/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Sødestoffet Aspartam - Hmmm!
Fra : CLAN
Vist : 1708 gange
100 point
Dato : 26-01-04 10:13

Hvem har ret... eller har de bare drukket for meget "Light"
Direkte fortsættelse af mit tip http://www.kandu.dk/dk/tip/6398


Citat
Den dødelige Aspartam!

Aspartam (også kendt som Nutrasweet og som E nr. 951) er nok det mest anvendte af de kunstige sødemidler. Det bruges i masser af nærings- og nydelsesmidler som f.eks. Diet Coke, Diet Pepsi, Nikoline Light samt de fleste andre "light" sodavand, visse Cheasy surmælksprodukter, Nuka slankepulver og en lang liste af andre produkter. Dette er meget uheldigt, da det har vist sig at have alvorlige bivirkninger. Ofte viser disse bivirkninger sig først efter længere tids brug, og så er det ofte for sent. Det kan nemlig i nogle tilfælde skade ens helbred permanent.

Listen over bivirkninger og sygdomme, som dette giftstof har forårsaget, er meget lang. Her er nogen af dem: nedsat syn, øjensmerter, nedsat hørelse, ringen for ørerne, hovedpine, forvirring, hukommelsestab, træthed, skælven, depression, aggression, ængstelse, søvnløshed, kortåndethed, forhøjet blodtryk, kvalme, diarré, smerter i underlivet, kløe, overvægt, hårtab, svulster i hjernen og endog døden.

Bemærk at overvægt er en af bivirkningerne - netop det som de såkaldte "light" produkter med aspartam skulle modvirke. Det skyldes at aspartam giver trang til at indtage energirige fødevarer og får folk til at spise flere af sådanne fødevarer.

Aspartam indeholder blandt andet 10% træsprit. Træsprit er kendt for at forårsage blindhed hos alkoholikere. Når det indtages, omdannes det til formaldehyd, myresyre og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift. Myresyre er den gift, som myrer afgiver. Diketopiperazin er et kemikalie, der forårsager svulster i hjernen.

Hvis du har fået giftige stoffer som aspartam i din krop og ønsker at få dem renset ud, så læs hvordan i bogen "Clear Body, Clear Mind" af L. Ron Hubbard. Du kan bl.a. købe bogen fra:

Amazon

New Era Publications

Hvordan blev det tilladt at anvende dette giftstof i fødevarer? Læs videre herunder:

Aspartam blev dengang (i 1974) produceret af G.D. Searle, der er et datterselskab af kemigiganten Monsanto.

F.D.A. (Food and Drug Administration, den myndighed i USA, der skal godkende tilsætningsstoffer til fødevarer og medicin) godkendte oprindeligt aspartam i 1974. Denne godkendelse blev trukket tilbage, da det viste sig at det forårsagede svulster i hjernen. Så i 1983 godkendte F.D.A. kommissær Dr. Arthur Hull Hayes Jr. aspartam til brug i læskedrikke. 2 måneder senere forlod han sin stilling for så 2 - 3 måneder senere at få et job som overordnet medicinsk konsulent for Burson Marsteller, hvor han blev betalt $1000 dagligt. Burson Marsteller er det reklamefirma, som G.D. Searle anvendte. (Firmaet Eli Lilly, der udviklede fluoxetin lykkepillerne, anvendte også Burson Marsteller til at bekæmpe kritikken mod disse piller).

En anden person ved navn Michael Tailor, var også involveret i at få aspartam godkendt. Han havde arbejdet dels for F.D.A. og dels som advokat for Monsanto.

Dette er blot nogle få eksempler på korruptionen i F.D.A.

Aspartam og andre kunstige sødestoffer er helt unødvendige. Der er et udmærket naturligt alternativ: Det er en tropisk plante kaldet "stevia". De tørrede blade fra denne plante har en extremt sød smag og kan anvendes som et naturligt sødemiddel. Der er næsten ingen kalorier i stevia og det er også anvendeligt for diabetikere.

Har du haft dårlig erfaring med aspartam? Så skriv gerne til mig og fortæl om dine erfaringer. På den måde kan der samles flere beviser for de skadelige virkninger af aspartam til advarsel for befolkningen.

Her er noget vidnesbyrd om faren ved aspartam:

"Jeg var i biografen med min kæreste, og vi besluttede os for at købe "sundt slik" for en gangs skyld. Vi købte ca. 200 g. til deling. Midt under filmen, fik vi begge to meget meget kraftige mavesmerter. En slags krampe, som forårsagede, at jeg måtte bøje mig forover for at holde smerten ud. Vi måtte gå midt i filmen, idet det gjorde så ondt. Normalt har jeg kraftige menstruationssmerter, så jeg er vant til at have ondt i maven. Men denne gang var det ulideligt. Hele natten græd jeg, fordi det gjorde så ondt. Jeg tog smertestillende piller men det hjalp ikke. Selv næste morgen havde jeg ondt i maven, men det havde dog fortaget sig. Vi blev enige om, at det nok var fordi slikket i biografen var for gammelt. Vi gjorde ikke noget ved det og kontaktede ingen. Efter nogle uger, gik jeg ind i en helsebutik i Odense, hvor jeg ville købe en snack. Denne gang faldt jeg igen over noget slik uden sukker, men med træsprit (aspartam). Jeg købte nu kun 100 g. slik. Men det samme skete igen. Jeg spiste endda kun halvdelen, og jeg måtte smide resten ud, fordi jeg fik det skidt. Igen kraftige mavesmerter i flere timer. Jeg blev virkelig irriteret over det, specielt fordi jeg købte det i en helsebutik, hvor man skulle tro, at madvarerne var i orden. Derfor begyndte jeg at læse lidt om aspartam i nogle bøger. Og jeg fik et chok. Sikke nogle bivirkninger det kan forårsage. Jeg håber virkelig, at ingen giver deres børn den slags slik. Så dårligt som jeg fik det........ det ville have slået en barn ihjel!!!!. "

K.M.

"For 14 måneder siden fortrak jeg en muskel ved at lave yoga. Normalt vil jeg antage at det skulle have været overstået i løbet af et par uger, og så tilbage til normal. I stedet for blev det værre og værre. Smerterne i musklerne blev ulidelige, og jeg sov ikke i over 5 måneder. Da jeg er keramiker, kunne jeg heller ikke arbejde. Jeg kunne ikke bøje mig, ikke løfte noget, ikke sidde , ikke stå, ikke ligge ned. Hvis jeg skulle ind og sidde i bilen, måtte jeg bære benene ind efter mig. Skambenet og skuldrene var sikkert de værst angrebne, især når de indvolverede bevægelser hvor begge områder skulle bruges, hvilket jo er de fleste. Efter 5-6 maaneder med fysioterapeut, massageterapeut, og kiropraktor, løsnede musklerne sig, og gav sig så til at slå store knuder på sig selv over det hele. Fra hovedet til anklerne, i mavemuskler, under armene, i brysterne, i halsen i ørerne, ja selv i tænderne føltes det. Stadig meget store smerter. Lige for en uge siden hørte jeg så at der var mange mennesker som havde fået forkert diagnose med hensyn til fibromyalgia, hvilket min egen diagnose havde været selvom jeg nægtede at acceptere den. Og der blev sagt i en meget kort nyhedsrapport at det kunne skyldes aspartam. Da det hele begyndte for 14 måneder siden havde jeg nævnt til min læge at jeg følte mig forgiftet. Min nuværende massageterapeut havde også sagt at det måtte
skyldes et eller andet stof i kroppen. Nu tror jeg det er aspartam. Jeg har undgået det i en uge nu, og der er allerede sket en stor forbedring i smerterne. Jeg kan sove uden muskel afslappende piller som jeg nu har taget i 3 måneder, og der er dage hvor jeg ikke engang behøver en smertestillende pille. Hvis det er at jeg er aspartam forgiftet, har De nogen oplysninger om hvor længe det tager at komme af med, og om man kan komme sig efter det? Jeg har drukket Diet Pepsi og Diet Cola i årevis, op til 5-6 om dagen. Da jeg ikke drikker kaffe, er jeg sikker på at jeg var fuldstændig afhængig af coffeinen, men nu måske også aspartamen. Jeg har kæmpet med vægten lige siden jeg begyndte at drikke det kan jeg nu se, når jeg ser tilbage på det hele. Jeg spiste også diet mad og Equal i the, og drak light juices, og spiste light yogurt, så meget som muligt. Jeg er blevet undersøgt for næsten alt, men der er ikke andet i vejen med mig efter hvad undersøgelserne siger. Jeg er lige blevet 54 år gammel. Er der håb for forbedring for mig? Eller fuld helbredelse? Jeg er frygtelig vred over at sådan noget gift er så udbredt og lovligt, både i USA og Danmark og mange andre steder."

Anonym

Du kan finde mere vidnesbyrd på den engelske version af denne side samt på disse web-steder: aspartame consumption is never safe og Aspartame - a DORway to Discovery! Say NO to aspartame! (Equal, Nutrasweet)

For at advare andre om faren ved aspartam, er du meget velkommen til at udskrive og kopiere denne side. Du kan så give den videre til venner og bekendte.

Dette Web-sted er oprettet af:
Niels Christensen
Helsekonsulent
E-mail: health@vip.cybercity.dk
Web: http://come.to/healthconsultant

Kilde: http://users.cybercity.dk/~bbb9582/aspartam.htm


og så komme der en version fra Fødevaredirektoratet eller Diabetesforeningen i Danmark http://www.diabetes.dk/wm1950 hvor nedenfor nævnte stammer fra.

Citat
Aspartam frikendt

Fødevaredirektoratet frikender endnu engang det kunstige sødestof aspartam som ufarligt

Det sker med jævne mellemrum, at der dukker undersøgelser op, som hævder at kunne dokumentere, at det kunstige sødestof aspartam ikke er så uskadeligt, som mange gerne vil gøre det til. Faktisk er konklusionerne i mange af disse undersøgelser, at aspartam er årsag til hjerneskader, kræft og flere andre alvorlige lidelser.

Hver gang disse undersøgelser kommer frem, skaber det utryghed og forvirring hos de, der spiser produkter sødet med aspartam – specielt hos diabetikere.

For at mindske denne usikkerhed har Diabetesforeningen bedt Fødevaredirektoratet om at redegøre for, om der er noget om snakken. Om aspartam er farligt.

Det mener Fødevaredirektoratet ikke. I en artikel redegør direktoratet således for den lange godkendelses- og testproces, aspartam var igennem, da det første gang blev godkendt, og som det har været i gennem de gange siden, hvor der er blevet rejst tvivl om sødemidlets effekt på kroppen.

Konklusionen er, at der for de flestes vedkommende ikke er basis for at tro, at der vil være bivirkninger ved at spise aspartam. Eneste undtagelse er personer, der lider af phenylketonuri.

Artiklen er meget grundig og forklarer helt ned i detaljen om aspartam, hvad det består af, og hvordan det nedbrydes. Artiklen finder du på Fødevaredirektoratets hjemmeside, www.foedevaredirektoratet.dk - i mappen "Diverse", eller ved at klikke her.


mere om emnet på Googlesøgning http://www.google.dk/search?q=Aspartam&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=cr%3DcountryDK

Hygge...
Søren

 
 
Accepteret svar
Fra : thulin

Modtaget 110 point
Dato : 26-01-04 10:57


Måske skulle man lige læse nedenstående sider....
Inden man drager nogle konklusioner, hvorvidt Aspartame er så farligt som det siges ?

http://www.aspertame.com/

http://www.aspertame.com/aspartame_experts_consumer.html

http://doesaspartamekill.iwarp.com/whats_new.html

Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig selv til dommer over dette emne, men folk er tit hurtige til at bliver ”bange” lige så snart der bliver offentlig gjort en artikel. Mennesker er som oftest meget dobbeltmoralske, og snæversynet.

Det er jo en fri verden vi lever i, hvis man er skeptisk over for et levnedsmiddel ingrediens så kan man jo selv fravælge produktet. I dette tilfælde gøres det ret nemt, hold jer fra kunstig sødet produkter, ”Fun light” Cola Light m.fl.

E-nr. systemet er indført for at hjælpe forbrugeren. E-nr. er gennemtestet produkter som er godkendte til levnedsmidler. Er man fødevare allergier kan man fravælge levnedsmidler ved at kigge efter E-nr.

Men dobbeltmoralen hersker, så derfor går folk tit i helsekost forretninger og handler i den tro at så får man noget ”sundt/rent” men det er ikke tilfældet. Alle de forskellige helse produkter som skulle have én eller flere virkninger på vores helbred behøves ikke være dokumenteret hvis det sælges som helse kost, til overpriser. Hvorimod produkter solgt fra et apotek eller med et E-nr. i har gennemgået en masse analyser og test. Så rent faktisk er helsekost produkter som der ikke behøves nogen form for dokumentation.

Så det korte af det lange er brug jeres sunde fornuft, når i handler levnedsmidler/helsekost.
En masse mennesker vil tale positivt for et produkt og en masse vil tale negativt om det og fortælle om død og skærsild.



Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 11:04

thulin -> Det er jo netop derfor jeg bringer begge versioner
Men hvem har mon ret? Stoffet er jo ikke nyt, da det stammer fra 70'erne, hvilket jo må siges at være et par dage siden.
Er stoffet skadeligt eller ikke? Jeg hælder personlig imod at det har en skadelig virkning, men på nettet er der åbentbart tvivl, og så længe der er tvivl, hvorfor i alverden fylde sig med de "tvivlsomme stoffer"?

Kommentar
Fra : invisible


Dato : 26-01-04 11:09

Hvad hvis man tager udgangspunkt i overvægtsproblemet i USA:

Hvis vi siger at der er bivirkninger ved ASP, så hellere have lidt hovedpine, end at dø af overvægt, efter 15 fede år hvor man ikke kan nogen ug over at puste og stønne.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 11:12

Der skal nok lidt mere end ASP til at klare fedme problemet i USA (og andre lande)

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 11:40

thulin -> Ret så fede links du henviser til (tog lidt tid at kigge/scanne igennem)... jeg er endnu ikke blevet klogere, men det skyldes måske netop for meget Aspartame

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 26-01-04 11:48

CLAN, så stiller du den light cola væk....

Hvis du browser lidt rundt på siderne, finder du alle "fordelene" ved Aspartame og at det slet ikke er bevidst at det er farligt.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 11:55

Ved mere gennemlæsning, kiggen rundt på nettet osv. ja så får Aspartame igen og igen det grønne flag, også selv om der er noget om snakken.
Det vil vist være for vidtløftigt at gennemgå ALT det der findes omkring emnet... altså som thulin skriver

Citat
Det er jo en fri verden vi lever i, hvis man er skeptisk over for et levnedsmiddel ingrediens så kan man jo selv fravælge produktet. I dette tilfælde gøres det ret nemt, hold jer fra kunstig sødet produkter, ”Fun light” Cola Light m.fl.


Jeg kan godt li' det gennemgribende svar fra thulin - rigtig god besvarelse! Derfor smutter de 100 i din retning.

Hygge til jer alle
Søren

NB: Kan ikke døje light sodavand, så dem har jeg ikke problemer med

Godkendelse af svar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 11:57

Tak for svaret thulin... der gik også lidt humor i emnet - 'det skal der også være plads til
Hygge...
Søren
                        

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 26-01-04 12:01

Tak for det.

Nok også bedst at du "slutter" emnet her, ellers kunne det godt tage overhånd og blive en mudderkaste chat.

Kommentar
Fra : CLAN


Dato : 26-01-04 12:10

;oD Det er skam også derfor jeg lukkede og slukkede
Tak for dit fornuftige og saglige svar.
Hygge...
Søren


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 19-09-04 21:44

Jeg er lige for at par dage siden begyndt at drikke light frem for ikke light. Daglig indtagelse er ca. 2 liter om dagen. Jeg fortsætter indtil jeg oplever de første symptomer på en evt. neorologisk sygdom.

//mig

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste