/ Forside/ Karriere / Offentlige / Andet offentlige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet offentlige
#NavnPoint
ans 3215
Nordsted1 2604
refi 1825
dova 1735
katekismus 1010
molokyle 982
transor 964
Troldepige 783
Bille1948 720
10  jakjoe 697
Adgang til sundhedsoplysninger
Fra : molokyle
Vist : 405 gange
333 point
Dato : 24-11-17 18:27

Når jeg ifbm. sygdom har givet kommunen adgang til mine sundhedsoplysninger fra egen læge og hospital, betyder det så at jeg har givet "carte blanche" til; at de i al fremtid må tilgå disse ..og andre sundhedsoplysninger?

Jeg har nemlig oplevet at der er 'tolket' frit på disse oplysninger ..OGSÅ om sundhedsdata som ikke var relevante for den aktuelle sagsbehandling i Jobcenteret.

Man udbad sig oplysninger for år tilbage vdr. et brækket håndled ifm. med en sygemelding. Som jeg tillod ...og foreholdt mig så eftefølgende oplysninger vdr. alkoholforbrug. Dette var 'sagen' om håndledddet totalt uvedkommende og optrådte derfor heller ikke i lægens journal. Derimod har jeg for flere år tilbage spurgt min læge til råds om et daværende eskalerende alkohol problem. Dette har jeg lagt bag mig for længst. Alligevel bliver jeg gang på gang intimideret med spørgmål i Jobcenteret: Jamen; har du ikke et alkoholproblem. Når jeg spørger ind til hvorfor de interesserer sig for dette, får jeg svaret: Det står der i din sag.

Hvor har de dét fra? Det er ikke noget jeg selv har oplyst Jobcenteret om.
l
Hva' rager det egentlig den aktuelle sagsbehandler? ..som hele tiden bliver skiftet ud. Det er jp ikke sundhedsfagligt personale, som i denne situation skal tage hensyn til min aktuelle helbredsmæssige situation. Det er sagsbehandleren som alene ud fra sin socialfaglige vurdering kan tænkes at skulle stille spørgsmålet: Har du et alkoholproblem? Det er da ikke 'noget' man burde kunne læse sig til i en Borgerjournal på Jobcenteret.

Jeg kan bede om agtindsigt, men dette sletter næppe anmærkninger i 'Den Sorte Bog' !

Skal man som offentlig myndighed 'skjule' disse (forældede) oplysninger for fremtidige sagsbehandlere? Skal de 'destrueres' ..eller står de dér for tid og evighed?

Måske spørgmålet skal stilles under Jura, men nu forsøger jeg mig først her i kategorien.

Nogen som har erfaringer i den 'henretning'?

</MOLOKYLE>



 
 
Kommentar
Fra : k_m_s


Dato : 24-11-17 20:04

Hej Molokyle.

Jeg er rimelig sikker på at når du har sagt ja til at de kan indhente oplysninger, er det alle oplysninger. Jeg ved ikke om det er evigt de kan gøre det.

Du kan gå ind på sundhed.dk eller minsundhedsplatform.dk og se alt hvad der står om dig.
Jeg mener at det er sundhed.dk der er mest fyldestgørende og lettes at forstå (Det står med læge sprog).

God weekend
Kim


Kommentar
Fra : for_lækker


Dato : 24-11-17 22:55

Gå ind på sundhed.dk - under registreringer skal du vælge Privatmarkering og her kan du privatmarkere dine forløb.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 25-11-17 00:06

Citat
Når jeg ifbm. sygdom har givet kommunen adgang til mine sundhedsoplysninger fra egen læge og hospital, betyder det så at jeg har givet "carte blanche" til; at de i al fremtid må tilgå disse ..og andre sundhedsoplysninger?


Det plejer at fremgå af de formularer de bruger, at de gælder i 1 år.

Jeg har selv skrevet under på en del af den slag formularer, inden jeg kom igennem nåleøjet, og jeg mener at der var flere steder man kunne sætte kryds ved, alt efter hvilke instanser man vil tillade dem at indhente oplysninger fra.
Jeg kan huske, at jeg undlod at sætte kryds ved psykiater/psykolog. Jeg havde aldrig været hos nogen af dem, men for det tilfældes skyld, at jeg skulle få behovet, så ville jeg ikke risikere, at div. sagsbehandlere skulle have tilladelse til at stikke snuden i det.

Citat
Man udbad sig oplysninger for år tilbage vdr. et brækket håndled ifm. med en sygemelding. Som jeg tillod ...og foreholdt mig så eftefølgende oplysninger vdr. alkoholforbrug.


Kommunen kan have bedt om en statusattest, og i sådan en skriver lægen hvilke ting du har kontaktet ham om om det sidste stykke tid (jeg ved ikke hvor langt de går tilbage).

Citat
Skal de 'destrueres' ..eller står de dér for tid og evighed?


Ja, det tror jeg godt du kan regne med.
Men du kan jo evt. gøre det, at du skriver på et stykke papir, at du erkender at du i en svær periode i dit liv havde udviklet et alkoholproblem, men at du i de sidste x år ikke har haft nogen former for misbrug, og at du derfor forventer, at dette, nu overståede misbrugsproblem, ikke får nogen indflydelse på den fremtidige sagsbehandling.
Øverst på papiret skriver du, at det skal lægges i din sag.
Og så afleverer du papiret ved skranken i jobcenteret, og beder om kvittering for modtagelse.
Hvis du så en anden gang oplever, at en sagsbehandler spørger ind til din alkoholforbrug, så kan du jo spørge hvorfor h*n dog tror du drikker alkohol. Hvis vedkommende så siger, at det står i din sag, så kan du gøre opmærksom på, at der ogsåstår, at du ikke længere har et misbrug.

Det du beskriver her er et rigtig godt eksempel på, at man skal tænke meget grundigt over, hvad man snakker med sundhedspersoner om, så længe man har en sag kørende i det sociale system.

Jeg "kørte" selv rund i systemet en del år før jeg blev tilkendt fp. Undervejs fik jeg problemer med snurren i nogle af fingrene, jeg talte kort med min læge om det, og han var sikker på, at det var karpaltunnelsyndrom.
For ikke at forplumre min pensionssag nævnte jeg aldrig dette for nogen på jobcentret, jeg levede med problemet og sov med skinne på om natten (nogle gange på begge hænder) for at mindske problemet.
Knap et år efter jeg var tilkendt førtidspension blev jeg så opereret i højre hånd.

Citat
Jeg kan bede om agtindsigt, men dette sletter næppe anmærkninger i 'Den Sorte Bog' !


Nej, du kan ikke få noget fjernet fra din sag når først det står der.

Men det er en rigtig god idé at få aktindsigt, så du ved hvad der ligger i din sag. Om der f.eks. ligger de lægepapirer du forventer (det er før set, at vigtige dokumenter er "forsvundet").
Når man har fået aktindsigt er det en god idé, at bede om aktindsigt "siden sidst" hver gang der er sker noget nyt i sagen, f.eks. efter hvert møde.
På den måde kan man bl.a. holde sagsbehandlerne lidt til ilden, og sikre sig at de overholder notatpligten.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-11-17 00:41

k_m_s + for_lækker: Takker for linket: www.sundhed.dk

Alt jeg kan finde i denne forbindelse er et notat fra laboratorium (blodprøve) om forhøjet levertal i år 2013.

Kan Jobcenteret derud af slutte: Han drikker nok mere end hans lever kan tåle?

..også for nuværende?

Hvem vurderer dette? Sagsbehandleren?

Forhøjet levertal = 175 (mit daværende) ligger over grænsen for velfungerende lever = 85 -> 115. Leverskade opstår ved værdier over 200, men kan have mange andre årsager end alkoholmisbrug. F.eks. Daglig brug af smertestillende håndkøbsmedicin. Stor dosis af :

Ibuprofen (Ipren) og Paracetatmol (Panodil/Promol). [Udskrevet af tandlæge ifbm. tandoperation].

Er sagbehandlere nu også eksperter i fjerndiagnostisering?

Jeg er rystet!

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 25-11-17 00:55

Troldepige -> Tak for information om behandling i beskæftigelsessytemet omkring sundhedsdata. Dette er taget ad notam. Jeg skal opereres til januar. Oplysninger derom gives fremover på:
Need To Know basis
Min ortopædkirurg har forberedt mig på genoperationer langt ind i 2018. Ni måneders tidshorizont.

Dét får Jobcenteret først at vide ...når tid er ..og det bliver aktuelt. Dermed 'slipper' jeg for 225 timers reglen. Ikke fordi jeg vil snyde eller ikke gider arbejde for min kontanthjælp, men fordi jeg simpelthen ikke er i stand til at bruge min venstre hånd (..og jeg ER venstrehåndet).

Jobcenteret snor sig dog vildt for at finde ANDRE årsager til min uarbejdsdygtighed

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 25-11-17 10:18

Citat
Alt jeg kan finde i denne forbindelse er et notat fra laboratorium (blodprøve) om forhøjet levertal i år 2013.

Kan Jobcenteret derud af slutte: Han drikker nok mere end hans lever kan tåle?

..også for nuværende?

Hvem vurderer dette? Sagsbehandleren?

Forhøjet levertal = 175 (mit daværende) ligger over grænsen for velfungerende lever = 85 -> 115. Leverskade opstår ved værdier over 200


Jeg ved ikke hvad det er for en blodprøve du mener, men i mine blodprøver er der en, der hedder "alanintransaminase", som har med leveren at gør, den skal ligge fra 10-45. For ca. 6 år siden blev jeg meget forskrækket da jeg fandt ud af, at den lå på 52, og jeg har aldrig drukket ret meget.
I en periode tog jeg marietidsel-kapsler som kosttilskud, da de er gode for leveren, og jeg spiser i perioder grapefrugt, som renser leveren, og så er jeg i gang med, at få rettet op på mange års mineral-mangel, hvor bl.a. magnesium (som de fleste mennesker får for lidt af) har stor betydning for leveren. I 2016 var tallet nede på 22.

Citat
Ikke fordi jeg vil snyde eller ikke gider arbejde for min kontanthjælp, men fordi jeg simpelthen ikke er i stand til at bruge min venstre hånd (..og jeg ER venstrehåndet).


Man skal passe rigtig godt på sig selv når man kæmper med/mod det sociale system, og vi skal ikke forvente, at andre passer på os. Så ingen løftede pegefingre herfra.

Citat
Jobcenteret snor sig dog vildt for at finde ANDRE årsager til min uarbejdsdygtighed


Har du en forventning om, at du kan tilkendes fleksjob eller førtidspension?

I så fald skal du være obs på, at hvis der er behandlingsmuligheder kommer du ikke længere for disse er afprøvet.

Hvis du f.eks. har massive rygproblemer, som ikke kan behandles, og en deraf nedsat arbejdsevne, som berettiger tilkendelse af førtidspension, og du så går til din læge p.g.a. depression, og kommer i medicinsk behandling, så er der pludselig behandlingsmuligheder.

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 25-11-17 18:12

Citat
Kan Jobcenteret derud af slutte: Han drikker nok mere end hans lever kan tåle?

Næppe - men de gør det alligevel.

Har selv givet ´tilladelse´ til at andre kunne se visse sags akter, og det er kun i den givne sag de må bruge de oplysninger - ikke for alt hvad der kommer senere i livet = tilladelse hver gang.
Men det kan som skrevet være at de tolker det som ALT og ALTID, og måske er Loven også blevet ændret siden jeg havde problemet.

Accepteret svar
Fra : Troldepige

Modtaget 333 point
Dato : 25-11-17 20:55

Citat
Kan Jobcenteret derud af slutte: Han drikker nok mere end hans lever kan tåle?


Hvis en sagsbehandler begynder at påstå dette, så synes jeg du skal bede om, at få det på skrift.

Og så klager du til jobcenterchefen over, at din sagsbehandler udtaler sig om lægefaglige ting.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-11-17 07:16

Jeg har nu talt med såvel min mentor som sagsbehandler og har fået på skrift at jeg IKKE har problemer med alkoholmisbrug, men drikker ved 'festlige' lejligheder som f.eks. Fodboldkampe og middage.

Citat
..så klager du til jobcenterchefen over, at din sagsbehandler udtaler sig om lægefaglige ting.


Præcis min reaktion. Jeg behøvede blot at nævne det, så faldt såvel mentor som sagbehandler 'til patten'


Mht. mit helbred så er mit ene problem kronisk og inoperabelt: Gigtknude i nakken som trykker på nerver med kroniske smerter til følge). Det andet ('Kuskehånd') kan muligvis vha. operative indgreb lindres, men ikke helbredes (Gen relateret). Min depression er dampet af over tid, men jeg lider stadig af bivirkninger fra SSRI medicinering.

Jeg tænker ikke jeg kan få førtidspension, men et flexjob 10-15 timer om ugen kan jeg godt magte.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 27-11-17 07:25

Ps. Min mentor er hyret af kommunen som privat aktør og rapporterer fra samtaler til jobcenteret/sagsbehandleren. Det var/er i denne forbindelse at 'problemet' opstod. Mentoren sagde endda på et tidspunkt om ikke det var en ide at stoppe med medicinen? (Resolid efter behov ved uro og angst).

Så var det jeg sagde: Tror du ikke at du skal lade min læge foretage denne vurdering?`Du har næppe den faglige ekspertice til at rådgive mig om mit behandlingsforløb eller medicinering!
</MOLOKYLE>

Godkendelse af svar
Fra : molokyle


Dato : 27-11-17 20:27

Tak for svaret Troldepige
Jeg ta'r den den-/herfra
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 27-11-17 21:20

Velbekomme.

Held og lykke.

Hvis du ikke allerede kende K10.dk, så synes jeg du skal prøve at kigge på den, jeg er sikker på, at du kan finde nogle gåde råd, og ellers kan du altid stille dine spørgsmål dér.

http://www.k10.dk/index.php


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 27-11-17 21:21

Hmmm, jeg håber du kan se gennem fingre med mine tastefejl.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 28-11-17 14:46

Tipper-Topper Troldepige

</MOLOKYLE>

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste