"Der er et yndigt Land", der som bekendt er skrevet af Adam Oehlenschläger, blev til i forbindelse med en opblomstrende interesse for fædrelandssange, der navnlig blussede op efter, at der var udskrevet en konkurrence i 1818. Danske soldater, der efter freden i Kiel 1814 og Wienerkongressen var blevet udstationeret i Nordfrankrig, savnede en nationalsang, hvilket både englænderne, prøjserne, østrigerne og franskmændene havde på denne tid.
Konkurrencen blev vundet af Juliane Marie Jessen med "Danemark, Danemark, hellige Lyd", som imidlertid aldrig slog an og blev skrapt kritiseret.
I 1823 udgav Oehlenschläger "Der er et yndigt Land" og samme år skrev H.E. Krøyer den nu kendte melodi hertil. Det var imidlertid først ved et møde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844 at sangen for alvor slog igennem. På mødet var 12.000 mennesker samlet for at støtte dansk tilstedeværelse i Slesvig, og sangen blev fremført af Studentersangforeningen. Gennem foreningen spredtes sangen også til Sverige, hvor fx H.C. Andersen på en rejse i 1849 ved flere lejligheder blev budt velkommen med "Der er et yndigt Land".
Fra 1844 og til 1920 optræder sangen i de gængse sangbøger, men først i 1920´erne er den egentlig slået fast som Danmarks "uofficielle" nationalsang.
Sangen er altså aldrig formelt valgt som nationalsang, men er langsomt vundet frem som den mest yndede blandt mange fædrelandssange.
Kilde:
Musse Magnussen Svarre
Bibliotekar, Musikhistorisk Museum