/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Nu skal det være , rygestop
Fra : binky
Vist : 562 gange
25 point
Dato : 07-04-04 22:01

Jeg fik mit livs hug i aften. Jeg røg, som jeg har gjort i 25 år, da jeg opdagede det.
Jeg kunne puste røg ud 2 gange.. Jeg kom til at tænke på mine lunger, som jeg ikke har forkælet i lang tid.
Kan jeg få noget back-up fra forhenværende rygere, for den bliver ikke nem at gennemføre. Hvad gør jeg med morgenkaffen, og hvor gemmer jeg de ekstra 20 kg, som garanteret bliver en følge af et rygestop?
Jeg vil stoppe nu, men jeg vil gerne have støtte til det. Min mand synes, det er fedt, men ham og hunden ved ikke, hvad de går ind til. jeg mangler tips, for det bliver ikk sjovt.
mvh
binky


 
 
Kommentar
Fra : AKZO


Dato : 07-04-04 22:19

Hej jeg stoppede med at ryge for 2 år siden. Dengang brugte jeg nogle bitte små tabletter som skulle ligge under tungen - de var virkelig en stor hjælp!! Jeg husker desværre ikke hvad de hedder men de fås på apoteket. Min bedste smøg var den jeg røg næsten lige da jeg var stået ud af sengen, så jeg startede med at ta 2 tabletter på een gang. HUSK : du skal ikke ta en tablet når du føler du er ved at "dø" og dine abstinenser er værst - men ta en tablet inden, nøjagtigt som du ville ta en cigaret, de frigiver meget hurtigt nikotin.
De er lidt dyre og efter lang tids brug fandt jeg på noget andet...det lyder måske lidt ulækkert men jeg syntes at i sådan en kamp må ALT prøves af. Jeg købte nogle tørrede lakridsrødder i Matas, skrællede dem som var de en kartoffel, klippede dem i små stykker på 1½ - 2 cm og når jeg så fik lyst til at ryge to jeg sådan en lille stump i munden.
Apoteket har også nogle kurser for rygestop

Jeg håber det bedste for dig ----- og dine omgivelser

Kommentar
Fra : Thorendal


Dato : 07-04-04 22:19

Det var da en god beslutning! Godt for dig!
Jeg har selv røget i 12 år og er stoppet for et år siden. Jeg synes nu ikke det har været svært, for motivationen var en ny ikke-rygende fantastisk kæreste.
Det med at man tager på af at stoppe med at ryge er delvist en skrøne, for så meget nedsættes forbrændingen ikke! Men du skal virkelig tænke over, hvad det er du stopper i munden i stedet for at tænde smøger. Men husk! Det er - naturligvis afhængigt af din nuværende størrelse - altid sundere at veje 20 kilo for meget end at ryge. Og de 20 kilo kan komme af igen!
Jeg gav mig selv lov til at spise alt det sukker slik jeg havde lyst til. Forskelligen er jo at chokolade og junk food er enormt fedt. Sukker er ikke sundt i de mængder jeg indtog det, men det er ikke så fedende.
Jeg kan stadig mærke, at jeg virkelig nyder saltlakrids efter middagsmaden og sådan set også på andre tidspunkter, hvor jeg tidligere ville have røget en smøg. Men det er naturligvis individuelt om saltlakrids virker - men jeg kender andre der har/havde det på samme måde.
Men du kan jo også vælge sundere alternativer end slik
En god motivation er at skrive ned hvordan du har det hver dag med ikke at ryge, lægge pengene til side som du sparer og i øvrigt brug dem på DIG SELV. Skriv eventuelt ned hvad du tager på i vægt, så du kan følge lidt med. Sig til din mand (og hunden ) at de skal bære over med dig og lytte til dig, når du har behov for at snakke om hvor svært det er.

Og tro i øvrigt selv på at det kan lade sig gøre! Vi blev jo ikke født med trangen til smøger, så vi kan også komme af med den igen!
Pøj pøj med det og klap dig selv på skulderen hver dag du kommer igennem uden smøgerne!

Venligst fra Thorendal

Kommentar
Fra : AKZO


Dato : 07-04-04 22:24

Hov jeg glemte lige noget.... Inden min ryge stop dato havde jeg samlet nogle skodder fra i et syltetøjsglas. Deri hældte jeg lidt vand og lukkede låget - gemte det af vejen og når jeg så virkelig trængte fandt jeg glasset frem, skruede låget af og stak snuden ned i denne lede blanding. FØJ det lugtede fælt og min trang til smøgerne forsvandt når jeg lugtede hvor fælt jeg selv ville komme til at lugte.

Kommentar
Fra : binky


Dato : 07-04-04 22:31

Hej AKZO og Thorendahl.
Jeg vil prøve jeres råd, for det skal være slut nu. Jeg elsker saltlakrids, så det skal prøves. Kan jeg få en kontakt til jer en gang om ugen, for I er ikke-rygere, og min mand er stor-ryger som jeg selv har været til i aften. Det er jo en svær en, den her.
mvh
binky

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 07-04-04 22:32

De første fire dage bliver svære, jeg føler med dig. Efter de allerførste svære dage, så kommer der en periode med længere og længere tid mellem abstinens perioderne, disse perioder varer ca 5 minutter. Jeg husker det var min trøst:"Du skal bare lige holde ud de her 5 minutter" Intervallerne mellem abstinensperioderne bliver længere og længere, og selve abstinensperioden, som i starten er på 5 minutter bliver også kortere og kortere. Det ulejligheden og lidelserne værd. Manden og hunden holder også ud. Jeg tror ikke man bliver så uligevægtig som det siges. Det er nu 5 år siden jeg kvittede smøgerne. Jeg tog 5 kilo på, det er vist det almindelige. Dem har jeg så brugt 5 år på at komme af med, jeg er kun sluppet af med de tre. Jeg havde røget dobbelt så længe som dig en 20 - 30 stykker om dagen. Pøj Pøj med det. Valde.

Accepteret svar
Fra : Sunowich

Modtaget 35 point
Dato : 07-04-04 22:34

På fredag kan jeg holde 2 måneders antirøgs jubifest efter at have røget i 35 år sådan ca i træk Det er jo meget godt med alle de der nicotinpræparater men det gjorde mig da helt bims så det blev kun til 2 dages tyggegummi og derefter alm tyggegummi En god ting er at have en bøtte (gerne gennemsigtig) stående med tobaksrester aske og skodder som man sådan lige kan se på eller snuse lidt til når trangen bliver lidt stor Så går det sku hurtigt over ellers er det bare at foretage sig noget i en fart når trangen melder sig feks efter morgenmaden Ud og løb eller grav have hvis du har en sådan Efter de første fjorten dage hvor du også begynder at spytte asfaltrester Kan du begynde at race bestemme folk i feks brugsen når du står i kø for at hente din nye dope (feks tyggegummi uden sukker for du sku jo gerne holde figuren *s*) på om det er en ikkeruger eller ryger på lugten af deres tøj som din sans nu pludselig han opfange. En anden ting som jeg har oplevet er at nu skal man så også til at passe på sig selv hvad angår at komme i kontakt med basiller da de meget gerne vil angribe de nu ubeskyttede lunger da nicotinen åbenbart lægger sig som et svært gennembrydeligt skjold:Men når man så når så langt som jeg nu er og er sikker på sig selv og siger ALDRIG Igen er det bare den fedeste sejr man kan opleve Jahuuuuu Jeg slap fri DU KAN OGSÅ og med hensyn til overvægt så må du jo bare op på cyklen som jeg også er begyndt på for at komme i form HUS MAN SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT LØBE HOVEDET MOD EN MUR ...HVEM SIR* MUREN HOLDER
MVH ANTIRYGEREN DErR ALDRIG BEGYNDER IGEN
SUNOWICH

Kommentar
Fra : binky


Dato : 07-04-04 22:36

AKZO
Røg lugter ikke godt, og det hænger i tøjet. For at undgå den lugt har jeg brugt at klæde mig på, lige før jeg kørte på arbejde. Der er mange gevinster ved at holde med at ryge.
mvh
binky

Kommentar
Fra : Mordex


Dato : 07-04-04 22:39

For at trøste alle rygere og tild.-rygere, hvor mange cig. røg/ryger I om dagen?
valde. røg 20-30 om dagen, hvad med andre?
Jeg kender en der røg rigtigt, RIGTIGT mange om dagen. Han er heldigvis nu gået ned til det halve ca.

Mordex.

Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 07-04-04 22:47

Jeg røg 2 pakker pibetobag om ugen
Mvh sune
Og ja føj hvor man nu lugter på sit tøj hvis man er på besøg hos nogle rygere

Kommentar
Fra : Thorendal


Dato : 07-04-04 23:15

At få rigtig kontakt med mig en gang om ugen - jeg ville gerne tilbyde, men jeg tror, at jeg er at regne for lidt ustabil, da jeg lige er flyttet til Canada for en lille uge siden. Men du er da velkommen til at skrive en mail, så tit du vil, hvis du føler, at det vil hjælpe dig! Det kan jeg godt stå inde for at svare på Jeg fanges på thorendal@andelsgaden.dk
Men hvis du mailer, vil du så være rar at skrive et eller andet i emnefeltet om rygestop, for hvis jeg ikke genkender afsenderen smider jeg mailen ud.

Venligst fra Thorendal

Kommentar
Fra : fridaflip


Dato : 08-04-04 00:18

Hvorfor i himlens navn prøver du ikke at søge på fx "rygestop" der kommer sån' ca 70.000 links frem med gode råd og vejledning til et rygestop.....

I Esbjerg hvor du bor tilbyder Jerne Apotek 75 12 25 18 rygeafvænningskurser både individuel og for hold. Mon ikke det er løsningen, hvis du søger støtte og motivation af andre??

et kursus indbefatter:
Citat
MULIGHEDER FOR STØTTE
Du har to valgmuligheder. Du kan vælge imellem at deltage i grupperådgivning på et rygestopkursus, hvor der er ca. 10 deltagere, eller du kan få personlige rådgivningssamtaler,. Du skal ikke være holdt op med at ryge for at komme på rygestopkursus. Men rådgivningen sigter på, at du bliver røgfri.

Derfor skal du være indstillet på et rygestop og ikke på kun at mindske dit forbrug.

Fælles for de to typer rådgivning er, at du får:

Hjælp til at forberede et rygestop.

Hjælp til at bryde rygevanerne.

Vejledning om helbredsfordele, vægt, abstinenser, nikotinafhængighed, kuliltemåling m.m.

Støtte til en god forberedelse af dit rygestop.

Mulighed for at dele dine erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation.

Støtte fra rygestopinstruktøren.

Støtte til at lære dine rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem.

Tips og idéer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen, når den opstår.

Vejledning om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m.


Tja - vil man så vil man, og jeg vil da vove den påstand, at der er større chance for at opnå succes med et rygestop ved at deltage i et et sådant kursus fremfor at maile med en forhenværende ryger fra Kandu....

Frida...



Kommentar
Fra : mango


Dato : 08-04-04 00:35

Hej jeg holdt med at ryge d. 3 nov. ..dønnede ned og købte 200 stykker nikotintyggegummi...tog 15 over 3 dage...og nu ligger resten stadig i skabet. jeg ryger stadig ikke og nyder det meget. Min mand ryger stadig men er meget hensynsfuld, dvs han ryger i udestuen, eller når det har været rigtig koldt, under emhætten. Jeg har taget 7 kilo på, men har det så fantastisk meget bedre, at det er lige meget..nu har jeg så min diæt og slankekure at gå op i*GG*
Men en stor fordel er at man får meget mere tid..al den tid der gik md at ryge kan bruges til mange andre sjove ting *blink*
Venligst Sus

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 08-04-04 00:39

>binky

Jeg har udtænkt en metode, som du med ubetinget succes kan bruge med henblik på et rygestop.

Nedskær dit forbrug af cigaretter med én cigaret om dagen, hver gang du lægger et af dine åbenlyse navlebeskuende egotrip ind på Kandu – Du er garanteret røgfri inden påsken er ovre.

Så sparer du også den stakkels mand i Canada for at høre på dit crap.

Ram



Kommentar
Fra : mango


Dato : 08-04-04 01:32

Heii Ram..trode ikke du var her mere..savner dig skisme.
Havde du en god ferie?
Jeg har det godt..hvad med dig?

Knuser sus

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 08-04-04 02:09


Hej Mango.

Ja selvfølgelig er jeg her endnu. Jeg blir nok til jeg blir smidt ud, hvad jeg har været een gang. Kandu har ikke helt styr på deres egne regler

Kandu lod sig med hjælp fra en emsig narhatklat af en bruger forlede til at tro, at min søde kæreste Frida og jeg var een og samme person, og med samme adresse. Men de vågnede op og sendte os en undskyldning.

Og du... Mango. Fik du lige pludselig en Kandufobi - du har været væk længe. Jeg har ikke glemt at jeg lovede at pifte din "rullestol"

Hvad er det forresten jeg læser.. Er du blevet for rund Jeg har smidt 12½ % af min samlede tonnage, og smider lige straks 12½% mere - Så kan du fan... tro jeg er lækker (siger Frida)

Og ja tak - jeg / vi havde en KANON ferie. Sol og sommer i 6 dage og en enkelt dag med småregn + fri sprut og mad. Hvad skal man så med mere??

Men det er fan..... dyrt at være forelsket... Jeg fik en tlf. regning på 1500 kr. Men det var det værd

Hav en god Påske...

Ram





Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 08-04-04 02:26

Hej binky

Jeg ryger ikke og har aldrig gjort det, så jeg er måske ikke den rette
til at komme med gode råd her, men jeg vil nu alligevel forsøge.

Efter min mening bør man skelne skarpt mellem ikke-rygere og anti-rygere.
Ikke-rygere er folk, som slet og ret ikke ryger - og så er den ikke længere.
Anti-rygere derimod er folk, som har gjort ikke-rygning til en religion, efter hvilken
rygere bringer både sig selv og deres omgivelser i fortabelse.

I min omgangskreds er der både rygere og ikke-rygere - men ingen anti-rygere.
De har været der, men jeg lod dem "ryge" ud, fordi de er en belastning for
deres omgivelser.
Jeg gider nemlig ikke have gæster, som hoster demonstrativt og kommer med
moralske tirader, når en af de øvrige gæster tænder sig en smøg.

Selvfølgelig kan jeg lugte det bagefter, når der er blevet røget i min lejlighed,
men jeg kan også lugte det, hvis nogen har brugt en påtrængende
og ubehagelig parfume. Og det er jeg heller aldrig faldet død om af.

Så mit råd til dig skal lyde: Vælg at blive ikke-ryger - og ikke anti-ryger.
På den måde får du også et meget mere afslappet forhold til rygestoppet,
hvilket sikkert gør det meget nemmere at gennemføre.



Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 08-04-04 09:07

Hej Binky
Jeg har røget i mange år 15, sammenlagt, dog sjældent over ti om dagen. Inden jeg holdt rigtig op, men tænkte på det, gav jeg mig nogen gange lov til at ryge til jeg "skammede mig", hvis du ved hvad jeg mener, for at komme til at hade det mere, så¨det blev lettere at holde op.
Hovedårsagerne til at holde op: Dårlig vane, uhumsk, irriterede mig at smøgerne havde kontrol over mig og ikke omvendt. Endelig blev jeg også syg, det sidste rygeår hostede jeg nærmest konstant og det holdt op sideløbende med at jeg røg mindre og til sidst ikke. En ret uomtvistelig grund, var at jeg ikke kunne være det bekendt over for den kat jeg lige havde fået, selv om jeg så røg under emhætter, og for åbent vindue,- det er jo så heller ikke sjovt, at ryge på den måde.
En af de store "løftere" blev yoga. Jeg ved ikke helt hvordan, men en dag lavede jeg noget yoga derhjemme og mistede fuldstændig lysten. Derefter var det bare , at "holde det" der. Indimellem var der en trang til et sug, så tænkte jeg på røg og kunne se realistisk på det, at jeg ville synes, at det var ulækkert og ubehageligt, hvis jeg gjorde det. Nu mere du efterhånden vænner dig af, nu mere vil du væmmes, bare ved tanken.
Det jeg satte isteden for, når trangen til et sug kom, var en dyb vejrtrækning, det hjalp med det samme. Jeg lavede tit afslapningsøvelser, du kender sikkert den hvor man mærker hele kroppen igennem og jeg prøvede at skabe balance og opmærksomhed omkring mit åndedræt, det var meget hjælpsomt, det er også godt, når du er holdt op og ikke længere er plaget af rygetrang. Endelig hjalp det også rigtig meget at have kat, det er meget afstressende og sjovt. I øvrigt undgik jeg også situationer og personer, der stressede mig meget og ikke støttede mig. Jeg tænkte også på det , som en"proces", et skridt i den rigtige retning i en større sammenhæng, hvor det næste skridt jeg skulle overvinde var mere svært end rygestop, således, at jeg er i en proces, med konstant at overvinde mig selv. Du får rigtig meget styrke og selvtillid af, at kunne klare fx, at stoppe med at ryge, men at klappe sig selv på skulderen og tro, at så behøver du ikke gøre mere for dig, er nok der, hvor det går galt og mange falder tilbage, der skal nye og sværere mål til og det er fedt selv at være boss over sit liv og bestemme retningen, så begynder du at blive smuk indefra og ud. Hvis du ønsker at forandre verden, så forandre dig selv.
MVH
Ps Hvis du vil have flere detaljer om den yoga jeg brugt , så skriv igen.

Godkendelse af svar
Fra : binky


Dato : 09-04-04 08:36

Tak for svaret Sunowich.
Jeg kan godt lide et humoristisk syn på rygestop, for det jo ikke jordens undergang at skulle stoppe, og det er jo også selvforskyldt.
mvh
binky                        

Kommentar
Fra : binky


Dato : 09-04-04 10:28

For øvrigt tak alle sammen for jeres svar.
Der er meget, jeg kan bruge, for det er ikke sjovt i starten.
mvh
binky

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste