/ Forside/ Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Usikker på en vundet rejse til USA
Fra : bjm
Vist : 1302 gange
20 point
Dato : 20-07-03 23:27

Hej.
Jeg hedder Bjarne. I sidste måned vandt jeg en rejse til USA over nettet med Special T Travel. Jeg har ringet der over, hvor de fortalte en del om hvad jeg havde vundet. jeg har betalt 698 dollars, som skulle være billig, men nu har jeg fået en stor stark papirer derovre fra, hvor det viser sig at der er nogle uvisheder.

Er der 1 eller som kender nogle andre der har prøvet lignende, der har kendskab til Special T Travel. Jeg er noget mistænkelig og usikker.
Mvh.
Bjarne


 
 
Accepteret svar
Fra : Rellom

Modtaget 30 point
Dato : 21-07-03 00:00

Som du kan læse her, tyder alt på, at du er blevet snydt:
http://www.consumeraffairs.com/travel/specialt.htm


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 21-07-03 00:10

Betal ikke flere penge.
Spørg evt. på den Amerikanske ambasade om de kender firmaet.
Som hovedregel bør man ikke betale for noget man har vundet.
Jeg tror desværre ligesom Rellom, at du måske er blevet snydt.
Emesen.

Kommentar
Fra : lally


Dato : 21-07-03 00:18

hej Bjarne.
her er link: http://www.google.dk/search?q=Special+T+Travel.&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

hold dig fra det firma, svindel og humbug.

lally

Kommentar
Fra : als


Dato : 21-07-03 06:50

Desværre Bjarne. Du ER blevet snydt. Som emesen siger så skal man aldrig betale for noget man har vundet. Men det er en lærestreg for det gør man altså aldrig mere.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 21-07-03 06:51

Hej Bjarne

Som de øvrige også skriver, er der ingen tvivl om, at du er blevet fuppet.
Det har, indenfor de sidste dage, været omtalt enten i EkstraBladet eller BT.

Med venlig hilsen
Franksp

Kommentar
Fra : lotte36


Dato : 27-07-03 21:25

Hej Bjarne, glæd dig til den oplevelse som er på vej til dig.

MIn chef, fortalte mig om Special T Travel, og han skal afsted i september 2003!!!

De har endda forlænget turen til Bahamas med 8 dage!

Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, men firmaet er reelt! Min personlige holdning er, at til de penge så holder de ihvertfald jubilæum. Hvis du troede det mindste på noget af det som de fortalte dig og båndede dig på så hold drømmen ved lige og Glæd dig!

mvh

lottes mand

Kommentar
Fra : als


Dato : 27-07-03 21:39

Vi kan kun ønske lottes mands chef god tur til Ballerup.

Godkendelse af svar
Fra : bjm


Dato : 28-07-03 08:42

Tak for svaret Rellom.
                        

Kommentar
Fra : heidi


Dato : 13-08-03 05:24

Hej Bjarne
Jeg har selv været igennem det samme og flere andre har også. Jeg har selv stilt samme spørgsmål her i dette forum ( overskrift special-t-travel).
du skal bare være klar over at selv om firmaet er godt nok ( tror jeg ) så er der ikke flybillet, transport mellem hoteller osv, mad eller skatter inkluderet i den pris du har betalt. dette kom ca op på 20.000 ekstra for min familie. ( det er sikkert stadigt billigt men mere end vi havde råd til.
prøv at læse de svar jeg har fået.
heidi

Kommentar
Fra : z650


Dato : 12-11-03 00:26

04. juli 2003 "vandt" vi en rejse hos Special T Travel og lod os besnakke til at købe 2 pakker. Vi fik en masse papirer, men der var nogle usikkerhedsmomenter så bla. derfor valgte vi at afbestille. Vi sendte et brev med begrundelse og oplysning om vores banks adresse, bankens swift kode og vores kontonummer. Efter nogen nevøs venten og nogle opringninger til Special T Travel kom pengene retur til vores konto d. 28. oktober 2003. Bortset fra rente/kurs tabet slap vi godt fra det eksperiment, som vi aldrig gentager.

Kommentar
Fra : Cthaarup


Dato : 20-04-04 21:31

Hej
Vi er netop kommet hjem fra Bahamas og Florida efter en tilsvarende tur som er omtalt. Vi har fået alt fra Special T Travel, som vi er blevet lovet - uden undtagelse, og samtidig en superservice af medarbejderne i Special T Travel.
Meeen, rejsen er dog blevet langt dyrere end vi oprindeligt havde tænkt os, men vi har hele tiden haft kontrollen og selv bestemt hvilke ekstra ting, som vi ønskede at købe.
For os har det været en rigtig luksusferie og alt er leveret som lovet og til den lovede pris, men totalt set har det ikke været billigt.
Men det er jo unægteligt en anden form for påtrængende salg, end vi er vant til i Danmark. Markedsføringsloven og dansk forbrugerbeskyttelse virker ikke ved internetsalg fra udenlandske sælgere.
Carsten

Kommentar
Fra : ElCepo


Dato : 16-05-04 17:36

Hej Bjarn, du skal endelig gå over i banken og få pengene tilbage, dine problemer med special-t-travel er kun lige begyndt, du kan kun komme af sted, hvis du betaler op imod 3000 - 4000 dollars mere til special-t-travel, du er med andre ord blevet snydt. Det blev jeg og min familie, derfor gå over i banken og få pengene tilbage, kan dette ikke lade sig gøre, så ved jeg ikke hvad du skal gøre, det er langt at tage derover kun for at sagsøge det lorte firma. Men indtil videre, hjælp med at advare mod det firma.

Kommentar
Fra : pedersen1982


Dato : 29-05-04 09:56

Hej Bjarne, gå ned og kræv pengene retur i banken, afvis betalingen sagt på anden måde. For de $598 er kun første betaling på stort set at betale for alt hvad de tlf. lover at man har fået med i pakken. Så vil du være sikker på at få noget du kan stole på med 100% garanti, samt have mulighed for at klage over senere, så køb en rejse til Florida via et dansk rejseselskab. I sidste ende, kommer det ikke til at koste dig mere end det andet. www.special-t-travel.com eller www.specialttravel.com er en ren pengemaskine, derfor fald ikke for deres nummer. Kræv pengene retur og køb hele rejse inkl. fly skatter mv. hos et dansk rejseselskab.

Carsten Thaarup, du har ret at vi med forbrugerloven i hånden i DK ikke kan stoppe denne salgsteknik, som også er på fremmarch i DK, men hvis man går i banken og afviser betalingen, skal special-t-travel ikke lave meget vrøvl førend at man kan trække på forbrugerrådets ekspertise.

Men det vigtigste er nok bare at anullere ordren, da man ikke får hvad man bliver lovet, desuden skal man ikke vakle hvis at de gør vrøvl og begynder at true med advokater, for i så fald de ligger sag an skal dette ske i DK og ikke USA, i DK er der ikke kultur for at give folk erstatning på samme sindssyge vis som i USA, desuden vil special t næppe vinde en sådan sag!

Der er ingen tvivl om at firmaet er reelt eksisterende, men det er deres metoder der er for få der sætter spørgsmålstegn ved. Så lotte når du omtaler special-t som reelt, så kan jeg næppe forestille mig at du har kigget nærmere på linket fra consumersaffairs.com som står længere oppe i debatten.

For hvor er det reele ved et firma der ender med at gøre at en eks. enlig mor ikke har råd til ferie med sine børn? Samt er det et reelt firma, det der tager røven på en canadisk førtidspensionist, der køber rejsen til $598 for at komme ovenpå efter tabet af sin mand? Er det et reelt firma der ikke tilbagebetaler når folk anullerer ordren? Er det et reelt firma, der ikke oplyser hvad man reelt kommer til at betale pr. pakke (ca. 4000-5000 USD)? Er det et reelt firma der siger at dette er et tilbud nu og her, når det konstant er en pakke til $598?

Hvis du eller din mand synes at ovennævnte ting er reelt, ja så vil jeg kraftigt bede jer om at få en så lav stillling som muligt i så snævert et firma som muligt, for så ville jeg ikke turde handle med jer!

Kommentar
Fra : henrik6500


Dato : 24-02-05 20:38

hej jeg har et spørgsmål jeg har også fået sådan en reklame men det er ved et selskab der hedder sunkissedtravel.com og jeg har betalt 724 euro er der nogen der kender dem mvh henrik6500

Kommentar
Fra : abubo


Dato : 22-10-05 06:15

Hmmm...... og nu er JEG så også faldet i - med begge ben (oppe omkring øjnene!!*grrrrrr*). Det er kun 8 timer siden, det skete. Jeg plejer ellers at være for klog(!!) til den slags - har afvist utallige andre tidligere forsøg, bl.a. dem der har ringet fra USA m.m. - men jeg har vel haft et svagt øjeblik. Og selv om jeg - siger special t travel - har vundet $2100 ud af de $2989 som turen normalt koster, så kommer jeg garanteret til at betale de $898 for turen. Den skulle gå til Orlando FL (7d/6næt) + Daytona Beach (4d/3n), men så fravælger jeg Bahama-criuset til $199/pers (hvis jeg kan til den tid!?), da dette er et ekstra-tilbud (my ass!). Jeg har lige kontaktet min bank, der har tjekket på PBS, og firmaet (specialttravel) HAR desværre allerede søgt ot fået en godkendelse på, at de kan hæve på min konto! Ja - de er hurtige er de ..... SURT SHOW!
.... og jeg som troede, at man kunne stoppe en sådan betaling ... ØV!! Banken siger (Danske Bank), at jeg skal "betvivle betalingen" hos PBS, men dette kan først ske, når betalingen HAR fundet sted, siger banken. Hva' pokker er det for et tosset system at ha'? Det må da i disse cyberspace tider være muligt at stoppe sådan noget, når de ikke har hævet på kontoen endnu??? Men ak - det kan man så åbenbart ikke. Jeg har sendt mail til special t travel om at annulere ordren, men det regner jeg ikke med at få det store ud af. Nu er det blevet så sent, at jeg trænger til søvn, så jeg håber på, at jeg vågner i morgen, og finder ud af, at det er noget, jeg har drømt! :-|
Jeg forsøger at vende tilbage hertil med svar, når jeg har fundet ud af mere om hvad der sker eller ikke sker mht. at få mine endnu ikke hævede penge retur.

Havde jeg bare haft tid til at se herinde først .... jeg/vi (det gælder for op til 4 pers) har sgutte råd til at tage derover, hvis ekstraudgifterne er så store, som det antydes i indlæggene ovenfor.
Jeg håber sgu, at jeg er heldig - på den ene eller anden måde.
Hej med jer ..

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 23-10-05 00:25

henrik6500 > Modtog du også en pop-up, om at du havde vundet en 17-dages rejse til Florida ligesom Camilla her:

http://www.complaints.com/directory/2005/june/9/41.htm ?



Kommentar
Fra : abubo


Dato : 25-10-05 02:26

Hej Rellom > .. det er godt nok ikke mig, du spø'r, men jeg kan nikke genkendende til, at min popup var stort set identisk med Camillas - bare fra SpecialTTravel - som poppede op ved et besøg på lyricsdownload.com.
Til orientering har jeg spærret mit kort, for de har heldigvis ikke hævet pengene endnu. Om det så hjælper eller ej, vil tiden vise ...

Kommentar
Fra : Rellom


Dato : 25-10-05 05:07

abubo > Du har vel annulleret bestillingen? Ellers er det nok klogest at gøre det hurtigst muligt.

"Gode" tilbud, som popper frem på nettet, skal man ALDRIG tage imod - lige meget hvor godt de lyder.


Kommentar
Fra : abubo


Dato : 25-10-05 11:20

Hej Rellom (hedder du Møller?
Jeg annulerede den via email indenfor 10 timer efter at jeg snakkede med dem, under henvisning til det Customer Number jeg fik, da jeg bookede rejsen. Jeg bad dem om at annulere bestillingen og om ikke at hæve beløbet på min konto. Men jeg har ikke ringet til dem. Vil det mon være klogt at ringe til dem også, tror du?

Kommentar
Fra : abubo


Dato : 24-02-06 00:34

ENDELIG!!!! Jeg fik mine penge tilbage d. 21 feb. 2006. Grundet den gode danske kronekurs har jeg fået 74 kr. ekstra, men det manglede også bare. Beløbet blev hævet af SpecialTTravel (STT) d. 26/10-05, så der skulle gå næsten 4 måneder, inden jeg fik mine penge retur.
for fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at jeg i forløbet med at få mine penge tilbage, hverken har ringet til dem, eller gjort andet end at sende dem en reminder-email en gang i mellem. Hvorom alting er, så er jeg yderst tilfreds med at have fået mine penge retur ($898 USD). Det skal også tilføjes, at jeg end ikke har sendt de papirer retur, som jeg modtog fra STT ca. 2 uger efter, at de havde hævet pengene på min konto. Og det skal også meddeles eventuelt andre uheldige 'idioter, der hopper på sådan noget' (inkl. mig selv ) at det ikke er muligt at stoppe en trækning på din konto, hvis dem du har givet dit kortnummer og udløbsdato til, har indhentet en - skal vi kalde det 'hævningstilladelse' fra PBS. Jeg forsøgte at stoppe hævningen på min konto bare et par timer efter, at jeg have oplyst førnævnte numre, og da var det allerede for sent! Der er altså intet andet at gøre, end at vente til de har hævet pengene, hvorefter man så kan forsøge at gøre regres mod PBS. Eller også væbne sig med tålmodighed, og håbe på, at man får sine penge retur .... efter en fire måneders tid!!
WATCH OUT out there in cyber!
Mvh. Bo.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste