/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
katekismus 2590
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  Sygate 1824
Livet sucks
Fra : ting27
Vist : 1245 gange
50 point
Dato : 02-10-03 17:24

Er der nogen der er enige med mig???

Mit liv:
1. Jeg står tidligt op.
2. Skal bruge 1½ timers transport til/fra skole
3. Skal have 8 timers undervisning
4. Turen hjem igen.
5. Kede mig, og gå i seng.
Dag efter dag....

Lyder det ikke sygt?

 
 
Kommentar
Fra : NielsPT


Dato : 02-10-03 17:36

læs sisyfos-myten og tænk lidt over den...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 17:58

Ikke for at stritte imod, men jeg kan ikke li' at læse...
Jeg har kun læst een bog i hele mit liv, og det var dødsygt.
Desuden vil en bog bare ikke hjælpe på mine problemer. Ovenstående er bare lidt af, hvad jeg syntes gør livet dårligt.

Tag ikke dette som et spøtgsmål. Ville bare høre om andres erfaringer/meninger.

Kommentar
Fra : NielsPT


Dato : 02-10-03 18:14

det er ikke en bog, men en tekst på bare lidt over een side...
Tag og skaf den.. bed din lærer om at gennemgå den.. den er kanon!!

Kommentar
Fra : MetalWarrior


Dato : 02-10-03 18:17

Jo... Det er sgu da dødsygt, men hva fanden... Når du er færdig med skolen slipper du jo for de alt i alt 3 timers transport og 8 timers undervisning... Så kan du jo lave lige hvad fanden du har lyst til....


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 18:21

ok... jeg går på uddannelse. Den tager 5 år!!!!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-10-03 18:38

Hvad med at bruge transporttiden positivt? hyg dig med et eller andet, hør musik eller lydbøger når nu du ikke bryder dig om at læse.
LAD VÆRE med at tro, at det kun er en overgang (5år!!!). for efter uddannelsen er der da andre ting, som du skal.
Du kunne også meditere, eller snakke med medpassagerer, eller begynde at strikke!!
Når du kommer hjem har du computeren og Kandu, så der er da ingen grund til at kede dig.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 18:45

Jeg har ikke nogen muligheder for at høre musik, og jeg kan ikke li' at snakke med fremmede. Den der med at begynde at strikke håber jeg at du mente som en joke. Det ved du vel godt at man ikke gør. Det gøm mig sq bare til et dummere svin end jeg er i forvejen.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 02-10-03 19:11

tja, du bestemmer jo selv hvordan du har lyst til at spilde dit liv...Men det lyder lidt i mine ører som om du har en depression, har du overvejet det?
Mit liv er såmænd heller ikke altid lige spændende, står også op kl. 7.00 sender 3 børn i skole, gør rent og rydder op, sidder på nettet, familien kommer hjem, jeg laver mad, vi spiser og hygger og så skal ungerne iseng. Sådan går de fleste dage, men indimellem, finder jeg da på noget sjovt. Jeg går i et Gospelkor og vi tager ud og optræder og det bliver til mere og mere. Faktisk har jeg fået venner igennem det og andre ting som jeg er sprunget ud i og prøvet.
Idag er min tilværelse mere varieret-- summa sumarium ud i livet kære ven..gør noget!!

Mange venlige tanker og hilsner
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 19:21

Jeg har altid haft det sådan, så en depresion er udelukket. Tænkte godt at en eller anden vil have kommet med det på et tidspunkt.
Jeg har heller ikke nogen venner, og har forlængst opgivet at få det, da jeg godt ved hvordan de opfører sig og behandler mig. Det lyder måske dumt, men jeg har aldrig haft en rigtig ven, som jeg har kunnet stole på, men det skyldes nok, at mennesker generalt er ekstremt snoppede. Jeg siger, at det er ikke mig det er galt med. Det er de andre der er noget alvorligt galt med. Det kan ikke passe at alle er lede, men alligevel jo.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 02-10-03 19:45

Tja, så er der jo nok ikke så meget at gøre? Tror ikke du vil livet og sådan er der jo nogen der har desværre
Venligst
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 20:34

Det er fordi jeg ikke har nogen venner jeg ikke kan li' livet. Det tror jeg da.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 20:35

Er der ikke en onlinetest et sted hvor man kan tjekke for depression?

Kommentar
Fra : Tulletine


Dato : 02-10-03 21:01

Hej ting27
En depression skal konstateres af en læge og ikke af en tilfældig test på nettet. Du ville være guf for en sekt af enhver art.
Hvor mange har du lukket ind og blevet venner med ? Ikke nok - thats for sure! Der er er masser af dejlige mennesker ude i verdenen og med din holdning så er det DIG der er noget galt med. Du er nødtil at se på nye mennesker med et positivt syn og ikke lade dem bøde for hvad andre tidligere har gjort.
Hvis du ønsker et mere spændende og nuanceret liv og det tror jeg du gør siden du stiller dette spørgsmål, så er du nødtil, som ved alle andre ændringer i livet, at tage en beslutning og holde ved den. Gør den beslutning til din største og eneste hobby. Kræv af dig selv at du vil have et indholdsrigt og meningsfyldt liv. Du er så heldig at du besidder en masse færdigheder, du må være rimelig intelligent siden du kan komme ind på en længerevarende uddannelse og du har humor. Disse og sikkert mange andre kvaliteret bør du overbevise dig selv om at andre kan have glæde af. Find ud af hvad du har at give andre mennesker og hold fast i det når du møder nye mennesker.
Hvor er dine forældre i dit liv ? Ingen kender dig bedre så de burde kunne hjælpe dig.
Hvad med et sabbatår ? Find ud ad om det er de rigtige valg du har truffet mht. uddanelse osv. Evt. højskole, udenlandsrejse, arbejde med noget der virkelig intressere dig.
Jeg håber du har mod på at lave en radikal ændring for det tror jeg du trænger til.
Held og lykke.
Kh.
TulleTine


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 21:20

Jeg taler ikke med mine forældrer. Kan bare ikke få mig taget sammen til. Jeg øsnker heller ikke mine forældrer skal vide hvad jeg har tænkt mig at gøre, og hvordan jeg er. Jeg bliver desuden stadig behandlet som en idiot i skolen eks. vis. Også alle andre steder.
Ok. Jeg kan få venner, men det vare altid kun ca. en uge eller to, og det er altid min skyld. Jeg kan intet gøre ved det, og jeg har prøvet at ændre mig.

Det er min 4. uddannelse jeg har gang i nu.

Ja. ang. online-test kan jeg godt se at de er useriøse. Jeg har prøvet den på netdoktor, og den kom med et fuldstændigt urealistisk resultat.

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 02-10-03 21:56

Vedr. depression:

Først, så skal du tag og se på http://www.depnet.dk/
De har mange informationer om depression, og de har også standard testen som WHO har udarbejdet til førstehåndsvurdeing om man har depression.

Din læge har en stærk udvidet udgave. Og bare fordi du altid har følt, at du er i den tilstand som du beskriver, så betyder det IKKE, at du IKKE kan have en depression.

De fleste amter tilbyder psykatrisk samtale terapi, som vil kunne hjælpe dig til at identificere nogle eventuelle holdningsmæssige grund systemer, som ubehandlet/uændret vil kunne fastholde dig i de følelser som du har beskrevet.

De idéer som er beskrevet, til at kunne tage dig over i en anden situation, kan godt virke til at løse problemet med at du indtil nu har oplevet at blive fastholdt i din eventuelle depressive tilstand, hvis.... Ændringen af det du gør, også vil føre til en ændring for hvordan du oplever dit forhold er til andre mennesker.

Medicinering mod depression, vil kunne hjælpe dig til at begynde et andet reaktionsmønster på det som du oplever i livet, men medmindre det bliver koblet sammen med informationer (bøger eller samtale terapi), så kan effekten være meget lille, og ikke nok til at ændre den ellers ret trøstesløse holdning som du giver udtryk for.

Jeg startede kampen i 1997, mod nogle af de følelser og holdninger som du beskriver, og er stadig på vej. Desværre måtte jeg igennem er stress sammenbrud, før jeg for alvor fik øjnene op for at der var noget grundlæggende galt.

Hvis du finder en metode til at påbegynde din tur mod bedre livskvalitet, så kan jeg love dig, at du vil blive forundret over alt det der sker i livet, som du indtil nu overhovedet ikke har været i stand til at se, opleve eller føle.

mvh. Per

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 02-10-03 22:08

P.S. jeg ser nu at du ikke taler med dine forældre! Et ret udbredt problem, men ikke desto mindre en god indikator af at du vil kunne afdække flere årsager til dine problemer gennem samtale terapi, end du selv går og tror.

Amtets samtale terapi, kan du formentligt selv tilmelde dig. Jeg ved at man kan i Roskilde Amt. I Roskilde Amt skal man henvende sig telefonisk til skadestuen på Fjorden, og de vil kunne henvise til det rette sted, for at få en samtale med en ekspert, som vil kunne vurdere din tilstand, samt dine muligheder for at have gavn af samtale terapi.

mvh. Per

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-10-03 22:24

Jeg har lavet en række foskellige tests.
Den som du nævnte på depnet.dk. Denne sagde:

I testen svarede du på, hvordan du har haft det i de sidste 2 uger.

Det, du svarede, peger i retning af, at du måske lider af depression.


Jeg har ligeså lavet en på netdokter hvor den sagde:


Du angiver, at du har tanker om selvmord. Dette er et alvorligt signal om, at du har brug for hjælp. Selvmord i forbindelse med depression er særligt meningsløse, fordi depression er en sygdom, som kan helbredes.
Uanset, om du har en depression eller ej, så søg omgående hjælp hos din læge. Fortæl også din familie eller nærmeste venner, hvordan du har det, så de kan støtte dig og værne dig mod selvmord, til du igen er rask.

Du har symptomer som hyppigt findes ved depressive tilstande. Disse symptomer synes at give dig betragtelige problemer og det er tilrådeligt, at du søger hjælp hos din egen læge.

Du bør ikke opfatte dette testresultat som en sikker vurdering af dit mentale helbred eller anbefaling af behandling eller undladelse heraf. Gå altid til din læge, hvis du føler dig deprimeret eller hvis dit daglige funktionsniveau er påvirket på en måde, som gør dig bekymret eller angst.

Accepteret svar
Fra : Per.Frederiksen

Modtaget 50 point
Dato : 03-10-03 00:35

Og dog så siger du selv, at netdoktor er ramt ved siden af.

Hvad mener du selv? Er der noget om snakken, eller kan du godt lide at lyve for dig selv?

Snak dog med lægen om det her. Som nævnt, så har lægen en meget udvidet test for depression.
Derudover så mener jeg, at du bør tage kontakt til en af terapi centrene, da lægens behandling kan være meget træg.

Depression skyldes en kemisk ubalance af signal stoffer i hjernen. Hvorfor fortsætte med at udsætte sig for den tilstand af mismod som du har givet udtryk for her, når det kan behandles. Mange depressioner helbredes på bare 6-9 måneder. Og de depressioner kan være meget, meget værre end det som du beskriver. En behandling tager imidlertid som regel altid mindst 6 måneder, uanset dybden af depressionen.

Afhængigt af årsagen, så kan den efterfølgende behandling tage kortere eller længere tid. Fra nogle måneder og op til flere år, men som regel så er det muligt at føre et almindeligt liv mens man gennemfører den behandling som kan tage år.

mvh. Per

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-10-03 09:42

Hvordan kan du gennemføre et fem-års studie og så kun have læst een bog i dit liv?
Mener du oprigtigt, at det er ALLE ANDRE, der er noget galt med? Du ved man siger: hvis du møder mere end 3 idioter på en dag, skal man gribe i egen barm.

Er der slet ikke noget, du interesserer dig for? Er der slet ikke nogen, du kan lide?

Mvh Christina


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-10-03 09:43

..prøv at læse Goethe "Den unge Werthers Lidelser" eller Knut Hamsuns "Sult"... især den sidste ville sætte dit liv lidt i relief, tror jeg... tonen i den passser godt til din grundstemning!

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-10-03 13:01

Skingur> Jeg er overbivist om, at det er de andre der er noget galt med. De kan ikke accepeterer mig. Derfor kører de på mig hele tiden. De taler negativt bag om min ryg, og meget andet. Ja Direkte ondskabfulde. Jeg vil gerne i social kontakt, men kan ikke pga. dem. Er det så ikke dem der er noget galt med? Det er ikke ALLE ANDRE, der er noget galt med, men ifølge min beregning stort set alle sammen, hvis jeg ser på hvor mange der hader mig af dem jeg kender.
Jeg møder mindst 100 idioter om dagen.
Nej. Jeg har ingen rigtige interesser, og ork. der er personer som jeg godt kan lide, men de kan ikke lide mig!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-10-03 13:14

har du selv nogen ide om hvorfor de ikke kan lide dig.. og hvad får dig i grunden til at tro, at de ikke kan?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-10-03 13:23

det kan jeg mærke på dem. De gør alt for at irritere. De kan ikke lide mig fordi de er dumme. Det er sq dem der har et problem. Ellers vil de jo ikke gøre det. Alle taler også om mig, både når jeg er der, men også når jeg ikke er der. Det kan sq også være det er mig der har et problem, men så skal de fandme accepterer det! Det er der bare ingen der gør. End ikke mine forældrer.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-10-03 13:49

Jeg har prøvet en til test på internettet. Den er nok mest rettet til normale mennesker. Jeg kender desuden heller ikke det halve af de mærkelige ord.
Disorder | Rating
Paranoid: Very High
Schizoid: Low
Schizotypal: High
Antisocial: High
Borderline: Very High
Histrionic: High
Narcissistic: Very High
Avoidant: Very High
Dependent: Very High
Obsessive-Compulsive: High

URL of the test: http://www.4degreez.com/misc/personality_disorder_test.mv
URL for more info: http://www.4degreez.com/misc/disorder_information2.html


Godkendelse af svar
Fra : ting27


Dato : 03-10-03 14:30

jeg lukker herfra            

Kommentar
Fra : Per.Frederiksen


Dato : 03-10-03 17:57

Hej ting27,

og hvad fik dig til at beslutte, at jeg havde givet et svar som du kunne bruge til noget?

Udover, at de svar som du har listet på dine tests indikerer, at du i meget høj grad vil have gavn af behandling, både gennem medicin og samtale terapi.

mvh. Per

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-10-03 18:01

ikke noget.. jeg tog bare en tilfældig. Jeg kom bare på at kandu var et sted til mere normale spørgsmål.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-10-03 13:35

Hej, ting27. Nu ved jeg ikke, hvor gammel, du er. Men jeg husker selv engang, da jeg var omkring 17-18 år, at jeg havde depressive problemer.....bl.a. --og psykiateren spurgte, hvor længe det havde varet... OG jeg svarede: Altid... Selvfølgelig havde det ikke varet altid. Der havde da været en slags barndom. Men i det øjeblik han spurgte, så følte jeg det, som om det havde været sådan altid.
Du har det ikke særlig godt, og jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig. Men der er nok ikke anden udvej end at snakke med din læge om en henvisning til en psykiater, så I kan finde ud af, hvad der er galt med dig. Er det en sygdom, -depression eller lignende, så kan det behandles med rigtig godt resultat.
Hvis du lider af en personlighedsforstyrrelse, så skal du også have hjælp til at tackle den. Jeg håber, at du hurtigst muligt får en snak med din læge.
Bekymrede hilsner fra Birgitta.....


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-10-03 14:11

Nu er det sådan, at alle er mere eller mindre forstyrede. Jeg er bare et særtilfælde.. Jeg vil prøve at tænke i den retning.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-10-03 14:21

Vi kan også bare lade være med at gøre det til mere end det er. Jeg tror bare vi stopper her, og så må vi se hvad jeg finder på.
Jeg gider dog ikke søge læge. Jeg klare selv mine problem uden hjælp fra dem.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-10-03 17:34

Uanset hvad, så kan det hjælpe dig at blive god til noget, som du kan lide at lave. Du er forhåbentlig allerede i gang... -Der må være noget indenfor din uddannelse, som du kan lide. -Bliv god til det! Du vil blive mere glad for dig selv og dit liv. Og du kan opnå en positiv respons fra andre mennesker som du savner nu. Prøv på at være lidt overbærende overfor andre mennesker. De har det heller ikke for let. Det kan hjælpe både dem og dig selv hvis du forsøger at forstå, hvorfor de er som de er. -Hvis du kunne blive god til at lytte...
Men der er altså mange, der har brug for lidt hjælp fra en psykolog eller en psykiater et par gange eller tre i løbet af livet. Det er der altså ikke noget galt ved, og det bliver man ikke ringere af, -tværtimod!!! Du ville vel heller ikke klare et brækket ben selv?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-10-03 18:12

Jeg syntes selv, at jeg er god mod de mennesker jeg er sammen med. Uanset hvem det er. Jeg siger ikke åbent til dem at jeg syntes de er nogle svin, men derimod gør jeg alt hvad jeg kan, for at de gider accepterer mig. Jeg både låner penge til dem, og hjælper dem med skoleopgaver osv.
Mine venner vil jeg sige, bliver behandlet som noget værdifuld. Jeg prøver da. I hvert fald mens jeg kan, og jeg ikke er i dårligt humør, hvilket jeg hurtigt kan blive.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-10-03 12:17

Hvorfor mon du så gerne vil accepteres af de mennesker, der ikke er dine venner? Vi kan jo ikke nødvendigvis lide hinanden allesammen hele tiden.
Men alle mennesker er værdifulde. Det er godt, at du har venner, som du har lyst til at behandle som noget værdifuldt.
Tit er det noget med at kende hinanden. At forstå hinanden. Så kan man lettere acceptere, hvis andre opfører sig anderledes end man ønsker og forventer.
Selv om du ikke fortæller et andet menneske, at du synes, at han er et svin, så vil han alligevel kunne mærke din foragt. Og det ville gøre nogle mennesker usikre, -og få dem til at opføre sig endnu mere tåbeligt end de gør i forvejen. Især, da du jo siger og gør noget andet end den foragt, som de helt klart fornemmer. De véd ikke, hvor de har dig...

---Men alt sådan noget, ville det være godt for dig at snakke med en psykolog om. Jeg kan bare endnu en gang bede dig om at gå til din læge og få en henvisning... -Det ville så blive til en psykiater, som er en speciallæge, -for en psykolog skal man som regel selv betale det meste af. Og det går jeg ud fra, at du som studerende ikke har råd til?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-10-03 13:15

hmmm. bare så du ved det; Jeg har ingen personlighedsforstyrelse, da jeg ikke opfylder alle kriterier.

Jeg sagde at jeg ville accepteres. Det var ikke det jeg mente. Jeg mente bare at de skal behandle mig ordentligt, og ikke negativt. Det kan også bare være, at jeg har været uheldig at være sammen med idioter hele tiden. Det er min 4. uddannelse jeg er igang med nu, og det er simpelthed fordi, at jeg måtte flygte fra de andre. Jeg er desuden ekstremt følsom overfor dårlig kritik på min side, eller bare nogen der siger, at jeg har gjort noget forkert, eller folk der syntes jeg er dum, eller åbentlyst siger det. Hvis der er noget jeg ikke er, så er det dum!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-10-03 17:52

Nåååeh, man kan da godt have en personlighedsforstyrrelse selv om man ikke opfylder alle kriterierne.
Jeg har selv en søn, som ikke passer i nogen som helst båse. Han har så fået etiketten "aspergers syndrom", som du måske også har læst om. Det er en form for autisme.
Han er meget intelligent og velformulerende, men har på grund af sit handicap først afsluttet sin 10. klasse i år (med højt gennemsnit). Han er 27 år. Hans handicap går ud på, at han har svært ved at forstå, hvad andre mennesker tænker og føler. Det interesserer ham faktisk ikke. Det gør livet noget besværligt for ham. Men på grund af hans høje intelligens, så har han lært at leve med sit handicap og koncentrere sig om de ting, som han kan lide at beskæftige sig med. -Men han har da også haft etiketter som "border" og "schizoid personlighedsforstyrrelse". Etiketterne er ikke vigtige til andet end at få hjælp, der passer til de vanskeligheder, man har.
Og depression er meget almindelig, hvis man forsøger at leve med et handicap, som man ikke får hjælp til. -Bare tænk på, hvor isoleret, man ville blive, hvis man var døv eller blind og man ikke kunne få noget hjælp.
Men måske har du bare en ganske almindelig banal depression, som kan kureres med piller. Så er det da for ærgerligt at spilde de bedste år af dit liv på en sygdom, som så let kan helbredes.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-10-03 18:02

Jeg har asperger syndrom!

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-10-03 18:21

Du siger at det går ud på, at man er ligeglad med hvad andre mennesker føler. Du må undskylde, men det vil jeg ikke give dig helt ret i. Jeg kan ikke li' at mine medmennesker har det dårligt, jo mindre de selv har fortjent det, og det kan du sikkert også se på de andre ting jeg har skrevet.
Shhizoid personlighedsforstyrelse er mest normale i barndommen hos en person med asperger. Den går langsomt væk med tiden.
Den mest normale personlighedsforstyrelser er Schizotypal personlighedsforstyrelse. OCD er også meget normalt. Jeg mener også at Ængstelig personlighedsforstyrelse har mange af de samme ting som ligge inde under asperger.
Jeg har/ og tænker tit over om jeg overhovedet har fået den rigtige diagnose, men det kan også bare være fordi jeg ikke ønsker det. For mig betyder det en totalt håbløs fremtid. Jeg vil bare have et normalt liv, og det er jo fuldstændigt umuligt.

Jeg er ikke specielt intelligent (jeg fik 7.5 i gennemsnit i folkeskolen). Det går dog bedre nu på min uddannelse, hvor jeg ligger på ca. 9,5 , men det er ikke fordi jeg er intelligent. Det er fordi jeg gider lave noget for det. Desuden syntes jeg ikke selv at jeg har Særinteresser. Jeg finder det faktisk svært at finde noget jeg gider interessere mig i.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-10-03 18:39

Jeg kan forstå, at du har været gennem hele møllen? -siden du har fået diagnosen asperger? eller er det bare noget du gætter på?
DER ER INGEN MENNESKER,DER HAR ET "NORMALT" LIV!!!!!
Alle mennesker er unikke. Også dig.
Og det er meget flot at få 7,5 i gennemsnit i folkeskolen selv om du er handikappet! Bare tænk på, hvad en blind ville få, hvis der ikke blev taget hensyn til handicappet!
Du skal vælge, hvad du har lyst til at bruge dit liv og din tid til. Det er der mange unge, der har svært ved, -også uden handicap.
Jeg véd godt, at jeg gentager mig selv, men jeg synes stadig, -i endnu højere grad, at du kunne have gavn af nogle samtaler med en psykiater, der kunne hjælpe dig til et lysere syn på fremtiden.
Min søn havde mange samtaler med psykiatere som helt ung, selv op han ikke selv kunne se nytten i det. Men det har givet ham noget indsigt i sin egen situation på godt og ondt.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-10-03 18:57

Det er en diagnose jeg har fået. Ikke noget jeg gætter på, selvom jeg hellere vil.
Selvom jeg kommer til at tale en med psykiater vil det ikke gøre det bedre. Det vil ikke helbrede mig.

Jeg vil bare være som alle andre.. Det det. Jeg har aldrig haft en kæreste, og det ved jeg også at jeg aldrig får, når jeg er asperger, men jeg kan ikke leve uden særligt meget længere.

Desuden score det ikke vildt godt, at have et handicap. Mange tænker på filmen Rainman som virkelig viser det dårligste billede som man kan forstille sig, af hvad asperger er.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-10-03 15:11

Hejsan igen.
Næh, det ville ikke helbrede dig at tale med en psykiater, men du ville kunne få noget hjælp til at tackle de problemer, lige netop DU har.

Det kan ikke lade sig gøre, at være som alle andre, for INGEN mennesker er ens, -"alle andre" existerer ikke.
Jeg véd ikke, om du vil få en kæreste, -formodentlig er du ung endnu. Men en kæreste er jo ikke bare lykke. Som asperger har man jo især svært ved at se, hvad andre har brug for, så man kan være omsorgsfuld. Det kan skabe mange konflikter i et forhold, når man ikke forstår hinanden.
Men også "normale" mennesker har konflikter....

Min søn har haft en kæreste... -eller en veninde mindst 2 gange. Begge gange har det været piger, der har haft andre psykiske problemer. Jeg tror, at de har følt sig tiltrukket af hans rolige og venlige væsen.
-For det er jo i høj grad også DET, det handler om: Du skal prøve på at fokusere på dine positive sider og styrke dem. OG du skal prøve at finde én eller flere ting, som du kan lide at beskæftige dig med, og dyrke det som særinteresse. Når man beskæftiger sig meget med en ting, så kan man næsten ikke undgå at blive specialist på området. Og så kan man være sammen med andre med samme interesse. Det er altså nemmere, at være sammen med andre når man har en fælles interesse at gå op i.
For min søn var det som helt ung "Dungeons and Dragons" han gik op i, altså sådan nogle rollespil. Han spillede sammen med nogle mærkværdige (normale) unge fyre en gang om ugen. Senere blev det computerspil. Han spiller vist stadig over internettet. Hvad han ellers laver, ved jeg ikke så meget om. -I er jo almindeligvis ikke så meddelsomme overfor forældre, -han er i hvert fald ikke...
Masser af mennesker er handicappede, -og har alligevel kærester. Men du har ret, det er et svært handicap ligefrem at score på.. -Der må du finde på noget andet.
----Hvis du en dag fik en kæreste, så var det jo heller ikke hendes skæve tænder eller halten, du ville fokusere på. Men på hendes utrolige grå øjne og hendes bløde hud...



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-10-03 16:57

Sådan så du ved det: Jeg har ingen særinterreser, og vil aldrig kunne gå så meget op i en ting som andre aspergere gør.
Efter som jeg kan forstå minder jeg ikke særligt meget om din søn, men det er også meget normalt.
Jeg gik i spc.-klasse i Vigersted (Ringsted), og alle var virkeligt forskellige. Man skulle faktisk tro, at alle havde hver sin sygdom/lidelse.
Jeg vil nok være ligeglad om pigen har psykiske problemer jo mindre det ikke er belastende, og overdrevent.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-10-03 17:42

Psykiske problemer er altid belastende for den, der har dem. -Ligesom alle andre handicaps.

Men det er jo rigtig godt, at du kan se, at alle i din klasse var enormt forskellige, selv om de skulle forestille at have samme handicap. -----Hvor forskellige er så ikke andre mennesker, der ikke har et fælles handicap?? Der er INGEN, der er ens. Det er kun, fordi du ser dig selv i en gruppe, hvor der står "asperger" på, så ser du ud på alle andre, og synes, de er ens. Det er de ikke. Hvis du kunne se dig selv i en gruppe, hvor der stod "motorcykler" eller "kanariefugle" på, så ville de udenforstående også virke uinteressante og ens.
Vi tilhører jo allesammen forskellige grupper. "Familie", "skole", "fodboldhold" eller andet. Jeg er selv vildt optaget af hunde, og kommer helt automatisk i kontakt med mange hundemennesker. Og når jeg går tur med min hund, så synes jeg ærlig talt, at de mennesker, der traver rundt uden hund i skoven, de er lidt underlige...Særinteresser er ikke kun for aspergere, -eller også er der mere eller mindre asperger i os allesammen.
Hvad interesserede du dig for, da du var barn? -Når du nu ikke læste?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-10-03 18:01

Jeg kan slet ikke huske hvad jeg lavede som barn. Jeg husker højst tilbage til da jeg var 9-10 år gammel, og jeg husker ærligt talt ikke hvad jeg brugte tiden til.
Det med at være omsorgsfuld hved jeg slet ikke, hvor god jeg er til. Det vil vel bare sige, hvor god man er til at vise sin kærlighed til den man elsker. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig i et forhold, men jeg har heller aldrig prøvet det, så jeg er nok en del urutineret.

Det er hårdt at leve, men jeg kan så se det fra den side, at man ikke lever særligt længe. Det håber jeg i hvert fald ikke jeg gør. Livet skal bare overståes, og for mig er alt det gode forbi, så jeg er klar.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-10-03 18:34

Jaaaa, men nu er vi her, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det............
Hvad er alt det gode, som er forbi?
Hvad med din familie?
Det er i forhold til mor, far og søskende, at man første gang lærer noget om forholdet mellem mennesker.
Og igen: En psykiater kunne hjælpe dig med at huske din barndom.

Jeg er nødt til at locke af, nu. Jeg har kun begrænset nettid, som skal holde hele måneden. Jeg håber, at jeg kommer på igen i morgen, men min computer skal lige have indopereret en USB 2.0 port. Jeg håber dog, at den overlever og er klar igen i morgen eftermiddag.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-10-03 18:49

Jeg kan da huske, at jeg havde det bedre som lille... Jeg husker i hvert fald intet rigtigt dårligt.
Det er først nu, jeg hader det hele, og især efter jeg fik diagnosen. Hvis jeg aldrig havde fået den vil jeg nok ikke have det dårligt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-10-03 19:20

---Dine forældre kender dig bedre end nogen som helst andre. De kan ikke gøre dig rask, men prøv alligevel at snakke med dem om, hvor svært du har det lige nu.
Prøv evt. at vise dem spørgsmålet her, hvis det er for svært at forklare.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 06-10-03 20:31

ting27! - må jeg godt hoppe ind her og spørge om noget?
Emesen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 06:17

emesen> ehhh. ja selvfølgelig.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 15:41

emesen vi venter spændt

Vi er mange der tænker på dig ting27 og vil dig det bedste.
Mange venlige tanker
Sus

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-10-03 16:05

Hej, Ting! Min computer virker, -operationen gik smertefrit! -Så jeg er tilbage ved tasterne!!
Jeg har tænkt på, om du har prøvet at kikke på de forskellige hjemmesider, der er om og for aspergere?? -Det kunne jo være, at der var noget der, du kunne bruge.
M.h.t. det navn du har valgt: Min søn havde en periode, mens han endnu boede hjemme, hvor han følte sig som en robot. Jeg blev først klar over det, da han begyndte at opføre sig som en robot. Så fik vi talt om tingene, og jeg fik mulighed for at rette nogle ting i min opførsel, og så fik han det bedre.
-Bor du hjemme?

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 07-10-03 16:48

Jeg vil bare spørge hvordan du har det, når du har hjulpet andre mennesker.
Altså ikke med penge eller sådan noget.
Hvis du for eks. har hjulpet en eller anden og opdager, at de er glade,
eller bare kan bruge det du hjælper med, uden at få tak eller noget, men bare ser at din hjælp var noget værd, har du så en rar fornemmelse?
Det var bare det jeg ville spørge om.
Emesen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 16:51

ang. mit navn. Det var bare hvad der hurtigst faldt mig ind. Jeg har tidligere haft en anden bruger, men måtte slette den efter jeg var blevet truet med politianmeldelse fra en anden kandu-bruger. Han sagde at jeg havde brudt injurie-lovgivningen, og jeg sendte lige beskeden videre til en gratis advokat-tjeneste (www.familieadvokaten.dk), som hurtigt afgjorde, at det ikke var mig der var problemet.

Jeg tror allerede at jeg kender alle sider der omhandler emnet, og det har kun har skabt en negativ holdning til mig selv. Desuden er der en sjælendhed, at man finder en side der holder. Næsten alle siderne er direkte hensynsløse, så jeg undgår dem gerne hvis jeg kan.

Jeg bor stadig hjemme, men kæmper for at komme ud hurtigst muligt. Er det ikke noget med, at hvis jeg bliver smidt ud 'fiktivt', så får jeg førsteret på en lejlighed?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-10-03 17:27

Nææææeh, det tror jeg ikke, du har. Det vil altid være enlige med børn, der har førsteret, hvis de pludselig står på gaden.
Det glæder mig, at du skriver "fiktivt".. For jeg tror, at I når længst, hvis du og dine forældre samarbejder om at finde ud af, hvordan du kommer hjemmefra.
De der hjemmesider indeholder jo også beskrivelser af andre aspergeres liv. Og du kunne jo godt have brug for noget viden om, hvad andre unge gør for at komme hjemmefra.
Er du over 18?
-Og hvad skulle du leve af, hvis du fik din egen lejlighed?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 17:34

Jeg vil få en SU på ca. 4.400 kr./måned. Udgifterne vil blive ca. 3.000 til lejlighed og internet. min. 1.000 kr./måned til mad. Jeg tror det går.
Jeg er 19 år. Jeg tror ikke jeg vil have problemer med at klare mig. Jeg længdes ikke efter mennesker til støtte oa. hvis det er det du mener.

Ok. Hvis jeg nu bliver smidt ud, fra en eller anden dato, bliver kommunen vel nød til at hjælpe. Kommunen skal bare ikke vide at de bliver snydt.
Jeg står desuden i kø, og det var tæt på, at jeg havde fået en sidste gang der var et tilbud. Kun ét 'ja' foran mig. Jeg venter bare på et til tilbud.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-10-03 18:34

Hvis du næsten står for tur til en lejlighed, så tag det med ro, og prøv på at holde den sidste tid ud også. For hvis du bliver "smidt ud", så KAN du risikere at ryge på et værelse.

Du må også kunne få noget boligsikring. Er du selv i stand til at søge sådan noget? Jeg går ud fra, at du er vant til at købe ind (MEGET sparsommeligt) og lave mad, gøre rent, vaske tøj o.s.v.? Det er altså en stor mundfuld at give sig i kast med uden hjælp............ -Og samtidig skulle du jo helst passe din uddannelse, -ellers ryger SU'en.

Jeg forstår godt, at du bare vil "væk"! Min søn havde det ligesådan lige inden han flyttede hjemmefra. Sådan tror jeg nu nok at mange "almindelige" unge også har det!

Du nævnte på et tidspunkt, at du bare ville være som alle andre. Så må du jo selv forsøge at rette dig efter det. De fleste andre ville tage imod hjælp fra omgivelserne, når de skal flytte hjemmefra. Prøv på at få lidt hjælp fra dine forældre. Det er altså ikke "unormalt".


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 19:41

Er 1.000 kr. lidt for mad.
Hvis vi siger at: morgenmad koster ca. 5 kr. om dagen.
middagsmad koster ca. 5 kr. om dagen.
aftensmad koster ca. 20 kr. om dagen
Jeg har aldrig hørt om boligsikring så jeg ved ikke hvad det er. Er det noget med indskud?? Der er jeg nemlig klar til at søge om, efter jeg var oppe og tale med kommunen. De giver et indskudsløn.

Det er 30 kr. om dagen. 30*30. Det bliver 900 kr./måned. Ja.. Det bliver faktisk temmeligt dyrt... især når der også er andre ting.


Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 20:08

Ja, du vil nok blive overrasket over hvad det koster at flytte hjemmefra. Pyha, jeg kan huske da jeg selv flyttede hjemmefra!!!! Da jeg skulle købe ind første gang, kom jeg jo til at tænke på hvad man egentlig har brug for i en husholdning: Enkle ting som, mel, sukker, krydderier, toiletpapir, rengøringsmidler, karklude, viskestykker osv.osv. Da jeg var færdig med at købe det "det mest nødvendige" stod der ca. 3000, kr på min bon !! og det er 22 år siden !!!
Du kan måske leve af 1000,- kr om måneden, men så er der heller ikke råd til andet..overhovedet!!!
Men, som Birgitta oplyser, kan du få boligsikring og det hjælper unægtligt en del.
Og jeg mener også som Birgitta skriver, at det er en rigtig god ide at komme hjemmefra på en ordentlig måde, dine forældre vil ganske sikkert gerne hjælpe dig.
Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 07-10-03 20:25

Dette råd er nok ikke det du aller helst vil høre nu, men jeg vil nu komme med det alligevel, og så kan du bruge det eller lade være.
Hvis du har svært ved at få din tilværelse til at "glide" nu, så kan det blive endnu sværere hvis du også kommer til at "slås" med en meget stram og måske uoverskuelig økonomi.
At vente til din uddannelse er færdig, med at flytte ud og stå på egne ben, er mit, måske lidt upopulære råd til dig.
Emesen.
Tilværelsen har flere gode sider - det kan bare være meget svært at finde dem.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 20:29

Ok. Jeg vil flytte hjemmefra blandt andet af flere grunde.
Jeg har 1½-2 timers transport hver vej hver dag.
Jeg har flere bekendte i, og omkring Ringsted, og til sidst, vil jeg ikke være i hus med min stedfar.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 07-10-03 20:46

Ja så kan jeg da godt se, at du har gode argumenter til at ville stå på egne ben.
Bare du er indstillet på, at det nok kan blive lidt træls en gang i mellem.
Emesen.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 20:53

Ja det er også dejligt at komme hjemmefra, det kan du glæde dig til. At få sit eget og bestemme selv, ååh jeg kan huske den befrielse det var ikke at skulle indrette mig efter mine forældres regler...huuuiii...
Der er både kanongode sider og så dem man lærer efterhånden, som er kanp så fede, men dejligt er det da at være sig selv *GG*

Venligst
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 20:54

Ja. Det er klart, men jeg finder ud af det. Jeg rodermig bare ud i det, uden at tænke for meget på konsekvenserne. Det er lettest.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 21:08

*LOL* ja man skulle være ung og modig igen *GG* Jeg synes det er fint at du kaster dig ud i det, nu har du jo også fået lidt fif her, om hvad der kan vente dig af overraskelser og du kan jo altid komme ind og spørge, hvis du skulle støde på noget ude i livet, som du gerne ville dele med os andre, eller spørge om!
Men husk, vi har alle brug for hjælp fra andre, det er ikke al ting vi selv kan magte !!
Venligst
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 21:20

ja. Jeg notere selvfølgelig lige hvis jeg skulle få nogle problemer, men jeg tror det ikke. Problemerne bliver nok mindre efter jeg er flyttet.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 21:31

Hvad er det der er så træls ved din stedfar?
Øøh ikke for at tage din illusion fra dig, men det er ikke uden problemer at flytte hjemmefra, men de er naturligvis kun til for at blive løst!
Jeg kan da se at du glæder dig meget til at flytte hjemmefra? Er det ikke en dejlig følelse? Det er da noget der er til at tage og føle på, så noget har du da og se frem til ikke sandt?
Sus

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 07-10-03 21:37

Jeg håber også det vil gå bedre for dig, og at du måske kan komme til at se bare lidt lysere på tilværelsen.
Emesen.
Man kan godt bevæge sig i modvind - det går bare lidt langsommere.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 21:49

Han elsker bare sig selv, alt for meget, og er ret irriteredende engang imellem. Han holder konstant øje med hvad jeg foretager mig.
Ok. Så meget glæder jeg mig ikke, for jeg VED at det ikke vil løse mange af de andre problemer jeg har. Hvis jeg skal være ærlig føler jeg det ikke som en spc.- dejlig følelse.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 22:14

Nej, det regnede jeg heller ikke med, at det ville! Det er nok også derfor Birgitta gerne ville have at du søgte hjælp !! Hvad kunne der ske ved at du fik en snak med din læge om hvordan du har det?? Hvad ville det værste være der kunne ske? Du ved at du ikke kan blive rask, for din asperger, men at din tilværelse unægteligt kunne blive mere udholdelig, det er jeg ret sikker på!! Jeg er ingen expert på det område, men har da læst og lært en del og jeg har da erfaret at folk med den sygdom kan få et tåleligt liv. ...men lidt hjælp udefra skulle der til.
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 22:24

Jeg vil bare finde det pinligt at gå til lægen over sådan noget. Jeg KAN ikke snakke om mig selv til en jeg kender så dårligt som min læge. Jeg er bange for at sige noget tåbeligt (hvilket jeg altid er).
Jeg vil ganske enkelt ikke kunne får mig selv til det! Om så jeg havde en dødelig sygdom vil jeg ikke gøre det. Jeg vil desuden også kalde min egen tilstand for livsfarlig sådan som det ligger nu!

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 22:30

Hmm, ja det kan jeg godt sætte mig ind i!! Du har den mulighed at du kunne printe hele denne tråd ud og give den, eller måske sende den til din læge, og skrive en lille notits om at du gerne vil have noget hjælp!
Skriv evt. dit tlf.nr og dit personnummer og bed om at hun læser det grundigt igennem og ud fra det er det måske meget nemmere at få hul på det hele?
Var det en idè ?
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-10-03 22:37

Jeg syntes bare at det lyder lidt mærkeligt og for anderledes at gøre det på den måde. Ikke fordi det ikke var en god idé.
Jeg vil smutte i seng nu så jeg kan få noget søvn. Jeg skal op klokken 5:10 for at nå at komme afsted

ses

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 22:41

Oki, kan du sove godt..nææh synes ikke det er mærkligt og det er jeg sikker på din læge heller ikke vil synes, det hele ville blive meget lettere for hende at forstå...
Nå, sov sødt vi skrives ved imorgen
Sus

Kommentar
Fra : mango


Dato : 07-10-03 22:41

Oki, kan du sove godt..nææh synes ikke det er mærkligt og det er jeg sikker på din læge heller ikke vil synes, det hele ville blive meget lettere for hende at forstå...
Nå, sov sødt vi skrives ved imorgen
Sus

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-10-03 18:54

Hej, Ting. Jeg har lige kikket striben her igennem. Her går det godt! ---Mmmm jeg ville synes, at 1000 er for lidt at leve for om måneden, men jeg er også så gammeldags...

-Du må have en sagsbehandler på kommunen, når du har fået en diagnose. Den der diagnose... hvor gammel var du, da du fik den? -Den burde jo være fulgt op af fortsat hjælp og støtte... Men måske har du på et tidspunkt givet udtryk for, at du ikke ønsker støtte...
Hvis du har tænkt dig at søge om økonomisk hjælp til indskud, så er det måske en god ide at bede om en ny samtale med din kommunale sagsbehandler. Hun kan også fortælle dig om boligsikring, og om du har andre muligheder for at få støtte. -Der kan være noget på grund af dit handicap...
Jeg kan levende sætte mig ind i, at du ikke kan sammen med din stedfar. Han har jo ikke nogen forudsætninger for at forstå dig... Hvad med din biologiske far??? Har du slet ingen kontakt med ham? -Der jo noget arveligt i asperger syndromet, så måske er I på en eller anden led bedre på bølgelængde, -det er jo et "mandehandicap". Tro mig, der er rigtig mange mænd, der har en snert af asperger, uden at være decideret handicappede. OG mange af de store kunstnere, malere og musikere, -og videnskabsmænd, har vist sig at være deciderede aspergere. KUN fordi de har dyrket deres stærke sider, så har de klaret sig godt i livet.
Jeg foreslår ikke, at du skal blive en stor kunstner, -det er ikke det, jeg mener. Men du vil have lettere til at begå dig med et handicap, hvis du også er dygtig til noget. -Det er virkelig vigtigt, at du bliver god til et eller andet, hvis du vil have noget, der ligner et "normalt" liv. (Og igen: det gælder faktisk også alle andre unge...)
Jeg susede lige en tur tilbage langs tråden, og jeg så, at du har skrevet, at du har et gennemsnit på 9,5 nu... Det er da enormt flot... Nu ved jeg jo ikke, hvad det er for en uddannelse, du er i gang med, men det kunne da godt tyde på, at det drejer sig om ting, som du kan lide, og som du er god til!!
NNNnnnnn, jeg bliver nødt til at løbe, men jeg kommer på igen i morgen..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-10-03 19:28

Jeg har en sagsbehandler, og jeg har søgt om hjælp. Der var ingen mulighed for det. Det hjælp jeg kunne få er som jeg tidligere skrev, et lån til indskud.
Jeg ønsker heller ikke specielhjælp, men har ikke sagt det.

Min rigtige far , kan jeg slet ikke være sammen med. Han har det værste temperament.
Jeg er ikke interesseret i min uddannelse. Det er en data-uddannelse, og jeg syntes faktisk at det er temmeligt kedeligt. Der er ingen gode ting, eller noget jeg interessere mig helt vildt for.
Engang var jeg vild med computer, men efter hånden er jeg bare begyndt at bruge den som arbejdsredskab frem for hobby.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-10-03 18:28

Prøv at tænke tilbage... Hvad ønskede du dig til din fødselsdag som barn?

Hvad laver din rigtige far? -Og hvad er det, han hidser sig op over?
Prøv at tænke efter: er der andre i din familie, der synes det er svært at "sludre" med andre mennesker? Sandsynligvis nogen, som du ikke snakker ret meget med....

-Du får ret høje karakterer på dit studium, så jeg synes, at du endnu en gang skulle overveje, om det ikke kunne være muligt, at du har en depression? -altså en kemisk ubalance i hjernen? -Som ALLE almindelige mennesker kan komme ud for. Det kunne være årsagen til, at du har så lidt lyst til dit studium selv om du er dygtig.

Det løser sandsynligvis ikke helt dit problem med dine medstuderende. Men hvis du fik behandlet din depression, så ville du måske få overskud til at løse andre problemer.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 09-10-03 19:49

Nej. Jeg kan intet huske som barn. Seriøst.
Jeg tror ikke der er nogen i min familie der har noget.
Hvorfor kan høje karaktere skyldes depression?
Jeg /er/ ligeglad med uddannelse i det hele taget.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 09-10-03 22:23

Hej
Nej det er ikke din depression der er skyld i dine høje karakterer, det er din inteligens
Jeg synes også det var skrevet lidt rodet (undskyld Birgitte) , men jeg vil tro at Birgitte mener at, det at du ikke har lyst til dit studium, kan skyldes at du er inde i en depression !
Du ved også at når du har det handicap du har, kan der dukke en depression op, det er meget naturligt i din situation !
Hvor meget har du egentlig fået forklaret, eller læst om dit handicap ?

Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-10-03 13:09

Ups, ja. Jeg kan godt se, hvad I mener. Men Sus har ret.

Jeg mener at:
1) når man får høje karakterer i et eller andet, så er det jo som regel fordi man er god til faget.
Og: 2) de fleste mennesker kan godt lide at beskæftige sig med noget, som de er gode til. -Også aspergere
Og: 3) når du ikke har lyst til at beskæftige dig med det, du er god til, så KUNNE det være på grund af en depression.

Sus, alle mennesker kan blive ramt af den depression, Selv de sundeste og lykkeligeste mennesker kan pludselig styrtdykke. Men ja, det sker lidt oftere for folk med et handicap eller med alvorlig sygdom.

Og Ting, jeg spørger til din biologiske familie, fordi jeg selv har oplevet, at min søns far næsten er mere asperger end min søn. Men hans far er jo altså socialt velfungerende... øh, det vil sige, han har en høj uddannelse og et godt job. Og han er da blevet gift igen efter at han og jeg er blevet skilt . -Han kunne heller ikke fortælle noget som helst fra sin barndom. Måske er det noget, der hænger sammen med asperger-syndromet.
Jeg tror, at jeg vil oprette et spørgsmål om asperger-problemer under Psykologi.... -Forudsat, at jeg kan få lov til at stille spørgsmål for kandu. Jeg har haft nogle problemer desangående (dejligt ord, ikke?). Måske får vi "besøg" af andre aspergere...

Kommentar
Fra : mango


Dato : 10-10-03 13:15

Ja, selvfølgelig kan alle rammes af en depression! Jeg håber da ikke at jeg fik det til at lyde somom det kun var Aspergerer
Ja, jeg synes det lyder som en rigtig god ide´med den tråd..Hvad siger du Ting27 ??

Med venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-10-03 13:44

jeg er faktisk ligeglad. Jeg ved ikke om jeg selv vil benytte den, men det er vel sikkert en god ide alligevel.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-10-03 13:52

Jeg tror, at hvis der kom en ny tråd der kun handlede om det, så vil der komme for mange useriøse brugere ind på, og spørge hvad det er osv. Problemet ligger i, at ingen andre kan forstå det. Ikke engang psykologer, der tror de ved noget. Om så en eller anden forskede i det i 100 år, vil de vide hvordan jeg havde det. Jeg tror altså ikke jeg vil have det godt med at benytte denne tråd, også selvom jeg er anonym. Det gør bare det hele værre.
Måske for psykologer og forældre, og ingen andre, vil det være godt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-10-03 13:52

Hey, Ting.. Du kan jo altid kikke ind, hvis du har lyst. Jeg lærer stadíg nyt om syndromet. og det kan jeg godt have brug for, på grund af min søn. Jeg lærer meget også ved at skrive sammen med dig.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-10-03 15:11

nå, men det er da godt.
Den her også ved at gå lidt halvdød syntes jeg.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-10-03 18:09

Ved du hvad, der er altså andre end dig, der har fået den diagnose. Og de lever i bedste velgående. Det er lidt op til dig selv om du vil bruge dit liv på at ærgre dig over de ting, du måske er mindre god til, eller om du vil bruge livet på at dyrke de ting du er god til.
Der er altså INGEN mennesker, der er perfekte og evigt lykkelige.
Der er heller ingen mennesker, der er præcis magen til dig..... eller mig for den sags skyld.
Men vi kan finde mennesker, som vi måske har NOGET tilfælles med og som har nogen erfaringer, som vi måske kan lære noget af.
Det, at du ikke synes, at andre kan forstå dig, det er altså ikke specielt for aspergere. Andre unge længes også efter én, der forstår og elsker dem. Men det ER svært at forstå et andet menneske til bunds. Det er nok en del af årsagen til mange skilsmisser.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-10-03 18:21

det er fordi du ikke forstår mig... undskyld.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 10-10-03 20:20

Ting..du behøver ikke undskylde, du har ikke gjort noget forkert ! Birgitta ville bare puffe lidt til dig, få dig til at vågne op og se noget positivt ved livet...men det er svært for dig lige nu ikke sandt?
Jeg kan fortælle dig at jeg også har et handicap, det er ikke Psykisk, men fysisk ! Da jeg var 16 år, blev jeg kørt ned af en ung mand på 18 år, (har et fint forhold til ham idag ) Ved det uheld brækkede jeg ryggen og har siddet i kørestol siden, jeg har heller ingen udsigter til helbredelse...men, det betyder ikke at mit liv er spildt eller slut af den grund. Jeg er idag 40 år, har fået 3 børn og er gift (skilt fra ungernes far) men er idag gift med Søren på 3. år.
Det jeg vil sige med det er: selvom man har et handicap uanset, fysisk eller psykisk, kan det lade sig gøre at få et godt liv...mit liv er heller ikke uden problemer eller besværligheder, men jeg nægter at lade mig slå ud af det.
Håber på det bedste for dig
Venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 10-10-03 20:33

Jeg håber også det bedste for dig - selvom du har det meget svært, vil der dukke positive ting og oplevelser op på et eller andet tidspunkt - det kommer måske ikke af sig selv - det kan være du skal prøve at se dig omkring efter positive ting her i livet, som du kan bruge.
Hilsen Emesen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-10-03 22:09

Hej Sus. Jeg er ked af, at du har et sådan handicap. Dine problemer ligger dog langt fra hvad mine er, men hvis jeg var ligesom dig vil jeg ikke have det godt. Det er dejligt at du kan kan tage det så positivt, og du har et så godt liv. Det er især utroligt at du kan have et godt forhold til den mand som kørte dig ned.


Kommentar
Fra : mango


Dato : 11-10-03 12:18

Hej Ting..Du skriver: hvis jeg var ligesom dig ville jeg ikke have det godt !
Det ved man aldrig !! Ligesom jeg ikke ved hvordan du har det, kan du heller ikke sætte dig ind i hvordan jeg har det med mit handicap...det eneste vi 2 kan gøre- og andre med handicaps, - er at håbe på en hvis forståelse fra andre mennesker ! Og en forståelse for vores specielle behov !
Håber det gav mening ?
Det der er meget vigtigt, når man har et handicap er: Ikke at lulle sig selv ind i selvmelidenhed, da det gør at man ikke formår at se sine egne muligheder - og faktisk gør ens handicap så meget størrer !
Mange venlige hilsner
Sus
PS: men tak for din medfølelse !!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-10-03 14:35

Det er jo DET! Ting. De fleste af os har et større eller mindre handicap. Jeg har en hjerneskade, Sus er lammet i benene, du og min søn har problemer med social kontakt, Der er masser af døve og blinde mennesker i verden. Og intellektuelt retarderede, og folk med sukkersyge, dårlige organer eller kræft. Ville du mon heller være født med Downs syndrom?
Hvis jeg ikke forstår dig, hvad så med at forklare mig det, du mener, jeg ikke forstår.
En stor del af de fleste menneskers liv går jo med dels at forklare sig selv og dels at lytte og prøve at forstå.
Du skriver på et tidspunkt, at du gerne vil flytte til Ringsted, fordi du har bekendte der. Er det jævnaldrende? eller er det nogle lidt ældre, der måske kan hjælpe dig med sådan nogle ting som sagsbehandler, boligsikring, o.s.v. -Boligsikring er noget man får udbetalt hver måned hvis man har en husleje, der er noget høj i forhold til indtægten. For folk uden børn er den max 15% af huslejen. Men man skal altså søge om det. Ansøgningsskema får du fra kommunen. De der bekendte, kender de til dit handicap?
Har du nogen søskende?



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 12-10-03 14:48

nej. Der er ingen som jeg kender der skal vide hvad jeg fejler.
Jeg har 4 søskende. 3 lillesøstre, og een storebror, og så har jeg en halvbror.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-10-03 17:49

Hej,Ting. Det er så et valg, du har. Og måske er det meget klogt, så længe du ikke selv har accepteret dit problem. Jeg kan forstå, at du har læst meget om emnet. Du skal jo bare huske, at ingen har alle symptomerne. Og at helt "normaltfungerende" mennesker også kan have en snert af asperger.

Fordi jeg har været gift med en asperger-mand i 22 år, og fordi jeg har en asperger-søn, så er jeg nok blevet nærmest hypersensitiv overfor symptomerne. Og jeg garanterer dig for, at mange asperger-ting finder man også hos helt almindelige mennesker. Og selv folk, der er meget aspergere kan have masser af menneskelige kvaliteter, som de selv og andre kan påskønne.

-Hvordan har du det med din storebror? Kan han ikke hjælpe dig med hensyn til ting omkring flytning? Eller har han også en snert af syndromet? Hvor mange år ældre er han? -Er andre af dine søskende handicappede på nogen måde?

Men husk lige: mange af de problemer, du har, har andre unge også. OG aspergere forelsker sig også, og gifter sig og får børn. -Det giver problemer, -ja-, men til gengæld er en forelsket asperger, næppe voldelig, drikfældig, utro eller upålidelig. Sådan noget som masser af ægteskaber går i stykker på.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 12-10-03 19:02

Jeg snakker da med min storebror, men flytning klare jeg selv. Jeg tror ikke nogen er mine søskende er handicappede.
Min storebror er 1½ år ældre end mig. Jeg tror aldrig at jeg vil få en kæreste og blive gift. Nu har jeg ca. en ven i 1 uge til 2-3 måneder, for han ikke gider mere. Så kan jeg sq heller ikke få en kæreste, selvom det nok vil vende op og ned på det hele.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-10-03 14:19

Nu er "aldrig" jo så voldsomt lang tid... Hvis du virkelig gerne vil have en kæreste og blive gift, så sker det nok også en gang. Men det skal jo være noget, du virkelig gerne vil! Og det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Jeg har en nevø, der havde rigtig mange problemer med andre mennesker, -især piger. Men han tog uddannelse som maskinarbejder, fik job som han har beholdt i rigtig mange år. Da han var 35 tror jeg aldrig han havde haft et forhold til en pige, og jeg havde ikke forventet, at han skulle blive gift.
Men for et par år siden fortalte han, at han havde mødt en sød og smuk og vidunderlig asiatisk pige..... Det var vist noget med computer og internetvenner, der havde præsenteret dem for hinanden. Og så rejste han til hendes hjemland og giftede sig med hende! Nu har de et barn sammen og bor i en lille lejlighed i København. Jeg har mødt dem alle tre et par gange, selv om han har rigtig travlt med at arbejde og tjene penge for at forsørge den lille familie... Hun er virkelig vidunderlig smuk, -taler ikke dansk, så de klarer sig indbyrdes med noget gebrokkent engelsk. --Men netop sprogvanskelighederne gør vist, at de begge er forberedte på, at der kan være nogle kommunikationsproblemer.
Og det her med at tage sig af et lille barn, det er også løst på smukkeste vis, for i hendes hjemland er der ikke tradition for, at manden tager sig af børnene. Han skal bare forsørge dem.
Forskellige kulturer har jo forskellige forventninger til mandens evner.

Hvis du sørger for at få nogle interesser (Og det kan man altså godt, selv om man er asperger) -Så vil du møde mennesker med de samme interesser. Så har I noget at snakke om, og udveksle erfaringer om. Og så holder venskaberne længere.

Men din storebror, han må jo være 20-21 år. Er han forlovet eller hvad?


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 13-10-03 18:07

min bror er lige fyldt 21 år, og har en kæreste.
Ok. Det med at blive gift er jeg ligeglad med. Bare have en og dele livet sammen med, hvis du forstår. Jeg er også ligeglad med at få børn, ikke fordi jeg ikke vil, men jeg vil ikke tage stilling til. Altså hvis jeg engang fik en kæreste og hun ikke vil, så vil jeg selvfølgelig bare gøre det på hendes måde.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-10-03 18:06

De allerfleste piger vil gerne have børn, -så dér er det vigtigt, at du efterhånden tør at åbne dig for din kæreste og fortælle om de vanskeligheder, du har. Når du har læst så meget om asperger syndromet, så er du selv den, der allerbedst véd, hvilke problemer lige netop du har.

Det med at finde en og dele livet med, det forstår jeg meget, meget godt. Den længsel er helt normal i din alder. Og når du ser din storebrors forelskelse, så er det da meget forståeligt, at du ønsker det samme for dig selv. Når man bliver ældre, så ændrer længslen karakter, og det bliver vigtigere at have et tilfredsstillende liv. -Men længslen efter at møde sin "soulmate" forsvinder aldrig.

Da min (asperger)kæreste og jeg var 19 år,(det var længe inden asperger-begrebet var blevet kendt) definerede han forelskelse som en "ubalance i hjernen", og kærlighed som et spørgsmål om kemiske forbindelser i kroppen. Dengang blev jeg meget oprørt og såret over, at han ikke regnede det, vi havde sammen, -for andet. I dag kan jeg se, at han ikke havde helt uret. Forelskelse er meget noget med hormoner og kemi, -og følelserne ændrer karakter med alderen. -Men man skal nok aldrig definere kærligheden sådan for den, man elsker, for det kan virke meget sårende.......
Noget af det, der kan være svært ved et parforhold, det er, hvis ingen vil tage stilling... Du må øve dig i, at beslutte hvad DU vil, og hvad DU ønsker. Og lytte til, hvad andre mennesker vil og hvad andre mennesker ønsker. Hvis du virkelig bliver ved med at ønske at dele livet med en anden person-også når du bliver ældre, så er det meget vigtigt at du vænner dig til at sætte ord på dine følelser og at spørge andre om, hvad de føler og tænker. Jeg tror, at stort set alle aspergere har svært ved at gætte, hvad andre tænker og føler... ---Og det er der såmænd også mange andre mennesker, der har svært ved... Det er bare sundt at få sat nogle ord på, -også på dine egne følelser.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-10-03 18:17

Jeg ved ikke om jeg har problemer på det punkt. Desuden er det meget anstrengede at opføre sig som andre mennesker. Jeg vil sige, at jeg går uden om min personlighed, og gør ting som jeg ikke ønsker. De ting jeg siger til andre mennesker, hvis en ven måske skulle være ked af det, er ikke fordi jeg føler noget ved det. Kun fordi jeg ved, at det er mest rigtige.
Jeg kan mange gange godt mærke på andre, hvordan de har det, og jeg VIL også være god og kærlig overfor andre, men desværre enten glemmer jeg det, eller også begår jeg en dum fejl, så det hele kommer til at lyde dumt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-10-03 18:49

Hvis bare du har lidt fornemmelse for, hvordan andre har det, så er du meget godt stillet. At du gør dumme fejl eller siger noget dumt er ikke så vigtigt. Det synes de fleste unge, at de gør indimellem. Det vigtigste er ikke hvad du siger, men at du LYTTER og prøver på at forstå. ---Det er et råd, mange andre end du kunne have gavn af.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-10-03 21:32

jeg ved heller ikke hvordan jeg vil opføre mig, HVIS jeg en dag fik en kæreste. Nu har jeg jo aldrig haft en.. og jeg mener aldrig! Jeg ved dog hvordan forelskelse føles. Men jeg vil sikkert komme til at sige meget forkert. Det skulle ikke undre mig, selvom jeg gerne vil undgå det. Jeg kunne også forestille mig, at jeg ville være dårlig, til at få det til at køre. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg engang får en kæreste.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-10-03 17:13

Nu er du jo ikke en ren "Metusalem"! Der er jo mange på 19 år, der ikke har haft en kæreste. Min ex-mand og jeg var hinandens første kærester, -d.v.s. jeg havde godtnok været i byen et par gange med en fyr før, men ikke mere end det.
Men det ER svært at finde ud af at være kærester, når man ikke har nogen erfaring. Som jeg nævnte i går, så sagde min mand også dumme og sårende ting, men vi blev dog sammen alligevel, -nok fordi vi alligevel havde for meget brug for hinanden til at skilles. Vi blev gift, da vi var 22, og fik vores 1. barn 10 måneder senere. Vi var gift i 22 år.
Selv om du ikke rigtig kan forestille dig det i dag, så får du jo efterhånden mere erfaring i at omgås andre mennesker. En kæreste er jo først og fremmest også bare et andet menneske.
Og du vil med tiden blive mindre opmærksom på din egen person, og måske mere opmærksom på andre mennesker. Det, at du er så optaget af, om du gør dumme fejl, det er jo ikke specielt en del af asperger-syndromet, men snarere noget en del mennesker oplever, når de er unge og usikre. -----Din usikkerhed VIL forsvinde, efterhånden som du bliver ældre!!!
Du HAR prøvet at være forelsket! Det kan du bruge til at drømme. Fantasere om, hvordan du vil tale til hende, hvad du kunne tænke dig at lave sammen med hende (ikke kun sex), og hvad hun vil sige, og hvad hun måske ønsker sig. Drømme og fantasier kan godt være øvelser i virkeligheden. -Også selv om du måske aldrig kommer til at udveksle et ord med hende i virkeligheden. Om f.eks. 5 år kan der være en anden pige, der får glæde af dine øvelser.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-10-03 17:44

tjaa. jeg ser dog langt fra optimistisk på det. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde vil finde nogen. Det er for mig en umulighed.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-10-03 18:05

Jaaeh, som du har det lige nu. Du må starte med at gøre noget ved din situation:
Depressionen vil du ikke have hjælp til. --Hård fysisk træning kan hjælpe, det brugte man før i tiden. Og det vil udvikle dig fysisk, så du i det mindst bliver glad for dit ydre (jeg ved ikke, hvordan du ser ud, men folk bliver sjældent grimmere af at dyrke sport).
Så er der det med uddannelsen:
1) Din boglige uddannelse: hæng i med fagene. Topkarakterer har vist endnu ikke skadet nogen!
2) Din menneskelige uddannelse: -Den varer hele livet! Når du er nået langt nok, så får du en kæreste! Men så opdager du, at din menneskelige uddannelse kun lige er begyndt!
Og du kan bruge det, at du selv kommer til at sige eller gøre dumme ting, -til at være lidt overbærende med dine jævnaldrende.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-10-03 18:25

jeg har ikke nogen depression..., og træning er dyr.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-10-03 20:45

Jeg tror slet ikke jeg gider det her mere. Jeg kan ligeså godt glemme det. Ingen her på jorden vil kunne se hvordan keg har det.
Hvis du kunne sætte dig fuldstændigt ind i hvordan jeg har det, vil du kunne se en god grund til, at jeg hader mig selv, og mit liv så meget som jeg gør!!! Jeg håber ikke jeg bliver særligt gammel.

Der må være en let mulighed.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 15-10-03 21:06

Gennem det du skriver, kan jeg fornemme hvordan du har det...og det er ikke fedt ! Jeg må indrømme at det virker ret trøstesløst, du er slet ikke åben for at vil have det bedre, du vælger at søbe rundt i din egen selvmedlidenhed og vil ikke livet...ting 27... du bliver nødt til at ville livet, ellers er det svært at række dig en hånd !
jeg ved godt at jeg er hård nu, men derhar været så mange mannesker, Birgitta, specielt, som har forsøgt at hjælpe dig, men du vil ikke! Vel??
Hun er kommet med så mange gode råd og muligheder, men du har forkastet det hele...hun har selv en søn, som har noget der ligner det du har og aligevel vil du ikke tage imod...hvorfor?
Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 15-10-03 21:11

Jeg har jo også fulgt denne tråd, som du nok ved, og nu vil jeg lige komme med et par ord.
Intet er let før man kan.
Hvis man ikke gør et forsøg, altså et rigtigt forsøg, vil man heller ikke opdage om det måske alligevel kunne lade sig gøre.
Der er ingen som ved hvordan du eller andre har det - det er det som gør kommunikation både svær og til tider spændende, en gang i mellem næsten umulig.
Når du hader dig selv, er det måske fordi du betragter dig selv "udefra" som en umulighed i stedet for at se verden og dine mulighedder indefra.
En ideel tilværelse findes ikke, men et liv der er nogenlunde tåleligt, kan godt opnås for næsten alle mennesker.
Det var lige et par ord som jeg syntes du kan tænke lidt på.
Tro mig, det kan lade sig gøre, for jeg har selv været der hvor alt er ligemeget.
Du skal også ha' et lille smil med på vejen.
Emesen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-10-03 21:40

mango> Jeg forstår altså slet ikke hvad du mener med det... Hvorfor tror du, at jeg ikke ville. Det kan jeg bare overhovedet ikke se. Er det fordi det ikke har hjulpet på mit humør at få noget at vide???
Fatter ikke hvorfor du tror, at jeg har forkastet det hele... jeg tager da mange ting til mig, og hvis jeg ikke gjorde vil du da ikke kunne se det.
Nej. Jeg er ikke åben for at ville have det bedre. Det er fordi der ikke er noget at gøre, og mine mål ikke kan nås.
Er det bare fordi jeg ikke søger læge....????
Jeg ved f.eks næsten aldrig hvad jeg skal skrive... det hele er forvirring. Alt hvad jeg laver både her og irl.

Mange siger, at jeg ikke er åben, og jeg er pisse naiv, pessimistisk, og alle de andre slemme ting, og det kan jeg så fornemme at mange af jer andre også syntes. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig. Jeg ved godt, at jeg aldrig skulle have lavet den her tråd.. udemærket.
noget andet.
I behøver altså ikke at skrive her inde hvis i ikke gider.


Kommentar
Fra : mango


Dato : 15-10-03 21:51

søde ven, jeg kan godt se at det er et helvede, men jeg blev nødt til at skubbe til dig, for du skrev ikke rigtig noget, som helt fortalte os hvordan du har det inderst inde. Det er kanon det du skriver...altså ikke som du har det, men du får fortalt os hvordan du har det og det kan vi/jeg jo nemmere forholde os til. Jeg eftersøgte bare noget fra DIG og ikke alt det du ikke kunne bruge. Jeg har ikke noget imod at hjælpe dig, faktisk ville jeg gerne og det er jeg sikker på at Birgitta også vil. Forstå mig ret, jeg synes du er en dejlig fyr og vil dig det alt godt...
Og- hvor ville jeg ønske af hele mit hjerte at du virklig ville gøre noget for dig selv...og kontakte nogen der kunne hjælpe dig ud af dit helvede...for det er for stor en mundfuld for dig selv...det ved du jo også godt?
Venlige tanker
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-10-03 22:18

jeg ved ikke helt hvad du mener med, hvordan jeg har det inderst inde. Hvordan skal jeg forklare det? Jeg kan bare ikke finde noget at sige, da jeg ikke rigtigt føler noget inde i mig selv. Sådan tom, eller hvad man skal sige. Jeg syntes bare, at det er uoverskeuligt hver gang jeg skal skrive eller fortælle nogen noget.

Jeg tænker sindsygt meget på hvordan andre ser mig, og jeg kan klart mærke, at dem jeg er sammen med in real life, ikke ser positivt på mig. Altså nogen gør en del af tiden. Jeg syntes at jeg er meget urutineret blandt andre mennesker, og ved ikke hvordan jeg kan komme ind i en samtale hvis nu jeg er udenfor, og det er bare et eksempel. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for at gøre dem glade. Altså hvilke situationer jeg skal give komplimenter, og andet som kan være godt for dem. Jeg syntes at mit humør variere rigtigt meget, efter hvordan jeg tænker på det pågældende tidspunkt. Nogen gange er der korte perioder hvor jeg glemmer problemerne, og der har jeg det faktisk godt. Andre perioder glemmer jeg mine svage sider, og det er derfor ikke anstrengede at være til stede blandt andre, men i de perioder glemmer jeg også alle de ting som jeg bør huske.
Hver gang jeg begår en eller anden fejl, som nogen gange er så stor, så jeg bliver uvenner med en person, bliver jeg meget ked af det, og meget utilfreds med mig selv. Sådan rigtigt meget.

Jeg prøver lige om jeg kan komme på noget mere. Det var alt hvad jeg kunne sige lige nu.
Jeg er meget taknemlig overfor din kommentar mango, og der er jeg selvfølgelig også overfor jeg andres. Meget.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 15-10-03 22:35

Hvar det sådan du mente?
Når du hader dig selv, er det måske fordi du betragter dig selv "udefra" som en umulighed i stedet for at se verden og dine mulighedder indefra.
Emesen.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 15-10-03 22:42

Godt Ting27...ihh altaå kunne du ikke give os et andet navn..underligt at skrive ting!!Du er jo en person af kød og blod...og masser af føleleser..jeg håber ikke at jeg har været for håed ved dig..jeg synes det er så flot at du prøver at sætte ord på dine føleleser..og jeg synes du gør det fantastisk godt. Jeg kender godt følelsen af tomhed, den er du bstemt ikke ene om..også følelesen af ikke at vide hvordan du gør andre tilpas, ved din tilstedeværelse..puhaa, men jeg kan glæde dig ved at fortælle dig, at det slet ikke er unormalt at have det sådan, så længe man er ung..jeg er 40 og har først de sidste 3-4 fundet roen imig selv, dvs. jeg er som jeg er, og andre kan lide mig eller lade være...det er meget svært at forklare, men jeg tror på, med din vilje, at du skal nok nå noget der ligner en smule ro og hvilen i dig selv.
Mange venlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 16-10-03 06:30

emesen> Nej. Det var ikke det. Jeg forstod dit indlæg ganske udemærket.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 16-10-03 17:54

ok - jeg var bare ikke sikker - det er nogle gange, at forbindelsen mellem min hjerne og tastaturet ikke er så god, så derfor var jeg i tvivl.
Emesen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-10-03 14:21

WoW! Man kan da heller ikke holde en enkelt fridag uden at der sker en hel masse!! Rigtig godt! -Ting og jeg kører lidt fast indimellem, så det er bestemt rart med input fra andre.
Ting: Jeg tror, det vil være godt, hvis du kan få adskilt de problemer, der skyldes din alder fra de problemer, der muligvis skyldes asperger. For aldersproblemerne vil du komme over, -aspergerproblemerne kan du lære at tackle og leve med.
Det, at du tænker vildt meget på, hvordan andre ser dig, det har ikke noget med asperger at gøre. Det er noget de fleste unge gør i en periode.
Men det, der måske gør det ekstra svært for dig, kan godt være, at du har sværere ved at se signalerne fra de andre, og derfor har sværere ved at lære noget om, hvordan du selv virker på andre. Det er med til at gøre dig endnu mere usikker end andre jævnaldrende.
Når du bliver ældre, så vil du blive mere ligeglad med, hvad andre synes, og så er dit problem med at kunne "aflæse" og forstå andre ikke helt lige så voldsomt.
Og dine omgivelser vil også blive ældre. Så er det andre ting, der tæller end at være chekket og populær. Om få år er det snarere på grund af faglig dygtighed, at du kan opnå respekt.

OOOOOoooooog så vil jeg lige fortælle, hvorfor jeg ikke var på Kandu i går.
Se, jeg fik besøg af min meget omtalte søn. Jeg har hverken set ham eller talt med ham siden maj måned. Sådan er det bare med ham. Og jeg har da godt tænkt på, Ting, om han også skulle gå og være ked af sin situation og det måske var derfor jeg ikke har haft kontakt med ham. For da han var på din alder, havde han det MINDST lige så slemt som dig!!!!! Og da isolerede han sig i sin lejlighed.

Men han kom i går i mægtig godt humør. Og han havde en kæmpestor orange "græskarmand" med til mig, som han selv havde lavet. Den er virkelig flot! Den står i mit køkkenvindue, og jeg tænder 3 fyrfadslys i den, når det bliver mørkt om eftermiddagen.
Og så havde han været på Stevns Klint, og derfra havde han taget noget kridt med til mig. Jeg har nogle små venner blandt børnene, her hvor jeg bor, -som er glade for at tegne på fliserne.
Men ellers gik eftermiddagen med, at han ordnede nogle ting ved min computer.
Jeg havde selvfølgelig bagt boller og kage og købt lidt lækkert ind til os.
Og så havde han nogle DVD-film med. Den ene så vi sammen, de andre skal jeg selv se en anden gang. Og så var det jo rigtig dejligt vejr, så han ville gerne med ud og gå tur med min hund, Silke. Silke elsker, når han vil med, fordi han er meget bedre til at kaste bold end jeg er.
Vi havde en rigtig god eftermiddag sammen. Og jeg er ret sikker på, at han har det ret godt for tiden...---men han er osse 27 år

--Men han kan heller ikke huske ret meget fra sin barndom. Måske er man så klemt som asperger i en familie, fordi man kun forstår ganske lidt af, hvad der foregår mellem de forskellige familiemedlemmer, - så man bare er nødt til at lukke af for alt, godt som skidt. ---Derfor er det heller ikke sikkert, at du ØNSKER at stifte familie om 5-10 år.
-Fik du også først diagnosen som "halvstor"? -Jeg tror nemlig, det gør en forskel, at ingen ved, hvad der er galt mens man er lille

Det, jeg ville fortælle var, at min søn er jo ikke kun en "asperger", men også en sammensat person med mange forskellige kvaliteter. Og der er mange årsager til at holde af ham, selv om der selvfølgelig er ting, som han ikke kan.

Hvis man er blind eller har sukkersyge eller sidder i kørestol, så påvirker det selvfølgelig ens liv, men jo mere man kan koncentrere sig om de ting, man KAN, jo bedre liv vil man få, på trods af, -eller endog PÅ GRUND AF den skavank, man har.




Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-10-03 14:54

jeg tror nu godt, at jeg kan se hvordan andre har det. Jeg ved bare ikke altid hvordan jeg skal forholde mig til det.
Jeg ved at det ikke hjælper at være isoleret. Jeg vil hellere være sammen med nogen. Det er blandt andet et tidspunkt hvor jeg har det godt, når dem jeg er sammen med, har det godt med det.
Et problem jeg har kan være, at HVER GANG der er et eller andet galt, giver jeg mig selv skylden, og det er fordi jeg sandsynligvis er skyld i problemet. Jeg har desuden svært ved at fortælle andre at jeg har lavet en fejl.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-10-03 18:17

Hvis man er farveblind, så man ikke kan se forskel på rødt og grønt, så mærker man det jo heller ikke selv, hvis ikke lige man kommer ud for sådan nogle opgaver, der går ud på at skelne rødt og grønt. ---Hvis man ikke ved, at en dreng er farveblind, så ved man ikke, hvorfor han går over for rødt, når man har sagt til ham, at han kun må gå over for grønt. -Hvis man ved, at han er farveblind, så kan man lære ham, at han kun må gå over vejen, når den nederste lampe i lyskrydset lyser.

Noget af det samme gør sig gældende ved asperger. Man kan ikke selv se, de problemer, man har. Og hvis man skal lære at begå sig på trods af problemerne, så må man have nogle andre regler at holde sig til. Ellers bliver man jo ved med at være usikker, fordi man ikke kan bruge de samme regler som andre mennesker.

Hvordan andre har det er jo ikke ganske simpelt. "Godt" eller "Skidt" eller "Vred" eller "Glad" er jo ikke nok. Alle andre er jo lige så sammensatte som du selv, og du ved jo selv, hvor misforstået DU føler dig. Tror du, at du er BEDRE til at forstå andre, end de er til at forstå dig??

Masser af mennesker, også voksne, har svært ved at indrømme, hvis de har gjort en fejl... Det er du heller ikke ene om. Hvis du gerne vil blive bedre til at indrømme dine fejl, så er der ikke andet at gøre end at øve dig. Overvind dig selv og sig: "ups, jeg tog vist fejl.." Det er nok nemmest at indrømme overfor et menneske, som du respekterer eller holder af, hvis der findes sådan et.

Det med at påtage sig skylden for alting er sandsynligvis en del af den depression, du ikke mener, at du har.

Jeg kan godt se, at du har en masse problemer. I 3 grupper, der påvirker hinanden: Ungdom, Depression og Asperger. Den første går over med tiden og den anden kan behandles. Kun den 3. gruppe problemer må du lære at løse på en anderledes måde. Men det kræver en del energi, som du nok først kan finde, når du er sluppet af med depressionen...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-10-03 20:40

Jeg tror nu ikke jeg har nogen depression. Du lyder så sikker, og du har kun set hvad jeg har skrevet her inde.
Ja. Jeg tror jeg forstår andre mennesker bedre, end de forstår mig. Jeg bliver jo totalt misforstået, så jeg kan ikke tro andet.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-10-03 12:47


I det, du har skrevet herinde, er det flere ting, der tyder på, at du har en depression. F.eks.: 1) Dit syn på dit liv (2-10-03), Dit syn på dig selv (2-10-03), Dødsønske (6-10-03) o.s.v. o.s.v.

Du skriver, at jeg "kun" har set, hvad du har skrevet her. Jeg tror, at jeg får mere at vide om dig, end de mennesker, som du ser daglig. Netop fordi det kun er skriftligt. Og fordi du kun skriver det, som du ønsker at skrive, fordi du ikke behøver at forstille dig overfor din computer.

Du skriver igen, at du bliver totalt misforstået. Så ret den misforståelse, så jeg kan blive klogere.
Hvordan kan du være sikker på, at du ikke totalt misforstår andre mennesker, når du holder din mening for dig selv?

Det er jo derfor, at du ikke kan vide, om du forstår andre mennesker. For du siger ikke til dem: Det du siger og gør, det forstår jeg sådan her: --(bla.bla.bla..)
Hvis du fortalte andre mennesker, hvordan du opfattede dem, så ville de have en mulighed for at fortælle dig, om du har misforstået dem, -ligesom du har her foran computeren. Og hvis det også lykkes for dig at få dem til at forklare sig, så har du mulighed for at lære mere om dem, og dermed at forstå dem bedre.

Verden bliver altså et lidt tryggere og rarere sted, hvis vi kender hinanden lidt bedre.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 18-10-03 21:15

nu skal du ikke tro' på alt hvad jeg siger... jeg har en tendens til at overdrive... også. Om jeg har dødsønsker ved jeg ikke selv. Det er faktisk ret svært bare at sige, med den fremtoning.
-----------------------------
Ja, MEN man kan ikke sammenligne det her og virkeligheden. Det syntes jeg sagtens jeg kan sige, da jeg uden de store problemer, kan få og holde venner via sms, msn, og andet lignende, men når jeg så først møder dem in real life, går det ikke godt længe. Eller jo. For nogle enkelte.
Jeg tror det meste handler om, at jeg mister kontrollen og siger noget der kan såre andre...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-10-03 12:40

Jeg har også oplevelserne med min søn.
Jeg tror ikke, du betror dig til nogen "in real life", som du gør på computer.
OG, jeg ville ALDRIG NOGENSINDE vove at bagatellisere, når nogen fortæller, at de ønsker, at livet snart er forbi, -som du har gjort flere gange. Jeg tror kun, at du skriver om den slags her, fordi du ved, at du er totalt anonym og ikke kan blive fundet.

Hvis du vil have langvarige venskaber skal du nok bygge dem på fælles interesser. Hvis du kunne beslutte dig for at dyrke nogle interesser, så ville I jo have noget at snakke om, som ikke var et "minefelt". Så kunne du snakke om noget, som du var sikker på, hverken ville såre eller kede din ven, -eller veninde.

Når du så let kommer til at såre andre, så må du prøve på at være mere forstående overfor andre, der kommer til at såre dig.. -Det er jo ikke særligt forstående at kalde dem "idioter" o.s.v.

Hvis folk opfører sig på en måde, som man ikke kan lide, så kan man vælge imellem 1)at tage afstand og 2)at prøve på at forstå. Første metode er det nemmeste, men anden metode er det mest berigende.

OG, det gælder dig selv også!!! Når DU siger eller gør noget, som DU ikke bryder dig om, -så kan du vælge mellem at tænke "idiot" eller tænke "hvorfor gjorde jeg egentlig sådan?" -"hvorfor sagde jeg ikke sådan i stedet for" -Og derefter: "En anden gang vil jeg prøve på at handle på den måde i stedet for". ---Men det lykkes bedst, hvis du kan se den dybere liggende årsag i dig selv til at du handlede og sagde som du gjorde.
Hvis du kun tænker "Idiot" om dig selv, så hænger du fast og kommer ikke videre...

---En psykiater med speciale i asperger ville kunne give dig værktøjer til at bevare kontrollen og kommunikere meningsfyldt uden at komme til at sige noget forkert.

En del af asperger-problematikken handler også om, at aspergere ikke rigtig oplever, at andre kan have en viden som man ikke selv har. Derfor er det meget sjældent, at man spørger nogen om råd for at få hjælp til noget. -Det er faktisk et ret stort handicap, at man ikke søger råd fra andre, -uanset om det er familie, lærere, studievejleder, læge eller venner....

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 19-10-03 17:11

Ja. Det er lidt noget lort ik'? men tror du ikke at jeg gerne vil blive bedre til det?
Det er faktisk !VILDT! stressende at opføre sig på den rigtige måde, og bare at tænke på det. Jeg kan ikke overskue det.
Jeg vil lige sige, at mit humør variere meget fra dag til dag, og mange gange flere gange om dagen. Nolge gange skal der intet til at irritere mig, og andre dage skal der meget til.
Nu er der mennesker som man kan blive nød til at tage afstand til, da de kan være så sindsygt stædige, og ikke ville tale med en mere. OG hvis det sker, er jeg faktisk ligeglad. Jeg opføre mig som jeg altid har gjort overfor dem.
Jeg har f.eks en ven/bekendt nu, som af en eller anden grund ikke gider snakke med mig mere. Eller han prøver at undgå mig. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg taler en del med hans veninde, som han så er blevet uvenner med. Jeg ved ikke om det er derfor, men han er i hvert fald bare stædig. Jeg har også spurgt ham, men han ignorer mig bare sååå. Han er snart gået i glemmebogen eller hvad jeg skal sige. Jeg gider snart ikke med ham mere.

Jeg tror ikke jeg vil finde og udvælge venner udfra hvilken interesse de har. Jeg syntes ikke der er vildt meget moral i det hvis du forstår; Og jeg kalder dem ikke idioter eller andet lignende jo mindre jeg har en dårlig dag i forvejen. Jeg kan nogenlunde styre mit temperament efterhånden, men det er også noget der først er kommet inden for de sidste par år. Når jeg kommer til at såre, andre plejer de ikke være derfor. Det kan f.eks være, at jeg ikke tænker før jeg taler.
Hvis jeg fik 10 sekunder pause til at tænke over det jeg vil sige, vilder nok også komme noget mere fornuftigt ud af det. Det er også det jeg mener, med at det er noget andet her på nettet. Der kan jeg tid til at tænke.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-10-03 18:31

Det kunne godt lyde, som om din ven er jaloux.. Det kan jo meget nemt opfattes som om du lægger an på hans pige, og så har han da al mulig grund til at blive vildt sur!
Når han ikke svarer, når du spørger ham, så er det måske fordi han synes, at årsagen er så indlysende. Og det gør måske ondt i ham overhovedet at drøfte det med dig. --Han kan jo ikke vide, at du vitterlig ikke forstår, hvorfor han er blevet så sur. Så kan han godt tro, at du gør nar af ham..
Jeg er glad for, at du synes, du har det bedre, -men pas på med at satse for meget på en kæreste.. Hvis det ikke holder er den slags sorger temmelig svære at klare, oveni alt det andet...


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 19-10-03 18:56

ok. Men jeg kan sige, at hvis jeg slet ikke var interesseret i en kæreste vil jeg have det meget bedre. Det er jeg næsten sikker på, fordi, at det kun er i perioder hvor jeg enten vil have en kæreste, eller perioder hvor jeg er forelsket. Det er jeg dog ikke for tiden, men alligevel. Men venner er alligevel vigtigt for mig, også uden for de perioder.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-10-03 17:48

Tror du ikke, at jeg kan have ret i, at din ven er blevet sur over, at du snakker meget med hans (ex)kæreste?

Den der trang til at få en kæreste er altså allerstærkest lige i 18-22-års alderen. Når du bliver lidt ældre, så vil du sandsynligvis stadigvæk gerne have en kæreste. Men du vil kunne tænke på andre ting også. Måske vil du ligefrem blive interesseret i dit job eller i nogle fritidsinteresser.

Jeg ved godt, at du ikke er så vild med at gå i skole, men alligevel er det altså meget godt, at du ikke skal til at søge arbejde før om 5 år. For det er altså også en omstilling at skulle til at lære de regler, der gælder på en arbejdsplads.

Jeg kan da huske, at jeg blev overrasket over, hvor meget anderledes, det var. -Selv om jeg heller ikke var særlig vild med at gå i skole, -mildt sagt. Men alene det, at jeg ikke mere var omgivet af 20 jævnaldrende elever, men kun 1-2 på min alder, og ellers bar ældre mennesker med helt andre interesser og en helt anden omgangstone, -det gjorde det endnu sværere at finde en ven eller en kæreste.
Efter et års tid opgav jeg arbejdslivet og vendte tilbage til skolen og gymnasiet, hvor jeg mødte min kæreste..

Men det med at blive reddet af en kæreste, det sker kun på film. I den virkelige verden er det så vigtigt at have overskud til at give. Det er så uretfærdigt, at jo mere man har at give, jo mere får man... -Så derfor et det så vigtigt selv at sørge for at få det godt, så man har noget overskud at give af, når drømmekæresten dukker op.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 20-10-03 17:58

Det er nu ikke min vens kæreste eller ekskærete. Han kender hende bare.

nu skriver du 'at give'. Mener du ikke bare at være omsorgsfuld, og vise kærlighed?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-10-03 18:37

Nej, jeg mener, at hvis man har det godt med sig selv, så har man større overbærenhed med andre. Så er man ikke så nærtagende.
Du ved det vel også selv. Hvis du har en god dag, så lægger du heller ikke mærke til, hvor irriterende, de andre er.

"At give" kan være rigtig mange forskellige ting: Det mest enkle er jo det, at give gaver, - Det kræver, at man har økonomisk overskud. (købe)
Men "at give" kan også være at gøre tjenester, -f.eks. ordne noget praktisk, som nogen beder om. Det kræver, at man har tiden og evnerne til det. (handle)
"at give" kan så også være at interessere sig for det andet menneske. Det kræver, at man kan glemme sig selv og koncentrere sig om det andet menneske. (lytte)
"at give" kan også være, at rose andre mennesker. Det kræver at man har et positivt syn på andre mennesker. (tale)
"at give" kan også være at åbne sig og fortælle om sig selv. Det kræver, at man tør. (blotte sig)

At yde omsorg er nok "at give". Det kræver, at man kan gætte, hvad et andet menneske har brug for, og give personen det.



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 20-10-03 20:38

ok. Tak for en glimrende forklaring.
Jeg kan have svært ved mange af de ting du nævner, men prøver da så meget jeg kan på ,at blive bedre.
At give gaver gør jeg dog sjællendt. Jeg er altid i tvivl om hvad jeg skal købe, uanset hvad. Jeg ønsker ikke at personen skal blive ked af det, hvis jeg køber noget forkert. Jeg giver næsten kun julegaver, og det er ikke alene grundet økonomi. Det er netop fordi jeg er så meget i tvivl om hvad der er det mest rigtige at købe, da jeg stræber efter at få det så perfekt som det nu er muligt,
For at være interesseret i et andet menneske, SKAL jeg jo være interesseret i denne person. Jeg kan ikke simulere det, som det ser ud som om, I hvert fald ikke særligt lang tid, og heller ikke særligt godt.
Jeg roser ikke andre mennesker, fordi jeg ikke vil være dum at høre på, og fordi jeg altid er usikker. Tanken om at rose oplever jeg meget sjællendt, men vil meget gerne opleve den noget mere.
Jeg fortæller ikke særligt meget om mig selv til andre. Kun dem jeg kender meget godt, eller personer som jeg aldrig har mødt, og ikke vil komme til at møde. Hvorfor jeg er sådan ved jeg ikke.
Det meste skyldes dog fordi jeg altid er meget usikker, og også tit nervøs, og jeg ikke ved hvordan jeg skal gøre/sige det. MEN jeg vil så gerne.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-10-03 15:17

FLOT!
Du kan se, hvad du har for problemer!
Så véd du også, hvad du skal arbejde med. Og du ved også, at du kan blive bedre.
Og så ved du også, at en af dine stærkere sider er, at du kan og vil hjælpe et andet menneske med praktiske ting, hvis han eller hun ber dig om det. Du er hjælpsom. Det er en god ting.

Det er jo heller ikke særlig rart at FÅ gaver, hvis man ikke selv har noget at give, så min søn og jeg har en helt klar aftale om ikke at give hinanden gaver til jul og fødselsdag, netop fordi det er så svært. Nogle gange kan det være det rigtigste at sige: "Det her kan jeg ikke lige nu" -Hvis man prøver at løse alle problemer på én gang, så ender man med ikke at få løst nogen overhovedet.

Hvis du gerne vil have en ven eller en kæreste, så er du jo NØDT til at se på andre mennesker og lytte til dem, -for at finde ud af, om du kan lide dem. Og hvis du synes om, hvad du ser og hører, så må du prøve på at fremdyrke lidt nysgerrighed inde i dig selv, så du får lyst til at vide mere om de mennesker.

Det er ikke så forskelligt fra at være interesseret i computere eller frimærker. Hvis man begynder at beskæftige sig lidt med et emne, -eller et menneske,- så dukker der flere spørgsmål op, som man må forsøge at få svar på. Og efterhånden lærer man emnet, eller mennesket rigtig godt at kende. -Du kan kalde det "særinteresser" hvis du vil. Men de fleste voksne har altså sådanne interesser, som de går mere eller mindre op i. Har dine forældre og din storebror ingen fritidsinteresser?
Men selvfølgelig skal du IKKE simulere interesse for andre mennesker.

Prøv en dag, -f.eks. i morgen,- at se på de mennesker, du møder i løbet af en dag: Din mor, din stedfar, dine søskende, folk i bussen/toget, på gaden, klassekammerater, lærere og hvem du ellers ser. Prøv at gætte på, -i hvert enkelt tilfælde- hvem der har det godt, og hvem der har det skidt. -Du skal ikke gøre noget eller sige noget særligt til dem. Bare betragte dem og evt. lytte til dem. --Bagefter kan du prøve at fundere lidt over, hvad det er, der får dig til at mene, at de har det godt eller skidt...


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 21-10-03 15:59

Jeg kan altså godt se på andre mennesker hvordan de har det. Jeg ser det ikke som et problem, eller også er det bare mig der er totalt galt på den.
Jeg kan du stadig have meget svært, ved at lytte og interessere mig i et andet menneske. Jeg ved ikke hvorfor man skal kunne det. Jeg er da interesseret i hvordan andre mennesker har det følelsesmæssigt, men ikke hvad de laver ol.

Mine forældre kender jeg ikke særligt godt. Hverken min mor eller min stedfar.
Min bror er meget interesseret i computer. Det er jeg også, men hans viden er ekstrem.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-10-03 18:06

Hvad er det egentlig, du ønsker fra en god ven eller en kæreste???

Du har snakket noget om, at du gerne vil have en og dele livet med.............
Men tror du så ikke, at du skulle prøve på at få dig et liv, som er værd at dele. Som du har det lige nu, så er det jo mest din elendighed, du ønsker at dele?? '
Hvis du selv har et godt liv, så kan du også sagtens få dig en kæreste til at dele livet med, uanset om du er asperger, trebenet eller mangler arme og ben.

Tingene hænger jo for det meste sammen. -Hvordan man har det har det følelsesmæssigt hænger sammen med hvad man laver: Hvis man har gode interesser, så bliver man god til nogle ting, og så føler man mere selvværd.
OG!!!: VIGTIGT!!!: Hvis du værdsætter dig selv, så vil andre også værdsætte dig.
Det er IKKE omvendt! Andre mennesker kan IKKE give dig selvtillid.

Jeg synes stadig, at du skulle prøve i morgen at gætte på, hvordan de mennesker, du møder, har det. Og derefter tænke over, hvad der får dig til at mene, at de har det godt eller skidt.. -Jeg skal forklare dig hvorfor i morgen.

Min søn er også computerinteresseret. I din alder var han kun interesseret i spil, men han har efterhånden fået lidt mere viden om selve computerens funktion. Han er stadig meget interesseret i spil, -spiller et del på nettet, og han har i perioder nogle timers arbejde på en "netcafé". Nok netop fordi han er asperger, så gør han ikke forskel på, om folk stiller mere eller mindre intelligente spørgsmål, når han skal hjælpe dem med at finde ud af maskinerne. Og han er venlig og tålmodig overfor de drenge, der kommer de steder. Samtidig giver det en masse selvtillid at kunne undervise folk, der ved mindre end én selv.



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 21-10-03 20:22

En god ven er, når han/hun er venlig, og ikke gør grin med mig. De behøver ikke give mig ting og sådan noget, men bare de virkelig viser, at de kan lide at være sammen med mig, og vi kan ha' det sjovt. sammen. Jeg føler mig virkeligt godt tilpas hvis jeg er sammen med sådan nogle mennesker. Det er også et stort plus hvis de er ærlige, både overfor mig, men også overfor andre. De skal altså ikke tale bag om ryggen på en. Hvis de interesserer sig i en ting som også jeg interessere mig i vil det også være godt, for så vil jeg kunne tale bedre med denne person, men det er ikke et krav. Men som sagt. Hvis jeg føler at de ikke vil mig ondt, og kun godt, syntes jeg at jeg har fat i nogle rigtigt gode venner.
Jeg vil ikke stille 'krav' overfor en kæreste. Det syntes jeg lyder forkert. Men jeg kan godt lide piger som er kærlige, og søde at snakke med, og som hjælper een hvis der skulle være noget galt. Hvis hun reagere positivt når jeg siger noget sødt eller kærligt til hende, vil jeg også syntes det vil være dejligt. Jeg forelsker mig næsten kun i piger som har et stille og roligt udseende, og også er det. Jeg er ikke meget for piger som for 'vilde' eller hvad man skal sige.
Hun behøver absolut ikke have samme interesser som jeg selv har. Selve udseendet tænker jeg selvfølgelig ikke meget på. Hun må godt være den dominerende. Altså, hun skal lige rive fat i mig, når jeg gør noget dumt, og ikke bare lade som ingenting. Det er heller ikke et krav, men jeg vil lære noget af det. Det er nemlig ikke lige mig at bestemme over dem som jeg kan lide. Hvis hun kan ignorere mig når jeg gør noget dumt, vil være godt. Det sker nemlig tit, at jeg ikke kan styre mit temperament. Jeg slår dog ikke, og kunne ALDRIG drømme om det og slet ikke på dem jeg elsker, men jeg kan sige nogle ting, som jeg straks fortryder. Også over for mine bedste venner desværre. Jeg er dog blevet meget bedre på det punkt, men det sker desværre stadig, hvis f.eks nogen siger en joke åbenlydt om mig. Eller værsst af alt. Hvis nogen giver mig et chok. Det er noget af det værste jeg ved, og det er som om at jeg bliver totalt ude af kontrol over mig selv i et øjeblik.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-10-03 18:43

Nå, men så ved du jo også, hvordan du skal opføre dig overfor dem, du vil være venner med:
Ikke gøre grin (det tror jeg nu heller ikke, du kunne finde på). Men virkelig vise, at du kan lide at være sammen med dem. Og hvis nogen har nogle interesser, som du bare synes lidt om, så vis, at det interesserer dig. For vi har jo brug for at tale om vores interesser. Både om de problemer, vi har med interesserne, men også de ting, som vi synes, går godt. Og det er altså rigtig dejligt, når der er nogen, der lytter interesseret.

(Jeg vil lige indskyde, at nogen gange gør man grin med hinanden på en venskabelig måde. Det behøver ikke altid at være ondt ment.)

Den pige, du beskriver, lyder som én, der også helst vil have en stille og rolig fyr, der er sød at snakke med. -Som ikke er en smart discofyr eller bodybuilder.
Men du kan nok ikke forvente, at hun skal opdrage på dig. Den rolle er udspillet med din mor. Nu er du i en alder, hvor du skal opdrage på dig selv, og det er du jo også ved, --for du siger selv, at du er blevet bedre til at styre dit temperament. Det er nok en god ting. Jeg har selv smadret masser af glas og potteplanter i arrigskab, men det forskrækker altså de mennesker, der er mere stille og rolige, -så det er bedst af få styr på det.
Hvis det kun er vrede ord, du kommer med, så er det jo bare vigtigt, at du også får sat ord på, at du fortryder.. -Jo før, jo bedre.
Men det kan altså ikke undgås, at mennesker, der kommer lidt tæt på hinanden, også kommer op og skændes. Begge parter kommer til at sige noget uoverlagt. Og dér er det jo lige så vigtigt, at du kan tilgive, hvad den anden part siger (eller råber) til dig.
Og det er altid rarest, når man er ung og usikker, at den anden part tager initiativet... Men stille piger i din alder kan jo altså også være unge og usikre...

Jeg ville fortælle dig, hvorfor jeg ville have dig til at tænke over, hvem af de mennesker, du møder i løbet af en dag, -der har det godt, og hvem der har det skidt. Jeg véd ikke, om du har fået gjort det. Hvis du har, så hører jeg nok om det...
Men der var to formål: 1) At få dig til at dele folk op i, om de har det godt eller skidt det, - stedet for at dele dem op i "idioter" og "de andre".

2) Når du bruger din energi på at koncentrere dig om, at finde ud af, hvordan andre har det, så glemmer du næsten helt hvordan du selv har det. -Og du tænker heller ikke så meget over, hvordan andre oplever DIG.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 22-10-03 22:57

Nu tror jeg ikke, at jeg er særligt sød at snakke med. Jeg er nok ret kedelig, men jeg er ikke en smart discofyr. Heldigvis.

ang. det der om jeg skulle se på de mennesker jeg mødte i løbet af en dag, syntes jeg at det er virket sådan nogenlunde. Det er rigtigt at jeg tænkte lidt anderledes om de personer end jeg normalt vil gøre.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-10-03 14:04

Så prøv på at huske den teknik, næste gang du render ind i, at folk opfører sig som idioter. Prøv på at overveje, hvordan de egentlig har det...

Og når du får det skidt indimellem og slet ikke kan lade være med at tænke på, hvordan andre nu ser på dig, og om det ikke er bare så dumt, det du lige har sagt eller gjort, -så koncentrer dig igen om et andet menneske, -hvordan det menneske har det, hvad han/hun tænker og føler. -Så glemmer du dig selv lidt..

Om du er sød at snakke med? Jaah, hvad mener du selv med at være "sød at snakke med"?
Umiddelbart er det nok sådan, at de allerfleste mennesker godt kan lide at fortælle om sig selv. Så hvis du kan få en pige til at snakke om sig selv, så vil hun sikkert synes, at du er sød at snakke med. Måske bliver hun så også interesseret i dig, og prøver at få dig til at fortælle om dig selv. På den måde kan I jo lære en masse om hinanden, samtidig med at I får flere positive følelser for hinanden.. ---Det ER altså rart, når nogen interesserer sig for hvem man er og hvad man fortæller. --Det gælder for begge parter!


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 23-10-03 18:15

Det er sikkert rigtigt.
Jeg spørger måske lidt for meget, når jeg snakker med andre. Eller det er op og ned syntes jeg.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 24-10-03 18:36

Hvis du spørger er det vel fordi du er interesseret? -det er vel ikke så galt?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 24-10-03 21:48

Ja. Jeg ved ikke om jeg er interesseret. Det er jeg måske nok. Kan ikke selv se det..

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-10-03 13:32

Altså, hvis jeg møder en person (m/k), som jeg gerne vil være ven med, så er det vel fordi der er noget ved den person jeg godt kan lide. Og så vil jeg gerne vide mere om den person. Derfor stiller jeg spørgsmål for at få mere at vide. Prøv at tænke efter, hvorfor du stiller spørgsmål.. -Det er jo altid godt at tænke over, hvorfor man siger og gør som man gør.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 26-10-03 19:14

Det kan jeg da godt prøve..

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-10-03 14:19

Hej, Ting. Jeg håber, at du har haft en god week-end. Og at du klarer livets genvordigheder lidt endnu. Det kan vel ikke vare så længe, før du får tilbudt en lejlighed. Og så får du andet at tænke på end hvor kedeligt livet er. For det er lidt af en udfordring at flytte hjemmefra. Men osse spændende. Jeg håber, at jeg hører om det.. -Jeg har i hvert fald fortsat "flueben" i jatak-boxen.
Så du kan bare maile, hvis der er noget, du trænger til at drøfte...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 27-10-03 16:48

Ok. Tak.
Ja. Jeg har lige fået et tilbud på en lejlighed, men mærkeligt nok er jeg gået tilbage i køen. Jeg håber alligevel at jeg får den.
Hvis jeg får den, er det min på Lørdag.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-10-03 17:12

Nojjjj, jeg krydser fingre for dig hele tiden, indtil jeg hører nyt. Hvornår får du besked? Har du været inde og se den? Og hvad kommer den til at koste... er det præcis den pris, du regnede med, eller mere eller mindre.. Få hundrede kroner kan jo betyde meget i dit stramme budget.
Hvis du ikke får den denne gang, så går der jo nok ikke så lang tid før den næste viser sig, og så er du forhåbentlig højere på listen. Husk at ringe og rykke på boligkontoret hver uge og fortæl om, hvor forfærdeligt det er at bo hjemme. Måske er det det, der gør forskellen om man er nr. 2 eller 3 på listen.
Rigtig meget held og lykke med projektet.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 27-10-03 17:34

Jeg får besked i morgen klokken 12:00, og jeg har ikke set den endnu. Kun billeder udefra. Den kommer til at koste 2411,5/md., men stiger ca. 240 kr. pr. 1. Januar.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 27-10-03 17:52

Jeg får besked i morgen klokken 12:00, og jeg har ikke set den endnu. Kun billeder udefra. Den kommer til at koste 2411,5/md., men stiger ca. 240 kr. pr. 1. Januar.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-10-03 14:00

Jeg venter spændt på at høre nyt, når du sidder ved computeren næste gang..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 28-10-03 17:25

Jeg fik den, men står lige og mangler nogen penge. Jeg skal tale med kommunen og banken i morgen og det. Det er ca. 10.000 kr. boligselskabet skal ha' som jeg ikke har. Så jeg jolder fri i morgen og ordner det.. eller jeg håber på at det kommer i orden.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-10-03 17:52

WOW!!! TILLYKKE!
-Og kommunen har vist allerede lovet dig at hjælpe med et indskudslån, mener jeg du skrev på et tidspunkt. Men du skal jo nok lige snakke med sagsbehandleren om, hvordan det rent praktisk gribes an.. Og så få med det samme skema til ansøgning om boligsikring. Jeg vil næsten tro, at du kan få måske et par hundrede kr. om måneden. Det kan godt mærkes, når budgettet er så stramt som dit.
Har du mon fået overbragt din mor den store nyhed? Det kunne jo være, at diverse forældre ville spytte lidt i kassen, og måske har hun en gryde og lignende, som du kan tage med..
Når du flytter ind, så skynd dig at få PC-dyret i gang allerførst, så jeg kan høre hvordan det går.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 28-10-03 19:21

Tak.
Kommunen har sagt at de vil hjælpe mig med indskudslån, MEN det er slet ikke min komunne der skal afgøre det! Altså den jeg bor i nu.
Jeg får en tid, og snakker med den kommune jeg flytter til, om det og det skal gøres hurtigt, da jeg som sagt skal betale de 10.000 kr. til boligselskabet i overmorgen. Det ser ud til at jeg bliver nød til at låne pengene i banken, men hvad. Kommunen har vist nok krav på at give mig det lån. De giver mig nok bare ikke noget lån dagen efter jeg har ansøgt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-10-03 17:46

Og jeg går ud fra, at du ikke har rige forældre, der liiiige kan låne dig de penge... Har du sparet noget op selv, for det koster jo også at flytte dine ting. -Og du skal jo også betale husleje i starten af november. Penge, penge, penge... --Jeg håber, at du allerede har fået snakket med én i Ringsted? kommune om at låne de penge i dag. Så hører jeg nok fra dig...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 29-10-03 18:11

Jeg har talt med Ringsted kommune og min bank, men ingen vil hjælpe. Nu har jeg talt med den kommune jeg bor i nu, og de ser på det.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-10-03 18:35

Hvordan går det, ting? Er der noget nyt fra din kommune? Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe dig..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 30-10-03 18:49

Jeg har netop fået at vide fra min kommune at jeg IKKE kan få nogen penge udbetalt. Nærigt! Det er jo kun et lån!!!
Jeg låner nu fra min mor og far, og betaler dem tilbage så hurtigt som det er muligt.

Kommentar
Fra : mango


Dato : 31-10-03 08:12

Hej Ting

Puha, jeg har af bare spænding slet ikke kunnet skrive noget , har siddet og holdt vejret og bedt til at du fandt en løsning. Hvor er jeg bare glad på dine vegne
Tillykke med din nye lejlighed

Mange "lettede" og kærlige hilsner
Sus

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 31-10-03 14:06

YES!! Der kan du se, -de gamle er ikke så tossede endda! Fordelen ved at låne af din mor og far er også, at du sandsynligvis slipper for at betale renter. Det er en post, som godt kunne tynge vældigt i dit budget.

Nå, i hvad stand er lejligheden? Er den indflytningsklar, eller skal du i gang med malerkost eller rengøringsmidler her i week-enden?

Få evt. en aftale med dine forældre om at vente med at betale afdrag til du er færdig med din uddannelse. Eller bare det første års tid. Vil du ikke også have det bedst med at have en helt klar aftale om, hvornår og hvordan du skal betale tilbage?

RIGTIG GOD FORNØJELSE med indflytningen!!! Jeg er spændt på, om du er på din nye netforbindelse næste gang, jeg hører fra dig... Jeg er godt klar over, at stikket nok er trukket ud de næste par dage.


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 31-10-03 16:02

Ja "ting27" - og jeg tror nok vi er flere, som er glade på dine vegne.

Emesen/Eyvind.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 31-10-03 16:03

Den trænger til en omgang maling, og der er nogle enkelte ting som burde være i orden. Jeg håber på at viceværten er klar over det så det ikke bliver mig der skal hæfte for det. Jeg forstod på viceværten at det ikke var muligt med internet som det ser ud nu, men han kæmper for at få noget op, som han så ikke kan få til at virke.. Jeg håber det lykkedes at få det til at virke så jeg kan komme online igen. Ellers bruger jeg skolens computere eller biblioteket, men det er stadig meget irriterende uden.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 31-10-03 16:56

Hvis din nye vicevært har problemer med opkobling af flere computere til internettet - er han jo velkommen til at spørge her på Kandu - der er mange som vil hjælpe hvis de kan.
Emesen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 31-10-03 16:59

den var go'. Jeg tror nu det er TDC der har problemer, og de ved nok hvad de taler om.. mon ikke..

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 31-10-03 17:05

jo da - TDC plejer at vide hvad de taler om - jeg bruger dem selv - og det var da også bare lige.
Emesen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-11-03 11:42

Hej, ting. Jeg vil lige sige, at om et øjeblik så forsøger jeg geninstallering af min Windows. Hvis alt går glat, så er jeg hurtigt tilbage på "nettet" igen, men sådan går tingene jo ikke altid. Hvis jeg ikke kan klare det selv, -hvis jeg skal have hjælp, så KAN der gå uger, før jeg er tilbage..

Men du har nok så travlt med maling og flytning, at du slet ikke når at opdage, at jeg er "fraværende".. God arbejdslyst med projektet. -Håber, du snart får internet i lejligheden også.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-11-03 18:04

Jeg er fintnok tilbage på Nettet.. Håber, at din flytning skrider planmæssigt fremad, ting. På fredag skulle jeg gerne få ADSL, men jeg håber, at det går uden problemer. Jeg er spændt på at høre fra dig.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 29-11-03 15:07

Nu får jeg også snart installeret internet. Her på Torsdag....

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-11-03 16:43

YES! YES! YES!!! Godt at høre fra dig, ting! Jeg håber at høre noget om, hvordan din flytning er gået. Det kan være at du fortæller om det, når du kommer på nettet igen. -Min ADSL kører bare som en drøm.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-12-03 12:23

SÅ! ting! nu MÅ du da snart være kommet på Nettet igen! -Er du helt blevet viklet ind i juleguirlander og nisseskæg, så du ikke kan komme til tastaturet?

Er alt gået vel? -med flytning og med skole. Og med at få det til at gå op i en højere enhed. Rækker pengene?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 10-12-03 17:46

Hej. Jeg er kommet på nettet. Jeg har nu slet ikke lagt mærke til at vi er kommet ind i December.. faktisk er jeg ligeglad med julen. Det var kun da jeg var barn det var sjovt.
Det hele er nu gået fint nok, og pengene rækker ikke. :(
Jeg får 3700 kr. pr. måned efter personfradrag, og giver 2600 i husleje, og 400 til internet. Så har jeg 700 og leve for .Så nej pengene mangler jeg selvfølgelig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-12-03 14:22

Har du snakket med en sagsbehandler? Du må jo kunne få boligsikring. Selv om det måske kun er 300 kr om måneden, så kan det da alligevel mærkes med det budget, du har. ---Og så må du prøve på at ønske dig praktiske julegaver, -dåseleverpostejer eller en pose æbler... Der er sikkert også lidt andet, du mangler... støvsuger, gulvskrubbe, gryder og lignende..

Hvordan går det med det daglige liv? Kan du passe skolen samtidig med alt det andet, der følger med at være flyttet hjemmefra?
Min søn havde meget svært ved at klare det praktiske i hans lejlighed, da han flyttede hjemmefra. -Det er nok vigtigt med nogle faste rutiner. Fast rengøringsdag, vaskedag, o.s.v. ---Og en plan for hver enkelt dag også.

Og tillykke med at du er kommet på "Nettet"!

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 11-12-03 15:34

Der er jo ikke noget praktisk i at flytte hjemmefra, nu da eg har alle de ting som jeg skal bruge. Rengøring er noget jeg gør sjællendt, og når det sker er det bare en tur med kosten i 5 minutter. Så holder den i 14 dage til. Der er ikke meget der skal gøres rent på 27 m^2.
Ja. Det går ok i skolen.
Jeg har været oppe og snakke med kommunen om boligstøtte, men jeg kunne ikke få boligstøtte. Jeg får åbenbart får mange penge ifølge dem.

Kommentar
Fra : tutfis


Dato : 11-12-03 16:20

hej ting og birgitta...

jeg har siddet og fuldt med i tråden her men dog uden at kommentere de forskellige indlæg.

ting du er studerne og på su ik?

hvis ja så: du ville sikkert kunne få boligsikring det kan man godt når man er på su og udeboene mindste satsen er vist 336kr. måske skulle du undersøge om su kunne få su lån dette ville give dig ca 2.000-2.200 mere hver mdr. selvfølgelig skal de bestaelse tilbage når du er færdig uddannet men det er nemmer en at låne i banken og mere øknomomisk for dig! så skal du bare snakke med en su vejledere og så fylde ansøgningen og skrive under på gældsbeviset det går ret hurtigt og det kan altså være ret med de ekstra penge hver mdr.

men du burde være berettigede til boligskiríng med den husleje og indkomst om det så er su eller noget andet du får pengene for!

mvh
tutfis

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 11-12-03 16:30

Jeg har søgt boligsikring, men fik at vide pr. brev at det ikke var muligt.
Der stod bare at jeg ikke kunne få boligsikring grundet min indtægt (ca. 44.000 kr. p.a.), og den lave husleje (ca. 31.000 kr. p.a.). Jeg betaler også kr. til internet 4.800 til internet pr. år. Dvs. at jeg har 8.200 kr. at leve for om året, hvilket komunnen synstes er fint. Det er ca. 20 kr. per dag. Men åbenbart rigeligt.



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 11-12-03 16:46

Ok. jeg har lige ringet til kommunen som sagde at jeg fra 1. Januar alligevel får boligstøtte. Jeg får 294 kr. pr. md.
Det var pga. en huslejestigning, som så ikke bliver en huslejestigning for mig... :)
Huslejen skulle stige 232 kr. her til Januar og det er derfor at jeg kan få det. Så får jeg 63 kr. ekstra om måneden. hurra

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-12-03 18:25

Det var sguda godt, at de endelig fandt ud af at finde noget boligsikring til dig.. Ligesom tutfis så synes jeg, at det lød dybt mærkeligt, at du ikke skulle kunne få boligsikring. Det er selvfølgelig ikke meget du får, men i forhold til hvad du ellers har at leve for om måneden, så kan det da mærkes.

Men uanset hvor meget eller hvor lidt du gør rent, så er det nok smart at beregne tid til det på faste tider. Hvis det først vokser dig over hovedet, så er det rigtig svært at finde en vej ud af det igen.
Der er også faste rutiner som opvask, tømme skrald, tømme postkasse o.s.v. Det er ikke sikkert, at det er noget problem for dig. Men for min søn var det sådanne ting, der gjorde, at han til sidst måtte opgive at bo i egen lejlighed..

Jeg ville ikke ret gerne have, at det skulle gå lige sådan for dig. For det er små ting, som kun bliver til store problemer, hvis de hober sig op.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 12-12-03 19:07

Ok. Men nu er det sjællendt at man ser en ung mand med orden. Jeg tror nok at jeg er over gennemsnit.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-12-03 14:57

Selvfølgelig er det ikke så tit, at unge er ordensmennesker. Men det var nu ikke lige i den kategori, min søn befandt sig.
Det er mere det, at han var tilbøjelig til at ignorere de problemer, der opstod, -og som der hele tiden opstår når man flytter hjemmefra. Hvis man ikke har nogen at snakke med problemerne om, så kan man være tilbøjelig til at tænke: "jeg har travlt lige nu, så det må vente". Og lidt efter lidt kom han altså til at stå med MANGE problemer, som han helt lukkede øjnene for.

Der ER mange ting at holde styr på, når man får egen lejlighed for første gang, -det husker jeg da også fra dengang jeg var ung. Men de fleste unge har ikke så svært ved at skaffe sig hjælp i hverdagen fra familie og venner. -Aspergere tror nok mere, at de absolut SKAL kunne klare alting helt selv. Men det er der nok ingen mennesker, der kan.....
Men jeg kydser fingre for dig.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 13-12-03 15:36

Ok. Jeg er faktisk overrasket over hvor lidt der er at lave. Jeg havde troet det var meget værre.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-12-03 17:09

Nåmmen Hej, ting. Jeg vil lige ønske dig glædelig jul.. Jeg håber, at du tager hjem til familien juleaften.
Måske er du selv ret ligeglad med det der juleræs. Men din mor og dine søskende vil have det bedst med, at du ikke sidder alene juleaften. Og i sidste ende, så er familie noget man har hele livet. Venner og kærester er noget, der kommer og går. Selv om det mens man er ung virker som om at familien er ligegyldig, og det eneste, der tæller er, hvis man kan få gode venner eller en kæreste.
Men om ikke andet, så vanker der jo nok noget god mad hvis du tager hjem. Og det i sig selv er da "penge værd"



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 25-12-03 14:44

Fortsat god jul. Nu kunne desværre ikke læse dit indlæg før i dag, da jeg var hjemme hos mine forældrer.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-01-04 23:30

Hej igen...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-01-04 23:50

Det er egentligt urtoligt så langsom tiden er gået... Jeg føler at det som om, det var et år siden jeg startede denne tråd.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-01-04 14:41

Hej igen ting, Og godt nytår! Joooo, det var da vist også engang sidste år, du startede tråden her. Hvordan går det med netværket? Kan du kun gå på nettet når du er hjemme hos forældrene? Det er jo altså ret dyrt at være på selv, så det kan da godt være, at du hellere vil bruge dine penge til andre ting.

Men der da sket en del ting siden du startede tråden. Hvordan med livssyn og humør? Har det ændret sig?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-01-04 14:48

godt nytår... Nu betaler jeg selv for internet (400 kr/md.)

jeg syntes ikke mit livssyn har ændret sig synderligt meget.., og humøret går stadig meget op og ned, hvis jeg skal være ærlig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-01-04 17:25

Nåm.. transporttiden er vel nedsat nu? Og de der irriterende forældre er kommet lidt på afstand..
De andre ting, du er utilfreds med, dem er det op til dig selv at ændre på.
Nu, hvor du ikke bor hjemme mere, så er det jo DIT ansvar hvor tilfredsstillende dit liv skal være.
DU bestemmer hvordan du skal have det.
Det kan være godt at sætte sig nogle mål og lægge en plan for hvordan de skal nås.
Jo mere du arbejder for at nå dine mål, jo mere tilfreds vil du også blive.
Helt ærligt: Er du ikke bare en lillebitte smule tilfreds med, at det lykkedes at få din ejen lejlighed?

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 05-01-04 17:45

ting27! - Jeg følger også med i denne tråd, for der kommer ofte nogle betragtninger og livsholdninger som vi måske er flere der kan nikke genkendende til.
Citat:
>>Det er egentligt urtoligt så langsom tiden er gået... Jeg føler at det som om, det var et år siden jeg startede denne tråd.<<
Jeg har virkelig gennem livet oplevet relativitets teorien.........nu går tiden meget hurtigere end for 3o-40 år siden, men tiden er jo den samme.
Emesen.
PS. - ting27/Birgitta - Hvis i syntes, at jeg ikke bør hoppe ind i tråden her en gang i mellem, så bare sig til.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 05-01-04 18:19

Jeg ved ikke om det gælder for mig, når jeg ikke har kontrol over det.
Jeg ved ikke hvillke mål jeg skal fokuserer på. Der dukker hele tiden nye ting op som jeg syntes der skal gøres bedre.. Når der er 100 ting der skal holdes styr på, på een gang er det ikke længere muligt.

emesen> For min skyld må du meget gerne blive...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-01-04 15:10

Hej emesen, Selvfølgelig må du meget gerne hoppe ind! Men tid ER noget underligt noget. Jeg er efterhånden selv kommet i en alder, hvor der ikke er tid NOK, og hvor tiden flyver af sted. Men jeg husker dengang, det var anderledes.

Men ting, -det kunne være, du skulle tage navneforandring til "ting 100"

Du mener ikke, at du har kontrol over dit liv? Men så må du TAGE kontrol. Der er ikke nogen, der kommer og giver dig lov eller tvinger til til at tage kontrol. Du skal selv ville det og ønske det. Dit liv er DIN ret, men også DIT ansvar..

Du kunne starte med at skrive ned. Hvad ønsker du dig allermest i dit liv? 1 ting, 27 ting eller 100 ting. Det er ligegyldigt. Skriv ned.

Og kik så på, hvad der lige nu forhindrer dig i det du ønsker dig.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-01-04 15:18

jeg tror det er en umulighed. Det du siger der, har jeg forsøgt på i meget lang tid... Det er jo umuligt at tage kontrolen hvis jeg ikke har den...

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-01-04 17:56

Det passer ikke!! Du ER jo allerede begyndt ved at du har skaffet dig en lejlighed og er flyttet hjemmefra. I den forbindelse er der opstået MASSER af problemer, som du har løst efterhånden.

DU vælger, hvad vej du vil gå, og DU løser de problemer, der må løses for at nå dit mål. Nogle problemer skal du løse alene, andre skal du søge hjælp til. Men det er DIG, der tager initiativ til at løse dem!

Nu, hvor du ER flyttet hjemmefra, hvad er så dine 3 største problemer?



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-01-04 18:09

Det er et meget svært spørgsmål, men jeg kan sige at der ikke rigtigt er opstået problemer efter jeg er flyttet. Måske nogle økonomiske, som jeg overhovedet ikke vil kategoriserer som at være en af de tre største. Ellers kan jeg ikke se nogen problemer i forbindelse med at jeg har flyttet, eller også er de så små at jeg ikke har lagt mærke til dem...
Jeg mener altså, at de 3 største problemer efter jeg er flyttet er de, som da jeg boede hjemme og de 3 problemer ved jeg ikke hvad er, andet end at de er der.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-01-04 18:15

Hvad er så dine 3 største ønsker for fremtiden?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-01-04 18:23

det tør jeg ikke svare på... og jeg ved det heller ikke helt

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-01-04 18:42

Næh, men det var nok en god ide at bruge tid og energi på at finde ud af det.

Skriv en ønskeseddel... Ikke til mig, men på et stykke papir, bare til dig selv.

Den må godt være lang. Eller kort. Det er lige meget. -Den skal heller ikke være færdig en bestemt dag. Du kan altid skrive mere på. Og du kan altid strege ting, som du ikke ønsker dig mere. Men det klogeste er, at STREGE de ting, du ikke ønsker dig mere. IKKE slette dem..

Vi har jo allesammen sådan en ønskeseddel. Den bliver bare lettere at overskue, hvis vi skriver den ned på et stykke papir. Og det kan være godt at se, at ønskelisten ændrer sig.. Derfor skal uaktuelle ønsker ikke slettes, men streges over eller krydses af når man har nået målet.



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-01-04 18:51

det vil kræve et helt liv at nå bare eet mål. Jeg har brugt meget energi på at prøve at finde ud af det. Dog har jeg ikke været så kreativ at skrive dem ned på et papir hvilket jeg også finder lidt mærkeligt at gøre... Jeg syntes nu at jeg er sær nok iforvejen.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-01-04 19:58

eller også er det måske ikke helt korrekt alligevel.. Jeg tror faktisk at jeg har taget fejl, men det at finde nogle regler at overholde er svært.. Der er bare det, at jeg ved der er meget mere, men ikke ved hvad det er.
Nu har jeg fundet ud af at jeg faktisk ikke kan føle noget for andre mennesker.. Eller det kan jeg da godt, men det er begrænset. Det jeg prøver på i øjeblikket er at udvise falske følelser, så som tilgivelse, og det kan også være, at give et andet menneske ret hvis jeg selv ved, eller er meget sikker på at jeg har ret i et eller andet diskuteret emne. Det kan også være, at jeg lader som om at jeg viser medfølelse hvis nu en person græder, hvilket jeg faktisk ikke gør.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-01-04 17:38

Hej, Ting! Du HAR jo faktisk et helt liv til at nå dit mål i, -hvis du sætter dig et. Der er da nok ikke noget bedre, man kan bruge sit liv til.

Og: Det med regler og at overholde dem, det kunne være en stor hjælp for dig. Jeg ved, at min søn og hans psykiater har brugt en del tid på at snakke om lige netop det. I samværet med andre mennesker er der jo regler for stort set alt. Bare det at hilse på hinanden når man kommer eller går, det var svært for ham. For der er så mange forskellige måder at hilse på. Lige fra den store kyssen på kæresten til høfligt håndtryk, kindkys eller knus. Eller helt uden fysisk kontakt: Goddag, dav, hej, hva' så, --eller bare en øjenkontakt og et smil eller et nik... Det svære er, at det der er rigtig i én situation, er forkert i en anden.
Det er faktisk endnu mere indviklet, for der er jo ikke bare regler for når man kommer eller går, men for hele samværet indimellem... --Det var én af de ting, du kunne få hjælp til, hvis du ønskede det.

Det med at vise falske følelser, det gør vi andre nok også... At lade som om man har tilgivet, selv om man stadig er vred. Eller give et andet menneske ret i en diskussion selv om man er uenig. Eller trøste én, som græder. Selv om man inderst inde synes, at personen er et klynkehoved. Det handler jo også om reglerne for at omgås.
Og jeg ved godt, at du måske snarere oplever, at du udtrykker tilgivelse fordi du er ligeglad, -giver folk ret af samme årsag, og viser medfølelse fordi det i situationen er det nemmeste.

Man skal nok bare være opmærksom på, at NÅR man gør det, -lyver om sine følelser- så skaber det en afstand til de mennesker, som man lyver for. IKKE en afstand, som de andre mærker, -for de FØLER sig trøstet eller at de fik ret.-Men man mærker selv afstanden, og bliver lidt mere ligeglad med de mennesker. Og lidt mere ensom... Det er rigtig godt, hvis man har mennesker, som man ikke vil lyve overfor. Jo flere, jo bedre..


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-01-04 18:07

uha.. Det var meget.
At hilse, sige farvel etc. har jeg ikke selv bemærket om der skulle være noget, jo mindre der er mennesker der kigger på. Jeg er f.eks meget dårligt til bare at hilse, hvis nu min mor eller andre bekendte er i nærheden (er bange for at var dum at høre/se på).
De største problemer, som jeg lige nu kan se er følelser, øjenkontakt, og koncentration, og måske OCD. Der er sikkert nogle andre, men det var bare hvad der lige falst mig ind. Men man kan jo ikke lære at føle. Øjenkontakt ved jeg ikke. Alt sammen fordi jeg er bange for at, være dum at se på. Jeg vil jo eksempelt vis, ved øjenkontakt ikke nedstirre ham/hende.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 07-01-04 18:41

OCD er jo ret almindeligt sammen med asperger... Du ville også kunne få hjælp til at tackle de problemer, hvis du gik til samtaler hos en psykiater med speciale i aspergers syndrom.
Eller hvis du meldte dig til et kursus for unge med aspergers syndrom. Så ville du også møde andre unge, der har det ligesom dig selv... Og du ville også se, hvor forskellige I er. Din kommune bør kunne hjælpe dig med det økonomiske, -den slags kurser er som regel ret dyre...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 07-01-04 18:54

det har jeg ikke lyst til..

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-01-04 14:27

Næææh, det har du måske ikke lyst til. Men man gør jo tit noget, som man ikke har lyst til -for at opnå noget positivt på længere sigt.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-01-04 14:29

Ja, men det her er nok for grænseoverskridende for mig

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-01-04 14:41

Nogle gange må man overskride grænser for at komme videre i sit liv.....

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-01-04 15:03

måske, men det gælder ikke mig!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-01-04 16:33

Det er jo også dit valg.
Man kan vælge at blive i en situation, som man ikke er tilfreds med, eller man kan vælge at forsøge at ændre den.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-01-04 16:53

du tror ikke jeg forsøger at ændre.. hmm?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-01-04 16:58

Citat
Gud giv mig SINDSRO til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
MOD til at ændre de ting jeg kan,
og VISDOM til at se forskellen...


En bøn, der bruges af alkoholikere i forskellige støtteforeninger. Men absolut en bøn som vi alle kan bruge, -uanset om vi er alkoholikere eller ej. -Og uanset om vi tror på gud eller ej.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-01-04 17:17

Bare fordi den bruges i støtteforeninger til alkoholikere, og ordet 'gud' var nævnt kunne jeg godt regne ud, at vi alle kunne bruge den.. (jeg ser ikke ting så bogstaveligt som du måske tror)...

Jeg kan godt forstå den, men sådan nogle citater gør jo ikke nærmest situationen bedre... ifølge mig......

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-01-04 18:39

Næh, citater skal heller ikke gøre noget som helst ved din situation. Det skal du! Det er det, der følger med at være voksen.
Og jeg syns nok jeg kan fornemme, at du ikke ser ting så bogstaveligt... Hvad det angår, ligner du min søn lidt.

Jeg tror nok, at noget af det, der gør det mere besværligt end nødvendigt at være asperger, det er noget med, at man fornemmer, at der er nogle ting, som man ikke rigtig kan eller forstår, men man kan ikke rigtig se, hvad det er. Og en del af det, man ikke forstår, handler om at man ikke rigtig kan se, hvornår det er nødvendigt at få hjælp og hvornår man "burde" kunne klare problemerne selv.

Er du nogensinde rendt ind i historien om Helen Keller? Jeg ved godt, at du ikke læser, men det kunne være, at du havde fået den serveret i skolen på et tidspunkt. Jeg tror også, der er lavet en film om hende..
Helen Keller blev, -såvidt jeg husker- født døv og blind. Hun levede i sin egen verden. De første mange år af hendes liv kunne man ikke komme i kontakt med hende. Hun var voldsom og aggressiv og selvfølgelig helt klart forfærdelig ulykkelig og ensom og bange. Men så en dag lykkedes det for hendes utrættelige lærerinde at få Helen til at fatte sammenhængen mellem håndtegn og ting. Jeg tror, at det første ord, hun lærte var ordet "vand". Og Helen endte med at få et i høj grad tilfredsstillende liv. Fra at være et umælende dyr udviklede hun sig til at være en veluddannet intelligent ung kvinde. -Adskillige institutioner er i dag opkaldt efter hende. Hun kom selvfølgelig aldrig til hverken at høre eller se, men hun lærte håndtegn og punktskrift. Altså metoder, der kunne hjælpe hende til et normalt liv på trods af hendes handicap.

Men hvis man er handicappet og siger nej til hjælp, så er man rigtig dårligt stillet....

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 08-01-04 19:07

Hvis det er rigtigt det du siger der, så tror jeg ikke at det kun er 0,5% af alle mennesker der er AS, men 10%.

Mht. historien har ikke hørt den historie før, men man må sige at det var utroligt at hun overlevede. Det vil jeg inder ingen omstændigheder ha' gjort!
Jeg tror nu den bedste kur ligger i en selv, og ikke i en psykiater.

Jeg tror faktisk at jeg vil være glad hvis jeg aldrig var blevet diagnotiseret, fordi så vil jeg tro på mig selv at jeg vil kunne få et normalt liv, og det hele ville fungerer bedre. Eller.. jeg er faktisk overbevist om det, så hvem skal vi give skylden... Efter hvad jeg ved vil jeg give skylden 100% på min sagsbandler, da det ver hendes idé at få mig diagnotiseret, så ifølge mig burde hun ikke slippe ustraffet for hendes gerninger! Hun har oven i købet fået penge for det, så der røg en til person på min hadeliste.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-01-04 15:06

Nu ved jeg ikke rigtig, hvad det er du refererer til, når du skriver at hvis det er rigtigt det, jeg skriver, så må der være 10% aspergere... Men det er jo ikke sådan, at man enten er asperger eller man er ikke asperger. Ligesom man ikke enten er blind eller normaltseende. Man kan jo godt være mere eller mindre nærsynet...

Så jo, jeg tror da bestemt, at der er mindst 10% der har asperger træk. Og som jeg har skrevet før, så kan det være en fordel for nogen aspergere. Fordi man ikke bliver så forstyrret af alt det der med at engagere sig i andre menneskers følelsesliv.

Helen Keller overlevede på to ting: Hendes følesans, og en umættelig lyst til at lære. Det var den person, hun var. Uafhængigt af hendes alvorlige handicap. ---For man er altid mere end sit handicap.

Du bliver jo ikke asperger af at få en diagnose. Du ser jo selv, at du har nogen problemer i forhold til andre mennesker. Også de mennesker, der ikke véd noget om dit handicap.

Selvtillid får man ikke fra andre mennesker. Selvtillid får du af at være mere overbærende og forstående overfor dig selv. Man kan sagtens være handicappet og have masser af selvtillid. Se bare Helen Keller.

Hvis du bebrejder din sagsbehandler, så kan du lige så godt bebrejde de fleste mennesker fordi de ikke er lige så aspergere som dig.
Hvis alle var aspergere, så ville man jo ikke have den slags problemer. Ligesom hvis alle var blinde, så ville samfundet være totalt indrettet efter blindes behov.

Men hvad aspergere angår, så tilhører du mindretallet, og det kan hverken du eller jeg ændre.
Og det er DIG, der insisterer på at gøre det til så stor en sag, at du ikke vil tilhøre nogen anden gruppe.
Vi tilhører jo allesammen et eller andet slags mindretal: Har et handicap, eller der er noget vi ikke kan, eller der er noget, vi er gode til.
Det er dig selv, der udnævner DIT handicap til at være det værste i verden, og lige netop det, der gør dig totalt værdiløs. --Så galt ser det altså ikke ud for andre mennesker, der kikker på dig udefra...

Såvidt jeg kan mærke, ud fra det jeg kender til dig, -så er du en meget intelligent ung mand, som er ved at modnes med stormskridt og som tænker meget over tingene. Du vil kunne nå rigtig langt med de evner, du har. Hvis di vil bruge dem.


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 09-01-04 15:32

Alt dette kan du jo uden problemer sige, netop fordi du er menneske, og ikke selv sider i problemet.
Nej. Jeg bliver ikke asperger af at få en diagnose, men jeg bliver forvirret over alle de problemer, og derfor bliver det meget hele værre.
JEG kan ikke have selvtillid med en handicap. Det ser jeg som en umulighed. Jeg får selvtillid den dag hvor andre mennesker ser op til mig istedet for ned til mig. Ved godt at det aldrig sker, og ved også at det lyder dumt!
Den eneste lyse side som jeg ser er at jeg ikke lever evigt, og det går over den dag hvor jeg dør...

Jeg siger dig lige imod mht. den sidste kommentar.. Jeg er ikke intelligent, og jeg kan ikke modnes i al den forvirring.
Jeg er ikke intelligent fordi, at intelligens er alle egenskaber i et menneske lagt sammen. Også de følesesmæssige, og alt det som aspergere mangler. Jeg vil derfor se mig selv som meget uintellignet, netop fordi jeg har fået diagnosen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-01-04 18:13

Nårh, ja, men jeg har jo også MIT handicap. Ligesom Sus har sit. Hvordan tror du, det er som 16 årig at få at vide, at man aldrig kommer til at gå igen? Tror du, at Sus så havde forventninger om at få mand og børn? Hun har sandsynligvis været lige så slået ud som du er nu over din diagnose. Men hun blev jo ældre, og det viste sig, at rigtig mange ting kunne lade sig gøre alligevel. Men jeg er sikker på, at det har kostet hende seje kampe.

Det er DET, Ting, som du går glip af: De muligheder, som du kun har, hvis du kæmper for dem.
-En dag vågner du op og er blevet en halvgammel mand. Og så har du ikke opnået det, du ønskede dig.. Så ser du, at livet pludselig er blevet for kort til alt det, du ville nå.

Du er temmelig fordringsfuld, når du forlanger at være perfekt før du er så tilfreds med dig selv, så du vil vise dig selv tillid... Og når du lige tænker en ekstra gang, så kan du sikkert også godt se, at det nok ikke er sådan, tingene hænger sammen. (Ser du op til din stedfar? -Alligevel har jeg det indtryk, at han ikke mangler selvtillid.....)

Og andre mennesker vil næppe se op til dig, -eller mig- eller hvemsomhelst ellers - uden vi giver dem en grund. Jeg har sagt det før: Bliv god til noget, -interesser dig for nogle ting, som du kan blive god til. SÅ vil folk se op til dig for din viden og din kunnen.

Er du HELT, HELT sikker på, at alt er slut når vi dør??

Og din sidste kommentar: Du ved meget om intelligens, så du ved også udmærket, at der findes forskellige former for intelligens. For eksempel kan man have let ved at lære at læse og regne. Eller man kan have svært ved det. Man kan være musisk begavet eller på andre måder kreativ. Men selv om man har sværere ved det end gennemsnittet, så kan man da sagtens lære at regne, læse eller spille hvis man meget gerne vil, selv om man ikke er så hurtig til at lære indenfor et af de felter.

Hvorfor er du så overbevist om, at det er anderledes med den følelsesmæssige intelligens???



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 09-01-04 18:31

Jeg prøver jo også at lære noget nyt... og jeg kæmper faktisk for det. Hvad mere kan jeg gøre? Jeg føler også allerede at tiden er ved at løbe ud.. i hvert fald fra min ungdom. Jeg har overhovedet ikke fået det ud af det, som alle andre får.
Min stedfar har for meget selvtillid.
Jeg er ligeglad hvor god jeg er til forskellige ting. Jeg er også ligeglad med min uddannelse, som jeg vidst nok har sagt til dig tidligere.

Hvis det ikke er slut efter vi dør, vil jeg håbe at jeg bliver skabt på ny som et normalt menneske... hvis det var i den retning du tænkte.

Når jeg tænker på følelser, tænjker jeg på, føle for andre. Det kan aspergere ikke finde ud af.. dvs, så kan jeg vel heller ikke..


Jeg har spekuleret på, om du tror jeg hader det hele uden grund.. ????
Jeg har ingen fremtid... Jeg ønsker mig at få en kæreste, men det er jo nærmest umuligt for aspergere.. Derfor går jeg rundt på nettet og leder efter oplysninger der kan modsige det, men det jeg finder er, informationer som, at 90% af alle aspergere aldrig vil få en kæreste, og det er MEGET ubehageligt at få at vide, når det det største mål, og eneste jeg faktisk ønsker mig. Bare det, at ha' en kæreste i en bestemt periode.. Så kunne jeg tro mere på mig selv, at det var muligt, også at finde en at leve sammen med. Jeg nægter bare at leve mit liv færdigt uden en kæreste... ved ikke om du kan forstå det.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-01-04 19:16

Du skal lære nyt af nogen som véd noget op aspergers syndrom. Ikke bare mixe noget sammen selv.
---Og du ser ikke op til din stedfar, så det etr ikke DET han har fået selvtillid af!

Jeg har en fornemmelse af, at der er en grund til at vi er her på jorden, i lige netop den situation vi er i... Jeg tror, at vi selv har valgt det, og at meningen er, at vi skal lære noget, som vi mangler at lære... Og hvis jeg har ret, så er det "helvede" som selvmordere vågner op i, lige netop en gentagelse af det liv, de har forladt.

Måske har du levet et liv tidligere, hvor du satte det følelsesmæssige over alt andet. Du ringeagtede måske alle andre mennesker, som ikke var højt følelsesmæssigt begavede. -Men hvis alle sjæle skal forenes i harmoni engang, så er vi jo nødt til at lære at elske og respektere alle slags mennesker. --I "Himlen" er der altså ikke plads til splid og krige... I dette liv skal du måske lære at elske og respektere dig selv med det handicap, du har?

Tror du ikke, at der findes piger, som har lige så lav selvfølelse så de vil være kærester med dig, selv om du ikke elsker dig selv? Men de har jo også nogle behov som du vil have problemer med at se. Det er jo ikke kun de hele, perfekte, smukke og rige mennesker, der danner par. Selv mennesker med masser af fejl og mangler kan have et godt parforhold. Men det kræver nok, at de er åbne, ærlige og oprigtige om deres handicap. Så der er nok lang vej endnu før du dumper ind i et langvarigt lykkeligt parforhold.. Der skal arbejdes lidt.

Men jeg kunne da godt unde dig at finde en kæreste bare for oplevelsens skyld. Det er ikke så yndigt og rosenrødt at være ung og forelsket når man er fuld af komplekser og uden selvtillid. NÅR det sker, så kræves der jo også, at man kan komme videre, når det går i stykker. Det er sjældent, at første forhold varer hele livet...

FINT, at du nægter at leve dit liv uden en kæreste! Men du modsiger dig selv når du siger, at du håber at dit liv bliver kort. For du skal nok arbejde og lære, for at kunne leve et liv med en kæreste.
Mange aspergere har slet ikke lyst til at leve i et parforhold. For man kommer jo tæt ind på hinanden og kan ikke skjule noget og man har intet privatliv..

Jeg tror ikke, at du hader det hele uden grund. Jeg hadede også at være ung. Min søn hadede at være ung. Rigtig mange unge hader at være unge. Hvad med anoretikere, eller unge, der kun kan finde ud af at eksistere hvis de drikker sig fulde eller ryger hash? Det ER svært at leve! Og endnu sværere at være ung.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 09-01-04 19:30

dvs. at jeg godt kan sige farvel til det hele med det samme i stedet for at give en chance på nogle år endnu??? Altså hvis der kun er 10% chance... Det er jo for lidt!
Hvorfor modsiger jeg mig selv... Hvis jeg havde en kæreste vil jeg nok se meget mere positivt på det hele, og måske ikke ønske at livet vil være kort.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-01-04 14:44

Selv 90% er for lidt hvis man tilhører de sidste 10%.

Men et eller andet siger mig, at dit problem ikke har så meget med asperger at gøre, som med din almindelige mangel på selvtillid.

Mangel på selvtillid er almindeligt, når man er ung.
Tit hænger det sammen med, at man ikke har følt sig elsket, da man var barn...

Det kan man ikke ændre på, når man først er voksen. For andres kærlighed vil aldrig være nok til at man får selvtillid. For man er aldrig HELT sikker på, og kæresten nu mener det eller det bare er noget, hun siger. Man er altid i tvivl når man ikke har selvtillid. Den del har ikke noget med asperger at gøre.

Når man ikke har selvtillid, så bruger man en eller anden undskyldning for ikke at risikere at blive afvist. Unge forelsker sig tit i uopnåelige idoler eller en lærer. Eller man ser en eller anden megafejl ved sig selv, som man kan overbevise sig selv om, at den er så afgørende, så man aldrig kan blive elsket.

Men det er ikke fejlen i sig selv, der gør, at man ikke bliver elsket. Det er den måde, fejlen påvirker dig selv.

Du skrev selv tidligere, at du ville ikke have noget imod, at din kæreste havde psykiske problemer, når bare det ikke var belastende... Sådan vil en pige også se på dig.
Din fokuseren på dit handicap, -og kun på dit handicap- er din største forhindring for at finde en kæreste. Det er jo som om, du bruger dine aspergerevner til en særinteresse, der hedder "Min egen asperger-elendighed"... -Hvordan skal du nogensinde få øje på en pige, når du er så fokuseret på dig selv?

Den selvcentrerethed er normal, når man er ret ung, som du er. Og når man mangler selvtillid.

Jeg havde heller ingen selvtillid, da jeg var ung. Jeg kom ud af det, men jeg ved ikke, om du kan bruge min metode til noget...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 11-01-04 15:38

Hvor stor er chancen for, at jeg tilhører de 10%????!
Er asperger ikke en stor fejl? Altså det er kun 0,5% af verdens befolkning så vil jeg mene at den er temmelig alvorlig.

Det er da godt du siger det, men hvordan skulle jeg dog kunne fokuserer på nogt andet.. det kan jeg ikke selv, og ingen andre få mig til.. Jeg har prøvet.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-01-04 18:03

Altså ting, sådan kan du da ikke regne på det... Et sjældent handicap behøver da ikke at være et alvorligt handicap. Og helt bortset fra det, så er asperger i hvert fald mere almindeligt end de 0.5%, du nævner. Hvor har du fået det tal fra? Det kunne være et tal, der er forældet.

Hvis vi skal kikke på psykiske tilstande, så ville jeg da foretrække at lide af, eller være gift med en asperger fremfor en, der lider af f.eks schizofreni eller én der er maniodepressiv. Jeg véd godt, at de to sygdomme er egentlige sindssygdomme, og det er aspergers syndrom ikke. Så det kan ikke helt sammenlignes. Men hvis vi sammenligner med nogen som har problemer på de andre intellektuelle områder, så bliver det jo meget et spørgsmål om, i hvor høj grad personen kæmper for at overvinde sit handicap og hvilke andre ressourser der er.

OG jeg KENDER folk med schizofreni, maniodepressive og tungt begavede. Folk, som jeg holder meget af og kender godt! Så jeg har mulighed for at vurdere, hvad der er "værst", hvis det absolut skal sættes sådan op. Alle får jo noget at slås med i livet, -om det er det ene eller det andet kan i sidste ende være ligegyldigt, for vi skal nok efterhånden få prøvet det hele..

Det, at du fokuserer så meget på dig selv hænger nok også sammen med din alder. Mange unge (de fleste?) er ret selvoptagede.....


Kommentar
Fra : ting27


Dato : 11-01-04 18:59

Talet 0,5% har jeg fra flere hjemmesider og jeg lyver ikke. Tro ikke det er noget jeg har gættet mig frem til. Jeg prøver lige at finde nogle troværdige hjemmesider hvor det står på. Har lige snakket lidt med nogle andre AS. De siger 1 af 500 hvilket er 0,2% men nyere oplysniger siger 1% (i følge ham), netop pga. den eksponientiele vækst.

Jeg kender også en med skitzofreni, og han havde da klart en meget mere rar, og behagelig personlighed end jeg har. Jeg kender ham dog ikke så godt, og snakker ikke så meget sammen med ham, men det var bare det indtryk jeg fik af ham.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-01-04 14:37

Hjemmesider kan sagtens være forældede, -du ser jo selv, at tallet lynhurtigt hopper fra 0,2 til 1%.
Jeg kan da godt forestille mig, at de invaliderende tilfælde af asperger syndromet ligger på omkring 1 %. Men jeg kan garantere dig for, at antallet af mennesker, der har asperger træk er langt højere. Og hvor du ligger henne i spekteret kan jeg ikke sige noget om. Det kan du nok knap nok selv.

-Ligesådan er der en vis procentdel, der er så ordblinde, så de ikke kan læse. Men der er mange flere mennesker, der har noget besvær med at læse på grund af lettere ordblindhed. Og de mennesker bliver ikke altid opdaget, og må slås med deres handicap hele livet uden at få den hjælp, de har ret til.

I stedet for at bruge tid og energi på at "hade" at lige netop DU er blevet opdaget, så skulle du hellere tage og udnytte situationen til din fordel.

Er du klar over, at min søn som førtidspensionist får udbetalt ca. 10.000 kr om måneden? Og når de faste udgifter er betalt, så har han stadig ca. 5000 til rådighed? -Det er jo lidt mere end SU... Og der er ikke nogen, der forhindrer ham i at tage en uddannelse. Det er først når han har en indtægt over et vist beløb, at der bliver trukket i pensionen.

Jeg har en schizofren veninde, der næsten hele tiden er så angst at hun ikke føler sig i sikkerhed nogen steder. Selv hendes lejlighed er farlig at være i. Når jeg taler med hende, så forlanger hun, at vi skal hviske, fordi hun er sikker på, at der er nogen der udspionerer os. I lange perioder taler hun ikke med nogen, -heller ikke med mig. Hendes datter har nogle af de samme problemer, og hun har også anorexi... De bor sammen, selv om datteren er over 30 år. -Ligesom dig selv siger de nej til hjælp fra kommune og læger.

Det schizofrene menneske, du kender, er måske velbehandlet og får medicin... Så er selv så voldsom og skræmmende en sygdom til at tackle...

Min storesøster var maniodepressiv. Hun kunne virke som et helt vidunderligt dejligt menneske, varm og engageret, aktiv, kreativ, sjov og underholdende, når hun var på vej op i en mani. Men på vej ned igen drak hun altid, og glemte alle aftaler. Og endelig havde hun de lange, lange dybe depressioner, der nogen gange endte i selvmordsforsøg og indlæggelse. Andre gange "bare" i total afvisning af alle og isolation i årevis...
Hun fik 2 børn, der voksede op på børnehjem.

Der er nok størst risiko for at forspilde sit liv hvis man ikke tager imod den hjælp, der tilbydes når man har problemer.






Kommentar
Fra : ting27


Dato : 12-01-04 15:09

Hvorfor er din søn dog førtidspensioneret, nu du siger at asperger ikke er alvorlig???
Om så jeg fik hvad jeg pegede på vil jeg ALDRIG førtidspensioneres, og det er fordi jeg vil være som andre. Jeg vil give penge for at undgå det.
Jeg tror nu hellere at jeg vil ha' så mange andre ting som f.eks skitzofreni. Jeg ser det ikke så slemt fordi at aspergerer plager de mennesker de er sammen med. Skitzofreni plager de kun sig selv.. efter min mening.

Jo mindre hjælp jeg får, desto mere normal ser andre mig. Derfor gør jeg som jeg gør...

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 12-01-04 17:32

Ting27..........der er ikke ret mange mennesker der er som "andre", men mange lader som om de er det. Heldigvis er vi forskellige (syntes jeg), men vi er nok nødt til at accepter de andres og vores egen forskellighed. Det er jo nemt nok, at sige vil du nok tænke, men det er det ikke og slet ikke hvis ønsket om, at være som de andre er meget højt. Tro mig - man kan godt eksistere og have en tålelig tilværelse, måske endda vende sig til, at tingene er som de er.
Emesen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-01-04 17:33

Hov, hov, hov.. Jeg er altså også førtidspensionist. Og masser af folk med sindssygdomme eller fysiske handicaps er også førtidspensionister. Pensionssystemet er jo netop lavet sådan, at hvis du bliver i stand til at tjene penge, så vil du få mindre udbetalt i pension. Man er jo ikke tvunget til at leve af førtidspension resten af livet.
Og man er altså ikke på nogen måde mindreværdig bare fordi man er førtidspensionist!

Det er jo fint, at du vil give penge for at undgå at blive førtidspensionist, men hvor vil du få dem fra??? Bankrøveri?? ---Og det er jo ikke lige penge der kræves af dig, men en ekstra indsats uddannelsesmæssigt.

Jeg siger ikke, at asperger ikke er alvorligt. Jeg siger, at det findes i forskellige grader. Især er man nok hårdt ramt hvis man både er asperger og også har en intelligenskvotient på under middel på andre områder.

Hvorfor tror du ikke, at schizofrene plager de mennesker, de er sammen med? Hvis du var kæreste med en pige, som var angst og måske endda til tider voldsomt fjendsk og mistroisk også overfor dig... ville det ikke gøre DIG ked af det? Og hvordan tror du, at børn har det, hvis forældre ikke kan passe dem på grund af sindssygdom? Bliver de ikke gjort fortræd? Aspergere kan dog som regel passe deres børn, og har måske endda en særlig forståelse for deres børn hvis det bliver aspergerbørn.

Min søster prægede hele min familie, da jeg var barn og ung. Alle hendes op- og nedture, evindelig bekymringer for hende, og senere for hendes børn -og da de var blevet fjernet, -for hende igen.

Aspergermennesker er langt mere "usynlige" -netop fordi de ikke vil skille sig ud.

Om andre ser dig som normal hænger jo sammen med hvordan du opfører dig. Hvis du kan opføre dig "normalt" så vil andre opfatte dig som normal. En del af problemet er jo at finde ud af, hvad det vil sige, at opføre sig "normalt".

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 12-01-04 21:43

Jeg er ligeglad med penge. Jeg gider ikke tænke på dem, hverken når jeg er i byen eller ude at handle. De laver for mange begrænsninger i hverdagen. Bare i dag har jeg fået brugt over 200 kr. på en enkelt bytur, og i går brugte jeg 100 kr. bare fordi jeg ikke selv gad lave mad. Det er jo en del når jeg har ca. 25,- kr. om dagen, og det er alene det jeg bruger til cola for. Den dag mit underskud ryger under de 5.000 kr. begynder jeg nok at tænke lidt mere over hvad jeg bruger pengene til, men det gør det ikke. Væk fra det!

Nu vidste jeg så ikke lige at du var førtidspensionist, og hvor har jeg sagt at det er forkert??? Bankrøveri var da en mulighed... jeg kunne også blive pusher.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-01-04 15:34

ÅÅÅÅÅh, jo. Jeg har vist fortalt, at jeg har en hjerneskade. Ligesom Sus har fortalt, at hun brækkede ryggen som 16-årig og har siddet i kørestol siden.
Du er jo ikke ligeglad med penge. Du kunne jo tværtimod sagtens bruge flere end du har. --Penge laver jo ikke begrænsninger, hvis man har nok af dem. Og det er jo det, du ønsker: at have penge nok, så du ikke behøver at tænke på dem.

Så røv du en bank, eller bliv pusher. Sandsynligvis kan du så få din diagnose ændret, for aspergere bliver sjældent kriminelle, andet end ved en fejltagelse eller en misforståelse.
Men det er ikke sikkert, at du vil synes bedre om den nye diagnose........!

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-01-04 15:51

nu mente jeg det som en joke. Jeg er altså ikke totalt psykopat!!!, men minder bare om een. Selvfølgelig er jeg da ikke 100% ligeglad med penge, men så 99%.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-01-04 15:54

Jeg tror nu at mange aspergere er kriminelle. Det var faktisk grunden til at jeg blev diagnotiseret..!
Så jeg vil regne med at kommunen tænkte.. nå han er kriminel, så er han sikkert også asperger.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-01-04 17:11

Hvad har du lavet af kriminalitet?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-01-04 17:36

Det første er ikke alvorligt... og helst ikke noget jeg vil skrive offentligt.
Sidst jeg gjorde noget ulovligt var igår da jeg bestilte ulovlig medicin fra USA.
En lille smule hærværk har jeg også været med til. Heller ikke noget vildt.
Butikstyveri i en periode.

Det er hvad jeg umiddelbart kan komme på.

Som du kan se, er der intet alvorligt kriminelt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-01-04 18:30

Jaah, og min søn downloader film og musik fra "nettet"...

Det er nok ikke lige det, man tænker på, når man skriver at aspergere ikke er kriminelle. Der findes sikkert også en kriminel asperger eller to, for alle mennesker er jo forskellige. Men det, undersøgelser har vist er, at der er væsentlig mindre kriminalitet i den gruppe af unge, der har aspergers syndrom end der er i andre grupper af unge.

Ligesom du ikke bryder dig om spændingen ved at blive overrasket, så er der rigtig mange aspergere, der slet ikke kan ha' den der risiko for at blive opdaget, hvis de laver noget kriminelt.

Umiddelbart ville jeg da kalde det en positiv bivirkning. Og noget, der tiltaler de fleste "pæne" piger.

Men jeg håber, at du sætter dig godt ind i, hvad det er for noget medicin du står med hvis det lykkes for dig at få det hjem fra USA...

Jeg er da også 120% ligeglad med penge................-bare jeg har nok af dem!!
Det er jo ikke pengene, der er så interessante, men alt det, man kan bruge dem til.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 14-01-04 19:03

Ja. Der er sikkert meget stor forskel på, hvordan det at være kriminel bliver defineret.

Ok.. Jeg kan nu godt lide at tage en risiko, hvis ikke det går ud over andre mennesker, jo mindre de selv har fortjent det. Jeg elsker spænding.
Jeg kan også lide at se gyserfilm, og det er kun fordi jeg syntes det er ubehagelig... ok lyder måskelidt mærkeligt. Der skal du helst være en ven tilstede.. man ser jo ikke film alene.

Det som jeg har bestilt fra USA er bare 200mg koffeinpiller. I Danmark er det lægemiddel/medicin. Jeg indså at jeg brugte for mange penge på cola, og piller er en meget billigere måde at få koffein på. Det er helt ufarligt, i anbefalede doser.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-01-04 13:51

Skægt nok, så har min søn været vild med gyserfilm siden han var dreng, -jo værre jo bedre. Og jeg har troligt kikket sammen med ham det halve af hans barndom. For det ville næppe have nyttet noget at forbyde ham at se den slags film. Vi ser stadig en film sammen når han besøger mig.

Og jeg kan da også lide gyserfilm. Men det, der fanger mig er, hvad de forskellige mennesker kommer ud for, og hvad de tænker og føler.
Det, der interesserer ham er netop det ubehagelige, --gerne noget med masser af blod og splatter. Det synes han nærmest er sjovt. Men også film, hvor volden kun er antydet og der er chock-effekter og overbevisende teknik. For han er teknikken næsten vigtigere end selve handlingen...
De computerspil, han spiller, skal vist helst være ligesådan.

Nåh, ja, koffeinpiller er vel ikke så farlige, hvis man holder sig til de 200mg. Så snart man kommer op over ½ gram, så kan det ødelægge nattesøvnen og påvirke hjertet. Men jeg ville da mene, at en kop stærk kaffe er billigere.

--Jeg kunne godt lide at vide, hvad du mener med at "have en kæreste"? Hvad er det, du savner? Er det at betro dine inderste tanker til en pige???



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-01-04 14:30

Ja. Splatterfilm er sjove hvis de er dårligt lavede, og hvis man tydeligt kan se at det er falsk..
100 koffein piller á 200mg koster fra 30-60 kr. Hvis koffein ike kan kan holde mig vågen kan jeg prøve noget der hedder Provigil, eller efedrin/letigen.. Det skulle virke bedre.

mht. at have en kæreste ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Tror bare jeg trænger til at elske én, og blive elsket, og have en at snakke med, samt have lidt selskab. Jeg er ikke glad for at være alene.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-01-04 14:39

Nu ved jeg jo af gode grunde ikke, om du er overvægtig. Men letigen har der jo været skrevet en del negativt om angående bivirkninger. Men det gælder jo nok det allermeste medicin, at nogle mennesker ikke kan tåle det og tager skade.. Så pas på dig..

Og du er klar over, at det med at have en kæreste også indebærer at snakke om det, du synes er så frygteligt?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-01-04 14:53

Jeg er overhovedet ikke overvægtig. Mit BMI ligger på 17.7 mener jeg. Det mest beregnet til, når jeg spiller om natten. Jeg har jo en del venner fra America som jeg spiller sammen med, og det sker af gode grunde mest om natten.

ja, den med at tale om tingene vidste jeg nu godt.. . Jeg tror at det vil komme af sig selv.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-01-04 18:25

Når du har så lavt BMI, så skal du jo nok holde dig fra letigen. Ellers ryger dit BMI bare endnu længere ned. Og selv om koffein virker opkvikkende, så er der jo ikke det sukker i, som også giver energi i colaer. Min søn skifter mellem cola og stærk kaffe når han spiller om natten. Og chokolade er også godt energimæssigt. Men det er vel også for dyrt for dig... ---Nåm, det kan da sagtens være, at du og min søn har mødt hinanden i spilleuniverset, -der er man jo også anonym.

Det undrer mig lidt, at du ikke vil være bange for at tale med en eventuel kæreste om din asperger-diagnose, når du er så voldsomt imod, at nogen som helst i din omgangskreds skal få noget at vide.. Kærester er vel bare mennesker, som man kommer lidt tættere på.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 15-01-04 18:43

Jeg drikker ikke kaffe, og kan ikke fordrage det. Ja. Der er masser af sukker i cola, og det klart at det også giver energi. Der er heller ikke sukker i kaffe.. ehh jo mindre man selv tilsætter det. Mine tænder kan absolut ikke li' chokolade. :(

jeg vil også være bange for det, men vil nok alligevel tale med hende om det, på et eller andet tidspunkt.
Jeg vil hellere sige, at kærester er personer der kommer meget tættere på. Det er det ifølge mig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-01-04 13:50

Surt, du ikke kan lide stærk kaffe med sukker, yark! -for det ville nok være mest effektive middel til prisen..
Hvis dine tænder ikke engang kan lide chokolade, så er der jo nok en tandlæge, som savner dit besøg??

--Og jooh, kærester KAN være personer, der kommer meget tættere på, men det kræver, at begge parter både ønsker at fortælle åbent om sig selv og også ønsker at lytte -og forholde sig til- hvad den anden fortæller.

Det er ikke så let, selv for almindelige mennesker, -uanset alder og handicap- så når du en dag får øje på lige netop den pige, som du ønsker at lære nærmere at kende, så fortvivl ikke hvis der viser sig nogle vanskeligheder. Det behøver ikke at skyldes asperger. Det behøver ikke engang at skyldes dig. Selv den dejligste pige kan også have nogle vanskeligheder, der skal overvindes..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 16-01-04 21:56

Både mig, min mor, og min bror har problemer med slik. Det er yderlige nerver, og der kan intet gøres. Faktisk har jeg haft en indkaldelse til tandlæge liggende et stykke tid, men det er spild af penge, så jeg venter lige lidt endnu.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-04 14:35

Nåårh, spild af penge er det næppe, men der er selvfølgelig andre ting, der er vigtigere lige nu, rent økonomisk. Du skal bare ikke vente for længe... Der er ingen pige, der har lyst til at kysse på en mund, der har dårlig ånde...

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-01-04 14:41

Ved du egentligt hvornår det er mest smart at snakke med banken. Jeg regner med at jeg kommer under -2000,- indenfor de nærste par dage...?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-04 14:51

Uha, det må du nok bare kaste dig ud i... Har du ikke mulighed for at tage ekstra studielån, som måske først skal betales tilbage når du er færdig med din uddannelse? For det er jo nok ikke holdbart bare at gå i banken og låne flere penge.. Hvad med et job som avisbud eller lign.?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-01-04 15:11

Nej. Jeg kan ikke tage studielån, da min SU slutter d. 31 Marts, og der skal pengene betales tilbage. Jeg har tænkt på et job, men ved ikke hvor jeg skal søge. Avisbud gider jeg ikke.. har prøvet i næsten 1½ år.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-04 17:56

Hvorfor slutter din SU d. 31. marts, og hvad skal du så leve af derefter? Du er da ikke færdig med din uddannelse?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-01-04 18:16

Nej. Det er pga. regeringen.
Reglerne sider at, hvis jeg ikke har fundet en læreplads når jeg er færdig med grundforløbet bliver min uddannelse sat i bero i 3 måneder. De 3 måneder er så til at søge læreplads i. Da jeg ikke er under uddannelse har jeg ikke ret til SU.
Jeg søger bistandshjælp hos kommunen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-04 18:31

Det var da noget ret idiotisk noget... Men så skal du vel have en snak med din sagsbehandler...

Vil det så sige, at du kommer til at droppe skolen d. 31. marts??? Er der ikke eksaminer og sådan noget, som man skal passe?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 17-01-04 18:58

Nej. Jeg har været oppe til den eneste eksamen.
Jeg begynder jo igen efter 3 måneder, hvis der altså er en plads i skolepraktiken.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 18-01-04 01:18

Jeg har tænkt en lille smule på begynde på at handle er over nettet...altså købe ting billigt hjem fra USA og sælge i Danmark. Det kan jo give rigtigt godt, og giver mere jo flere varer jeg køber... Jeg kan selvfølgelig også miste på det, men jeg kan godt li' at lege lidt med pengene på den måde.. Det giver lidt spænding.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-01-04 12:45

Det lyder spændende, men det kræver jo lidt startkapital. -Men hvis du starter helt i det små og bruger eventuelt overskud til at arbejde dig op, så kan det måske lykkes. Hvad kunne du have planer om at købe hjem? Det skal jo være noget, som du er nogenlunde sikker på, at der er et marked for herhjemme..

Ved nærmere eftertanke, så tror jeg absolut, at du kan finde masser af ting, som kan sælges herhjemme. For der er efterhånden mindre og mindre variation i varerne når man går i forskellige butikker i Danmark. Jeg synes tit, jeg render ind i, at der er ting, som jeg bare ikke kan få fat i mere. Og på de produkter, der bliver på hylderne, dér bliver priserne skruet op.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 18-01-04 16:33

Jeg søger meget i øjeblikket efter ting som er billige, og helst små så transporten til Danmark ikke bliver dyr, og ting jeg kan købe hjem i portioner. Også skal de selvfølgelig kunne sælges til en god pris her hjemme.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-01-04 17:17

Jeg er da spændt på, hvad du finder ud af...

Men jeg synes, at dit skoleforløb lyder lidt mærkeligt, siden du faktisk er tvunget til at holde 3 mdrs. pause.
Hvad gør de andre på skolen? Har de fået praktikpladser allesammen? Har I ikke en studievejleder som kan hjælpe?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 18-01-04 17:28

Uddannelser er bare bygget sådan op. De tre måneder er til at søge praktikpladser i. Statistisk set finder 20% af eleverne på datafagtekniker en læreplads.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-01-04 17:44

Men der må være en studievejleder, du kan bruge, hvis du ikke ønsker at tale med de andre på holdet...

20 % betyder jo bare, at du må gøre dig ekstra umage. Hvis du kunne vælge og vrage, hvor ville du så helst i praktik henne?

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 26-01-04 19:07

Jeg har kun 3 muligheder og det er i Jylland.. Jeg gider ikke til at flytte igen. Det er røvsygt!!!
Jeg søger hos Grundfos, Danfoss, og B&O.. alle i Jylland.
Der er ingen studievejleder eller nogem der kan hjælpe med noget som helst på den skole.. Vi er jo ikke blevet henvist, og skolen skal spare, så de har vel smidt studievejlederen ud. Så må de også fyre min engelsklærer så jeg kan blive færdig.. Det er ret trttæende at går hjemme og lave ingenting... Ligefør at jeg hellere ville være i skole... Dem jeg kender er i skole eller på arbejde i hverdagende jo, så det er vildt kedeligt. Jeg kan ik' li' at side alene i alt for mange dage efter hinanden, og 2 skoledage om ugen er for lidt...
Nu gad jeg også godt have et job, men jeg ved ikke helt hvad jeg dur til, så ved derfor ikke helt hvor jeg kan søge, og desuden er jeg også i gang med en hel del handler for tiden, så jeg har alligevel ikke andet at tage mig til, ned at blive hjemme, og så tage ud til mine forældrer i week-enderne... Det er bare så dyrt i tog og bus, især her efter priserne er steget.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-01-04 17:36

Har du sendt ansøgninger til de 3 steder? Du har ret i, at 2 skoledage om ugen er lidt. Men det er da bedre end ingenting, og så kan du jo bruge fritiden til at finde ud af, om det der med nethandel i længden kan bære din økonomi.

Sådan et job som man tager i en uddannelsespause, det er vel ikke nødvendigvis noget man er god til, men snarere et eller andet slavearbejde, som man gør for pengenes skyld (aviser, reklamer, budtjeneste, butiksmedjælp, rengøring, pakkeri, o.s.v.).

Ja, puha, jeg er også hårdt ramt af de der takststigninger. Det koster en mindre formue, når jeg skal med bussen til hundetræning om lørdagen. Min hund skal have børnebillet. Jeg synes, det er SÅ ringe med de takststigninger, for det rammer jo især de mennesker, der har dårligst råd, --dem der ingen bil har.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 27-01-04 17:42

ja.. Eller dem som ikke har råd at eje en bil..

Jeg har ikke sendt ansøgninger ud endnu.. Skal lige have taget nogle kopier af alle skolebeviserne og skrive nogle ansøgninger.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-01-04 17:57

Fint! Så er det om at fortælle dem, hvor gerne du vil arbejde for lige netop dem! Og hvor god du bare er, især i de fag, som du har de bedste papirer på. Og de fag interesserer dig bare helt vildt.

Det der med ligegyldighed og manglende selvtillid, det begraver du bare HELT VÆK, når du sidder foran computeren og skriver din ansøgning. -Sådan en computer er jo en god ting, for man kan rette og rette og rette og RETTE uden at det kan ses. --Selvfølgelig skal man være ærlig..... Men alting med måde

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 27-01-04 18:12

tjoo.. nu skal jeg lige tage mig sammen til at skrive dem så... Det bliver nok det sværeste.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-01-04 14:12

Nåh, hvordan går det unge mand? Er du kommen i gang med at skrive ansøgninger? -Kan du selv tage kopier på computeren eller skal du i byen og betale stykvis?

De skriver jo nok ikke sig selv, og det kan være en god ide, i det mindste at starte med at lave et udkast. Og så gå og rette lidt og føje til og slette gennem en periode. Indtil du synes, at ansøgningen lyder helt rigtig. -Hvis du vil have en positiv tilbagemelding fra virksomhederne, så skal ansøgningen helst ikke være jappet ned i sidste øjeblik..

Selv om du synes, at du har masser af tid, så kan der jo lynhurtigt ske et eller andet uforudset, så du pludselig har for travlt til at skrive.

Du er jo god til både at stave og til at formulere dig, så det ville da være for ærgerligt hvis du ikke fik vist også de evner i din ansøgning.



Kommentar
Fra : ting27


Dato : 01-02-04 18:48

Jeg venter lige med ansøgningerne til jeg kan overskue det og der går nok et stykke tid endnu.
Nej. Jeg kan ikke selv tage kopier, men jeg betaler heller ikke for det.
Jeg syntes ikke jeg er særligt god til at stave og formulere mig. Dansk har jeg aldrig været god til.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-02-04 18:28

Her på kandu er du i hvert fald både god til at stave og til at formulere dig. Måske er du god til meget mere end du er klar over. Det er ikke altid, at forældre husker at rose deres børn, og så er der mange der vokser op og tror, at de kan ingenting. Indtil man får øjnene op for, hvad andre kan, eller ikke kan. Hvis du kikker rundt på kandu, så vil du finde masser af eksempler på, at folk ikke kan udtrykke sig, eller ikke kan stave.

Sørg for at lave en godt gennemlæst ansøgning, så der ikke kommer sjuskefejl i. Så er du allerede nået langt hen imod en praktikplads!

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 02-02-04 18:37

nææ. Det tror jeg nu ikke. Jeg udgør ikke engang een procent af alle ansøgninger som firmaerne får.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-02-04 14:31

Det var da en skæg måde at udtrykke det... En hvilken som helst anden ansøger udgør vel også under een procent? (forudsat at der er mere end 100 ansøgere pr. firma)

Men ER der så mange ansøgninger på samme tid til hvert firma? Hvor mange er I i klassen, og hvor mange andre uddannelsessteder er der i nærheden, der søger praktikpladser på de samme virksomheder??? -Og hvor mange praktikanter optager de forskellige virksomheder??

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-02-04 15:26

Jeg søger i Jylland da jeg ikke kan finde virksomheder på Sjælland der tager datafagteknikere. Alle søger i de 3, og de tager mellem 1 og 3 praktikanter ind omkring August i år.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-02-04 16:55

HVEM er "alle" ? Altså hvor mange datafagteknikere står og har brug for praktikplads lige netop til august?

Hvis de 3 virksomheder tager hver 2 praktikanter, så bliver det 6 pladser. Hvis I er 3 klasser á 20 elever, der søger de 3 virksomheder, så er der da -alt andet lige- 10% chance.

OG når jeg skriver "alt andet lige" så MENER jeg det! -hvis du har bedre karakterer i visse fag og hvis du laver en god, interessant og engageret ansøgning, så stiger dine chancer drastisk! Det er slet ikke så nemt at gøre sig usynlig når man er én ud af ti. -Din ansøgning VIL blive set, og den VIL blive lagt mærke til. Det er så op til dig, om det skal være godt eller skidt.

Hvis du alligevel er mismodig og forventer at blive væk i stakken af ansøgninger, så sørger du for at skrive din allerede NU. Så vil den i hvert fald blive vendt og drejet og lagt mærke til indtil den store stime af ansøgninger kommer. Og når ansøgningsfristen så nærmer sig så skriver du lige et ekstra brev, f. eks. med de sidste karakterer eller hvor du bare gør opmærksom på, at du har sendt en ansøgning. -Eller du ringer til virksomhederne og spørger til din ansøgning...

Det er et spil, Ting. og hvis du spiller dine kort klogt, så får du også din praktikplads.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-02-04 17:01

Ha.. Nej. Jeg vil skyde på at der er ca. 50 elever for hver teknisk skole i Danmark. Der er 55 tekniske skoler. Jeg tror at ca. 50% af alle elever søger på samme praktikpladser som mig. Dvs. der er ca. 1300-1400 elever der søger om 6 praktikpladser.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 03-02-04 17:53

Nnnnåh, Ting... Jeg har smuttet lidt rundt på "nettet" for at se lidt om, hvad det er for en uddannelse, du er i gang med.... Og såvidt jeg kan se, så er der "kun" 9 steder i hele Danmark, der uddanner datafagteknikere. Hvis resten af dine skøn er lige så "optimisiske" så er virkeligheden snarere, at 10% af de 450 elever søger lige netop de 6 elevpladser... -Jeg ved ikke rigtig, hvad der skulle få unge københavnere til at søge over til Jylland...

jeg formoder, at du er ved at have afsluttet grundforløbet på 20 uger? Og derefter skal i din første praktik??

Der står om en "kontaktlærer"? Er han også sparet væk?? -Ligesom erhvervsvejlederen?

Og der står noget om "LOP-funktionen" -Lære og praktikplads funktionen.. Kan den ikke bruges til noget?

Enten har du allerede kasseret en række tilbud eller også skal du vist til at finde ud af, hvad der er for tilbud på den skole, du går på..

Du er jo voksen, så du skal SELV opsøge de tilbud, der er.

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 03-02-04 18:01

Mit grundforløb er på minimum 30 uger, da det er blevet forlænget pga. jeg ikke bestod engelsk. Dvs karakter på højst 5. Det er heller ikke nok til at få en praktikplads. Hvis jeg er heldig kan jeg nå 6-tallet til Marts, og hvis ikke bliver det yderligt forlænget til 40 uger. Hvis ikke jeg har bestået inden 60 uger ryger jeg ud, og skal så starte helt forfra.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 04-02-04 16:10

Jammm. det var da lykkeligt, at det er sådan et almindeligt fag som engelsk du er svag til. For der må da være masser af muligheder for supplerende engelskkurser? Jeg forstår bare ikke helt... For når du fifler med handel over nettet, så må det vel i høj grad foregå på engelsk??

Jeg overvejede at skrive til dig på engelsk fremover, men på den anden side, så tror jeg ikke rigtig, at dine engelskkarakterer bunder i manglende kunnen, men i at du ikke bruger det du kan. ---Men sig til, hvis det kunne være en hjælp.

Jeg er helt ked af at fortælle dig, at min søn havde det lige sådan da han var i din alder... Han kunne kun blive god til de ting, som han ikke kunne bruge til noget "fornuftigt". -Det er først indenfor de sidste par år at han er blevet moden nok til at forsøge at dygtiggøre sig ved at gå i skole igen. Efter eget ønske og valg! Og han fylder 28 her i foråret. Om det så har noget med asperger at gøre eller det er almindeligt for unge mennesker med lavt selvværd, det kan jeg jo ikke sige dig. Men de ene udelukker vel heller ikke nødvendigvis det andet..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 04-02-04 18:49

Jeg gider ikke gå på Engelskkurser, og jeg er faktisk også ret ligeglad hvor god eller dårlig jeg er. Hvis jeg kan, må jeg godt fortsætte til hovedforløbet til Marts, og det gør jeg også uanset hvad. Om så jeg får 00 fortsætter jeg. Så kan min lærer prøve så meget hun kan for at få mig til at blive. Det lykkedes sidst, men det lykkedes ikke mere.
Jeg tror at grunden til at jeg ikke kan engelsk er, at jeg skal være interesseret når jeg lærer. Det er helt normale engelske ord som jeg ikke kan finde ud af blandt andet.
Nu har jeg på fornemmelsen at når man er god til det ene, er man dårlig til det andet og man kan ikke rette det. Jeg ligger på gennemsnit i stort set alle fag undtagen engelsk og matematik. I matematik ligger jeg meget højt og engelsk meget lavt. Derfor tror jeg ikke, at det er noget med at jeg ikke dygtiggør mig når jeg ligger så højt i matematik som jeg gør.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-02-04 14:48

Du skal vel heller ikke tage en uddannelse fordi der er nogen der presser dig til det. Det virker lidt barnligt. Du må prøve at finde ud af, hvad du selv vil.
Det er åbenbart meget vigtigt for dig, at "klare dig selv" -altså bo selv, tjene egne penge (IKKE overførselsindkomst) -og selv bestemme og tage ansvar.
Når DET er så vigtigt, så må det kunne bruges som drivkraft for en uddannelse, der kan føre til et job, som du kan acceptere.
Jo kortere uddannelse, jo kedeligere job: Du kan sikkert få f.eks. rengøringsjob og lignende uden mere uddannelse hvis det er det, du ønsker.

Du kan bare ikke forvente at få et nemt og interessant job, skræddersyet specielt til dig, og til en rimelig løn. --Joooo, hvis du var handicappet, så kunne du måske få en skræddersyet aftale med en virksomhed. Men du ønsker jo selv at klare dig på lige fod med alle andre.. Så er det jo op til DIG at bevise, at du kan.

Undskyld, jeg ikke fik svaret i går. Min søn var på besøg. Vi så 6 afsnit af "24 timer" ud i én køre, så der var ikke rigtig energi til computer også

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-02-04 15:16

Ok. Jeg syntes nu det er en rimeligt lang uddannelse. Den kan godt ende med at vare ca. 8 år. Måske mere...

Jeg kan også li' at se film, men ikke serier som 24timer.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-02-04 16:44

Jammmmmm, den uddannelse, du er i gang med er så sandelig rigtig god! HVIS du kan klare den, d.v.s. at du kan skaffe dig en praktikplads og at du kan rette op på de karakterer, der er for lave.

-Det, at jeg snakker om dårligt lønnede jobs, det var mere fordi du ligesom gav udtryk for, at det var noget ligemeget med den uddannelse og hvor god du var til dine fag.

Min søn bryder sig heller ikke om serier. Men netop derfor var det jo glimrende, at jeg havde optaget alle 24 afsnit. -Jeg tror gerne, at han var blevet siddende alle 24 afsnit, men det er altså mere, end jeg kan holde til. -Hvert afsnit varer jo næsten en time.
Men det varer nok ikke flere måneder, før han kommer igen..

Kommentar
Fra : ting27


Dato : 06-02-04 17:05

24timer er en typisk amerikansk serie uden fornuftig handling. Så meget kan ikke nå at ske på 24 timer. Jeg er også begyndt at se film næsten hver dag. Nu har jeg jo kabel-tv (endnu).
Alle uddannelser skal man kunne engelsk så det hjælper ikke at flytte. Desuden findes der ikke nogen gode uddannelser, og gode jobs. Det er eneste der er godt, at at side hjemme og leve på renter.
Nu er der efterhånden også godt gang i mine handler. Jeg har dog været i en enkelt situation hvor betalingstjenesten paypal bedragede sig til $114. Heldigvis hjalp min bank mig så jeg har pengene igen. puh.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 06-02-04 17:25