/ Forside/ Interesser / Helbred / Allergi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Allergi
#NavnPoint
Nordsted1 861
ans 580
achtonfem 510
smuller54 510
frieda 500
dova 220
vaxen 200
mangorossa 200
BjarneD 200
10  metteto 200
Fødevareallergi og eksem
Fra : louie2003
Vist : 3129 gange
50 point
Dato : 26-01-04 13:35

Hvis man mistænker en eller flere fødevarer for at være skyld i, at man har håndeksem, hvor længe skal man så forvente, at det tager, fra man holder op med at indtage det pågældende, til man er "renset ud"?

 
 
Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 60 point
Dato : 26-01-04 14:00

Jeg vil da anbefale dig at gå til egen læge og få en henvisning til en hudlæge. Det er jo ikke sikkert at det er fødevareallergi. Få taget en allergitest.
Her er lidt om håndeksem http://www.hud-doktor.dk/brevkasser/hudpleje/pages_hudpleje/J.html

mvh ans

Kommentar
Fra : ans


Dato : 26-01-04 14:17

Her er mere om håndeksem http://vaerksted.dsam.dk/vejledning.asp?ID=106
mvh ans

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-01-04 19:18

Sådan en allergitest er ikke meget bevendt. Jeg har fået lavet en to gange, og de fandt kun to forskellige ting, jeg er allergisk overfor. Men det der giver udslet/eksem, fandt de aldrig grunden til. Den fandt fx. aldrig ud af, at jeg er allergisk overfor farvestoffer, opvaskesæbe, o.s.v.. Priktesten afslører kun de mest almindelige allergier som hund, kat, parfume o.s.v. Fødevareallergi afslører den ikke. Men hudlægen kan fortælle dig, hvordan du selv finder ud af det. Men det tager MEGET lang tid, og du vil formodentlig ikke finde ud af det hele alligevel. Allergi har det jo også med at sprede sig til flere ting.

Louie 2003, har du overvejet om det er sæbe/opvaskesæbe/håndcreme, du er allergisk overfor??
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : louie2003


Dato : 26-01-04 19:43

Hej Jette. Jeg har nogenlunde kunnet holde det nede med hormonsalve, men det vil jeg bare så gerne af med. Jeg har nu i 8 dage været uden salven men i stedet brugt aloe vera (drikkegel og koncentrat til at smøre på). Var blevet advaret om, at det ville blive værre først men siden bedre... men det er godt nok blevet slemt. Sikkert først og fremmest fordi jeg ikke har smurt med hormoncremen, men tænk nu hvis jeg ikke kan tåle aloe vera! Så har jeg virkelig fået kickstartet noget slemt... Prøver i øjeblikket om Locobase Repair kan tage den værste tørhed om natten i bomuldshandsker, men det er jo altsammen bare symptombehandling. Jeg vil meget gerne finde ud af hvad der er grunden til eksemen. Det kan jo være hvad som helst! Må indrømme at jeg ikke er smaddergod til at få taget gummihandsker på under opvasken... men håndsæbe bruger jeg stort set aldrig. Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke tåler friske hasselnødder, så jeg mistænker lidt chokolade for at være synderen. Meget chokolade indeholder jo store mængder nødder. Så det har jeg faktisk tænkt mig at droppe, selvom det bliver svært :o/ Har ikke været til hudlæge i mange år... det er nok næste skridt for mig alligevel...

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-01-04 19:57

Hejlouie 2003.
Det kan sagtens være opvaskesæben. Jeg får en masse små knopper med blærer på, hver gang jeg vasker op. Jeg kan nemlig ikke arbejde med handsker på. Så smadrer jeg det hele, fordi jeg taber det. Hvis du fx. bruger Fairy opvaskesæbe vil jeg tro, det er det. Selv om jeg kun kommer det absolutte minimum i, er den sikker hver gang. Og hormonsalven (den stærkeste der er), kan ikke gøre så meget ved det. Så jeg river troligt huden af knopperne, så holder det nemlig op med at klø - lige med det første. Men det pynter godt nok ikke. Du kan også smøre Lidokain på. Det er både smerte-og kløestillende. Men det hjælper ikke på knopperne, men de forsvinder jo igen af sig selv.
Men det er da muligt, at priktesten afslører nogle ting. Jeg kan fx. ikke tåle noget som helst, der er parafumeret. Mod tørheden bruger jeg den pattesalve, man kan købe vores dyrehandel. Der er ikke Klorhexidin i. Den er erstattet med bivoks. Det hjælper enormt mod tørheden.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : louie2003


Dato : 26-01-04 20:56

Hmmm, jeg bruger den lysegrønne Vel... men der er bare det ved det, at vi altid vasker op under hanen; altså under rindende vand (ved godt at det ikke er miljørigtigt...) men faktisk har jeg jo ikke hænderne ret meget i vand og sæbe på den måde. Højre hånd holder opvaskebørsten og kun venstre hånd bliver våd og det er faktisk højre hånd der er værst angrebet. Jeg kender alt for godt de små kløende blærer... og jeg gør nøjagtig som dig... Øvøvøv, jeg er så træt af det, og jeg længes efter at gå med neglelak. Nu ville det bare fremhæve mine heksefingre alt for meget. Jeg ved, at jeg lyder som en rigtig klynker, og jeg siger da også til mig selv, at det da kunne være meget værre. Men øv alligevel! Jeg vil søge læge igen og så håbe det bedste... Tak for rådene!

Kommentar
Fra : thonesen4


Dato : 11-02-04 15:47

Hejsa!
Jeg har måske et middel som kan hjælpe.
Har du hørt om Aloe Vera drik?!
Dette skulle være godt for alt.
Jeg er forhandler af bla. aloe vera drik og cremer og andet som er uden parfume og godt for allergikere.
Så hvis du er interssert kan du emaile og eller ringe tl mig!
gtg@post.cybercity.dk
mobil.: 60671581

Kommentar
Fra : louie2003


Dato : 11-02-04 19:39

Hej thonesen4
Ja, jeg har prøvet aloe vera; både drikkegel og koncentrat. Det hjalp ikke... Det skal siges, at jeg samtidig holdt helt op med hormonsalven, så eksemen blussede jo usædvanling meget op, så aloe veraen havde måske trange kår. Men jeg vurderede, at jeg ellers ikke ville kunne regne med den reelle virkning. Jeg har nu fået ordineret Elidel (et af de to produkter på markedet uden hormon) og efter en uge kan jeg tydeligt se bedring.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 11-02-04 20:18

Måske virker Aloe vera drikkegel' en ligesom naturmedicin (det er det jo sådan set). Vores hund fik en masse naturmedicin og da hun havde fået det en uges tid, slog hun ud i lys lue. Og det varede 2 - 3 uger, før det hjalp.
Jeg er også blevet anbefalet Aloe vera drikkegel. Men jeg har ikke nænnet at tage det fra hunden. (Ingen gætter, at jeg ikke turde smage på den, vel??? Jeg har hørt, den smager stygt)
Hilsen Jette

Godkendelse af svar
Fra : louie2003


Dato : 12-03-04 21:11

Tak for svaret, ans! Jeg har været til hudlæge, fået noget skrap salve der virker og en tid til lappeprøve. Det lysner... Er desuden begyndt at arbejde med handsker på noget af dagen, og det har tydeligvis hjulpet.
                        

Kommentar
Fra : kethel


Dato : 16-03-04 14:02

Jeg bruger"Cera di Cupra" mod min håndeksem.Det hjælper på de dybe revner jeg ellers får.
Hilsen Kethel

Kommentar
Fra : kandit


Dato : 13-06-05 03:40

Hej ! Kom til at tænke på om du måske har kontakt-eksem/proteineksem?
Jeg havde i mange-mange år en helt vanvittig eksem på mine hænder og kun der, skal forskåne jer alle for hvad jeg var ude for. Men det var ikke småting-.
Du må af al magt prøve at finde ud af hvornår den er akut. dvs. når det er der og klør så du bliver gal.-
For mit vedkommende, og grin bare (jeg er blevet leet ud af læger/specialister osv) men det er s.. min hud og mit problem.
1) jeg kunne f.eks. ikke røre ved rå løg/spegesild(mine forældre havde høkerforretning),gammel ost (den der der sveder nærmest) al sæbe (klart det udtørrer huden)
2) sommetider gik den eksem i ro og jeg levede lykkeligt.
3) sommetider blomstrede den op på de mest uventede tider.

Tilsidst var det så galt at jeg ikke kunne klæde mine børn på uden gummihandsker,(de tynde altså) fordi eksemen sad helt ud i fingerspidserne.(Og jeg kan fortælle at det gør ondt-ondt).
Ja, jeg lærte at have tøj der bare skulle trækkes over hovedet, på mine børn og mig selv,( ingen knapper tak!)
Sov hver nat med bandager op til albuerne, og alverdens cremer, der skulle stille kløen, det gjorde de ikk'
Så stod jeg op og holdt hænder og underarme nede i en balje med iskoldt vand, det hjalp en stund.
Vågenede hver morgen i et virvar af bandager der var revet af i natens løb. Fordi det kløede så vildt-.

Så mit råd til dig er:
1) gå til en ven/veninde/en eller anden person du kan betro dig helt åbent, uden frygt. Ja - det kan være psykisk. Kommer tilbage dertil
2) Når du har været i vand/sæbe osv så brug den gode gammeldags glycerincreme (Matas) HVER GANG!
3) Gå eventuelt for en sikkerheds skyld til en god Bio-pat og få dig målt ud for brist i vitamin og mineraler(hvad er en god biopath? har gode erfaringer med Birkerød
Teglværksvej 26
3460 Birkerød)
4) Se på dit liv, du har kun et, prøv at ændre på det hvis det ikke er så godt.

Jeg vender tilbage til pkt.1 nu som lovet, det er meget for mig, at sige det her, men da min mand døde,( min første altså, nu har jeg en jeg har det fint med; til beroligelse;hm!") ophørte alle mine plager i den henseende, med eet slag - fra den ene dag til den anden. Var alt det der bare væk. Tænk & føl - efter i din krop.Bedste ønsker Kandit



Kommentar
Fra : louie2003


Dato : 13-06-05 17:22

Tak fordi du gav dig tid til at fortælle om dine problemer med eksem, Kandit. Det lyder som nogle gode råd du kommer med. Jeg har i mellemtiden været til hudlæge og fået konstateret allergi over for kolofonium (harpiksbaseret bindemiddel) og quaternium-15 (formaldehydfraspaltende konserveringsmiddel). Det er stoffer, som er svære at undgå, fordi de indgår i utroligt mange produkter og kan hedde mange andre ting. Jeg er blevet meget mere opmærksom på at vaske hænder ofte - og altid smøre dem ind bagefter i noget jeg VED at jeg kan tåle. Jeg kan nu klare de få udbrud med min Protopic salve; den er svinedyr men meget effektiv og ikke mindst uden hormon. Så det var ikke fødevareallergi, som jeg troede en overgang.

Kommentar
Fra : kandit


Dato : 14-06-05 10:25

OK! Godt for dig. Mvh Kandit

Kommentar
Fra : frkstine


Dato : 13-03-06 12:47

Hej

Hvis du vil prøve en god creme til tørheden og sprækkerne på hænderne, sku du tage at prøve Recover fra Decubal (på apoteket). JEg har godt nok ikke den allergi, du har, men mine hænder er helt røde og ru og revner altid ved knoerne og fingerleddene - og lige nu er det helt galt pga frosten. På apoteket anbefalede de Recover, der er en ny creme. Den er rigtig god med lanolin i, som er noget naturligt fedtstof der er i huden i forvejen - og derfor kan jeg godt tåle den. Og der er heller ikke parfume eller noget 'farligt' i. Måske du kunne bruge den til dine hænder? JEg er i al fald rigtig glad for den, fordi jeg nu synes det er rart at vise mine hænder igen!
Held & lykke!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste