuldstændighedens skyld burde jeg nok også referere Kørekortbekendtgørelsens § 85 Stk. 2

§ 85
Stk. 2. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.


Kommentar
Fra : Better_Performance


Dato : 04-07-04 13:20

Skulle vi få lukket spørgsmålet?

Godkendelse af svar
Fra : nubira


Dato : 05-07-04 11:08

Tak for svaret kurt.mark.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste