|
 | Kommentar Fra : transor  |
Dato : 17-10-17 02:10 |
|
Jeg er ret sikker på at den originale blå glasur var med koboltoxid.
Farvenuancen varierer lidt med farvekornenes størrelse og koncentration, ligesom glasurenn øvrige sammensætning også spiller en vis rolle.
Farven kaldes koboltblå og falder lidt anderledes ud i oliemaling og andre anvendelser.
Du kan google koboltblå og finde farvekoder efter de forskellige systemer.
| |
|
Find et billede af en kaffekande eller lignende, der har den farve, du søger, på nettet, .
Kopier det og sæt det ind i Photoshop. Saml farven op med pipetten, tryk på tryk på den farve, der viser sig på panelet, og du får det nøjagtige farvenummer.
| |
 | Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 17-10-17 11:12 |
|
Det er umuligt at finde den rigtige farve på et billede, da der er stor forskel på belysningen fra den ene side af genstanden henover midten til den anden, med mindre det er rigtig belyst og det er der ikke mange af den slags billeder der er.
| |
 | Kommentar Fra : gywerd  |
Dato : 17-10-17 18:50 |
|
Korrekt mig-selv. Derfor søger jeg netop ovenstående mere professionelle løsning frem for visuel inspektion / pipette-løsningen. Billeder svinger voldsomt i farvetone for det samme produkt, hvilket ovenstående liste over Madam Blå-blå kandidater netop understreger. Farvegengivelsen på forskellige skærme varierer ligeledes og afhænger af belysningen.
Det ved man i marketing- og designbranchen, og derfor benytter man farveplukker og hvidt lys for at måle den korrekte HSV-værdi af farven, så man kan konvertere denne til en RAL eller Pantone-farve. HSV værdien kan ligeledes konverteres til HEX for skærmgengivelse og CMYK for 4-farvetryk osv. Efterfølgende kan man så tjekke det færdige resultats HSV-værdi i hvidt lys for at se, om trykkeren, plastmageren m.v. har produceret i den aftalte farvetone. Har man ikke adgang til hvidt lys, "nøjes" man med at sammenligne HSV-værdien på produktet og RAL/Pantone-lapper ved samme belysning. Resultatet er en smule mindre præcist, men næppe nok til at det vil kunne ses med det blotte øje.
Jeg er p.t. ved at kortlægge og genskabe den tilgængelig viden om emaljevarerne. Som oplyst har Glud & Marstrand for længst kasseret stanseforme. Poul Glud og øvrige designeres arbejdstegninger er tilsyneladende kasseret - måske forsvandt de, da emaljeværket brændte i 1968. Og det er desværre et fåtal af de erfarne ansatte i 1966, der stadig er iblandt os. Følgelig synes reengineering at være en nødvendighed.
Håndværket er heldigvis bevaret af tyske Riess og polske Emalco. Så det er primært designet, der skal kortlægges, hvilket gør arbejdet mere overkommeligt.
| |
 | Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 17-10-17 18:58 |
|
Citat Så det er primært designet, der skal kortlægges, hvilket gør arbejdet mere overkommeligt. |
God fornøjelse - selv det kan år.
| |
 | Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 17-10-17 18:58 |
|
God fornøjelse - selv det kan TAGE år.
| |
|
Vi havde selvfølgelig også en madam blå i Skals, hvor vor familie jo stammer fra,
men den eksistere ikke mere, og du behøver ikke at tage helt til Nordjylland for at finde andre.
I forbindelse med teglværks museet syd for Broager, hvor din far jo boede,
er der flere gamle udstillings lejligheder med masser af madam blå.
Og så er farvekoden, som nævnt i dit kultur spørgsmål, tæt på ral 5012
| |
 | Kommentar Fra : mig-selv |
Dato : 19-10-17 22:43 |
|
Uden at skulle LYVE alt for meget - i ? gamle dage kunne en maler finde en ´nøjagtig´ farve bare ved at se genstanden - det kan visse ´bilmalere´ også, men IGEN, er der kunstigt lys eller er vi ude i solen + har maleren ´syndromer´ eller for meget go´nat øl/ fortynder i blodet.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|