/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21180
Provsten1 10595
Kaptajn-T.. 10578
Heidi-Ho 7412
katekismus 6370
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Kun en beretning
Fra : Tonganeseren
Vist : 130 gange
300 point
Dato : 24-06-17 21:28

En komplet mislykket dag.
Mine to sønner og jeg var på bukkejagt forleden. Den ældste har haft jagttegn i cirka 10 år, mens den yngste bestod jagttegnsprøve og riffelprøve for snart 17 år siden. Han er meget rutineret og skyder fantastisk godt.
Jeg anbragte den ældste i en stige mod vest, i udkanten af den vestvendte mose. Den yngste ville forsøge sig ved en å, hvor der foran er et stort engareal.
Selv ville jeg forcere en del af en rapsmark, for at komme frem til en stige, ved skovens nordvendte side. Her kvajede jeg mig første gang den dag. Jeg sad ganske enkelt fast i den høje rasp, cirka 10 meter fra et traktorspor, som jeg havde planlagt at benytte. Der lå jeg så og kæmpede for at komme på benene. Der røg nogle eder og forbandelser, og en buk gav lyd fra sig - cirka 20 meter borte.
Jeg kom på benene og gik ud af rapsen og valgte derpå at gå frem til en stenhøj på en bakketop mod syd, hvor jeg tidligere har haft held i sprøjten..
Jeg ankom til stedet og gik forsigtigt hen over stenene, for at komme i stilling i en hyldebærbusk.
Så faldt jeg Gudhjælpemig og tabte riflen, så optikken slog mod en stor sten. Jagt forbi for mig - den dag.
Efter et par timer ringede den ældste søn til mig. Foran ham gik der 75 stk. kronvildt - og slog sig ned mindre end 50 meter fra ham. Da de ankom forsvandt en seksender, som var på vej mod ham. Jeg rådede ham til at nyde synet af de mange krondyr - og glemme alt om bukken.
Kort efter ringede den yngste til mig. Han havde været meget tæt på en gaffelbuk, som dog i sidste øjeblik sprang over åen.
I realiteten er jagten forbi for os alle i denne omgang. Rapsen, som dækker det største areal gør det umuligt at komme ind i skoven - uden eder og forbandelser, og byggen er ved at blive for høj, grundet den megen nedbør.
Der er mange store bukke i år, men den slags har jo også ører.
Vi må altså indstille bestræbelserne - og afvente efterårsjagten på rådyr, krondyr, ænder og fasaner.

Håber, at I har det godt derude.

Mvh.

Tonganeseren.

 
 
Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 26-06-17 13:21

Kære Tonganeser.

Det var dog en skrækkelig dag - du skulle sgu' være blevet i sengen i stedet for at stå op !!!

Som du har beskrevet, gør det såede og plantede god nytte for vildtet, både som foder men også som skjul. Når de ondskabsfulde dyr så oven i købet lægger fælder ud således man falder og dermed ikke kan jage dem, ja så er målet fuldt !! De skulle fandeme skydes, skulle de !!!
Noget helt andet er måske, om ikke det snart er tid for dig at stoppe med jagten - du kan jo være til fare for andre hvis du smider dine våben så de går af ??? Du er jo også aldersmæssig på linje med godsejeren og han går vist ikke så langt omkring mere - det er sgu' sørgeligt når det går den vej, men det rammer jo os alle med tiden - man er ikke mere 25 år, og det kan så sandelig mærkes.

Bukkejagten er forløbet stille og roligt - jeg har skudt én pæn seksender og måttet lade én af hundene affange et bukkelam, der var blevet påkørt, men som alligevel var i stand til flugt gennem et moseområde - men hunden klarede sagen for mig efter en lang hetz i vand og mudder og bragte den til mig - ih hvor var stolt på hundens vegne. Det er derfor jeg stadig bliver ved med at træne hundene til noget brugbart - en stor tilfredsstillelse.

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 26-06-17 18:26

Kæer ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 26-06-17 18:35

Der skete vistnok noget teknisk - men, kære ØV4, fysisk set er jeg fint kørende og bør nok ikke sammenlignes med godsejeren fra Bottrup og omegn, som er en måned yngre end undertegnede.
Men tiden nærmer sig selvsagt, hvor jeg blot skal agere hundefører for mine to sønner. Derudover lader jeg aldrig riflen, før jeg er på plads, så uheld ved fald rummer ingen risiko for vådeskud etc..
Derudover er jeg stadig sportsskytte og træner hveranden weekend på vores store skydebane uden for Hillerød.
Det vil derfor ikke være en svær beslutning at tage, altså når jeg lægger jagten på hylden.
Endelig gratuleres der med bukken.

Mvh.

Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 26-06-17 21:37

En god jagtberetning.

Mvh.
Tommy.

Accepteret svar
Fra : Øjenvidnet4

Modtaget 300 point
Dato : 02-07-17 07:16

Kære Tonganeser.

Du skrev:"Men tiden nærmer sig selvsagt, hvor jeg blot skal agere hundefører for mine to sønner."

Det er så sandelig en meget stor og vigtig ting omkring det at drive jagt ! Jeg tror ikke du mener "blot" som noget der skal overståes ? Hundearbejdet er så sandelig en lige så vigtig del af jagten, som det at skyde vildt ! Personligt skyder jeg ikke så meget som tidligere, har heller ikke så meget tilgode, men jeg vil faktisk lige så gerne "nøjes" med at føre hund: Det er uhyre spændende og givtigt at se den glæde og iver sådan nogle hunde arbejder under. Hvis vi som jægere tror vi ved så meget om hundearbejde, ja så bliver vi hele tiden klogere. Ikke alle situationer udvikler sig som der er skrevet i bogen, og heldigvis for det. I langt de fleste tilfælde har hundene ret i det de gør, men som vi som førere tror det blot er dumhed/stædighed/ulydighed fra hundens side ! Man skal lære at stole på sin hund ! Den skal være lydig, således den gør hvad der bliver sagt, men selvstændighed er af meget stor værdi. Det kan oftest tolkes som ulydighed, men er det ikke nødvendigvis. Det omtalte bukkelam, som min labrador fangede, var gået tabt hvis ikke hunden selv kunne have reddet trådene ud - jeg var ganske enkelt ikke i stand til at se hvad der skete over lange perioder - så derfor - lær at stole på din hund. Hvis den går lidt af hånd, så lad lige gå lidt tid, inden du begynder at rette på den. Husk det er glæden der fremmer arbejdet, også når det gælder hundearbejde.

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 02-07-17 21:33

Jeg vidste det. I samme sekund jeg afsendte indlægget vidste jeg, at du ville bemærke det lille "blot".
Men!!!!!!
Tikka2 er min fjerde jagthund. Den første - King, måtte aflives fordi den bed et postbud - dernæst en borgmester der hvor bukserne buler mest.
Den næste - Rex, kom af dage, mens den bedækkede en tæve midt på et jernbanespor. Tikka1 var en fantastisk jagthundetæve, som satte nye standarder for min opfattelse af samarbejdet mellem jægeren og hunden. Den blev 16 år og er stadig savnet. To år før den måtte aflives anskaffede jeg mig en ny Münsterländertæve, som lærte meget af den gamle. Nu er Tikka2 9 år gammel, men er stadig fit for fight. Den er klog som bare Fanden, har fast stand, apporterer hvad den kan bære og magter at drive dyr ud til mig - uanset vindretning. Jeg ruer for den dag, hvor jeg ikke mere kan give en jagthund, hvad den fortjener.
Derfor skal det lille "blot" ikke opfattes som noget mindreværdigt. Jeg har mange gange ønsket at koncentrere mig om at føre hunden uden partout at skulle "føre" bøssen.

Vi er altså fuldstændigt enige.

Mvh.

Tonganeseren




Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 03-07-17 06:48

Det havde jeg faktisk også regnet med vi var/er !!

Da din dejlige hund er 9 år, er det måske tid til at anskaffe en ny, således du har en frisk hund når din nuværende bliver langsom, måske p.g.a. gigt eller andre dårligdomme, som jo kommer med alderen (ligesom som os humans) !
Regn med, at din nye hund først er færdig til brug når den er ca. 2 år ? Så er den gamle 11-12 år og har formodentlig haft sin bedste tid ? Når den tid kommer så husk at tage den gamle med, således den ikke føler sig glemt. Den kan sagtens bruges, om end til at opdrage/lære den nye hund nogle ting !!! Hundearbejdet er spændende og givtigt for sjæl og legeme !

ØV4

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 03-07-17 12:15


Nu fylder jeg jo 75 den 21. august og jeg er kommet i kategorien vedr. begrænset holdbarhed. Spørgsmålet er så, om jeg kan give en ny hund de bedste vilkår - idet jeg ikke har brug for en skødehund. Den har vel heller ikke brug for en affældig jagtkammerat.
Tikka2 har ikke gigt og er stadig hurtig i optrækket. Hvor jeg dog gruer for dagen, hvor den skal sendes over i en anden verden. Men den tid - den sorg.
Det der med at lære fra sig, så husker jeg en episode, hvor en solsort var ramt af en forbikørende bil og havde gemt sig væk i en tæt busk. Tikka2 fik færten af fuglen og forsøgte forgæves at trænge gennem den tætte busk. Tikka1 stod og lurede på situationen, hvorefter den gik over på den anden side af busken, tog solsorten i flaben og apporterede den til mig. Det var en lærerig oplevelse for Tikka2. Fra det øjeblik apporterede Tikka2 revl og krat.

Mvh.

Tonganeseren

Godkendelse af svar
Fra : Tonganeseren


Dato : 04-07-17 19:07

Tak for svaret Øjenvidnet4.

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 05-07-17 07:03

Mange tak for point - du ønskes rigtig mange gode hunde- og jagt-år inu

ØV4

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 173636
Tips : 31664
Nyheder : 719565
Indlæg : 6383613
Brugere : 218258

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste